Efter anlægget af Nexøbanen var man på Bornholm overbevist om de muligheder der var forbundet med anlægget af jernbaner på øen. Derfor blev der taget initiativ til anlæg af en nordlig bane fra Rønne mod Allinge og Sandvig. Banen blev optaget på jernbaneloven af 27. maj 1908. Staten ydede et tilskud til dækning af anlægsudgifterne på 50 procent. Der blev tildelt koncession til banen den 26. juni 1909. Selve anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1910 og i følge kontrakten med entreprenøren skulle arbejdet være afsluttet den 15. april 1912.
Men to problemer forhindrede dette: (1) Der kunne ikke skaffes tilstrækkelig arbejdskraft (arbejdere måtte rekrutteres fra Tyskland!) (2) Store problemer med terrænet.
Derfor blev indvielsen forsinket helt frem til den 5. maj 1913. Den ordinære drift startede dagen efter med fire tog dagligt i hver retning. Indtil sammenlægningen af de bornholmske baner i 1935 var banen ejet af aktieselskabet Rønne Allinge Jernbaneselskab A/S. Allingebanen var først og fremmest et personbane, der var i perioder godstrafik på banen, men i forhold til persontrafikken var den ubetydelig.
Banen havde en forholdsvis stabil persontrafik til og med årene omkring 2. verdenskrig men også på Bornholm kunne man omkring 1950'erne mærke den stigende konkurrence fra landevejen. I starten forsøgte man at undvige de faldende passagertal ved at indsætte busser men lige lidt hjalp det. Da man i turistsæsonen ikke kunne indhente det tabte var voksende underskud resultatet. I august 1953 blev det vedtaget at nedlægge Allingebanen og den 15. september samme år blev banen nedlagt.
Rønne Nord hed fra starten "Rønne Nordre Trinbræt", selv om det var en station med fuld ekspedition fra åbningen af Rønne-Nexø Jernbane den 13. december 1900.
Rønne Nord havde gode kreaturtransporter til det nærliggende slagteri, og flere andre virksomheder fik sidespor ud fra stationen. Som personstation fik Rønne Nord fik først den 5. maj 1913 en reel betydning, ved anlæggelsen an Rønne-Allinge Jernbane. Ved udvidelsen, blev Rønne Nords stationsbygningen udvidet og ombygget til togfølgestation med to perronspor og læssespor med siderampe, og Rønne Nord blev derved ophøjet til station. Rønne Nord fik aldrig et egentligt varehus.
Da Rønne-Allinge Jernbane skulle bygges, var det besluttet, at den delte spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Rønne Nord fik større betydning med ekspeditionen af de mange tog, omstigende passagerer og gods.
Derfor fik Rønne Nord i forbindelse med etableringen af Rønne-Allinge Jernbane større faciliteter. Der blev bygget endnu en fløj til bygningen, der herefter fik en form som et H. I den østre fløj var den oprindelige køkkenfløj, dagligstuen i midten med billetsalget, men det blev ændret til et "rigtigt" stationskontor.
Den 18. august 1952 nedlagdes strækningen Aakirkeby-Gudhjem og året efter, den 15. september 1953, strækningen Rønne-Sandvig, fik Rønne Nord mindre betydning og da godstrafikken var udfordret af "vejtrafikken" og dermed på retur – blev det stille på Rønne Nord.
Fra den 1. juni 1955 blev Rønne Nord Station nedsat til Rønne Nord Billetsalgssted, som varede frem til den 1. november 1955, hvor Rønne Nord Billetsalgssted blev nedsat til Trinbræt.
Nexøbanen lukkede den 28. september 1968 som den sidste danske metersporede bane i Danmark og dermed lukkede Rønne Nord også.
Efter nedlæggelsen blev bygningen overtaget af Sparekassen Bornholm i 1972, der herefter havde en filial indtil 1979, hvor Sparekassen flyttede og Rønne Nord måtte vige for en ny vej.
