Hørve-Værslev Jernbane - operatør: HVJ, en artikel om Hørve-Værslev Jernbane

Hørve-Værslev Jernbane: En Historisk Oversigt

Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane, der forbandt byerne Hørve og Værslev på Sjælland. Banen blev etableret som en del af et større projekt for at forbedre infrastrukturen i regionen, primært for at understøtte landbruget og industrien, især sukkerproduktionen. På trods af sit relativt korte liv, fra 1919 til 1956, spillede banen en vigtig rolle i at facilitere transport og handel i et ellers landbrugsdomineret område. I dag er mange dele af banens infrastruktur stadig bevaret, hvilket vidner om dens historiske betydning.

Lokale Initiativer og Baggrunden for Hørve-Værslev Jernbane

De første overvejelser om at etablere en jernbane mellem Hørve og Værslev blev gjort allerede i 1905. En gruppe lokale initiativtagere arbejdede på at få realiseret projektet, da der var behov for at forbedre transportforholdene mellem landbrugsområderne og større byer som Slagelse og Kalundborg, samt til Kalundborg havn. Der var også planer om at understøtte transporten til den kommende sukkerfabrik i Gørlev, som åbnede i 1912.

I 1908 blev Hørve-Værslev Jernbane en del af den store jernbanelov. Det var en vigtig sejr for de lokale kræfter, men det tog dog flere år, før arbejdet med at etablere banen kunne begynde.

Finansiering og Bygning af Banen

Selvom banen kom med på jernbaneloven i 1908, tog det yderligere fem år, før der blev udstedt en koncession til at bygge banen. Finansieringen af banen blev sikret gennem en aktiekapital på 2.269.600 kr., hvoraf 50% blev betalt af staten, 47% af kommunerne og 3% af private investorer. Men selv efter at midlerne var sikret, tog det yderligere fem år, før banen endelig kunne indvies den 6. maj 1919.

Banen fik fra starten et driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane (OHJ), og da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt i 1956, overtog OHJ en stor del af materiellet.

Banens Linjeføring og Teknisk Infrastruktur

Banens linjeføring strakte sig fra Hørve mod Værslev, og på sin rute passerede den gennem en række forskellige landskaber, herunder både kuperede og flade terræner. Denne varierede topografi gjorde det nødvendigt at anlægge dæmninger, viadukter og broer for at sikre en stabil og jævn kørsel.

Strækningen fra Hørve til Bjergesø

Fra Hørve Station gik banen i en kurve mod nordvest og krydsede Nørregade, der var landevejen mellem Svinninge og Nykøbing Sjælland. Tidligt i banens historie blev der installeret blinklysanlæg ved denne overskæring. Banen fortsatte derefter gennem et kuperet terræn på en dæmning bagom Lundgård, og det er stadig muligt at se rester af denne dæmning i dag.

Omkring en kilometer efter Hørve passerede banen over en viadukt opført i armeret jernbeton. Denne viadukt førte banen over sognevejen mellem Vallekilde og Dragsmølle. Efter banens lukning i 1956 blev broen fjernet, men rester af banedæmningen er stadig synlige.

Banen fortsatte derfra sydvest mod Bjergesø Station, hvor terrænet blev stejlere, og dæmninger og gennemskæringer blev nødvendige for at holde banen på sin kurs.

Strækningen fra Starreklinte til Eskebjerg

Efter Starreklinte Station fortsatte banen gennem næsten fladt terræn, hvor den passerede tæt forbi Egemarke Gods. Der var oprindelige planer om at etablere et trinbræt ved Egemarke, men disse planer blev senere skrinlagt. I stedet blev der anlagt et sidespor, som primært blev brugt til transport af roer fra godset.

Banen fortsatte mod Føllenslev Station og derefter videre i vest-sydvestlig retning gennem fladt terræn mod Eskebjerg Station. I dette område blev banen anlagt på en temmelig lang dæmning for at sikre en jævn rute gennem de flade marker.

Strækningen fra Eskebjerg til Værslev

Fra Eskebjerg Station fortsatte banen mod Alleshave Station, hvor den krydsede Alleshavevejen. Flere dele af banedæmningen mellem Eskebjerg og Alleshave er stadig bevaret i dag, og de vidner om det store arbejde, der blev lagt i at sikre banens levedygtighed gennem det udfordrende terræn.

Efter Alleshave Station drejede banen mod sydvest og fortsatte mod Kaldred Holdeplads, hvor den krydsede flere engdrag. Omkring 300 meter nord for Kaldred Holdeplads var der et sidespor til jernbanens grusgrav, som blev anvendt til at hente ballast til banens sporvedligeholdelse.

Det sidste stykke af banen førte gennem fladt terræn til Værslev Station, hvor den løb parallelt med Nordvestbanen.

Materiel og Personale

Hørve-Værslev Jernbane opererede med et beskedent, men effektivt udvalg af materiel. I 1938 omfattede banens rullende materiel:

• 2 damplokomotiver
• 1 diesellokomotiv
• 1 benzinmotorvogn
• 3 personvogne
• 3 lukkede godsvogne
• 6 åbne godsvogne

Personalet bestod af 17 tjenestemænd, hvoraf 8 var fælles med OHJ og HTJ (Holbæk-Tølløse Jernbane), samt 6 løsarbejdere.

I 1954 var materiellet stort set uændret, men banen havde tilføjet to rutebiler som supplement til togdriften. Personalet blev reduceret til 7 tjenestemænd, 2 ekspeditricer og 7 løsarbejdere, der stadig delte opgaver med OHJ og HTJ.

Økonomiske Vanskeligheder og Nedlæggelse

Som mange andre mindre jernbaner i Danmark, stod Hørve-Værslev Jernbane over for store økonomiske udfordringer i løbet af 1950'erne. Banens driftsresultater blev stærkt påvirket af den stigende konkurrence fra biler og lastbiler, der tilbød hurtigere og mere fleksible transportmuligheder. Banens indtægter var ikke tilstrækkelige til at opretholde en rentabel drift, og selvom banen havde stor betydning for de lokale landbrug og fabrikker, kunne den ikke modstå den stigende konkurrence.

Den 31. december 1956 blev banen officielt nedlagt. Efter lukningen overtog Odsherreds Jernbane en stor del af banens materiel, og mange af dens funktioner blev absorberet af de omkringliggende jernbanenet.

Bevarede Strukturer og Historisk Betydning

Selvom Hørve-Værslev Jernbane ikke længere er i drift, er flere af dens strukturer stadig synlige i landskabet i dag. Dæmninger, brofæster og enkelte banestykker kan stadig findes langs den gamle rute. Disse strukturer vidner om den tekniske kunnen, der blev anvendt til at etablere banen, samt dens betydning for lokalområdet.

Banen spillede en vigtig rolle i transporten af landbrugsprodukter, især roetransporter til Gørlev sukkerfabrik, og den fungerede som en vigtig forbindelse mellem landbruget og byerne. Selvom banen kun eksisterede i 37 år, havde den en stor betydning for områdets udvikling og vækst.

Hørve Station: En Historisk Rejse Gennem Jernbanens Udvikling

Hørve Station åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. På dette tidspunkt var Hørve en lille og ret ubetydelig by med kun få huse og en fattiggård. Hørve Station er tegnet af DSB's bygningsarkitekt Heinrich Wenck og startede som en beskeden station med et enkelt krydsningsspor og et læssespor.

Byens Vækst og Industriens Fremkomst

Med Odsherreds Jernbane og Hørve Stations tilkomst voksede Hørve hurtigt, og der opstod betydelig industriel aktivitet. I 1916 havde Hørve omkring 300 indbyggere, og dette tal var vokset til over 800 i 1959. Byens vækst blev understøttet af flere industrivirksomheder, herunder en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (hvoraf den ene specialiserede sig i rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeri fra 1928 og en konservesfabrik.

Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre butikker og håndværksvirksomheder. Hørve udviklede sig også som et centrum for serviceerhverv med afholds- og gæstehjem samt missions- og forsamlingshuse.

Hørve Hotel og Lammefjordskroen

Hørve Hotel blev opført i 1921 som et afholdshotel med plads til cirka 20 gæster. I 1930'erne var det byens mest anselige bygning, men under besættelsen blev hotellet beslaglagt af tyskerne. Kroen blev efterfølgende sat i stand, men led under dårlig økonomi. I 1962 fik den spiritusbevilling, og i 1970 skiftede den navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. Interessant nok blev kroen placeret et stykke fra Hørve Station, hvilket var usædvanligt, da det normalt var praksis at placere kroer tæt på stationerne.

Udvidelse af Hørve Station

Hørve Station blev første gang udvidet i 1907. Ved anlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Stationsbygningen og varehuset blev udvidet mod syd, og sporarealet ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssespors oprindelige placering blev erstattet af Hørve-Værslev Jernbanes sporareal, og en fælles perron blev etableret.

Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt. Nord for Hørve Station, på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt en endestation for Hørve-Værslev Jernbane. Denne endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen og var indkøbt brugt fra DSB.

Sporarealets Udvikling

Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane delte perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem de to jernbaners hovedspor. Disse ændringer bidrog til en mere effektiv håndtering af både gods- og persontrafik.

Hørve-Værslev Jernbane etablerede en remise cirka 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Fra etableringen i 1919 blev remisen brugt til to damplokomotiver, men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvogn også plads her. Øst for remisen blev der etableret et opstillingsspor, der lå mellem de to hovedspor.

I 1932 anskaffede Hørve-Værslev Jernbane et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve. For at skabe plads blev det ene af damplokomotiverne flyttet til remisen i Værslev. Persontrafikken mellem Odsherreds Jernbane og Hørve-Værslev Jernbane var aldrig særligt omfattende, men godstrafikken var betydelig, især med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.

Nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane

Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, blev stationspladsen omstruktureret, og der blev anlagt en parkeringsplads på det tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev midlertidigt bibeholdt som et privat sidespor til en konservesfabrik. Fabrikken, der blev etableret i den tidligere remise og en tilbygning dertil, genererede i begyndelsen en del transporter af grøntsager og konserves, men virksomheden sygnede hurtigt hen og lukkede senere.

Modernisering i Midten af Det 20. Århundrede

I perioden 1959/1960 blev Hørve Station moderniseret. Sporanlægget blev forstærket, og der blev installeret nye sporskifter med fjedrende tunger, hvilket forbedrede driften og øgede sikkerheden.

Naturoplevelser og Lokale Attraktioner

Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner. Dragsholm Slot er en arkitektonisk og historisk perle, der ligger smukt i det omkringliggende landskab. Vest for jernbanestrækningen mellem Hørve og Fårevejle findes en storslået natur ved Nekseløbugten. Her finder man Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, beliggende i det højtliggende terræn ved Skamlebæk. Dette område byder på en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strande og klinter.

Odsherreds Trafikmuseum og Nutidens Anvendelse

Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Dette museum har tilføjet en ny dimension til stationens historie og tiltrækker besøgende med interesse for jernbanens udvikling. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.

Bjergesø Station: En Historisk Gennemgang

Bjergesø Station skulle oprindeligt have været navngivet Vallekilde Station, men navnet blev betragtet som misvisende, da Vallekilde by lå et pænt stykke fra Hørve-Værslev Jernbane. Derfor blev navnet ændret til Bjerresø Station. Senere gennemgik stationen yderligere to navneændringer: den 15. maj 1933 blev navnet ændret til Bjærgesø, og igen den 15. maj 1949 til Bjergesø, som stationen kendes i dag.

Geografisk Placering

Bjergesø Station lå øst for den gamle sognevej, der forbandt Vallekilde med Snavhuse og Dragsholm. Herfra udgik veje mod sydvest til Skippinge og mod vest til Starreklinte. Stationens opland var sparsomt bebygget, hvilket betød, at området omkring stationen ikke oplevede væsentlig vækst i bebyggelse i stationens levetid. Det kuperede terræn og de store højdeforskelle gjorde området mindre attraktivt for større bosætning.

Betydning for Lokalområdet

Vallekilde by, med sin højskole, havde en vis interesse i gode transportmuligheder. Alligevel kom byen ikke til at spille en betydelig rolle for Bjergesø Station eller Hørve-Værslev Jernbane. Rejsende fra Vallekilde benyttede typisk Hørve Station, hvortil de blev transporteret med hestevogn og senere med bil og bus.

Godstransport og Trafik

Godstransporterne til og fra Bjergesø Station var meget begrænsede. Den mest markante aktivitet fandt sted under 2. verdenskrig, hvor der blev afsendt betydelige mængder sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik. Disse transporter blev håndteret fra et 53 meter langt læsse- og omløbsspor nordøst for Bjergesø Station.

Arkitektur og Bygningsdetaljer

Stationsbygningen i Bjergesø blev opført efter samme arkitekturprincipper som Hørve-Værslev Jernbanes øvrige mellemstationer. Bygningen er dog relativt lille med en grundplan på 8 x 8 meter. Oprindeligt var bygningen opført i røde mursten, men i dag er den vandskuret og kalket i skagensgul farve.

Indvendigt indeholdt stationsbygningen en lille ventesal og en beskeden lejlighed. Lejligheden bestod af to stuer og et køkken i stueetagen samt et soveværelse på første sal. Lejligheden blev udlejet til en baneformand for en husleje på 35 kr. pr. måned.

Infrastruktur og Faciliteter

Ved Bjergesø Station blev der aldrig opført et varehus, og der blev heller ikke etableret en egentlig perron ved sporet. Oprindeligt var der fuld ekspedition på stationen, men i 1930'erne blev denne indskrænket til billetsalg og ekspedition af banepakker. Senere blev ekspeditionen yderligere reduceret til kun at omfatte to timer dagligt.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Bjergesø Station solgt til privat beboelse. Stationens historie står som et vidnesbyrd om en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i transport og lokal udvikling, selv i områder med begrænset bebyggelse.

Starreklinte Station: En Historisk Gennemgang

Starreklinte Station blev placeret vest for byen Skippinge. Selvom det kunne have været nærliggende at opkalde stationen efter Skippinge by, ønskede man at undgå forveksling med det allerede eksisterende Skibbinge Trinbræt på Næstved-Præstø-Mern Banen. Derfor fik stationen navnet Starreklinte, opkaldt efter den lille landsby beliggende cirka 2,5 km nord for stationen på landevejen mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland. Foruden Starreklinte blev der også drevet postekspedition på stationerne i Alleshave og Eskebjerg.

Opland og Trafik

Starreklinte Station betjente et beskedent opland og var, målt på antallet af rejsende, en af de mindst benyttede stationer på Hørve-Værslev Jernbanen sammen med Bjergesø Station. Der kom heller ikke væsentlig bebyggelse til i stationens levetid, da området syd for stationen bestod af store engarealer ned mod Arnakke gård. Det resterende område var præget af kuperet terræn, hvilket ikke tiltrak større bosætning.

Konkurrence fra Busforbindelser

Allerede få år efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane den 6. maj 1919 blev der etableret busforbindelser både ad Holbæk-Kalundborgvejen og Jyderup-Nykøbingvejen. Disse busruter bidrog til at mindske antallet af togrejsende ved Starreklinte Station. I 1932/1933 var der kun omkring 2.200 rejsende på stationen, hvoraf cirka en tredjedel kun rejste de 4,9 kilometer til Hørve by.

Godstransport

Trods de begrænsede passagerantal havde Starreklinte Station en vis betydning for godstransport. I 1932/1933 håndterede stationen cirka 350 tons gods, hvilket var et acceptabelt niveau i forhold til dens størrelse og beliggenhed. Godstransporten var med til at opretholde stationens relevans, selvom passagertrafikken var dalende.

Stationsbygning og Infrastruktur

Starreklinte stationsbygning var betydeligt større end den i Bjergesø og af samme type som stationerne i Føllenslev, Eskebjerg og Alleshave. Bygningen rummede i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer og et køkken. På første sal var der to soveværelser.

Stationen havde et muret varehus og en kvægfold, som vidnede om stationens rolle i håndtering af landbrugsprodukter og gods. Der var desuden et 140 meter langt læsse- og omløbsspor, der lå ud for stationsbygningen. Et markant mastesignal prægede stationen indtil det blev fjernet i januar 1952.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Starreklinte Station solgt til privat beboelse. Dette markerede afslutningen på stationens funktion som en aktiv del af det danske jernbanenet, men bygningen står som et vidnesbyrd om jernbanens betydning for lokalområderne i første halvdel af det 20. århundrede.

Egemarke Trinbræt med Sidespor: En Historisk Gennemgang

Egemarke Sidespor fungerede i Hørve-Værslev Jernbanes sidste år som et uofficielt trinbræt ud over at være et sidespor. Selvom det var uofficielt, var der påtrykt billetter med trinbrætnavnet Egemarke, hvilket indikerer en vis form for anerkendelse af dets funktion som stoppested.

Planlægningen af Hørve-Værslev Jernbane

Ved anlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane overvejede man at etablere et trinbræt syd for Egemarke, hvor banen krydsede amtsvejen Jyderup-Nykøbing. Dette forslag blev dog ikke realiseret, og der blev i stedet etableret et sidespor. Dette sidespor blev primært anvendt til transport af roer fra Egemarke herregård til sukkerfabrikken i Gørlev, hvilket gjorde det til en vigtig del af godstransporten i området.

Egemarke som Uofficielt Trinbræt

I jernbanens sidste år udviklede Egemarke Sidespor sig til et uofficielt trinbræt. På trods af den uofficielle status blev navnet Egemarke trykt på de kuponbilletter, der blev solgt i togene. Dette bekræfter, at stedet blev anerkendt som et stoppested, selvom det ikke havde den formelle status som en station eller et officielt trinbræt.

Egemarke Gods og Dets Betydning

Egemarke er en herregård eller gods beliggende i Føllenslev Sogn i Nordvestsjælland. Godset drives som land- og skovbrug og udgør sammen med Bjergagergaard, Toftager og Guldager et samlet areal på 685 hektar. Heraf er 650 hektar agerjord, 5 hektar mose, 12 hektar park og have samt 18 hektar skov.

Godset er smukt beliggende ved Sejerøbugten, hvilket gør det til en markant ejendom i området. Egemarke drives som et konventionelt landbrug med fokus på planteavl, svineproduktion, samt anvendelse af vedvarende energikilder som vindmøller og solceller. Derudover omfatter driften også udlejningsejendomme.

Transportens Rolle for Egemarke

Transporten af roer fra Egemarke til sukkerfabrikken i Gørlev var en central aktivitet, der understøttede behovet for sidesporet. Dette gjorde Egemarke Sidespor til en vigtig del af godstransporten på Hørve-Værslev Jernbane. Sidesporet muliggjorde effektiv lastning og afsendelse af landbrugsprodukter, hvilket var afgørende for godsets økonomi.

Udviklingen af Sidesporet

Over tid udviklede Egemarke Sidespor sig fra udelukkende at være et godsspor til også at fungere som et uofficielt trinbræt. Dette skete sandsynligvis som en reaktion på lokale behov for persontransport, selvom der aldrig blev etableret faciliteter som ventesale eller perroner, som det var tilfældet ved mere formelle stationer.

Føllenslev Station: En Historisk Gennemgang

Føllenslev Station hed oprindeligt Følleslev Station indtil den 15. maj 1933, hvor navnet blev ændret til Føllenslev. Stationen var en af de mest betydningsfulde mellemstationer på Hørve-Værslev Jernbane, sammen med Eskebjerg Station. Dens strategiske placering gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstransport i området.

Betydning og Trafik

Foruden trafikken til og fra Føllenslev betjente stationen et betydeligt opland. Der var udgående veje mod nord til Havnsø, mod vest til Algestrup og mod syd til Kalundborgvejen ved Favrbo. Mod øst var der en pæn trafik til og fra Særslev og Snertinge. Stationens betydning voksede yderligere i 1931 med åbningen af færgefarten til Sejerø fra Havnsø samt senere med etableringen af en rutebilforbindelse mellem Havnsø og Jyderup via Føllenslev.

Passager- og Godstransport

I 1932/1933 håndterede Føllenslev Station cirka 5.500 passagerer, hvoraf omkring en tredjedel var transitpassagerer til Kalundborgbanen via Værslev. Godstransporten var også betydelig, med cirka 3.250 tons gods modtaget og 2.150 tons afsendt fra stationen i samme periode. Stationen var udstyret med et omløbsspor på cirka 140 meter, hvilket lettede håndteringen af både gods- og persontrafik.

Postekspedition og Infrastruktur

I modsætning til stationerne i Starreklinte, Alleshave og Eskebjerg, hvor postekspeditionen foregik direkte på stationen, havde Føllenslev en dedikeret postbygning. Denne bygning blev opført ved siden af stationsbygningen og var ejet af Hørve-Værslev Jernbane, som udlejede den til postvæsenet. Føllenslev havde derfor sin egen postmester frem til jernbanens nedlæggelse i 1956. Postbygningen fungerede som ekspeditionscenter for post, gods og passagerer til og fra Havnsø, Nekselø og Sejerø.

Stationsbygningen og Dens Faciliteter

Føllenslev stationsbygning var større end den i Bjergesø og lignede stationerne i Starreklinte, Eskebjerg og Alleshave, dog med et ekstra fag, hvilket gjorde den lidt større. Bygningen indeholdt i stueetagen en ventesal, et kontor og en bolig med to opholdsstuer og et køkken. På første sal var der to soveværelser, hvilket gjorde den velegnet til både administrativ brug og beboelse.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Føllenslev stationsbygning solgt til privat beboelse. Varehuset ved stationen blev også solgt og ombygget til en privat bolig. Den nærliggende postbygning, der havde været et vigtigt centrum for posthåndtering, blev ligeledes solgt, og i en årrække husede den en antikvitetsforretning.

Eskebjerg Station: En Historisk Gennemgang

Eskebjerg Station var sammen med Føllenslev Station blandt de mest betydningsfulde mellemstationer på Hørve-Værslev Jernbane. Udover trafikken til og fra Eskebjerg betjente stationen et betydeligt opland, hvilket gjorde den til et vigtigt trafikknudepunkt i regionen. Fra Eskebjerg førte veje i flere retninger, hvilket understøttede stationens vigtige rolle. Mod nord gik vejen til Galtenbjerg og Algestrup, mod vest til Alleshave og Kaldred, mod syd til Bregninge og mod sydøst til Højsted.

Stationsbygningens Arkitektur

Eskebjerg stationsbygning var større end den i Bjergesø og fulgte samme arkitektoniske stil som stationerne i Starreklinte, Føllenslev og Alleshave. Føllenslev Station var dog en smule større med et ekstra fag sammenlignet med Eskebjerg. I stueetagen fandtes en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer og et køkken. På første sal var der to soveværelser, hvilket gjorde bygningen funktionel både som station og som bolig for stationens personale.

Sporterræn og Infrastruktur

Sporterrænet ved Eskebjerg Station var større end det i Føllenslev, hvilket understregede stationens vigtige rolle i godshåndtering. Ud for stationen var der et omløbsspor på 220 meter, hvilket gjorde det muligt for togene at skifte spor og håndtere større trafikmængder. Øst for stationen fandtes et læssespor på cirka 100 meter samt et cirka 18 meter langt blindspor, der endte i en enderampe ud for varehuset. Denne infrastruktur gjorde det muligt effektivt at håndtere både gods- og persontrafik.

Komplicerede Vejoverskæringer

Lige vest for Eskebjerg Station krydsede Hørve-Værslev Jernbane hovedgaden i Eskebjerg. Denne overskæring var særligt kompliceret, da den omfattede i alt fire veje. Det var en af de tidligste overskæringer, der blev udstyret med blinklyssignaler for at forbedre trafiksikkerheden.

Vejen til Bregninge, i dag kendt som Vilhelmshøjvej, krydsede oprindeligt Hørve-Værslev Jernbane i niveau cirka 400 meter vest for Eskebjerg Station. På grund af dårlige oversigtsforhold blev vejen i 1952 ført over jernbanen via en vejbro, finansieret af vejkrydsningsfonden. Denne ændring forbedrede sikkerheden markant og demonstrerede en tidlig indsats for at optimere samspillet mellem vej- og jernbanetrafik.

Postekspedition og Betydning

Eskebjerg Station havde, ligesom stationerne i Starreklinte og Alleshave, postekspedition direkte på stationen. I modsætning hertil blev der i Føllenslev opført en dedikeret postbygning ved siden af stationsbygningen. Postekspeditionen på Eskebjerg Station spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet og fortsatte endda i flere år efter Hørve-Værslev Jernbanes nedlæggelse den 31. december 1956.

Efter Nedlæggelsen

Efter jernbanens nedlæggelse blev Eskebjerg Station solgt til privat beboelse. Den oprindelige udbygning på den vestlige side af stationsbygningen blev ombygget til en garagebygning.

Enghave Trinbræt (Hørve-Værslev): En Historisk Gennemgang

Enghave Trinbræt var et simpelt og uofficielt trinbræt, som lå ved vejen til Alleshave. Trinbrættet blev oprettet i 1930 på initiativ af lokale beboere, der ønskede en nemmere adgang til Hørve-Værslev Jernbane. Selvom det var uofficielt, fungerede det som et halvofficielt stoppested, men blev kun benyttet af ganske få personer årligt.

Trinbrættets Funktion og Betydning

Enghave Trinbræt var primært etableret for at imødekomme de lokale beboeres behov for transportmuligheder. Det var en enkel konstruktion uden de faciliteter, som man normalt fandt ved officielle stationer, såsom perroner eller venteskure. Dette gjorde trinbrættet økonomisk overkommeligt at opretholde, men begrænsede også dets anvendelse.

Ministeriets Påbud og Nedlæggelse

I 1936 udstedte ministeriet et påbud, der krævede anlæggelse af en perron samt opførelse af et venteskur ved trinbrættet. Hørve-Værslev Jernbane vurderede, at omkostningerne ved at efterkomme dette krav ikke stod mål med det begrænsede antal passagerer, der benyttede trinbrættet. Som følge heraf besluttede jernbaneselskabet at nedlægge Enghave Trinbræt med virkning fra den 22. juni 1936.

Lokal Reaktion på Nedlæggelsen

Nedlæggelsen af Enghave Trinbræt blev mødt med bemærkelsesværdig stilhed. Der var ingen officielle protester fra lokalsamfundet, hvilket tyder på, at trinbrættets betydning for området var minimal. Dette understreger, at trinbrættet primært havde været et praktisk supplement for en lille gruppe mennesker, snarere end en vital del af den lokale infrastruktur.

Infrastruktur og Geografisk Placering

Trinbrættets beliggenhed ved vejen til Alleshave gjorde det let tilgængeligt for de få, der benyttede det. Den enkle infrastruktur, bestående af et stoppested uden faste faciliteter, var karakteristisk for mange mindre trinbrætter i Danmark på dette tidspunkt. Dette gjorde det nemt at etablere, men også sårbart over for ændringer i transportpolitikken.

Betydning for Hørve-Værslev Jernbane

Selvom Enghave Trinbræt spillede en beskeden rolle, illustrerer det, hvordan Hørve-Værslev Jernbane forsøgte at imødekomme lokale behov. Trinbrættet fungerede som et eksempel på, hvordan små infrastrukturelle tiltag kunne skabe værdi for enkelte lokalsamfund, selvom det ikke nødvendigvis var økonomisk bæredygtigt i længden.

Alleshave Station: En Historisk Gennemgang

Alleshave Station blev etableret på et øde beliggende sted ved den udtørrede Arnakke Bugt, som tidligere havde været en del af Saltbæk Vig. Da stationen blev anlagt, var området præget af få gårde og enkelte huse, hvilket gjorde placeringen noget usædvanlig. Trods dette voksede der med tiden en lille landsby frem omkring stationen, hvor enkelte nye parcelhuse blev opført.

Opland og Betydning for Transporten

Oplandet for Alleshave Station var meget begrænset, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorfor man valgte at føre Hørve-Værslev Jernbane mod vest fra Eskebjerg i stedet for at føre banen mod syd over Bregninge. Trods det lille opland blev trafikken til og fra Alleshave Station ganske god. Dette skyldtes, at stationen tiltrak trafik fra Alleshavehalvøen samt fra den spredte bebyggelse langs vejene mod Torpe og Bregninge.

Passager- og Godstransport

I årene 1932/1933 var antallet af rejsende fra Alleshave Station omkring 3.400 personer. Det forholdsvis høje antal kan tilskrives, at området ikke havde andre kollektive trafikforbindelser, hvilket gjorde jernbanen til en uundværlig transportmulighed for de lokale. Godstransporten var også betydelig med 2.300 tons gods, som hovedsageligt blev sendt til eller modtaget fra udveksling via Værslev.

Postekspedition og Infrastruktur

Alleshave Station havde, ligesom stationerne i Eskebjerg og Starreklinte, postekspedition direkte på stationen. Dette adskilte sig fra Føllenslev Station, hvor Hørve-Værslev Jernbane opførte en dedikeret postbygning ved siden af stationsbygningen. Postekspeditionen ved Alleshave Station spillede en central rolle i lokalområdets kommunikation og logistik.

Stationsbygningens Arkitektur

Alleshave stationsbygning var større end den i Bjergesø og fulgte samme arkitektoniske stil som stationerne i Starreklinte, Eskebjerg og Føllenslev. Dog var Føllenslev Station lidt større med et ekstra fag sammenlignet med de øvrige stationer. Alleshave Station rummede i stueetagen en ventesal, et kontor samt en bolig med to opholdsstuer og et køkken. På første sal var der to soveværelser, hvilket gjorde bygningen funktionel både som station og bolig for stationens personale.

Spor og Faciliteter

Ud for Alleshave Station fandtes, udover hovedsporet, også et læsse- og krydsningsspor på 105 meter. Dette spor gjorde det muligt at håndtere både gods- og passagertrafik effektivt, hvilket var vigtigt for en station med et aktivt, om end begrænset, opland. Læsse- og krydsningssporet spillede en central rolle i godshåndteringen, særligt i forbindelse med landbrugsprodukter og lokale varer.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Alleshave stationsbygning solgt til privat beboelse.

Kaldred Trinbræt: En Historisk Gennemgang

Kaldred Trinbræt, der oprindeligt hed Kaldred Holdeplads, skiftede navn den 15. maj 1933. Trinbrættet var oprindeligt kun tiltænkt som et simpelt stoppested med et sidespor. Egnens beboere bidrog dog økonomisk til etableringen af en betjent holdeplads, hvilket muliggjorde opførelsen af en bygning magen til stationsbygningen i Bjergesø, dog spejlvendt set fra sporet.

Arkitektur og Bygningsstruktur

Kaldred Holdeplads havde et beskedent grundplan på 8 x 8 meter. Stationsbygningen blev opført i røde mursten, hvilket gav den et klassisk udtryk, som var typisk for datidens jernbanearkitektur. Indvendigt fandtes en lille ventesal samt en beskeden lejlighed med to stuer og et køkken i stueetagen. På første sal var der ét soveværelse, hvilket gjorde bygningen funktionel som både ekspeditionssted og bolig for personalet.

Infrastruktur og Faciliteter

Holdepladsen fik et læsse- og omløbsspor på 78 meter nord for stationsbygningen. Udover dette var faciliteterne meget spartanske, hvilket afspejlede den begrænsede trafik og det lille opland. Der var ingen avancerede tekniske installationer eller større godshåndteringsfaciliteter.

Opland og Trafik

Omkring Kaldred fandtes der vest for banen kun ubebyggede engarealer. Langs vejen øst for banen var der kun spredt bebyggelse, hvilket begrænsede passagergrundlaget betydeligt. Dette gjorde Kaldred til den mindst travle station på Hørve-Værslev Jernbane.

Passager- og Godstransport

I 1932/1933 var antallet af rejsende fra Kaldred Holdeplads blot 922, hvilket svarer til mindre end tre rejsende pr. dag. Af disse var 836 rejsende til og fra den korte strækning på kun 4,1 km til Værslev eller videre til en DSB-station via Værslev. Godstransporten var ligeledes beskeden med kun cirka 24 tons gods håndteret i samme periode, hvilket understregede stationens begrænsede økonomiske betydning.

Nedgradering til Trinbræt

På grund af den ringe trafikmængde blev Kaldred Holdeplads nedgraderet til et ubetjent trinbræt i 1950. Dette betød, at der ikke længere var fast personale til at håndtere ekspeditionen, og stationens rolle blev yderligere reduceret til blot at være et simpelt stoppested.

Nedlæggelse og Efterfølgende Anvendelse

Efter nedlæggelsen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 blev Kaldred stationsbygning solgt til privat beboelse.

Værslev Station: En Historisk Gennemgang

Værslev Station åbnede den 30. december 1874 sammen med strækningen Roskilde-Kalundborg. Placeringen af stationen var isoleret og beliggende i et øde område, hvilket gjorde de første år udfordrende. På trods af den afsides beliggenhed udviklede stationen sig hurtigt til at blive et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken i regionen.

Udvikling med Slagelse-Værslev Banen

Den 30. april 1898 blev strækningen Slagelse-Værslev åbnet, hvilket markant øgede stationens trafik. Værslev Station blev nu en central overgangsstation mellem de to hovedlinjer, og dette gav et betydeligt løft til både passager- og godstransport. Stationens kapacitet blev udvidet for at kunne håndtere den stigende trafikmængde.

Hørve-Værslev Jernbanes Indflydelse

Den 6. maj 1919 åbnede Hørve-Værslev Jernbane, hvilket yderligere styrkede stationens betydning, især for godstrafikken. Hørve-Værslev Jernbanes spor blev ført direkte til østgavlen af stationsbygningen, hvor de delte perron med DSB. DSB's tog fra København benyttede sydsiden af perronen, mens Hørve-Værslev Jernbanes tog anvendte nordsiden.

Infrastruktur og Remisefaciliteter

Stationen var udstyret med en drejeskive, der forbandt hovedsporet med et omløbsspor. Forlængelsen af dette spor skabte forbindelse til overleveringssporet til DSB. Nord for hovedsporet fandtes spor til Hørve-Værslev Jernbanes remise, der inkluderede et enkelt spor og overnatningsfaciliteter for personalet. Der var også et kort opstillingsspor ved siden af remisen, som blev brugt til midlertidig parkering af rullende materiel.

Storhedstiden

Mellem 1. verdenskrig og slutningen af 2. verdenskrig oplevede Værslev Station sin storhedstid. Passagertrafikken var primært rettet mod Kalundborg, mens godstransporten omfattede betydelige mængder gods til og fra Kalundborg havn og sukkerfabrikken i Gørlev. Især transporten af sukkerroer og returfragt med roeaffald fra Gørlev var vigtig for stationens økonomi.

Ekspedition og Drift

Indtil 1955 varetog DSB al ekspedition af både passagerer og gods på Værslev Station. I det sidste år, hvor Hørve-Værslev Jernbane eksisterede, overtog banen selv ekspeditionen, hvilket betød, at billetter blev solgt direkte i togene. DSB håndterede dog stadig ekspeditionen af banepakker, mens gennemgående gods til Hørve-Værslev Jernbane fortsat blev ekspederet via overleveringssporet.

Nedgang og Lukning

Efter lukningen af Hørve-Værslev Jernbane den 31. december 1956 begyndte stationens aktivitet at falde markant. I 1964 blev Værslev Station nedgraderet til et billetsalgssted, og i 1965 blev passagertrafikken helt nedlagt. Stationen fungerede herefter kun som togekspedition frem til den endelige lukning den 23. maj 1971, samtidig med nedlæggelsen af strækningen fra Gørlev til Værslev.

Eftermæle og Bevarelse

Efter lukningen forfaldt stationen hurtigt, og i 1973 blev den nedrevet. Der opstod aldrig et nævneværdigt bysamfund omkring stationen, som man ellers ser omkring mange andre stationsbyer. I dag er den gamle banetracé fra Værslev til Gørlev bevaret som "Værslevstien", en populær sti for gående og cyklister. Strækningen Gørlev-Slagelse har stadig skinner, der anvendes til veterankørsel, mens der kun er få spor tilbage efter Hørve-Værslev Jernbane.