Maribo-Rødby(Havn) - operatør: LJ, en artikel om Maribo-Rødby(Havn)

Etableringen af Maribo-Rødbyhavn Jernbane

Maribo-Rødbyhavn Jernbane var en dansk privatbane, der blev etableret som en del af bestræbelserne på at skabe en forbindelse mellem Rødby Havn og Femern. Banen blev oprindeligt anlagt som en strækning mellem Maribo og Rødby, men blev senere forlænget til at nå Rødby Havn. Oprettelsen af Fugleflugtslinjen til Rødby Færge førte til nedlæggelsen af passagertrafikken på banen, hvilket markerede begyndelsen på strækningens endeligt. Denne beslutning kan ses som en bestræbelse fra statens side på at sikre rentabiliteten af sin egen bane mellem Rødby Færge og Nykøbing Falster.

Historien om Maribo-Rødbyhavn Jernbane

Lolland-Falsterske Jernbaneselskab fik den 29. marts 1873 koncession på at anlægge en bane mellem Nykøbing F og Nakskov med en sidebane fra Maribo til Rødby. Lovgivningen, som gjorde det muligt at oprette banen, var blevet vedtaget allerede i 1872. Anlægget af banen voldte ingen større problemer, da det flade landskab på Lolland gjorde arbejdet lettere. Banen blev officielt indviet den 1. juli 1874, og dermed blev en vigtig transportforbindelse etableret i regionen.

Senere, den 1. april 1911, blev der vedtaget en ny lov, der bemyndigede regeringen til at udvide koncessionen til også at omfatte en jernbane mellem Rødby og Rødbyhavn. Denne udvidelse blev afsluttet og indviet den 24. juli 1912.

Industrien langs Jernbanen

Banen spillede en væsentlig rolle i udviklingen af industrien på Lolland. I 1874 blev en af Danmarks første sukkerfabrikker oprettet i Holeby, og fabrikken fik tilknyttet et sidespor på banen samt en egen remise. Sukkerroerne blev transporteret til fabrikken, som producerede råsukker, der efterfølgende blev sendt til raffinaderier i København for at blive omdannet til hvidt sukker.

En anden vigtig aktør var C.A. Qvade, en købmand fra Maribo, som etablerede en filial og et magasin i Holeby i 1874. Dette gjorde Qvades virksomhed til en af de største på Lolland-Falster, og hans handel med korn, smør og kul var tæt knyttet til jernbanen. Desuden fik banen i 1882 endnu en stor kunde, nemlig H.C. Christoffersens maskinfabrik, som senere blev til B&W's dieselmotorfabrik i 1916.

Driften af Jernbanen

Persontogtrafikken på banen var livlig, og togene kørte med hyppige forbindelser til hovedlinjen mellem Nykøbing F og Nakskov. Imidlertid begyndte antallet af rejsende at falde omkring 1950, hvilket førte til en forsøgsvis indstilling af togdriften syd for Holeby den 15. oktober 1952. I stedet indsatte man rutebiler. Forsøget viste sig dog at have flere ulemper, og fra den 16. maj 1953 genoptog man togdriften på hele strækningen, men med færre tog og nogle busture som supplement.

Passagertrafikken blev dog endeligt indstillet den 28. maj 1963, blot to uger efter åbningen af Fugleflugtslinjen med en ny jernbane mellem Nykøbing F og Rødby Færge. Den nye linje overtog meget af den trafik, som tidligere var blevet håndteret af Maribo-Rødbyhavn Jernbane.

Godstransport og Nedlæggelsen

Selvom passagertrafikken ophørte i 1963, fortsatte godstransporterne i flere år endnu. Sukkerfabrikken Højbygaard lukkede i 1960, men blev ombygget til en papirfabrik, som fortsatte med at være en stor kunde for banen indtil dens nedlæggelse i 1989. Qvades filial stoppede med at benytte jernbanen omkring midten af 1960'erne, mens B&W's motorfabrik, der blev solgt til tyske MAN AG i 1980, ophørte med at bruge jernbanetransport i større omfang efter salget.

Godstransporterne på banen faldt gradvist, og flere kunder valgte at skifte til vejtransport. Den sidste store kunde på banen, papirfabrikken, holdt banen i gang indtil nedlæggelsen af godstrafikken den 1. november 1989.

Bevarede Strækninger

Efter banens nedlæggelse blev en del af banetracéet bevaret og omdannet til gang- og cykelsti. Denne sti, kendt som "Jernbanestien Lolland", strækker sig over 17,5 km og er en grussti, der følger banens gamle spor mellem Rødbyvej sydvest for Maribo og diget ved Østre Kaj i Rødbyhavn. Skinnerne fra Maribo til Holeby ligger stadig på den første del af strækningen mod den gamle sukkerfabrik i Maribo, men fra overskæringen ved Rødbyvejen og helt til Rødby Havn er der nu kun gang- og cykelsti.

Maribo-Rødbyhavn Jernbanes Rolle i Regionens Udvikling

Maribo-Rødbyhavn Jernbane spillede en afgørende rolle i udviklingen af både industrien og infrastrukturen på Lolland. I mange år var banen en vigtig transportåre, der forbandt regionens virksomheder og landbrugsprodukter med det øvrige Danmark og udlandet. Den betjente både passagerer og godstransporter, hvilket gjorde den til en central del af Lollands økonomiske liv.

Banens lukning i 1989 markerede afslutningen på en æra, hvor jernbanen spillede en dominerende rolle i transporten på Lolland. Trods nedlæggelsen har banens spor sat sine aftryk i regionen, og stierne, der nu ligger på det gamle banetracé, giver stadig lokalbefolkningen og besøgende adgang til natur og historie.

Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.

Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.

Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides

Højbygårdvej eller Højbygård – Trinbræt. Fra 1881 også stykgodsekspedition, men der kom aldrig billetsalg.

Rødby Station blev anlagt som endestation på jernbanen fra Maribo til Rødby i 1874. I 1912 blev banen forlænget med ca. 5,6 km. fra Rødby til Rødbyhavn. I 1926 blev Rødby Station forgreningsstation med tilblivelsen af Nakskov-Rødby Jernbane.

Rødbys befolkning var svagt stigende i slutningen af 1800-tallet og selv med etableringen af jernbanen i 1874, forblev befolkningstilvæksten stadig kun svagt stigende:
1.339 i 1850
1.545 i 1855
1.578 i 1860
1.553 i 1870
1.796 i 1880
1.837 i 1890
1.726 i 1901
1.745 1906
2020 i 1911

Indbyggernes næringsveje i Rødby, var i 1890:
- 132 levede af immateriel virksomhed
- 556 af håndværk og industri
- 261 af handel og omsætning
- 7 af fiskeri, 580 af jordbrug
- 241 af andre erhverv
- 27 af deres midler
- 30 nød almisse
- 3 sad i fængsel

Indbyggernes næringsveje i Rødby, var i 1906:
- 87 sig ved immateriel virksomhed
- 571 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift
- 9 ved fiskeri
- 630 ved håndværk og industri
- 289 ved handel med mere
- 59 ved samfærdsel
- 32 var aftægtsfolk
- 62 levede af offentlig understøttelse
- 6 af anden eller uangiven virksomhed

I 1855 der af fabrikker og industrielle anlæg kun 2 brændevinsbrænderier i Rødby. I 1872 var der bomulds- og linnedvæverier samt ét bogtrykkeri der udgav "Rødby Avis". Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet 1 uldspinderi, 1 bryggeri og 1 bogtrykkeri, hvorfra "Rødby Avis" blev udgivet.

I 1872 blev Rødby og store dele af det øvrige sydlige Lolland og Falster ramt af en voldsom stormflod og adskillige menneskeliv gik tabt ved den lejlighed. Efter stormen var ovre, indledtes byggeriet af det 63 kilometer langt dige langs den sydvestlige del af Lollands kyst og digerne kom til at strække sig fra halvøen Hyllekrog i øst til tangen Albuen i vest. Efter digebyggeriet var afsluttet påbegyndte man afvanding af det inddæmmet område inklusive Rødby Fjord. Tørlægningen to mange årtier og det var først i 1966 at dræning og udpumpningen var fuldført. Rødby var nu ikke længere havforbundet og det lille værft fra 1900'tallet lukkede på grund af afvandingen.

Da der efter inddæmningen ikke var kystlinje ved Rødby, anlagde man havnen, Rødbyhavn, ca. 5 km syd for Rødby. I 1912 blev Maribo-Rødby Jernbane forlænget til den nyanlagte Rødbyhavn, hvilket satte mere gang i områdets økonomiske vækst.

Den 31. december 1953 lukkede Nakskov-Rødby Jernbane og Rødby Stations status blev nedsat til mellemstation, hvilket den var frem til endelig nedlæggelse den 28. maj 1963. Der har været trafik på Maribo-Rødbyhavn banen frem til 1989, men det kom ikke til at betyde noget for Rødby og Rødby Station.

På trods af de gode trafikale muligheder, er det aldrig lykkedes for Rødby at fastholde noget større industri i området. Det er primært Rødbyhavns udskibning af landbrugsprodukter og færgehavnen, der har skabt arbejdspladser for de to byers befolkninger.

Det forventes at Rødby vil blive økonomisk påvirket, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland efter planen skal stå færdig i 2028, men i hvilket omfang er det svært at spå om.


Det tidligere sammenbyggede udhus og retiradebygning, samt det grønne Ilgodsvarehuset blev revet ned i oktober 2020.

Rødbyhavn Station blev indviet samme dag som havnen i Rødbyhavn. Dette skete den 24. juli 1912, som var en varm og klar sommerdag med strålende sol.

Opførelsen af Rødbyhavn Station blev påbegyndt i 1911, og den officielle aflevering af den færdige Rødbyhavn Station fandt sted den 19. juli 1912, hvor man med et ekstratog ankom sidst på eftermiddagen ca. kl. 17. Med i toget var driftsbestyrer Agerskov, arkitekt Glahn fra Nykøbing, den kommende stationsforstander, overassistent Seidenfaden samt et følge af andre vigtige personer. På Rødbyhavn Station stod bygmester, Pilet N. Jansen og tog imod toget.

Den første stationsforstander på Rødbyhavn Station var Adam Volmer Seidenfaden. Han var født den 17. juli 1877 i Store Taarøje. Adam Volmer var gift med Caroline Marie Selck, født den 22. januar 1869 i Svendborg.

Adam Volmer startede som elev ved Østsjællandske Jernbaner i 1895 og blev senere assistent ved Lollandsbanen fra 1900 til 1912, hvorefter han blev stationsforstander på Rødbyhavn Station. Adam Volmer blev kun på Rødbyhavn Station frem til 1915, men kom efter et par andre steder tilbage dog ikke til Rødbyhavn, men derimod til den "nye" banes anden ende, Rødby Station, hvor han blev stationsforstander i 1920.

Rødbyhavn Station er opført af røde sten i to etager. Mod nord fandtes den flisebelagte ventesal, i midten godsekspeditionen og stationsforstanderens kontor, og i bygningens sydlige ende et toldkontor.

Mod vest var der et par rummelige lokaler, der ikke blev taget i brug ved åbningen, men var en fremtidssikring og klar til anvendelse, når udviklingen kræver det. Fra Havnevejen (vejen hedder i dag Havnegade) var der indgang til toldkontoret og til stationsforstanderens private lejlighed.

De rejsende måtte gå uden om bygningen og om via perronen, når de skulle ind i ventesalen og ind for at købe billetter. Ordningen, med at gå rundt om stationen, kan måske se lidt upraktisk ud, men den var i hvert fald praktisk for Rødbyhavn Stations vedkommende, idet en gennemgang i stationen ville medføre en evindelig træk som følge af den udsatte beliggenhed med kun ganske få huse og næsten ingen bevoksning i nærheden.

På stationens første sal var stationsforstanderens lejlighed. Den havde store, rummelige værelser og mod syd, var der en altan med udsigt over havnen og Østersøen.

Efterhånden som virksomheder ved havnen voksede op, især skibsværftet med flere hundrede arbejdere, blev Rødbyhavn Station et yderst rentabelt foretagende for banen. I starten og midten af 1920'erne måtte flere virksomheder imidlertid lukke, og det kunne selvfølgelig mærkes på person- og godsbefordringen. Både Rødbyhavn Station og banen overlevede imidlertid alle vanskelighederne, og fra omkring 1959, da anlægget af Fugleflugtslinjen for alvor begyndte, kom der store mængder byggematerialer via banen og til Rødbyhavn Station, og Lollandsbanen tjente store beløb på DSB, som stod for byggeriet.

Fugleflugtslinjen åbnede den 14. maj 1963, og samme dag stoppede personbefordringen til og fra Rødbyhavn Station, medens godstrafikken fortsatte flere år endnu.