Baggrunden for Rønne-Allinge Jernbane
Allingebanen mellem Rønne og Allinge-Sandvig (1913-1953) var en smalsporet jernbane, anlagt og drevet af Rønne-Allinge Jernbaneselskab (RAJ). Banen blev indviet den 6. maj 1913 og var en vigtig forbindelse til den nordlige del af Bornholm. Den indgik den 1. april 1934 i De Bornholmske Jernbaner sammen med Nexøbanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var også smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og ingen af banerne blev omlagt til normalspor. Banen havde remise i Sandvig samt remiser, værksteder og hovedkontor fælles med de øvrige bornholmske jernbaner i Rønne. Dette samarbejde bidrog til en effektiv drift og vedligeholdelse af materiel og infrastruktur.
Planlægning og Anlæggelse
Nexøbanens succes inspirerede blandt andre dens driftsbestyrer, ingeniør Joachim Fagerlund, til at foreslå en bane til Bornholms nordlige del. Planerne omfattede en linje fra Rønne over Klemensker og Rø og videre langs kysten til Allinge. Allingebanen blev inkluderet i den store jernbanelov af 27. maj 1908, og eneretsbevillingen blev givet den 26. juni 1909. For at tiltrække turister og bringe banen så tæt som muligt på Hammershus, blev den ført helt til Sandvig. Stationen hed i en kort periode Hammershus, selvom den lå 2,5 km fra borgruinen. På fri bane mellem Allinge og Sandvig stationer grenede Allinge Havnebane fra. Den førte ned til Allinge Havns Nordkaj, hvor der var to havnespor med omløb. Undervejs var der et sidespor til gasværket.
Åbningen af Allingebanen
Driften blev indledt den 6. maj 1913 med fire daglige tog i hver retning. Banen blev hurtigt en vigtig del af Bornholms transportinfrastruktur, især for transport af landbrugsprodukter og stenbrudsprodukter. Trods banens endestation i Sandvig blev den populært kaldt Allingebanen. Banen var enkeltsporet og havde en skinnevægt på 19,9 kg/m, hvilket var tilstrækkeligt til den trafik, der var på banen. Skinnerne var 10 meter lange, og den maksimale stigning var 13,4 ‰, dog hele 27 ‰ på Allinge Havnebane, hvilket vidner om den udfordrende topografi i området.
Stationer og Bygninger
Alle bygninger var færdige i efteråret 1912. Stationsbygningerne og de pavilloner, der blev opført ved fire af banens trinbrætter, var tegnet af den bornholmske arkitekt Ove Funch-Espersen. Humledal Station, der blev opført senere, var dog tegnet af ingeniør Fagerlund. Alle stationsbygningerne og pavillonen fra Mæby er bevaret og står som historiske monumenter over banens tid.
Bevarede Banetracé og Stier
17 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt. Blandt andet kan man i dag gå eller cykle på 5,5 km af Nordre Jernbanesti mellem Rønne og Nyker og 6 km mellem Klemensker og Rø forbi det snævre "pas" Kleven. Disse strækninger tilbyder naturskønne oplevelser og er populære blandt både lokale og turister.
Allinge Havnebane
Allinge Havnebane var en vigtig del af Allingebanen. Den førte fra fri bane mellem Allinge og Sandvig stationer ned til Allinge Havns Nordkaj. Havnebanen var 1,3 km lang og havde en maksimal stigning på 27 ‰, hvilket gjorde den til en af de stejleste jernbanestrækninger i Danmark. På havnen var der to havnespor med omløb, hvilket muliggjorde effektiv håndtering af gods. Undervejs var der et sidespor til gasværket, hvilket understregede banens betydning for de lokale industrier.
Teknologiske Udviklinger og Hastighedsforøgelse
Den maksimale hastighed på banen var oprindeligt 35 km/t, men i 1927 blev den sat op til 45 km/t. I 1950, få år før nedlæggelsen, blev hastigheden yderligere øget til 70 km/t. Disse hastighedsforøgelser afspejler teknologiske fremskridt og behovet for hurtigere transport.
Banens Rolle i Lokalsamfundet
Allingebanen spillede en afgørende rolle i udviklingen af Bornholms nordlige del. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og stenbrudsprodukter, hvilket var vigtigt for øens økonomi. Banen var også med til at forbinde lokalsamfund og gjorde det lettere for beboerne at rejse mellem byerne.
Arkitektonisk Arv
Stationsbygningerne, tegnet af Ove Funch-Espersen, er eksempler på tidens arkitektur og er i dag bevaret som kulturel arv. Bygningerne er karakteristiske med deres unikke stil og står som minder om en svunden tid med damp- og dieseltog på Bornholm.
Afslutning og Eftermæle
De bornholmske jernbaner mærkede tidligt konkurrencen fra bilerne. Banens nedlæggelse var en del af en bredere tendens i midten af det 20. århundrede, hvor biltrafikken voksede og overtog mange af de transportopgaver, som tidligere blev varetaget af jernbanerne. Nedlæggelsen af Allingebanen den 15. september 1953 markerede enden på en æra for jernbanedrift på Bornholm og rutebilerne overtog herefter trafikken på strækningen. Dette førte til en omstrukturering af transportinfrastrukturen på Bornholm og i resten af Danmark.
