På jernbaneloven af 18. maj 1894 figurerer der en jernbane mellem Sorø og Vedde. Jernbanen nåede aldrig den store popularitet i lokalsamfundet. Dette til trods for at man gjorde sig den umage at anlægge en station tættere på Sorø (Sorø By). Statsbanestationen ligger et stykke fra byen og dette faktum burde have bidraget til en smule lokal trafik. Munke Bjergby tog bedre imod jernbanen, men også her forsvandt entusiasmen hurtigt. Sorø - Vedde banen levede et forholdsvis stille liv og afgik lige så stille ved døden i små diskrete afdrag. Persontrafikken blev indstillet i 1933. Strækningen mellem Sorø By og Vedde blev indstillet i 1950 og de tilbageværende cirka 3 kilometer mellem Sorø og Sorø By blev nedlagt i 1970.
Jernbaneloven af 20. marts 1918 indeholder en påtænkt forlængelse af jernbanen mellem Sorø og Vedde helt op til Holbæk. Sorø - Vedde strækningen var på omkring 16 kilometer. Den foreslåede linjeføring ville have forlænget banen med yderligere 23 kilometer i retning Holbæk. Som ved de fleste andre strækninger på denne lov var det hensigten at staten skulle yde et tilskud på 50 procent af anlægsomkostningerne.
Strækningen var tænkt således: Den foreslåede linjeføring var: Vedde (0 km) Langtved (3 km) Undløse (9 km) Søndersted (11 km) Sønder Jernløse (14 km) Hellestrup (20 km) Holbæk (23 km)
En forholdsvis direkte linjeføring der ikke på forsøgte at drage nytte af allerede eksisterende strækninger.
Den påtænkte forlængelse af jernbanen blev dog aldrig gennemført. Alle strækninger på loven af 20. marts 1918 fik en meget omhyggelig granskning og den jernbanekommissionen af 1923 satte en hel del af projekterne på sin liste over projekter der ikke kunne anbefales. Således også SVJS forlængelse i retning Holbæk.
Det ville givetvis i vore dage have været en berigelse for Vestsjælland hvis denne linje havde eksisteret men det er nok mindst lige så sandsynligt at den ville have fortsat med et betydeligt underskud op til vore dage. Med mindre andre forhold ville have påvirket udviklingen ville det næppe have været rentabelt, ej heller i vore dage.
FAKTA Lov: 20. marts 1918 Statsstøtte: 50 procent Længde i km: 23 Forkastet: omkring midten af 1920'erne
Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.
På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.
Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.
Koksbang Trinbræt eller Koksbangs (med et "s") Trinbræt, som det også blev kaldt, fulgte ikke traditionen med at et stoppested typisk blev opkaldt efter en nærliggende by, egn eller gård – men er opkaldt efter stationsforstander Otto Knudsen Koksbang fra Sorø Station. Otto Knudsen Koksbang var stationsforstander ved DSB's Sorø Station fra 1951 - 1961. Stationsforstander Otto Knudsen Koksbang var ophavsmanden til den lille beskedne plankeperron, som udgjorde trinbrættet - og derved blev trinbrættet opkaldt efter ham.
Koksbang Trinbræt blev primært benyttet til udflugtstog og gæsterne til den lokale restaurant "Parnas", som lå på den modsatte side af Sorø sø. For at komme fra trinbrættet og til Parnas, gik man af en lille sti ned til Sorø sø, hvor der var en udflugtsbåd, der bragte gæsterne over til restaurant Parnas.
Turen til Parnas gik som oftest nemt, hvor turen tilbage og på toget ofte var i en noget mere løftet stemning, hvor man med besvær forsøgte at læsse gæster ind i toget fra den ene side medens andre gæster gik ud på den anden side for lige at "lade vandet".
Byggeår
1951 - 1961
Åbnet
1951 - 1961
Nedlagt
1970
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
37,9 meter
GPS koordinater
55.43114675500299,11.563783887056962
Billede af Koksbangs Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aerokort - Dato: 1965 - LINK til kilde.
Munke Bjergby Station har skiftet navn flere gange. Før den 15. maj 1933 hed stationen Munkebjergby men skiftede navn til Munke-Bjærgby, som den hed frem til den 15. maj 1949, hvor den skiftede navn til Munke Bjergby.
Andre navne og stavemåder
Før den 15. maj 1949 Munke-Bjærgby og før den 15. maj 1933 Munkebjergby.
Munke Bjergby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Vedde Trinbræt (Ved) var Sorø-Vedde's endestation og lå 15,9 km. fra første station.
Vedde Station blev etableret af DSB som endestation for Sorø-Vedde-banen. Vedde Station var tegnet af tegnet af DSB's chefarkitekt Heinrich Wenck og stod klar i 1902. DSB overtog Sorø-Vedde-banen og stationerne den 20. november 1902 og bane og Vedde Station åbnede den 1. februar 1903. Vedde Station blev et jernbaneknudepunkt da den kom til at betjene både Sorø-Vedde-banen og Høng-Tølløse, som åbnede den 22. december 1901.
Da Vedde Station var en statsbanestation, var statsbanesporet nærmest hovedbygningen og de nordligste spor (og længst væk) var privatbanens (Høng-Tølløse). Øst for Vedde Station var der fire opstillings- og læssespor og i den østligste ende af sporarealet var der en lille remise med én lokomotivplads, men remisen blev dog forlænget i 1903 med træbygning. Ud for remisen var der en lille drejeskive med en effektiv længde på 11,2 meter, samt kul- og vandforsyningsanlæg.
Den 30. juni 1933 ophørte persontrafikken på Sorø-Vedde-banen og driften af Vedde Station overgik fra DSB til Høng-Tølløse banen, men Vedde Station var stadig DSB ejet. Sorø-Vedde-banen blev nedlagt den 7. oktober 1950 og trods det faktum DSB ikke havde en aktiv bane forblev stationen i DSB eje frem til 1958, hvor Høng-Tølløse banen købte Vedde Station af DSB.
Stationsbetjeningen på Vedde Station blev indstillet og Vedde Station blev nedsat til Trinbræt, hvor de resterende bygninger blev frasolgt til privat beboelse i 1983.
