Veddebanen, Sorø-Vedde - operatør: DSB (Oprindelig: SVJS)

Sorø-Veddebanen: En Historisk Rejse Gennem Midtsjælland

Sorø-Veddebanen, også kendt som Veddebanen, var en dansk jernbane mellem Sorø på den travle København-Korsør-bane og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane. Oprettet som en privatbane, åbnede strækningen den 1. februar 1903 og fungerede som en vigtig lokalforbindelse på Midtsjælland i første halvdel af 1900-tallet.

Den primære motivation for anlæggelsen af banen var Sorøs manglende stationsforbindelse tæt på byens centrum. Trods de store søer, der omkranser byen, blev stationen på København-Korsør-banen placeret i Frederiksberg, omkring 2 km syd for Sorø bymidte. Med Sorø-Veddebanen kunne man således etablere en mere bynær jernbaneforbindelse, og lokalbefolkningen håbede, at dette ville gavne både handel og pendling.

Fra Idé til Virkelighed

Jernbaneloven af 18. maj 1894 indeholdt en række foreslåede jernbaner, herunder strækningen mellem Sorø og Vedde. Med regeringen som garant for 50% af anlægsomkostningerne blev banen til en realitet, og i maj 1900 blev koncessionen givet til Sorø Byråd. Selvom det oprindeligt var tiltænkt som en privatbane, blev anlægget dog overdraget til DSB den 20. november 1902, og staten tog ansvaret for driften.

Åbningen og Banens Indretning

Sorø-Veddebanen blev officielt åbnet den 1. februar 1903, og strækningen strakte sig over 15,9 km med enkeltspor og en sporvidde på 1.435 mm. Med en skinnevægt på 22,5 kg pr. meter og en maksimal hastighed på 45 km/t blev banen opfattet som en let og overskuelig strækning, der primært var tiltænkt at lette lokalt passager- og godstransport.

Den Foreslåede Forlængelse mod Holbæk

Med jernbaneloven af 20. marts 1918 blev der foreslået en forlængelse af Sorø-Veddebanen til Holbæk. Den foreslåede forlængelse ville løbe over Åmosen og dække en strækning på yderligere 23 km. Formålet var at skabe en gennemgående jernbaneforbindelse fra Sorø til Holbæk for at understøtte lokaltrafikken på Midtsjælland og skabe et mere sammenhængende jernbanenetværk på Sjælland.

Den planlagte rute omfattede følgende tænkte stationer:

• Vedde (0 km)
• Langtved (3 km)
• Undløse (9 km)
• Søndersted (11 km)
• Sønder Jernløse (14 km)
• Hellestrup (20 km)
• Holbæk (23 km)

Den foreslåede linjeføring blev vurderet som både kort og effektiv, men i sidste ende blev projektet aldrig realiseret. Jernbanekommissionen af 1923 anbefalede ikke projektet, og den økonomiske realitet i tiden efter Første Verdenskrig satte en stopper for den planlagte forlængelse.

Banens Daglige Drift og Begrænsede Popularitet

Selvom banen oprindeligt blev anlagt for at lette Sorøs forbindelser til København-Korsør-banen, opnåede den aldrig stor popularitet i lokalsamfundet. Sorø Station lå stadig forholdsvist langt fra byens centrum, hvilket gjorde, at kun få rejsende benyttede Sorø-Veddebanen regelmæssigt. Området omkring Munke Bjergby tog dog bedre imod banen, men også her forsvandt entusiasmen hurtigt.

Togdriften blev hurtigt reduceret, og banen førte en forholdsvis anonym tilværelse. Alligevel blev der opretholdt en fast trafik med fire tog i hver retning dagligt, som transporterede både passagerer og gods på den korte strækning.

Nedgangstider og Den Endelige Nedlæggelse

I 1930'erne blev banen ramt af den økonomiske krise og stigende konkurrence fra landevejstrafikken. I 1933 blev der nedsat et stykgodsudvalg, som foreslog, at persontrafikken på Sorø-Veddebanen blev indstillet. Samme år købte staten banen og løste den fra dens forpagtningsforpligtelser, hvilket betød, at banen fra 1. juli 1933 blev drevet udelukkende som godsbane.

Persontrafikken blev officielt indstillet den 30. juni 1933, og godstrafikken blev fortsat på strækningen indtil den 8. oktober 1950, hvor godstransporten mellem Sorø By og Vedde ophørte. Herefter begyndte man at tage sporet op, og den sidste del af strækningen blev afviklet i 1951.

Den korte strækning mellem Sorø Station og Sorø By blev dog bevaret som sidespor og benyttet til særlige udflugtstog samt en lille godstrafik frem til 1970. Efter det sidste tog kørte, blev sporet endeligt fjernet i 1975.

Forbindelsen til Sorø Sø

Foruden godstrafik blev der arrangeret udflugtstog på strækningen, som kunne tage passagerer til et nyoprettet trinbræt tæt på Sorø Sø. Dette trinbræt blev indført i 1952 og gjorde det muligt for passagererne at skifte til en turistbåd, som sejlede på søen. Dette initiativ gav banen en kort, men populær periode, især i sommermånederne, men trafikken var ikke tilstrækkelig til at opretholde den økonomiske bæredygtighed.

Strækninger hvor Banetracéet er Bevaret

Selvom Sorø-Veddebanen officielt blev nedlagt og sporene fjernet, er dele af banens tracé stadig bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Blandt andet er 3 km af det gamle jernbanetracé nu omdannet til en sti, kendt som Veddestien, der løber fra Sorø bymidte mod Pedersborg. Dette tracé fungerer i dag som en rekreativ sti og giver de besøgende et unikt indblik i banens tidligere rute og betydning.

Den Mulige Forlængelse og Eftermæle

Selvom Sorø-Veddebanen kunne have haft en betydelig regional betydning, blev dens begrænsede levetid og manglende popularitet et billede på de udfordringer, mange lokale jernbaner stod over for i det 20. århundrede. Hvis den foreslåede forlængelse til Holbæk var blevet gennemført, ville banen måske have tiltrukket flere passagerer og gods, hvilket kunne have forhindret dens tidlige nedlæggelse.

Sorø Station bliver også kaldt Sorø Landstation.

Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.

På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.

Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.

Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.

Koksbang Trinbræt eller Koksbangs (med et "s") Trinbræt, som det også blev kaldt, fulgte ikke traditionen med at et stoppested typisk blev opkaldt efter en nærliggende by, egn eller gård – men er opkaldt efter stationsforstander Otto Knudsen Koksbang fra Sorø Station. Otto Knudsen Koksbang var stationsforstander ved DSB's Sorø Station fra 1951 - 1961. Stationsforstander Otto Knudsen Koksbang var ophavsmanden til den lille beskedne plankeperron, som udgjorde trinbrættet - og derved blev trinbrættet opkaldt efter ham.

Koksbang Trinbræt blev primært benyttet til udflugtstog og gæsterne til den lokale restaurant "Parnas", som lå på den modsatte side af Sorø sø. For at komme fra trinbrættet og til Parnas, gik man af en lille sti ned til Sorø sø, hvor der var en udflugtsbåd, der bragte gæsterne over til restaurant Parnas.

Turen til Parnas gik som oftest nemt, hvor turen tilbage og på toget ofte var i en noget mere løftet stemning, hvor man med besvær forsøgte at læsse gæster ind i toget fra den ene side medens andre gæster gik ud på den anden side for lige at "lade vandet".

Munke Bjergby Station har skiftet navn flere gange. Før den 15. maj 1933 hed stationen Munkebjergby men skiftede navn til Munke-Bjærgby, som den hed frem til den 15. maj 1949, hvor den skiftede navn til Munke Bjergby.

Vedde Station blev etableret af DSB som endestation for Sorø-Vedde-banen. Vedde Station var tegnet af tegnet af DSB's chefarkitekt Heinrich Wenck og stod klar i 1902. DSB overtog Sorø-Vedde-banen og stationerne den 20. november 1902 og bane og Vedde Station åbnede den 1. februar 1903. Vedde Station blev et jernbaneknudepunkt da den kom til at betjene både Sorø-Vedde-banen og Høng-Tølløse, som åbnede den 22. december 1901.

Da Vedde Station var en statsbanestation, var statsbanesporet nærmest hovedbygningen og de nordligste spor (og længst væk) var privatbanens (Høng-Tølløse). Øst for Vedde Station var der fire opstillings- og læssespor og i den østligste ende af sporarealet var der en lille remise med én lokomotivplads, men remisen blev dog forlænget i 1903 med træbygning. Ud for remisen var der en lille drejeskive med en effektiv længde på 11,2 meter, samt kul- og vandforsyningsanlæg.

Den 30. juni 1933 ophørte persontrafikken på Sorø-Vedde-banen og driften af Vedde Station overgik fra DSB til Høng-Tølløse banen, men Vedde Station var stadig DSB ejet. Sorø-Vedde-banen blev nedlagt den 7. oktober 1950 og trods det faktum DSB ikke havde en aktiv bane forblev stationen i DSB eje frem til 1958, hvor Høng-Tølløse banen købte Vedde Station af DSB.

Stationsbetjeningen på Vedde Station blev indstillet og Vedde Station blev nedsat til Trinbræt, hvor de resterende bygninger blev frasolgt til privat beboelse i 1983.