Hørve-Værslev Jernbane - operatør: HVJ

Allerede i 1905 var der et lokalt initiativ der forsøgte at få etableret en jernbane mellem Hørve og Værslev. Formålet med denne bane var at forbedre transportforholdene til Slagelse og Kalundborg havn. Det har ligeledes spillet en rolle at man i dette landbrugsområde ønskede at opnå optimale forhold til den påtænkte sukkerfabrik i Gørlev, hvor sukkerfabrikken åbnede i 1912.

De lokale initiativkræfter første til at Hørve-Værslev Jernbane kom på den store jernbanelov i 1908. Der gik dog et rum stykke tid inden man kunne tage fat på arbejdet med at anlægge banen. Således gik der hele 5 år inden koncessionen blev tildelt. Aktiekapitalen var 2.269.600 kr. fordelt med 50% til staten, ca. 47 % til kommunerne og ca. 3% til private, men der skulle gå 5 år inden der den 6. maj 1919 kunne fejres indvielse af banen. Banen havde i en årrække driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane der også overtog en del af materiellet da Hørve-Værslev Jernbane lukkede. Nogen lang levetid fik Hørve-Værslev Jernbane imidlertid ikke da banen allerede den 31. december 1956 blev nedlagt.

1938:
Driftsmateriel: 2 damplokomotiver, 1 diesellokomotiv. 1 benzinmotorvogn, 3 personvogne, 3 lukkede og 6 åbne godsvogne.
Personale: 17 tjenestemænd heraf 8 fælles med OHJ og HTJ, 6 løsarbejdere.

1954:
Driftsmateriel: 2 damplokomotiver, 1 diesellokomotiv, 1 dieselmotorvogn, 2 personvogne, 1 pakvogn, 3 lukkede og 6 åbne godsvogne, 2 rutebiler.
Personale: 7 tjenestemænd og 2 ekspeditricer plus fælles tjenestemænd med OHJ og HTJ, 7 løsarbejdere.

Fra Bjergesø Station gik banen på dæmninger og gennemskæringer i det meget kuperede terræn mod sydvest. Banen krydsede to veje hvorefter den efter 2,1 kilometer nåede frem til Starreklinte Station.

Linieføring:
Fra Hørve Station gik banen i en kurve mod nordvest over Nørregade (landevejen fra Svinninge til Nykøbing Sjælland), hvor overskæringen ret tidligt fik blinklysanlæg. Herefter gik banen på en dæmning bag om Lundgård og gennem det kuperede landskab. Det er stadig muligt at finde rester af dæmningen. Ca. 1 kilometer efter Hørve Station gik banen på den eneste oprindelige opførte viadukt, som var opført i armeret jernbeton, over sognevejen mellem Vallekilde og Dragsmølle. Efter Hørve-Værslev Jernbanes lukning blev broen dog fjernet og der er kun resterne af banedæmningen tilbage. Herefter drejede banen sydvest mod Bjergesø Station gennem et stærkt kuperet terræn.

Efter Starreklinte Station fortsatte banen videre mod sydvest gennem et næsten fladt terræn forbi Egemarke Gods. Det var oprindeligt planen at anlægge et trinbræt syd for Egemarke Gods, der hvor banen skar amtsvejen Jyderup-Nykøbing Sjælland, men planerne blev opgivet. I stedet anlagdes et offentligt sidespor, der næsten udelukkende blev anvendt til roetransporter fra Egemarke. I Hørve-Værslev Jernbane sidste driftsår blev Egemarke Sidespor dog også et uofficielt trinbræt, men dog ikke mere uofficielt end man kunne købe påtryktes kuponbilletterne i togene til trinbrættet.

Fra Egemarke Sidespor fortsatte banen gennem en mindre gennemskæring og videre på en lav dæmning til Føllenslev Station.

Fra Føllenslev Station fortsatte banen i vest-sydvestlig retning gennem fladt terræn nord om Skinkelsbjerg og Bøgebjerg og syd om gården Algestrup, hvis jord banen var anlagt på, og frem til Eskebjerg Station.

Banen fortsatte fra Eskebjerg Station på en temmelig lang dæmning i en bue mod vest og skar Alleshavevejen endnu en gang. Mellem Eskebjerg og Alleshave Station er der flere stykker af banedæmningen bevaret.

Fra Alleshave Station drejede banen atter i sydvestlig retning mod Kaldred Holdeplads, hvor banen fortsatte over en række engdrag. Ca. 300 meter nord for Kaldred Holdeplads, var der et sidespor til Hørve-Værslev Jernbanes grusgrav.

Fra Kaldred Holdeplads forsatte banen i syd-sydvestlig retning, hvor banen ca. en kilometer syd for Kaldred Holdeplads krydsede Bregninge å på en 5 meter lang betonbro, hvis brofæster endnu eksisterer, hvorefter var der et lige banestykke anlagt på en dæmning. For banens sidste stykke frem til Værslev Station førtes banen i en stor bue øst om herregården Lerchesminde (Hedder i dag Smakkerupgården) og indkørslen ind til Værslev Station foregik parallelt med Nordvestbanen.

Vigtige stamdata for Hørve-Værslev Jernbane


Jernbanens længde i km 21,1
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
BaneforkortelseHVJ
Statstilskud i %50 %
Dato for Koncession1914.03.25
Jernbanen indviet1919.05.06
Persontrafik nedlagt1956.12.31
Godstrafik nedlagt1956.12.31
Jernbanen nedlagt1956.12.31
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,45 kg/m - disse skinner holdt i hele banens levetid
Max stigning10 ‰
Kurveradius600 meter
Hastighed max45 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej

Hørve-Værslev Jernbane havde følgende stoppesteder



Banekort over Hørve-Værslev Jernbane

Banekort fra Hørve-Værslev Jernbane (HVJ).
Banekort fra Hørve-Værslev Jernbane (HVJ).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.06.19 - LINK til kilde.


Hørve Station (Hve) var Hørve-Værslev Jernbane banens første station

Hørve Station åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. Da Hørve Station blev anlagt, var Hørve en lille og ret ubetydelig by med kun ganske få huse og en fattiggård. Hørve Station er tegnet af DSB's bygningsarkitekt, Heinrich Wenck og startede som en lille station med kun et enkelt krydsningsspor og et læssespor.

Med Odsherreds Jernbane og Hørve Station tilkomst, voksede Hørve stærkt og der kom en del industri. I 1916 havde Hørve godt 300 indbyggere, som i 1959 var vokset til over 800. Hørve fik flere industrivirksomheder bl.a. en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (den ene for rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeris fra 1928 og en konservesfabrik. Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre forretninger og håndværksvirksomheder. På service siden har Hørve i tidens løb haft flere afholds- og gæstehjem, missions- og forsamlingshuse. Hørve Hotel blev opført i 1921 som afholdshotel med plads til ca. 20 gæster. Bygningen var i 1930'erne byens anseligste bygning, og under besættelsen blev det beslaglagt af tyskerne. Kroen blev sat i stand, men havde dårlig økonomi, selv om den i 1962 fik spiritusbevilling og i 1970 skiftede det navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. "Lammefjordskroen" blev lidt atypisk placeret et stykke fra Hørve Station. Det var ellers almindelig praksis at kroen åbnede over for stationen.

Hørve Station blev første gang udvidet i 1907 og igen ved anlægget af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Selve stationsbygningen blev udvidet mod syd og det samme blev varehuset. Sporarealet ved Hørve Station blev ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssesporet lå oprindeligt, hvor Hørve-Værslev Jernbane i 1919 fik sit sporareal, og samtidigt etableredes der en fælles perron. Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt for Hørve-Værslev Jernbane bekostning. Nord for Hørve Station og på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt endestation for Hørve-Værslev Jernbane, som endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen (drejeskiven var indkøbt brugt fra DSB). Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane fik fælles perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbanes hovedspor.

Hørve-Værslev Jernbane fik etableret en remise ca. 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Remisen blev fra etableringen i 1919 brugt til to damplokomotiver men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvognen også plads i remisen. Øst for remisen var der etableret et opstillingsspor, som kom til at lægge mellem de to hovedspor.

Hørve-Værslev Jernbane anskaffede i 1932 et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve og for at gøre plads, flyttedes det ene af damplokomotiverne til remisen i Værslev.

Den udvekslende trafik mellem Odsherreds Jernbanes og Hørve-Værslev Jernbane blev aldrig særligt omfattende for persontrafikken, men godstrafikken var meget bedre med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.

Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, reguleredes stationspladsen samtidig med etablering af parkeringsplads på Hørve-Værslev Jernbane tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev for en stud bibeholdt som privat sidespor til konservesfabrikken, der blev etableret i Hørve-Værslev Jernbanes tidligere remise og i en tilbygning til remisen. Konservesfabrikken gav i de første år en del transporter af grøntsager og konserves, men sygnede hurtigt hen og lukkede.

Hørve Station blev moderniseret i 1959/1960, hvor sporet også blev forstærket og fik nye sporskifter med fjedrende tunger.

Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner som Dragsholm slot, der både arkitektonisk og historisk er meget interessant og desuden skønt beliggende. Landskabeligt er egnen vest for banestrækningen mellem Hørve og Fårevejle har en storslåede natur ved Nekseløbugten, hvor man findes Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, i det højtliggende terræn ved Skamlebæk hvor der er en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strand og klinter.

Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHørve Stationsvej 9, 4534 Hørve
StednavneforkortelseHve
Højdeplacering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.752607,11.456172

Billede af Hørve Station.
Billede af Hørve Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 14:35:25


Historisk kort over Hørve Station
Hørve Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bjergesø Station lå 2,8 km. fra første station.

Bjergesø Station skulle oprindelig have være navngivet Vallekilde Station, men man mente at det var for misvisende, da Vallekilde by lå et pænt stykke fra Hørve-Værslev Jernbane. Derfor blev navnet til Bjerresø Station, som fik ændret navn den 15. maj 1933 til Bjærgesø og igen navneændring den 15. maj 1949 til Bjergesø.

Bjergesø Station lå øst for den gamle sognevej der gik fra Vallekilde til Snavhuse og Dragsholm, hvor der går hhv. en vej mod sydvest til Skippinge og mod vest til Starreklinte. Bjergesø Stationens opland var meget sparsomt, da der ikke var nævneværdig bebyggelse i området ved anlæggelsen af stationen. Der kom heller ikke i stationens levetid meget bebyggelse til, da det meget kuperede terræn med de store højdeforskelle ikke var noget der tiltrak en større bebyggelse.

Vallekilde by var med højskolen og havde en vis interesse i gode transportmuligheder, men Vallekilde kom ikke til at betyde meget for hverken Bjergesø Station eller Hørve-Værslev Jernbane, da man herfra typisk sendte folk til og fra Hørve Station med hestevogn og senere med bil og bus. Godstransporterne til og fra Bjergesø Station var yderst begrænsede, hvor der reelt set kun var under 2. verdenskrig blev afsendt rimelige transporter af sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik. Sukkertransporterne blev afsendt fra det 53 meter langt læsse- og omløbsspor nordøst for Bjergesø Station.

Stationsbygningen i Bjergesø, er opført efter samme arkitekturprincipper som Hørve-Værslev Jernbanes øvrige mellemstationer. Dog er Bjergesø Station kun ganske lille med en grundplan på 8 * 8 meter, hvor stationsbygningen oprindeligt var opført i røde mursten, men er i er i dag vandskuret og kalket skagensgul. I stationsbygningen var der en lille ventesal og en meget beskeden lejlighed med to stuer og køkken i stueetagen samt ét soveværelse på 1. salen. Lejligheden blev udlejet til en baneformand, der gav den nette sum af 35 kr. pr. måned i husleje.

Ved Bjergesø Station blev der aldrig opført et varehus, ligesom der heller ikke blev etableredes en egentlig perron ved sporet. 

Oprindelig var der fuld ekspedition, men i 1930'erne indskrænkedes ekspeditionen til kun at omhandle billetsalg og ekspedition af banepakker, hvor der senere igen kun var ekspedition to timer dagligt.

Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Starreklinte Station solgt til privat beboelse.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1949 Bjærgesø, før 15.05.1933 Bjerresø.
Byggeår1919
Åbnet1919.05.06
Nedlagt1956.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOlaf Petri
AdresseBjergesøvej 8, 4534 Hørve
Højdeplacering over havet31,8 meter
GPS koordinater55.751238,11.417809

Billede af Bjergesø Station.
Billede af Bjergesø Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1958 - Bjergesøvej 8
Bygningsnavn:Tidl. Bjergesø Station
Sted:Danmark, Sjælland, Vallekilde
Vejnavn:Bjergesøvej
Husnummer:8
Lokalitet:Bjergesø
Postnummer:4534
By:Hørve
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1958

Id:B03336_007.tif


Historisk kort over Bjergesø Station
Bjergesø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Starreklinte Station lå 4,9 km. fra første station.

Starreklinte Station blev placeret vest for byen Skippinge og stationen burde måske være opkaldt efter Skippinge by, men for at undgå forveksling med det allerede etablerede Skibbinge Trinbræt på Næstved-Præstø-Mern Banen fik stationen navnet Starreklinte i stedet for. Starreklinte var efter den lille landsby, som lå ca. 2,5 km nord for stationen på landevejen mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland.
På Starreklinte, Alleshave og Eskebjerg station var der også postekspedition.

Starreklinte Stationens opland var beskedent og målt på rejsende var Starreklinte en af Hørve-Værslev Jernbanes ringeste stationer sammen med Bjergesø Station. Der kom heller ikke i stationens levetid, meget bebyggelse til, da der syd for Starreklinte Station var et stort engområde ned mod Arnakke gård og det resterende område generelt var kuperet, var det ikke noget der tiltrak en større bebyggelse.

Allerede få år efter Hørve-Værslev Jernbane åbning den 6. maj 1919, blev der åbnet busforbindelser både ad Holbæk-Kalundborgvejen og Jyderup-Nykøbingvejen, hvilket fik rejsetallene for Starreklinte Station til at falde endnu mere. I 1932/1933 var der kun ca. 2.200 rejsende, hvoraf ca. 1/3 kun var kun de sølle 4,9 kilometer til Hørve by. Godsmængden for 1932/1933 var på ca. 350 tons for Starreklinte Station, som egentlig var OK.

Starreklinte stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Føllenslev, Eskebjerg og Alleshave. Starreklinte Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser.

Starreklinte Station havde et muret varehus og en kvægfold. Der var et 140 meter langt læsse- og omløbsspor, som lå ud for stationsbygningen og et stort mastesignal, som dog blev fjernet i januar 1952.

Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Starreklinte Station solgt til privat beboelse.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1933 Starreklint.
Byggeår1919
Åbnet1919.05.06
Nedlagt1956.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOlaf Petri
AdresseStarreklintevej 25, 4534 Hørve
Højdeplacering over havet19,0 meter
GPS koordinater55.740225,11.394487

Billede af Starreklinte Station.
Billede af Starreklinte Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 - Starreklinte Station
Bygningsnavn:Starreklint Station
Sted:Danmark, Sjælland, Skippinge
Vejnavn:Starreklintevej
Husnummer:25
Lokalitet:Skippinge
Postnummer:4534
By:Hørve
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L04314_033.tif


Historisk kort over Starreklinte Station
Starreklinte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Egemarke Trinbræt med Sidespor lå 6,8 km. fra første station.

Egemarke Sidespor var i Hørve-Værslev Jernbanes sidste år uofficielt trinbræt ud over det var sidespor. Egemarke var dog ikke mere uofficielt end at der var påtrykt biletter med trinbrætnavnet på.


Byggeår1919
Åbnet1919.05.06
Nedlagt1956.12.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet16,2 meter
GPS koordinater55.730975,11.369399

Billede af Egemarke Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Egemarke Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Billede af Egemarke Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Egemarke Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.11 13:41:22


Historisk kort over Egemarke Trinbræt med Sidespor
Egemarke Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Føllenslev Station (Føl) lå 7,9 km. fra første station.

Føllenslev Station hed frem til den 15. maj 1933 Følleslev Station. Føllenslev og Eskebjerg Station var blandt de bedste mellemstationer på Hørve-Værslev Jernbane. Foruden trafikken til og fra Føllenslev var der her et betydeligt opland langs de udgående veje mod nord til Havnsø, mod vest til Algestrup og mod syd til Kalundborgvejen ved Favrbo. Mod øst var der en pæn trafik til og fra Særslev og Snertinge. Føllenslev Stationens trafik blev yderligere øget i 1931, med åbningen af færgefarten til Sejerø fra Havnsø og senere ved kørsel med rutebil mellem Havnsø og Jyderup via Føllenslev.

Føllenslev Station havde i 1932/1933 ca. 5.500 passagerer, hvoraf ca. 1/3 var transit til Kalundborbanen via Værslev. Godstransporterne bestod i 1932/1933 af ca. 3.250 tons til stationen og ca. 2.150 tons afsendt fra stationen. Ud for Føllenslev Station var der et omløbsspor på ca. 140 meter.

På Starreklinte, Alleshave og Eskebjerg Station var der postekspedition på selve stationen, hvor Hørve-Værslev Jernbane derimod i Føllenslev, opførte en dedikeret postbygning, ved siden af Føllenslev stationsbygningen. Hørve-Værslev Jernbane ejede bygningen, som så blev udlejet til postvæsenet. Føllenslev havde derfor egen postmester frem til Hørve-Værslev Jernbanes nedlæggelse i 1956. Fra postbygningen var der ekspedition af Havnsø, Nekselø og Sejerø med post, gods og passagerer.

Føllenslev stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Starreklinte, Eskebjerg og Alleshave – hvor Føllenslev Station dog lige var et "fag" længere end de andre stationer. Føllenslev Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser.

Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Føllenslev stationsbygning solgt til privat beboelse. Varehuset ved Føllenslev Station blev ligeledes solgt og ombygget til privat bolig. Den nærved liggende postbygning, blev ved nedlæggelsen af postfunktionen, solgt til privat beboelse og husede en årrække en antikvitetsforretning.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1933 Følleslev.
Byggeår1919
Åbnet1919.05.06
Nedlagt1956.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOlaf Petri
AdresseGl Stationsvej 6, 4591 Føllenslev
StednavneforkortelseFøl
Højdeplacering over havet17,5 meter
GPS koordinater55.725783,11.354343

Føllenslev Station.
Føllenslev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.27 14:16:08


Historisk kort over Føllenslev Station
Føllenslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Eskebjerg Station (Esk) lå 11,3 km. fra første station.

Eskebjerg og Føllenslev Station var blandt de bedste mellemstationer på Hørve-Værslev Jernbane. Foruden trafikken til og fra Eskebjerg var der her et betydeligt opland og veje i flere retninger fra Eskebjerg. Mod nord gik vejen til Galtenbjerg og Algestrup, mod vest til Alleshave og Kaldred, mod syd til Bregninge og mod sydøst til Højsted.

Eskebjerg stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Starreklinte, Føllenslev og Alleshave – hvor Føllenslev Station dog lige var et "fag" længere end de andre stationer. Eskebjerg Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser.

Sporterrænnet ved Eskebjerg Station var noget større end det var i Føllenslev. Ud for Eskebjerg Station var der et omløbsspor på 220 meter og øst for Eskebjerg Station var der et læssespor på ca. 100 meter med et ca. 18 meter langt blindspor der sluttet i en enderampe ud for varehuset.

Lige vest for Eskebjerg Station skar Hørve-Værslev Jernbane hovedgaden i Eskebjerg, som var en uhyre kompliceret overskæring med i alt 4 veje. Overskæringen var en, som tidligt fik blinklyssignaler. Vejen til Bregninge, som i dag hedder Vilhelmshøjvej, skar oprindeligt Hørve-Værslev Jernbane i niveau ca. 400 meter vest for Eskebjerg Station. På grund af dårlige oversigtsforhold blev vejen i 1952 ført over Hørve-Værslev Jernbane på en vejbro, som blev betalt af vejkrydsningsfonden.

På Eskebjerg, Starreklinte og Alleshave Station var der postekspedition på selve stationen, hvor Hørve-Værslev Jernbane derimod i Føllenslev opførte en dedikeret postbygning ved siden af Føllenslev stationsbygningen. Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956, var der fortsat postekspedition i stationsbygningen nogle år indtil Eskebjerg Station blev solgt til privat beboelse. Den oprindelige udbygning, på den vestlige side af stationsbygningen, er i dag ombygget til garagebygning.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1949 Eskebjærg, før 15.05.1933 Eskebjerg.
Byggeår1919
Åbnet1919.05.06
Nedlagt1956.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOlaf Petri
AdressePosthusvej 4, 4593 Eskebjerg
StednavneforkortelseEsk
Højdeplacering over havet33,1 meter
GPS koordinater55.712506,11.308563

Billede af Eskebjerg Station.
Billede af Eskebjerg Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.11 13:58:05


Historisk kort over Eskebjerg Station
Eskebjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Enghave (Hørve-Værslev) Trinbræt (uofficielt) lå 13,0 km. fra første station.

Enghave Trinbræt var et simpelt og uofficielt trinbræt der lå ved vejen til Alleshave. Enghave Trinbræt blev oprettet i 1930 af lokale beboere og blev et halvofficielt trinbræt, men blev dog kun benyttedes af ganske få personer pr. år.

Da der fra ministeriet side i 1936, kom et påbud, om anlæggelse af perron samt opføres venteskur, valgte Hørve-Værslev Jernbane at nedlægge trinbrættet med virkning fra den 22. juni 1936. Der må have været ganske få der ville komme til at savne Enghave Trinbræt for ingen protesterede over nedlæggelsen.


Byggeår1930
Åbnet1930
Nedlagt1936.06.22
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet17,1 meter
GPS koordinater55.716302,11.286195

Billede af Enghave Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Enghave Trinbræt har ligget her.
Billede af Enghave Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Enghave Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.11 14:06:13


Historisk kort over Enghave (Hørve-Værslev) Trinbræt (uofficielt)
Enghave (Hørve-Værslev) Trinbræt (uofficielt) - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Alleshave Station lå 14,5 km. fra første station.

Alleshave Station blev placeret på et øde beliggende sted, ved den udtørrede Arnakke bugt, der tidligere havde været en del af Saltbæk Vig. I starten lå der nær Alleshave Station kun nogle få gårde og enkelte huse. Ved Alleshave Stations blomstrede der en lille landsby op, hvor der kom enkelte nye parcelhuse til.

Oplandet for Alleshave Station var meget lille, og man kan undres over hvorfor man lod Hørve-Værslev Jernbane gå mod mod vest fra Eskebjerg i stedet for at føre banen mod syd over Bregninge. Trafikken til og fra Alleshave blev dog ganske god, idet stationen fik trafik fra Alleshavehalvøen samt fra den spredte bebyggelse langs vejene mod Torpe og Bregninge.

Antallet af rejsende fra Alleshave Station var i 1932/1933 omkring 3.400 personer, hvilket nok skyldes, at den afsides beliggende egn ikke havde andre kollektive trafikforbindelser. Godstrafikken var var også ganske god med 2.300 tons, der hovedsagelig kom fra eller sendtes til udveksling via Værslev.

På Alleshave, Eskebjerg og Starreklinte Station var der postekspedition på selve stationen, hvor Hørve-Værslev Jernbane derimod i Føllenslev opførte en dedikeret postbygning ved siden af Føllenslev stationsbygningen.

Alleshave stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Starreklinte, Eskebjerg og Føllenslev – hvor Føllenslev Station dog lige var et "fag" længere end de andre stationer. Alleshave Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser. Ud for Alleshave Station var der ud over hovedsporet også et læsse- og krydsningsspor på 105 meter.

Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Alleshave stationsbygning solgt til privat beboelse.


Byggeår1917
Åbnet1919.05.06
Nedlagt1956.12.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOlaf Petri
AdresseArnakkevej 33, 4593 Eskebjerg
Højdeplacering over havet2,9 meter
GPS koordinater55.713547,11.266717

Billede af Alleshave Station.
Billede af Alleshave Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.11 14:16:28


Historisk kort over Alleshave Station
Alleshave Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kaldred Trinbræt lå 17,0 km. fra første station.

Kaldred Holdeplads hed frem til den 15. maj 1933 Kaltred Holdeplads og var egentlig kun tiltænkt som trinbræt med sidespor, men egnens beboerne gav tilskud til anlæg af en betjent Holdeplads med en bygning magen til stationsbygningen i Bjergesø, dog spejlvend set fra sporet. Kaldred Holdeplads var med et ganske lille grundplan på 8 * 8 meter, hvor stationsbygningen blev opført i røde mursten. I stationsbygningen var der en lille ventesal og en meget beskeden lejlighed med to stuer og køkken i stueetagen samt ét soveværelse på 1. salen. Kaldred Holdeplads fik et læsse- og omløbsspor på 78 meter nord for stationsbygningen, men var ellers meget spartansk bestykket.

Omkring Kaldred fandtes der vest for banen kun ubebyggede engarealer. Langs vejen øst for banen, var der kun spredt bebyggelse, hvorfor Kaldred var banens dårligste station. I 1932/1933 var der således kun 922 rejsende (hvilket var mindre end 3 rejsende pr. dag), hvoraf 836 var til og fra den korte strækning på kun 4,1 km til Værslev eller til og fra en DSB-station via Værslev. Godsmængden var for samme periode ca. 24 tons, hvilket må siges at være yders ringe.

Kaldred Holdeplads havde fuld ekspedition frem til 1950, hvor Kaldred Holdeplads blev nedrykket til trinbræt, på grund af den ringe trafikmængde.

Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Kaldred stationsbygning solgt til privat beboelse.


Byggeår1916
Åbnet1950
Nedlagt1956.12.31
NedrevetTrinbræt nedrevet, men Holdepladsbygning eksisterer stadig.
ArkitektOlaf Petri
AdresseEskebjergvej 106, 4593 Eskebjerg
Højdeplacering over havet1,8 meter
GPS koordinater55.69313399166193,11.247568921138928

Billede af Kaldred Trinbræt.
Billede af Kaldred Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Bygningsnavn:Kaltred Station
Sted:Danmark, Sjælland, Kaldred
Vejnavn:Eskebjergvej
Husnummer:106
Postnummer:4593
By:Eskebjerg
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950

Id:L05650_018.tif


Historisk kort over Kaldred Trinbræt
Kaldred Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Værslev Station (Væ) [1874-1964] var Hørve-Værslev Jernbane's endestation og lå 21,1 km. fra første station.

Værslev Station åbnede den 30. december 1874 sammen med strækningen Roskilde-Kalundborg. Værslev Station har haft en ret turbulent historie, hvor den startede med at blive placeret et meget øde og ret ensomt beliggende sted. Værslev Station fik dog en forholdsvis god trafik, som blev endnu bedre, da strækningen Slagelse-Værslev åbnede den 30. april 1898. Med banen Hørve-Værslev Jernbane der åbnede den 6. maj 1919, blev især godstrafikken forbedret, hvor Hørve-Værslev Jernbane gav en stor transport af sukkerroer til Gørlev og roeaffald retur.

Hørve-Værslev Jernbanes spor var ført ind til stationsbygningens østgavl på Værslev Station og havde fælles perron med DSB, så togene fra København anvendte sydsiden af perronen og togene for Hørve-Værslev Jernbane benyttede nordsiden. Ligesom på Hørve Station, var der for enden af "Hørve" hovedsporet på Værslev Station en drejeskive, der forbandt hovedsporet med et omløbsspor. I forlængelse af dette spor var forbindelsen med overleveringssporet til DSB. Nord for hovedsporet fandtes spor til Hørve-Værslev Jernbanes remise, der havde ét spor samt overnatnings-lokaler til personalet. Ved siden af remisen var der tillige et kort opstillingsspor.

Især i perioden fra 1. verdenskrig til og med 2. verdenskrig, har der være travlt på Værslev Station og perioden må betegnes som værende Værslev Stations storhedstid. Den gennemgående trafik var for de rejsendes vedkommende hovedsagelig til Kalundborg og for godsets vedkommende dels til og fra Kalundborg havn og sukkerfabrikken i Gørlev.

Værslev Station modtog og afsendte meget transitgods til Hørve-Værslev Jernbane. Indtil 1955 var det DSB, som varetog al ekspeditionen af såvel rejsende som gods på Værslev Station, men i det sidste år, Hørve-Værslev Jernbane eksisterede, varetog banen selv ekspeditionen, hvor billetter solgtes i togene. DSB stod kun for ekspeditionen af banepakker. Gennemgående gods til Hørve-Værslev Jernbane ekspederedes fortsat via overleveringssporet, mens lokalt gods til Hørve-Værslev Jernbane, som der aldrig havde været meget af, ikke længere kunne ekspederes fra Værslev Station.

Hørve-Værslev Jernbane lukkede den 31. december 1956 og på det tidspunkt var travlheden på Værslev Station for stærkt nedadgående. Værslev Station blev nedsat til billetsalgssted i 1964 og i 1965 blev passagertrafikken nedlagt og stationen var kun togekspedtionssted frem til 1971, hvor Værslev Station lukkede helt sammen med strækningen fra Gørlev til Værslev den 23. maj 1971.

I Værslev Stations levetid kom der ikke nævneværdig opland omkring stationen, som man ellers har set ske i flere andre stationsbyer. Værslev Station blev nedrevet i 1973. Den gamle bane trace fra Værslev-Gørlev er i dag bevaret som "Værslevstien" og strækningen Gørlev-Slagelse er der stadig skinner, som bruges til veterankørsel. Der er kun meget få spor efter Hørve-Værslev Jernbane.


Byggeår1874
Åbnet1874.12.30
Nedlagt1964
Nedrevet1973
ArkitektAdolf Ahrens
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet21,5 meter
GPS koordinater55.669899,11.208653

Billede af Værslev Station.
Billede af Værslev Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Sted:Danmark, Sjælland, Værslev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950

Id:L05357_f_018.tif


Historisk kort over Værslev Station
Værslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Hørve-Værslev Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Vestsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1978
103
København
J. Fr. Clausen
87-11-03879-9
Med Caroline fra Hørve til Værslev - Hørve-Værslev jernbane, 1919-1956 (Dansk Jernbane-Klub: 47)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Med Caroline fra Hørve til Værslev - Hørve-Værslev jernbane, 1919-1956 (Dansk Jernbane-Klub: 47)
Ole-Chr. M. Plum
1995
96

Dansk Jernbane-Klub
87-87050-35-8
Hørve - Værslev Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 3)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hørve - Værslev Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 3)
B. Wilcke & P. Thomassen
1963
41

Dansk Jernbane-Klub
Hørve - Værslev Jernbane, 2. udg. (Dansk Jernbane-Klub: 21)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hørve - Værslev Jernbane, 2. udg. (Dansk Jernbane-Klub: 21)
B. Wilcke & P. Thomassen
1968
68

Dansk Jernbane-Klub