Randers-Hadsund Jernbane - operatør: RHJ, en artikel om Randers-Hadsund Jernbane

Randers-Hadsund Jernbane: Historien Bag En Af Danmarks Mest Unikke Privatbaner

Randers-Hadsund Jernbane, også kendt som RHJ eller folkeligt kaldet "Hadsund-Peter," var en vigtig privatbane, som forbandt Randers og Hadsund fra 1883 til dens lukning i 1969. Banen havde en særlig rolle i dansk jernbanehistorie med sin unikke konstruktion, økonomiske udvikling og de udfordringer, den mødte undervejs. Med finansmanden C.F. Tietgen og fabrikejeren William R. Rowans opbakning blev banen anlagt som en let jernbane – en visionær og økonomisk løsning i datidens jernbaneverden. Banen blev drevet af en privat jernbaneselskab og opretholdt forbindelsen mellem de to jyske byer og oplandet, indtil vejtrafikkens udbredelse gjorde det svært for jernbanen at overleve.

Randers-Hadsund Jernbanes Historiske Rødder og Baggrund

Randers-Hadsund Jernbanes historie begyndte med en koncession i 1881, som sikrede grundlaget for en jernbaneforbindelse mellem Randers og Hadsund. Jernbanens formål var at styrke transportmulighederne og forbinde det nordøstlige Jylland tættere til Randers. William R. Rowan, der var ejer af Randers Jernbanevognfabrik og havde skabt den kendte fabrik Scandia, var en central figur i projektet og samarbejdede med C.F. Tietgen om at sikre midlerne til anlægget. Banen blev derfor anlagt som en let jernbane med lavere anlægsomkostninger, hvilket gjorde det muligt at realisere projektet trods begrænsede økonomiske ressourcer. For Rowan og Tietgen var dette en investering i fremtidens infrastruktur, og banen blev set som et vigtigt skridt i at forbedre den lokale økonomi og lette transporten for folk og varer.

RHJ's Konstruktion og Særlige Kendetegn

Randers-Hadsund Jernbane blev opført som en af Danmarks letteste jernbaner. Banen blev anlagt med unikke "broskinner," der havde en omvendt U-profil og blev monteret på langssveller. Disse skinner, som kun vejede 13 kg pr. meter, var langt lettere end de gængse skinner på statsbanerne. For at sikre stabilitet og holde sporvidden på plads anvendtes fladjern som afstandsstykker mellem skinnerne. Dette innovative design gav banen en betydelig økonomisk fordel, men gjorde også, at den var sårbar over for slitage og krævede hyppige reparationer. Scandia leverede de første tog, og hele konstruktionen af banen blev nøje overvåget og tilpasset dens særlige karakter.

Indvielsen af Randers-Hadsund Jernbane og Den Første Drift

Randers-Hadsund Jernbane blev indviet med stor festivitas den 10. oktober 1883. Banen blev i sine første år drevet af det tyske selskab "Local-Eisenbahnen-Betriebs Gesellschaft" fra Hamborg, hvilket var usædvanligt for danske jernbaner. Dette udenlandske ejerskab sikrede dog en professionel og effektiv drift, der var nødvendig for at bane vejen for en succesfuld opstart. Fra 1897 blev RHJ overtaget af danske ejere, efter at det tyske selskab gik i likvidation. Banens første årrække bød på stigende trafik og passagerantal, og selvom banen havde en beskeden kapacitet, formåede den at opfylde de lokales behov for transport.

Hadsundbroen og Forbindelsen til Aalborg-Hadsund Jernbane

I begyndelsen var Hadsundbanens endestation beliggende på sydsiden af Mariager Fjord, og passagerer måtte krydse fjorden via en simpel færge. I 1900 åbnede Aalborg-Hadsund Jernbane med en endestation på nordsiden af fjorden, og behovet for en fast forbindelse blev tydeligt. Hadsundbroen blev således bygget og stod klar i 1904, hvilket gjorde det muligt at køre direkte fra Randers til Aalborg via broen. I starten var det Aalborg-togene, der kørte over broen, men fra 1928 blev det Randers-togene, som kørte til Hadsund Nord. Broen forbedrede mulighederne for at tiltrække kunder fra oplandet og gjorde transporten lettere og mere tilgængelig for alle.

De Økonomiske Udfordringer og Banens Første Omstrukturering

Efter Første Verdenskrig stod det klart, at RHJ havde brug for en opgradering. Banens lette skinner viste tegn på nedslidning, og økonomien var presset. I 1923 blev banen ombygget til tungere skinner på 24,39 kg pr. meter, hvilket var nødvendigt for at sikre fortsat drift. Samtidig blev benzindrevne motorvogne, kendt som "kielervogne," indført for at optimere passagerkomforten og gøre driften mere økonomisk. Staten og lokale kommuner gik sammen om at sikre økonomien i et nyt selskab, der overtog driften. Denne omstrukturering var et vendepunkt for RHJ, som herefter kunne fortsætte med en forbedret og mere sikker drift.

Modernisering og Konkurrence fra Vejtrafik

I løbet af 1920'erne og 1930'erne blev det stadig mere klart, at konkurrencen fra biltrafikken ville påvirke RHJ negativt. Rutebiler og fragtbiler begyndte at overtage en stor del af transportmarkedet, og RHJ måtte tilpasse sig for at overleve. For at imødekomme udfordringerne blev skinnebusser fra Scandia indført i 1947. Disse lette og mere fleksible transportmidler passede godt til RHJ's behov og gav banen en kortvarig økonomisk forbedring. Under Anden Verdenskrig havde banen et rekordoverskud, men konkurrencen fra vejtrafikken var umulig at undgå, og efter krigen blev RHJ's økonomi igen presset.

Randers-Hadsund Jernbanes Samarbejde Med Statsbanerne

Fra maj 1951 fik RHJ mulighed for at køre direkte til DSB's station i Randers, hvilket forbedrede integrationen med de nationale jernbanenet. Banen fik sin egen perron ved spor 00, og i 1952 blev der opført en ny stationsbygning i Rosenørnsgade, som lettede passagerflowet og sikrede en bedre service. Samme år modtog RHJ sit første diesellokomotiv fra Frichs i Aarhus, hvilket gjorde godstransporten mere effektiv og miljøvenlig. Trods disse forbedringer kunne de ikke forhindre, at underskuddet voksede i løbet af 1950'erne.

Den Sidste Kamp for Overlevelse og Lukning

I begyndelsen af 1960'erne blev det klart, at Randers-Hadsund Jernbane ikke længere kunne konkurrere med vejtransporten. En planlagt udvidelse af Hadsundbroen for at inkludere jernbanespor blev aflyst, og i 1966 blev det besluttet kun at bygge en vejbro. På en generalforsamling i 1968 blev det vedtaget at nedlægge banen, da det var økonomisk urealistisk at fortsætte driften. Den 31. marts 1969 kørte det sidste tog mellem Randers og Hadsund, og en æra i dansk jernbanehistorie sluttede.

Banens Arv og Bevarede Tracé

Efter RHJ's nedlæggelse blev sporene fjernet, men dele af banens tracé er blevet bevaret og fungerer i dag som cykel- og vandrestier. DSB overtog dog sporet til Dronningborg for at kunne betjene Scandia og Dronningborg Maskinfabrik, to af de største tidligere godskunder på RHJ. I dag er 23,5 km af banens tracé bevaret, heraf 7,5 km mellem Dronningborg Idrætscenter og Spentrup samt 9,5 km mellem Havndal og Hadsund Syd. Disse strækninger fungerer nu som rekreative områder og minder om jernbanens historiske betydning.

Bevarede Stationsbygninger og Banens Arkitektoniske Arv

Banens stationer blev designet af arkitekt Thomas Arboe og var et eksempel på tidens privatbanearkitektur. Mange af stationsbygningerne er bevaret, selvom nogle er blevet revet ned, såsom stationerne i Randers og Havndal. De tilbageværende bygninger fungerer i dag som kulturhistoriske monumenter og bevarer RHJ's indflydelse på lokalområdet. Den nyopførte remise fra 1952 i Randers er også bevaret og står som et minde om banens vigtige rolle i byens og regionens historie.

Randers-Hadsund Jernbanes Betydning for Dansk Infrastruktur

Randers-Hadsund Jernbane spillede en afgørende rolle for udviklingen af jernbanenettet i det nord/østlige Jylland og var et eksempel på innovation og lokal opbakning til infrastrukturprojekter. Banens unikke konstruktion med lette skinner og dens afhængighed af den lokale økonomi gjorde den til en markant og meget speciel privatbane i Danmark.

Hadsundbanegården i Randers

Da Randers-Hadsund Jernbane åbnede i 1883, blev der naturligvis etableret en station i Randers for at betjene banen. Denne station, kendt som Hadsundbanegården, lå i Fischersgade, hvor et stort parkeringshus er placeret i dag. Fischersgade blev anlagt specifikt som adgangsvej til stationen, hvilket understreger dens betydning for den lokale infrastruktur.

Hadsundbanegården spillede en central rolle i jernbanetrafikken mellem Randers og Hadsund. Dog var placeringen tæt på Gudenåen og havnen problematisk, da stationen gentagne gange blev ramt af oversvømmelser. I flere tilfælde stod der op til en meter vand i kontorerne, hvilket skabte store driftsmæssige udfordringer for banen.

Oversvømmelser og Midlertidige Løsninger

De gentagne oversvømmelser gjorde det nødvendigt at finde alternative løsninger, når Hadsundbanegården blev ubrugelig. I disse tilfælde blev Dronningborg trinbræt ofte benyttet som endestation, hvilket dog ikke var en optimal løsning for passagererne.

De uforudsigelige oversvømmelser skabte store gener for både personale og rejsende, og det stod klart, at en mere hensigtsmæssig station var nødvendig for at sikre en stabil drift af Randers-Hadsund Jernbane.

Afstanden til Statsbanegården og Behovet for Forbindelsesspor

Hadsundbanegården lå et godt stykke fra Randers Statsbanegård, hvilket betød, at der ikke var en direkte forbindelse mellem de to stationer. Dette var en ulempe, da passagerer, der skulle videre med statsbanetog, måtte transportere sig selv mellem de to stationer.

For at afhjælpe dette problem blev der i 1951 etableret et forbindelsesspor mellem Hadsundbanegården og statsbanegården. Dette spor gjorde det muligt for persontogene at køre direkte mellem de to stationer, hvilket forbedrede forbindelsen betydeligt.

Opførelsen af Randers Privatbanestation

I forlængelse af etableringen af forbindelsessporet blev der i 1952 bygget en ny station, Randers Privatbanestation, også kendt som Randers P Station. Denne station erstattede Hadsundbanegården, hvilket betød, at man nu havde en mere strategisk placeret station med bedre infrastruktur.

Randers P Station blev anlagt øst for Rosenørnsgade på den tidligere remisegrund. Placeringen gjorde det muligt at integrere stationen bedre med det eksisterende jernbanenet, og samtidig undgik man de store problemer med oversvømmelser, som Hadsundbanegården havde lidt under.

Salg og Nedrivning af Hadsundbanegården

Efter Randers P Stations åbning blev Hadsundbanegården hurtigt overflødig. I 1953 blev bygningen solgt til Randers Fragtmandshal, som senere solgte den videre. I 1968 blev den gamle stationsbygning revet ned, hvilket markerede afslutningen på en æra.

Randers P Station fungerede herefter som den primære station for Randers-Hadsund Jernbane indtil banens lukning. Den nye placering og forbedrede forbindelser gjorde det lettere for passagerer og gods at benytte jernbanen, hvilket var et vigtigt skridt i optimeringen af jernbanedriften i området.

Hadsundbanegården (Randers) – En Privatbanestation i Hjertet af Randers

Hadsundbanegården i Randers blev opført i forbindelse med åbningen af Randers-Hadsund Jernbane i 1883. Stationen blev placeret i Fischersgade, hvor det store parkeringshus i dag ligger. Fischersgade blev anlagt som adgangsvej til stationen og spillede en vigtig rolle i byens infrastruktur.

Som en del af privatbanen mellem Randers og Hadsund fungerede Hadsundbanegården i mange år som udgangspunkt for togtrafikken mod Hadsund og de mindre byer langs ruten. Stationen var dog plaget af tilbagevendende oversvømmelser fra Gudenåen og Randers Havn, hvilket ofte skabte driftsmæssige udfordringer.

I 1951 blev persontogene fra Hadsundbanen ført ad et forbindelsesspor mellem Hadsundbanegården og den statsejede Randers Station. Dette førte til opførelsen af en ny station, Randers Privatbanestation (Randers P), som blev taget i brug i 1952. Herefter mistede Hadsundbanegården sin betydning, og stationen blev i 1953 solgt til Randers Fragtmandshal. Bygningen blev endeligt revet ned i 1968.

Randers-Hadsund Jernbane og Behovet for en Privatbanestation

I slutningen af 1800-tallet var der et stort behov for at forbinde de mindre byer i Østjylland med de større handelsknudepunkter. Randers-Hadsund Jernbane blev anlagt som en privatbane med henblik på at styrke transportmulighederne for både passagerer og gods mellem Randers og Hadsund.

Da banen ikke var en del af det statslige jernbanenet, var det nødvendigt at anlægge en selvstændig station i Randers til at betjene privatbanetogene. Dette førte til opførelsen af Hadsundbanegården i 1883.

Placeringen i Fischersgade var praktisk i forhold til byens daværende handelsområde, men samtidig skabte nærheden til havnen og Gudenåen en række problemer, som senere skulle vise sig at blive stationens største udfordring.

Hadsundbanegårdens Placering og Infrastruktur

Hadsundbanegården lå et stykke væk fra Randers Statsbanestation, hvilket betød, at der var en vis afstand mellem privatbanetogene og de statslige jernbaneforbindelser. Stationen var udstyret med flere spor, ventesale, billetsalg og faciliteter til godsomsætning. Der var også en tilhørende remise og værksteder, som blev brugt til vedligeholdelse af privatbanens materiel.

Fra stationen strakte banen sig østpå gennem Dronningborg og videre mod Hadsund. Langs ruten fandtes en række mindre stationer og trinbrætter, som betjente oplandet og sikrede, at beboere i de mindre byer kunne rejse til Randers.

Oversvømmelser og Driftsmæssige Problemer

En af de største udfordringer for Hadsundbanegården var dens udsatte placering i forhold til Gudenåen og Randers Havn. Gennem årene oplevede stationen gentagne gange oversvømmelser, hvor vandet trængte ind i bygningen og gjorde det umuligt at betjene passagerer og gods. Ved flere lejligheder stod der op mod en meter vand i kontorerne, og togdriften måtte omlægges eller indstilles i perioder.

Under særligt voldsomme oversvømmelser måtte Dronningborg trinbræt fungere som midlertidig endestation for Hadsundbanen, da Hadsundbanegården ikke kunne benyttes. Disse udfordringer var med til at gøre driften af stationen besværlig, og der blev i årene efter Anden Verdenskrig arbejdet på en løsning, der kunne forbedre forbindelsen mellem Hadsundbanen og den statslige jernbane i Randers.

Forbindelsessporet til Randers Statsbanestation

I 1951 blev der anlagt et forbindelsesspor mellem Hadsundbanegården og Randers Statsbanestation. Dette gjorde det muligt at føre persontogene fra Hadsundbanen direkte til statsbanestationen, hvilket forbedrede omstigningsmulighederne for passagererne. Med denne ændring blev det dog også klart, at Hadsundbanegården ikke længere var nødvendig som hovedstation for privatbanen, og der blev truffet beslutning om at bygge en ny station tættere på forbindelsessporet.

Opførelsen af Randers Privatbanestation (Randers P)

I 1952 blev Randers Privatbanestation, kendt som Randers P, opført øst for Rosenørnsgade på den tidligere remisegrund. Den nye station erstattede Hadsundbanegården som privatbanens hovedstation i Randers og gjorde det lettere for passagerer at skifte mellem Hadsundbanen og DSB's netværk. Randers P blev bygget med moderne faciliteter og en mere funktionel placering i forhold til byens øvrige trafikforbindelser.

Hadsundbanegårdens Afvikling og Nedrivning

Efter åbningen af Randers P i 1952 mistede Hadsundbanegården sin funktion, og i 1953 blev bygningen solgt til Randers Fragtmandshal. Fragtmandshallen benyttede stationens tidligere arealer til gods- og fragttransport i en årrække, men i 1968 blev bygningen revet ned for at gøre plads til byudvikling. I dag er der ingen fysiske spor tilbage af Hadsundbanegården, men dens historie lever videre som en vigtig del af Randers' jernbanearv.

Dronningborg Trinbræt blev anlagt på Randers-Hadsund Jernbane i 1952 og lå mellem Udbyhøjvej og Tjærbyvej. Trinbrættet lå i Randers-forstaden Dronningborg, som er beliggende i det østlige Randers.

Randers kommune opførte en fornem ventebygning ved Dronningborg Trinbræt. Dronningborg Trinbræt blev hurtig en meget stor succes, da placeringen var mere optimal end Dronningborg Allé Trinbræt, som kun lå ca. 700 meter længere ude ift. Randers. Selv om Dronningborg Allé Trinbræt blev etableret i 1904, og dermed havde en længere historik, så blev dette trinbræt nedlagt i 1957.

Den flotte og rummelige ventebygning kunne man ikke finde anvendelse for ved Randers-Hadsund Jernbanes nedlæggelse den 31. marts 1969, og bygningen blev revet ned kort tid efter lukningen af banen.

Dronningborg Allé Trinbræt blev anlagt på Randers-Hadsund Jernbane i 1904 og lå øst for Dronningborg Allé, men nord for banen. Dronningborg Allé Trinbræt lå meget øde på etableringstidspunktet og blev overhalet "inden om" af Dronningborg Trinbræt, som lå 700 meter tættere på Rander og i et tæt bebygget område

Dronningborg Allé Trinbræt blev nedlagt i 1957.

Gimming Trinbræt var med sidespor. Trinbrættet er i dag nedrevet, men den gamle perronkant ses stadig.

Lem Trinbræt var med sidespor.

Vejlagervejen Trinbræt blev først anlagt i 1926.

Spentrup Station var med læssespor og krydsningsspor.

Hald Station blev anlagt ca. 1½ km nordvest for byen Hald .

Gjerlev Station lå ca. helvejs mellem Randers og Hadsund og var derfor en vigtig station med læssespor, krydsningsspor, sidespor og vandtårn.

Gjerlev Østermark Trinbræt blev først anlagt i 1933.

Øster Tørslev Station var anlagt ca. 1 km nordvest for byen Øster Tørslev.

Vinstrupvejen Trinbræt blev ført etableret i 1926.

Dalbyneder Trinbræt ført længe efter banens åbning i 1930.

Havndal Station var med læssespor og krydsningsspor. Havndal Station er desværre nedrevet i dag.

Trudsholm Trinbræt blev først åbnet længe efter banens åbning og er opkaldt efter godset Trudsholm, som trinbrættet ligger ud for.

Nebstrup Trinbræt med sidespor på åbnede sammen med Randers-Hadsund Jernbane den 10. oktober 1883. Nebstrup Trinbræt havde fra åbningen et X-formet læskur, der typemæssigt minder meget om de læskure, som blev oprettet på ca. samme tid, på de trinbrætter der er på Gribskovbane og enkelte andre baner. Nebstrup Trinbræt lå meget øde, men i et meget smukt landskab, uden det store opland ud over et par større gårde.

Nebstrup Trinbræt blev nedlagt den 31. marts 1969 sammen med Randers-Hadsund Jernbane, hvor trinbræt og læskur blev fjernet sammen med sporet kort tid efter.

Norup startede som trinbræt med læssespor, men fra 1893 blev Norup station.

Åmølle Trinbræt blev i 1884 udvidet med sidespor.

Hadsund Syd Station var beliggende på sydsiden af Mariager Fjord. Hadsund Syd blev åbnet som endestation den 10. oktober 1883 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ)

Stationen blev i starten kaldt for Hadsund Station, men dette blev ændret den 29. november 1883 til Søndre Hadsund Station.

Efter Aalborg-Hadsund jernbane etablerede stationen Hadsund Nord den 1. december 1900 skiftede Søndre Hadsund Station navn til Hadsund Syd Station.

Efter Hadsundbroens ombygning i 1927 videreførtes Randers-Hadsund banens tog fra sommerkøreplanen 1928 til Hadsund Nord Station. Hadsund Syd blev efterfølgende kun begrænset benyttet, og fra 1940 blev stationen nedsat til trinbræt.

Hadsund Nord banegård opførtes som Aalborg-Hadsund Jernbanes endestation i 1900. Forholdet med endestation fik et noget pudsigt forløb gennem tiden, for da den første Hadsundbro åbnedes i 1904, førtes Aalborgtogene til Randers-Hadsund Jernbanes endestation, Hadsund Syd.

Da en ny bro blev taget i brug i 1928, var det Randerstogene, som førtes til Hadsund Nord, der således blev endestation for begge baner. Disse nedlagdes begge i 1969 og stationsbygningen blev nedrevet i 1984, hvor en ny rutebilstation blev opført på stedet.