Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane, der forbandt byerne Hørve og Værslev på Sjælland. Banen blev etableret som en del af et større projekt for at forbedre infrastrukturen i regionen, primært for at understøtte landbruget og industrien, især sukkerproduktionen. På trods af sit relativt korte liv, fra 1919 til 1956, spillede banen en vigtig rolle i at facilitere transport og handel i et ellers landbrugsdomineret område. I dag er mange dele af banens infrastruktur stadig bevaret, hvilket vidner om dens historiske betydning.
Lokale Initiativer og Baggrunden for Hørve-Værslev Jernbane
De første overvejelser om at etablere en jernbane mellem Hørve og Værslev blev gjort allerede i 1905. En gruppe lokale initiativtagere arbejdede på at få realiseret projektet, da der var behov for at forbedre transportforholdene mellem landbrugsområderne og større byer som Slagelse og Kalundborg, samt til Kalundborg havn. Der var også planer om at understøtte transporten til den kommende sukkerfabrik i Gørlev, som åbnede i 1912.
I 1908 blev Hørve-Værslev Jernbane en del af den store jernbanelov. Det var en vigtig sejr for de lokale kræfter, men det tog dog flere år, før arbejdet med at etablere banen kunne begynde.
Finansiering og Bygning af Banen
Selvom banen kom med på jernbaneloven i 1908, tog det yderligere fem år, før der blev udstedt en koncession til at bygge banen. Finansieringen af banen blev sikret gennem en aktiekapital på 2.269.600 kr., hvoraf 50% blev betalt af staten, 47% af kommunerne og 3% af private investorer. Men selv efter at midlerne var sikret, tog det yderligere fem år, før banen endelig kunne indvies den 6. maj 1919.
Banen fik fra starten et driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane (OHJ), og da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt i 1956, overtog OHJ en stor del af materiellet.
Banens Linjeføring og Teknisk Infrastruktur
Banens linjeføring strakte sig fra Hørve mod Værslev, og på sin rute passerede den gennem en række forskellige landskaber, herunder både kuperede og flade terræner. Denne varierede topografi gjorde det nødvendigt at anlægge dæmninger, viadukter og broer for at sikre en stabil og jævn kørsel.
Strækningen fra Hørve til Bjergesø
Fra Hørve Station gik banen i en kurve mod nordvest og krydsede Nørregade, der var landevejen mellem Svinninge og Nykøbing Sjælland. Tidligt i banens historie blev der installeret blinklysanlæg ved denne overskæring. Banen fortsatte derefter gennem et kuperet terræn på en dæmning bagom Lundgård, og det er stadig muligt at se rester af denne dæmning i dag.
Omkring en kilometer efter Hørve passerede banen over en viadukt opført i armeret jernbeton. Denne viadukt førte banen over sognevejen mellem Vallekilde og Dragsmølle. Efter banens lukning i 1956 blev broen fjernet, men rester af banedæmningen er stadig synlige.
Banen fortsatte derfra sydvest mod Bjergesø Station, hvor terrænet blev stejlere, og dæmninger og gennemskæringer blev nødvendige for at holde banen på sin kurs.
Strækningen fra Starreklinte til Eskebjerg
Efter Starreklinte Station fortsatte banen gennem næsten fladt terræn, hvor den passerede tæt forbi Egemarke Gods. Der var oprindelige planer om at etablere et trinbræt ved Egemarke, men disse planer blev senere skrinlagt. I stedet blev der anlagt et sidespor, som primært blev brugt til transport af roer fra godset.
Banen fortsatte mod Føllenslev Station og derefter videre i vest-sydvestlig retning gennem fladt terræn mod Eskebjerg Station. I dette område blev banen anlagt på en temmelig lang dæmning for at sikre en jævn rute gennem de flade marker.
Strækningen fra Eskebjerg til Værslev
Fra Eskebjerg Station fortsatte banen mod Alleshave Station, hvor den krydsede Alleshavevejen. Flere dele af banedæmningen mellem Eskebjerg og Alleshave er stadig bevaret i dag, og de vidner om det store arbejde, der blev lagt i at sikre banens levedygtighed gennem det udfordrende terræn.
Efter Alleshave Station drejede banen mod sydvest og fortsatte mod Kaldred Holdeplads, hvor den krydsede flere engdrag. Omkring 300 meter nord for Kaldred Holdeplads var der et sidespor til jernbanens grusgrav, som blev anvendt til at hente ballast til banens sporvedligeholdelse.
Det sidste stykke af banen førte gennem fladt terræn til Værslev Station, hvor den løb parallelt med Nordvestbanen.
Materiel og Personale
Hørve-Værslev Jernbane opererede med et beskedent, men effektivt udvalg af materiel. I 1938 omfattede banens rullende materiel:
2 damplokomotiver
1 diesellokomotiv
1 benzinmotorvogn
3 personvogne
3 lukkede godsvogne
6 åbne godsvogne
Personalet bestod af 17 tjenestemænd, hvoraf 8 var fælles med OHJ og HTJ (Holbæk-Tølløse Jernbane), samt 6 løsarbejdere.
I 1954 var materiellet stort set uændret, men banen havde tilføjet to rutebiler som supplement til togdriften. Personalet blev reduceret til 7 tjenestemænd, 2 ekspeditricer og 7 løsarbejdere, der stadig delte opgaver med OHJ og HTJ.
Økonomiske Vanskeligheder og Nedlæggelse
Som mange andre mindre jernbaner i Danmark, stod Hørve-Værslev Jernbane over for store økonomiske udfordringer i løbet af 1950'erne. Banens driftsresultater blev stærkt påvirket af den stigende konkurrence fra biler og lastbiler, der tilbød hurtigere og mere fleksible transportmuligheder. Banens indtægter var ikke tilstrækkelige til at opretholde en rentabel drift, og selvom banen havde stor betydning for de lokale landbrug og fabrikker, kunne den ikke modstå den stigende konkurrence.
Den 31. december 1956 blev banen officielt nedlagt. Efter lukningen overtog Odsherreds Jernbane en stor del af banens materiel, og mange af dens funktioner blev absorberet af de omkringliggende jernbanenet.
Bevarede Strukturer og Historisk Betydning
Selvom Hørve-Værslev Jernbane ikke længere er i drift, er flere af dens strukturer stadig synlige i landskabet i dag. Dæmninger, brofæster og enkelte banestykker kan stadig findes langs den gamle rute. Disse strukturer vidner om den tekniske kunnen, der blev anvendt til at etablere banen, samt dens betydning for lokalområdet.
Banen spillede en vigtig rolle i transporten af landbrugsprodukter, især roetransporter til Gørlev sukkerfabrik, og den fungerede som en vigtig forbindelse mellem landbruget og byerne. Selvom banen kun eksisterede i 37 år, havde den en stor betydning for områdets udvikling og vækst.
Hørve Station åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. Da Hørve Station blev anlagt, var Hørve en lille og ret ubetydelig by med kun ganske få huse og en fattiggård. Hørve Station er tegnet af DSB's bygningsarkitekt, Heinrich Wenck og startede som en lille station med kun et enkelt krydsningsspor og et læssespor.
Med Odsherreds Jernbane og Hørve Station tilkomst, voksede Hørve stærkt og der kom en del industri. I 1916 havde Hørve godt 300 indbyggere, som i 1959 var vokset til over 800. Hørve fik flere industrivirksomheder bl.a. en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (den ene for rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeris fra 1928 og en konservesfabrik. Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre forretninger og håndværksvirksomheder. På service siden har Hørve i tidens løb haft flere afholds- og gæstehjem, missions- og forsamlingshuse. Hørve Hotel blev opført i 1921 som afholdshotel med plads til ca. 20 gæster. Bygningen var i 1930'erne byens anseligste bygning, og under besættelsen blev det beslaglagt af tyskerne. Kroen blev sat i stand, men havde dårlig økonomi, selv om den i 1962 fik spiritusbevilling og i 1970 skiftede det navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. "Lammefjordskroen" blev lidt atypisk placeret et stykke fra Hørve Station. Det var ellers almindelig praksis at kroen åbnede over for stationen.
Hørve Station blev første gang udvidet i 1907 og igen ved anlægget af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Selve stationsbygningen blev udvidet mod syd og det samme blev varehuset. Sporarealet ved Hørve Station blev ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssesporet lå oprindeligt, hvor Hørve-Værslev Jernbane i 1919 fik sit sporareal, og samtidigt etableredes der en fælles perron. Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt for Hørve-Værslev Jernbane bekostning. Nord for Hørve Station og på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt endestation for Hørve-Værslev Jernbane, som endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen (drejeskiven var indkøbt brugt fra DSB). Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane fik fælles perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbanes hovedspor.
Hørve-Værslev Jernbane fik etableret en remise ca. 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Remisen blev fra etableringen i 1919 brugt til to damplokomotiver men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvognen også plads i remisen. Øst for remisen var der etableret et opstillingsspor, som kom til at lægge mellem de to hovedspor.
Hørve-Værslev Jernbane anskaffede i 1932 et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve og for at gøre plads, flyttedes det ene af damplokomotiverne til remisen i Værslev.
Den udvekslende trafik mellem Odsherreds Jernbanes og Hørve-Værslev Jernbane blev aldrig særligt omfattende for persontrafikken, men godstrafikken var meget bedre med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.
Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, reguleredes stationspladsen samtidig med etablering af parkeringsplads på Hørve-Værslev Jernbane tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev for en stud bibeholdt som privat sidespor til konservesfabrikken, der blev etableret i Hørve-Værslev Jernbanes tidligere remise og i en tilbygning til remisen. Konservesfabrikken gav i de første år en del transporter af grøntsager og konserves, men sygnede hurtigt hen og lukkede.
Hørve Station blev moderniseret i 1959/1960, hvor sporet også blev forstærket og fik nye sporskifter med fjedrende tunger.
Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner som Dragsholm slot, der både arkitektonisk og historisk er meget interessant og desuden skønt beliggende. Landskabeligt er egnen vest for banestrækningen mellem Hørve og Fårevejle har en storslåede natur ved Nekseløbugten, hvor man findes Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, i det højtliggende terræn ved Skamlebæk hvor der er en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strand og klinter.
Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.
Bjergesø Station skulle oprindelig have være navngivet Vallekilde Station, men man mente at det var for misvisende, da Vallekilde by lå et pænt stykke fra Hørve-Værslev Jernbane. Derfor blev navnet til Bjerresø Station, som fik ændret navn den 15. maj 1933 til Bjærgesø og igen navneændring den 15. maj 1949 til Bjergesø.
Bjergesø Station lå øst for den gamle sognevej der gik fra Vallekilde til Snavhuse og Dragsholm, hvor der går hhv. en vej mod sydvest til Skippinge og mod vest til Starreklinte. Bjergesø Stationens opland var meget sparsomt, da der ikke var nævneværdig bebyggelse i området ved anlæggelsen af stationen. Der kom heller ikke i stationens levetid meget bebyggelse til, da det meget kuperede terræn med de store højdeforskelle ikke var noget der tiltrak en større bebyggelse.
Vallekilde by var med højskolen og havde en vis interesse i gode transportmuligheder, men Vallekilde kom ikke til at betyde meget for hverken Bjergesø Station eller Hørve-Værslev Jernbane, da man herfra typisk sendte folk til og fra Hørve Station med hestevogn og senere med bil og bus. Godstransporterne til og fra Bjergesø Station var yderst begrænsede, hvor der reelt set kun var under 2. verdenskrig blev afsendt rimelige transporter af sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik. Sukkertransporterne blev afsendt fra det 53 meter langt læsse- og omløbsspor nordøst for Bjergesø Station.
Stationsbygningen i Bjergesø, er opført efter samme arkitekturprincipper som Hørve-Værslev Jernbanes øvrige mellemstationer. Dog er Bjergesø Station kun ganske lille med en grundplan på 8 * 8 meter, hvor stationsbygningen oprindeligt var opført i røde mursten, men er i er i dag vandskuret og kalket skagensgul. I stationsbygningen var der en lille ventesal og en meget beskeden lejlighed med to stuer og køkken i stueetagen samt ét soveværelse på 1. salen. Lejligheden blev udlejet til en baneformand, der gav den nette sum af 35 kr. pr. måned i husleje.
Ved Bjergesø Station blev der aldrig opført et varehus, ligesom der heller ikke blev etableredes en egentlig perron ved sporet.
Oprindelig var der fuld ekspedition, men i 1930'erne indskrænkedes ekspeditionen til kun at omhandle billetsalg og ekspedition af banepakker, hvor der senere igen kun var ekspedition to timer dagligt.
Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Starreklinte Station solgt til privat beboelse.
Starreklinte Station blev placeret vest for byen Skippinge og stationen burde måske være opkaldt efter Skippinge by, men for at undgå forveksling med det allerede etablerede Skibbinge Trinbræt på Næstved-Præstø-Mern Banen fik stationen navnet Starreklinte i stedet for. Starreklinte var efter den lille landsby, som lå ca. 2,5 km nord for stationen på landevejen mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland. På Starreklinte, Alleshave og Eskebjerg station var der også postekspedition.
Starreklinte Stationens opland var beskedent og målt på rejsende var Starreklinte en af Hørve-Værslev Jernbanes ringeste stationer sammen med Bjergesø Station. Der kom heller ikke i stationens levetid, meget bebyggelse til, da der syd for Starreklinte Station var et stort engområde ned mod Arnakke gård og det resterende område generelt var kuperet, var det ikke noget der tiltrak en større bebyggelse.
Allerede få år efter Hørve-Værslev Jernbane åbning den 6. maj 1919, blev der åbnet busforbindelser både ad Holbæk-Kalundborgvejen og Jyderup-Nykøbingvejen, hvilket fik rejsetallene for Starreklinte Station til at falde endnu mere. I 1932/1933 var der kun ca. 2.200 rejsende, hvoraf ca. 1/3 kun var kun de sølle 4,9 kilometer til Hørve by. Godsmængden for 1932/1933 var på ca. 350 tons for Starreklinte Station, som egentlig var OK.
Starreklinte stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Føllenslev, Eskebjerg og Alleshave. Starreklinte Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser.
Starreklinte Station havde et muret varehus og en kvægfold. Der var et 140 meter langt læsse- og omløbsspor, som lå ud for stationsbygningen og et stort mastesignal, som dog blev fjernet i januar 1952.
Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Starreklinte Station solgt til privat beboelse.
Egemarke Sidespor var i Hørve-Værslev Jernbanes sidste år uofficielt trinbræt ud over det var sidespor. Egemarke var dog ikke mere uofficielt end at der var påtrykt biletter med trinbrætnavnet på.
Byggeår
1919
Åbnet
1919.05.06
Nedlagt
1956.12.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
16,2 meter
GPS koordinater
55.730975,11.369399
Billede af Egemarke Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Egemarke Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. juli 2023 Download billede
Føllenslev Station hed frem til den 15. maj 1933 Følleslev Station. Føllenslev og Eskebjerg Station var blandt de bedste mellemstationer på Hørve-Værslev Jernbane. Foruden trafikken til og fra Føllenslev var der her et betydeligt opland langs de udgående veje mod nord til Havnsø, mod vest til Algestrup og mod syd til Kalundborgvejen ved Favrbo. Mod øst var der en pæn trafik til og fra Særslev og Snertinge. Føllenslev Stationens trafik blev yderligere øget i 1931, med åbningen af færgefarten til Sejerø fra Havnsø og senere ved kørsel med rutebil mellem Havnsø og Jyderup via Føllenslev.
Føllenslev Station havde i 1932/1933 ca. 5.500 passagerer, hvoraf ca. 1/3 var transit til Kalundborbanen via Værslev. Godstransporterne bestod i 1932/1933 af ca. 3.250 tons til stationen og ca. 2.150 tons afsendt fra stationen. Ud for Føllenslev Station var der et omløbsspor på ca. 140 meter.
På Starreklinte, Alleshave og Eskebjerg Station var der postekspedition på selve stationen, hvor Hørve-Værslev Jernbane derimod i Føllenslev, opførte en dedikeret postbygning, ved siden af Føllenslev stationsbygningen. Hørve-Værslev Jernbane ejede bygningen, som så blev udlejet til postvæsenet. Føllenslev havde derfor egen postmester frem til Hørve-Værslev Jernbanes nedlæggelse i 1956. Fra postbygningen var der ekspedition af Havnsø, Nekselø og Sejerø med post, gods og passagerer.
Føllenslev stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Starreklinte, Eskebjerg og Alleshave – hvor Føllenslev Station dog lige var et "fag" længere end de andre stationer. Føllenslev Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser.
Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Føllenslev stationsbygning solgt til privat beboelse. Varehuset ved Føllenslev Station blev ligeledes solgt og ombygget til privat bolig. Den nærved liggende postbygning, blev ved nedlæggelsen af postfunktionen, solgt til privat beboelse og husede en årrække en antikvitetsforretning.
Eskebjerg og Føllenslev Station var blandt de bedste mellemstationer på Hørve-Værslev Jernbane. Foruden trafikken til og fra Eskebjerg var der her et betydeligt opland og veje i flere retninger fra Eskebjerg. Mod nord gik vejen til Galtenbjerg og Algestrup, mod vest til Alleshave og Kaldred, mod syd til Bregninge og mod sydøst til Højsted.
Eskebjerg stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Starreklinte, Føllenslev og Alleshave – hvor Føllenslev Station dog lige var et "fag" længere end de andre stationer. Eskebjerg Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser.
Sporterrænnet ved Eskebjerg Station var noget større end det var i Føllenslev. Ud for Eskebjerg Station var der et omløbsspor på 220 meter og øst for Eskebjerg Station var der et læssespor på ca. 100 meter med et ca. 18 meter langt blindspor der sluttet i en enderampe ud for varehuset.
Lige vest for Eskebjerg Station skar Hørve-Værslev Jernbane hovedgaden i Eskebjerg, som var en uhyre kompliceret overskæring med i alt 4 veje. Overskæringen var en, som tidligt fik blinklyssignaler. Vejen til Bregninge, som i dag hedder Vilhelmshøjvej, skar oprindeligt Hørve-Værslev Jernbane i niveau ca. 400 meter vest for Eskebjerg Station. På grund af dårlige oversigtsforhold blev vejen i 1952 ført over Hørve-Værslev Jernbane på en vejbro, som blev betalt af vejkrydsningsfonden.
På Eskebjerg, Starreklinte og Alleshave Station var der postekspedition på selve stationen, hvor Hørve-Værslev Jernbane derimod i Føllenslev opførte en dedikeret postbygning ved siden af Føllenslev stationsbygningen. Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956, var der fortsat postekspedition i stationsbygningen nogle år indtil Eskebjerg Station blev solgt til privat beboelse. Den oprindelige udbygning, på den vestlige side af stationsbygningen, er i dag ombygget til garagebygning.
Andre navne og stavemåder
Før 15.05.1949 Eskebjærg, før 15.05.1933 Eskebjerg.
Enghave Trinbræt var et simpelt og uofficielt trinbræt der lå ved vejen til Alleshave. Enghave Trinbræt blev oprettet i 1930 af lokale beboere og blev et halvofficielt trinbræt, men blev dog kun benyttedes af ganske få personer pr. år.
Da der fra ministeriet side i 1936, kom et påbud, om anlæggelse af perron samt opføres venteskur, valgte Hørve-Værslev Jernbane at nedlægge trinbrættet med virkning fra den 22. juni 1936. Der må have været ganske få der ville komme til at savne Enghave Trinbræt for ingen protesterede over nedlæggelsen.
Byggeår
1930
Åbnet
1930
Nedlagt
1936.06.22
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
17,1 meter
GPS koordinater
55.716302,11.286195
Billede af Enghave (Hørve-Værslev) Trinbræt (uofficielt) - Trinbræt er nedrevet, men Enghave Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. juli 2023 Download billede
Alleshave Station blev placeret på et øde beliggende sted, ved den udtørrede Arnakke bugt, der tidligere havde været en del af Saltbæk Vig. I starten lå der nær Alleshave Station kun nogle få gårde og enkelte huse. Ved Alleshave Stations blomstrede der en lille landsby op, hvor der kom enkelte nye parcelhuse til.
Oplandet for Alleshave Station var meget lille, og man kan undres over hvorfor man lod Hørve-Værslev Jernbane gå mod mod vest fra Eskebjerg i stedet for at føre banen mod syd over Bregninge. Trafikken til og fra Alleshave blev dog ganske god, idet stationen fik trafik fra Alleshavehalvøen samt fra den spredte bebyggelse langs vejene mod Torpe og Bregninge.
Antallet af rejsende fra Alleshave Station var i 1932/1933 omkring 3.400 personer, hvilket nok skyldes, at den afsides beliggende egn ikke havde andre kollektive trafikforbindelser. Godstrafikken var var også ganske god med 2.300 tons, der hovedsagelig kom fra eller sendtes til udveksling via Værslev.
På Alleshave, Eskebjerg og Starreklinte Station var der postekspedition på selve stationen, hvor Hørve-Værslev Jernbane derimod i Føllenslev opførte en dedikeret postbygning ved siden af Føllenslev stationsbygningen.
Alleshave stationsbygning var en del større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Starreklinte, Eskebjerg og Føllenslev – hvor Føllenslev Station dog lige var et "fag" længere end de andre stationer. Alleshave Station havde i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer, et køkken og på 1. salen var der to soveværelser. Ud for Alleshave Station var der ud over hovedsporet også et læsse- og krydsningsspor på 105 meter.
Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Alleshave stationsbygning solgt til privat beboelse.
Kaldred Holdeplads hed frem til den 15. maj 1933 Kaltred Holdeplads og var egentlig kun tiltænkt som trinbræt med sidespor, men egnens beboerne gav tilskud til anlæg af en betjent Holdeplads med en bygning magen til stationsbygningen i Bjergesø, dog spejlvend set fra sporet. Kaldred Holdeplads var med et ganske lille grundplan på 8 * 8 meter, hvor stationsbygningen blev opført i røde mursten. I stationsbygningen var der en lille ventesal og en meget beskeden lejlighed med to stuer og køkken i stueetagen samt ét soveværelse på 1. salen. Kaldred Holdeplads fik et læsse- og omløbsspor på 78 meter nord for stationsbygningen, men var ellers meget spartansk bestykket.
Omkring Kaldred fandtes der vest for banen kun ubebyggede engarealer. Langs vejen øst for banen, var der kun spredt bebyggelse, hvorfor Kaldred var banens dårligste station. I 1932/1933 var der således kun 922 rejsende (hvilket var mindre end 3 rejsende pr. dag), hvoraf 836 var til og fra den korte strækning på kun 4,1 km til Værslev eller til og fra en DSB-station via Værslev. Godsmængden var for samme periode ca. 24 tons, hvilket må siges at være yders ringe.
Kaldred Holdeplads havde fuld ekspedition frem til 1950, hvor Kaldred Holdeplads blev nedrykket til trinbræt, på grund af den ringe trafikmængde.
Efter nedlæggelse af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Kaldred stationsbygning solgt til privat beboelse.
Byggeår
1916
Åbnet
1950
Nedlagt
1956.12.31
Nedrevet
Trinbræt nedrevet, men Holdepladsbygning eksisterer stadig.
Værslev Station åbnede den 30. december 1874 sammen med strækningen Roskilde-Kalundborg. Værslev Station har haft en ret turbulent historie, hvor den startede med at blive placeret et meget øde og ret ensomt beliggende sted. Værslev Station fik dog en forholdsvis god trafik, som blev endnu bedre, da strækningen Slagelse-Værslev åbnede den 30. april 1898. Med banen Hørve-Værslev Jernbane der åbnede den 6. maj 1919, blev især godstrafikken forbedret, hvor Hørve-Værslev Jernbane gav en stor transport af sukkerroer til Gørlev og roeaffald retur.
Hørve-Værslev Jernbanes spor var ført ind til stationsbygningens østgavl på Værslev Station og havde fælles perron med DSB, så togene fra København anvendte sydsiden af perronen og togene for Hørve-Værslev Jernbane benyttede nordsiden. Ligesom på Hørve Station, var der for enden af "Hørve" hovedsporet på Værslev Station en drejeskive, der forbandt hovedsporet med et omløbsspor. I forlængelse af dette spor var forbindelsen med overleveringssporet til DSB. Nord for hovedsporet fandtes spor til Hørve-Værslev Jernbanes remise, der havde ét spor samt overnatnings-lokaler til personalet. Ved siden af remisen var der tillige et kort opstillingsspor.
Især i perioden fra 1. verdenskrig til og med 2. verdenskrig, har der være travlt på Værslev Station og perioden må betegnes som værende Værslev Stations storhedstid. Den gennemgående trafik var for de rejsendes vedkommende hovedsagelig til Kalundborg og for godsets vedkommende dels til og fra Kalundborg havn og sukkerfabrikken i Gørlev.
Værslev Station modtog og afsendte meget transitgods til Hørve-Værslev Jernbane. Indtil 1955 var det DSB, som varetog al ekspeditionen af såvel rejsende som gods på Værslev Station, men i det sidste år, Hørve-Værslev Jernbane eksisterede, varetog banen selv ekspeditionen, hvor billetter solgtes i togene. DSB stod kun for ekspeditionen af banepakker. Gennemgående gods til Hørve-Værslev Jernbane ekspederedes fortsat via overleveringssporet, mens lokalt gods til Hørve-Værslev Jernbane, som der aldrig havde været meget af, ikke længere kunne ekspederes fra Værslev Station.
Hørve-Værslev Jernbane lukkede den 31. december 1956 og på det tidspunkt var travlheden på Værslev Station for stærkt nedadgående. Værslev Station blev nedsat til billetsalgssted i 1964 og i 1965 blev passagertrafikken nedlagt og stationen var kun togekspedtionssted frem til 1971, hvor Værslev Station lukkede helt sammen med strækningen fra Gørlev til Værslev den 23. maj 1971.
I Værslev Stations levetid kom der ikke nævneværdig opland omkring stationen, som man ellers har set ske i flere andre stationsbyer. Værslev Station blev nedrevet i 1973. Den gamle bane trace fra Værslev-Gørlev er i dag bevaret som "Værslevstien" og strækningen Gørlev-Slagelse er der stadig skinner, som bruges til veterankørsel. Der er kun meget få spor efter Hørve-Værslev Jernbane.
