C. F. Tietgen var den første af de store industrielle foregangsmænd i dansk industri og finansvæsen. Et af de karaktertræk der udmærkede ham var hans evne til at få øje på forretningsmuligheder længe før mange andre. Tietgen havde set de store muligheder der lå i jernbanerne og var således engageret i en lang række tiltag inden for området. Således havde Tietgen store interesser i Scandia. Gennem disse interesser kunne han støtte F. J. Rowans investeringer i denne bane uden selv direkte at træde frem i forreste linie. På baggrund af disse investeringer er det ikke overraskende at banen blev anlagt af Vognfabrikken Scandia A/S og overdraget til Randers - Hadsund Jernbaneselskab.
Som et kuriosum blev banen anlagt med langsvellespor, det vil sige med svellerne på langs af skinnerne og fladjern til at holde afstanden mellem sporene. Skinnevægten var på kun 13 kg/m og blev dermed det letteste på en dansk jernbane. Randers - Hadsund Jernbaneselskab holdt indvielse den 9. oktober 1893 og regelmæssig trafik indledtes dagen efter indvielsen. I starten stod et tysk selskab, det i Hamborg hjemhørende Local-Eisenbahnen-Betriebs Gesellschaft, for driften.
Efter aftalens udløb 1. April 1897 overtog baneselskabet selv driften. Der findes på Hadsund Egnsmuseum en fast udstilling om Aalborg - Hadsund Jernbane og Randers - Hadsund Jernbane. Jernbanen havde i mange år en rimelig fornuftig økonomi og banens direktør var meget fornuftig i sine dispositioner. Desværre mistede banen alt for tidligt denne gode direktør og banens bestyrelse forstod ikke at følge op på det gode forarbejde. Skinnebus i typisk dansk privatbane udførelse. Samtidigt med dette besluttede Ålborg Privatbaner at nedlægge Ålborg - Hadsund banen hvilket var med til at give Randers - Hadsund banen det sidste stød.
Vigtige stamdata for Randers-Hadsund Jernbane (RHJ)
Randers-Hadsund Jernbane fik naturligvis sin egen station - Hadsundbanegården - i Randers ved åbningen i 1883. Hadsundbanegården lå i Fischersgade, der hvor det store P-Hus er placeret i dag. Fischersgade blev anlagt som adgangsvej til Hadsundbanegården. Hadsundbanegården blev jævnligt udsat for oversvømmelse fra havnen og Gudenåen og der har adskillige gange stået en meter vand i kontorerne. Flere gange under oversvømmelserne måtte Dronningborg trinbræt bruges som endestation.
Fra Hadsundbanegården var der et godt stykke vej til statsbanegården, men fra 1951 blev persontogene ført ad forbindelsessporet mellem de to stationer. I den forbindelse fik banen en ny station direkte ved forbindelsessporet, Randers Privatbanestation eller i folkemunde Randers P Station. Randers P lå øst for Rosenørnsgade, på den gamle remisegrund.
Randers P blev bygget i 1952 som erstatning for Hadsundbanegården og Hadsundbanegården blev i 1953 solgt til Randers Fragtmandshal, som solgte den til nedrivning i 1968.
Randers-Hadsund Jernbane fik naturligvis sin egen station - Hadsundbanegården - i Randers ved åbningen i 1883. Hadsundbanegården lå i Fischersgade, der hvor det store P-Hus er placeret i dag. Fischersgade blev anlagt som adgangsvej til Hadsundbanegården. Hadsundbanegården blev jævnligt udsat for oversvømmelse fra havnen og Gudenåen og der har adskillige gange stået en meter vand i kontorerne. Flere gange under oversvømmelserne måtte Dronningborg trinbræt bruges som endestation.
Fra Hadsundbanegården var der et godt stykke vej til statsbanegården, men fra 1951 blev persontogene ført ad forbindelsessporet mellem de to stationer. I den forbindelse fik banen en ny station direkte ved forbindelsessporet, Randers Privatbanestation eller i folkemunde Randers P Station. Randers P lå øst for Rosenørnsgade, på den gamle remisegrund.
Randers P blev bygget i 1952 som erstatning for Hadsundbanegården og Hadsundbanegården blev i 1953 solgt til Randers Fragtmandshal, som solgte den til nedrivning i 1968.
Hadsund Syd Station var beliggende på sydsiden af Mariager Fjord. Hadsund Syd blev åbnet som endestation d. 10. oktober 1883 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ)
Stationen blev i starten kaldt for Hadsund Station, men dette blev ændret d. 29. november 1883 til Søndre Hadsund Station.
Efter Aalborg-Hadsund jernbane etablerede stationen Hadsund Nord d. 1. december 1900 skiftede Søndre Hadsund Station navn til Hadsund Syd Station.
Efter Hadsundbroens ombygning i 1927 videreførtes Randers-Hadsund banens tog fra sommerkøreplanen 1928 til Hadsund Nord Station. Hadsund Syd blev efterfølgende kun begrænset benyttet, og fra 1940 blev stationen nedsat til trinbræt.
Hadsund Syd Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Hadsund Nord Station (Hds) var Randers-Hadsund Jernbane's endestation og lå 41,8 km. fra første station.
Hadsund Nord banegård opførtes som Aalborg-Hadsund Jernbanes endestation i 1900. Forholdet med endestation fik et noget pudsigt forløb gennem tiden, for da den første Hadsundbro åbnedes i 1904, førtes Aalborgtogene til Randers-Hadsund Jernbanes endestation, Hadsund Syd.
Da en ny bro blev taget i brug i 1928, var det Randerstogene, som førtes til Hadsund Nord, der således blev endestation for begge baner. Disse nedlagdes begge i 1969 og stationsbygningen blev nedrevet i 1984, hvor en ny rutebilstation blev opført på stedet.
