Hørve-Værslev Jernbane: En Historisk Oversigt
Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane, der forbandt byerne Hørve og Værslev på Sjælland. Banen blev etableret som en del af et større projekt for at forbedre infrastrukturen i regionen, primært for at understøtte landbruget og industrien, især sukkerproduktionen. På trods af sit relativt korte liv, fra 1919 til 1956, spillede banen en vigtig rolle i at facilitere transport og handel i et ellers landbrugsdomineret område. I dag er mange dele af banens infrastruktur stadig bevaret, hvilket vidner om dens historiske betydning.
Lokale Initiativer og Baggrunden for Hørve-Værslev Jernbane
De første overvejelser om at etablere en jernbane mellem Hørve og Værslev blev gjort allerede i 1905. En gruppe lokale initiativtagere arbejdede på at få realiseret projektet, da der var behov for at forbedre transportforholdene mellem landbrugsområderne og større byer som Slagelse og Kalundborg, samt til Kalundborg havn. Der var også planer om at understøtte transporten til den kommende sukkerfabrik i Gørlev, som åbnede i 1912. I 1908 blev Hørve-Værslev Jernbane en del af den store jernbanelov. Det var en vigtig sejr for de lokale kræfter, men det tog dog flere år, før arbejdet med at etablere banen kunne begynde.
Finansiering og Bygning af Banen
Selvom banen kom med på jernbaneloven i 1908, tog det yderligere fem år, før der blev udstedt en koncession til at bygge banen. Finansieringen af banen blev sikret gennem en aktiekapital på 2.269.600 kr., hvoraf 50% blev betalt af staten, 47% af kommunerne og 3% af private investorer. Men selv efter at midlerne var sikret, tog det yderligere fem år, før banen endelig kunne indvies den 6. maj 1919. Banen fik fra starten et driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane (OHJ), og da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt i 1956, overtog OHJ en stor del af materiellet.
Banens Linjeføring og Teknisk Infrastruktur
Banens linjeføring strakte sig fra Hørve mod Værslev, og på sin rute passerede den gennem en række forskellige landskaber, herunder både kuperede og flade terræner. Denne varierede topografi gjorde det nødvendigt at anlægge dæmninger, viadukter og broer for at sikre en stabil og jævn kørsel.
Strækningen fra Hørve til Bjergesø
Fra Hørve Station gik banen i en kurve mod nordvest og krydsede Nørregade, der var landevejen mellem Svinninge og Nykøbing Sjælland. Tidligt i banens historie blev der installeret blinklysanlæg ved denne overskæring. Banen fortsatte derefter gennem et kuperet terræn på en dæmning bagom Lundgård, og det er stadig muligt at se rester af denne dæmning i dag. Omkring en kilometer efter Hørve passerede banen over en viadukt opført i armeret jernbeton. Denne viadukt førte banen over sognevejen mellem Vallekilde og Dragsmølle. Efter banens lukning i 1956 blev broen fjernet, men rester af banedæmningen er stadig synlige. Banen fortsatte derfra sydvest mod Bjergesø Station, hvor terrænet blev stejlere, og dæmninger og gennemskæringer blev nødvendige for at holde banen på sin kurs.
Strækningen fra Starreklinte til Eskebjerg
Efter Starreklinte Station fortsatte banen gennem næsten fladt terræn, hvor den passerede tæt forbi Egemarke Gods. Der var oprindelige planer om at etablere et trinbræt ved Egemarke, men disse planer blev senere skrinlagt. I stedet blev der anlagt et sidespor, som primært blev brugt til transport af roer fra godset. Banen fortsatte mod Føllenslev Station og derefter videre i vest-sydvestlig retning gennem fladt terræn mod Eskebjerg Station. I dette område blev banen anlagt på en temmelig lang dæmning for at sikre en jævn rute gennem de flade marker.
Strækningen fra Eskebjerg til Værslev
Fra Eskebjerg Station fortsatte banen mod Alleshave Station, hvor den krydsede Alleshavevejen. Flere dele af banedæmningen mellem Eskebjerg og Alleshave er stadig bevaret i dag, og de vidner om det store arbejde, der blev lagt i at sikre banens levedygtighed gennem det udfordrende terræn. Efter Alleshave Station drejede banen mod sydvest og fortsatte mod Kaldred Holdeplads, hvor den krydsede flere engdrag. Omkring 300 meter nord for Kaldred Holdeplads var der et sidespor til jernbanens grusgrav, som blev anvendt til at hente ballast til banens sporvedligeholdelse. Det sidste stykke af banen førte gennem fladt terræn til Værslev Station, hvor den løb parallelt med Nordvestbanen.
Materiel og Personale
Hørve-Værslev Jernbane opererede med et beskedent, men effektivt udvalg af materiel. I 1938 omfattede banens rullende materiel:
- 2 damplokomotiver
- 1 diesellokomotiv
- 1 benzinmotorvogn
- 3 personvogne
- 3 lukkede godsvogne
- 6 åbne godsvogne
Personalet bestod af 17 tjenestemænd, hvoraf 8 var fælles med OHJ og HTJ (Holbæk-Tølløse Jernbane), samt 6 løsarbejdere. I 1954 var materiellet stort set uændret, men banen havde tilføjet to rutebiler som supplement til togdriften. Personalet blev reduceret til 7 tjenestemænd, 2 ekspeditricer og 7 løsarbejdere, der stadig delte opgaver med OHJ og HTJ.
Økonomiske Vanskeligheder og Nedlæggelse
Som mange andre mindre jernbaner i Danmark, stod Hørve-Værslev Jernbane over for store økonomiske udfordringer i løbet af 1950'erne. Banens driftsresultater blev stærkt påvirket af den stigende konkurrence fra biler og lastbiler, der tilbød hurtigere og mere fleksible transportmuligheder. Banens indtægter var ikke tilstrækkelige til at opretholde en rentabel drift, og selvom banen havde stor betydning for de lokale landbrug og fabrikker, kunne den ikke modstå den stigende konkurrence. Den 31. december 1956 blev banen officielt nedlagt. Efter lukningen overtog Odsherreds Jernbane en stor del af banens materiel, og mange af dens funktioner blev absorberet af de omkringliggende jernbanenet.
Bevarede Strukturer og Historisk Betydning
Selvom Hørve-Værslev Jernbane ikke længere er i drift, er flere af dens strukturer stadig synlige i landskabet i dag. Dæmninger, brofæster og enkelte banestykker kan stadig findes langs den gamle rute. Disse strukturer vidner om den tekniske kunnen, der blev anvendt til at etablere banen, samt dens betydning for lokalområdet. Banen spillede en vigtig rolle i transporten af landbrugsprodukter, især roetransporter til Gørlev sukkerfabrik, og den fungerede som en vigtig forbindelse mellem landbruget og byerne. Selvom banen kun eksisterede i 37 år, havde den en stor betydning for områdets udvikling og vækst.
