Mols Jernbaner - operatør: MJ



Mols Jernbaner: En urealiseret vision for sydvestlige Mols

Mols Jernbaner var et af de mange ambitiøse jernbaneprojekter, der opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, men som aldrig blev realiseret. Projektet var en vision om at forbinde Hornslet, der ligger på Århus-Grenå banen, med Torup ved Knebel Vig. Denne forbindelse skulle bringe jernbanens fordele til en del af Danmark, der følte sig overset af det eksisterende jernbanenetværk, og give en bedre økonomisk og transportmæssig udvikling i området.

Den foreslåede rute for Mols Jernbaner

Den planlagte strækning for Mols Jernbaner skulle gennem det kuperede terræn af Mols Bjerge og udgøre en betydelig ingeniørmæssig og økonomisk udfordring. Fra Hornslet ville banen løbe cirka 7 kilometer sydøst mod den lille by Ugelbølle. Derefter skulle den fortsætte mod Rønde, som var en lidt større by med blandt andet en højskole og derfor et godt grundlag for trafik. Herfra skulle banen gå sydpå, videre til Egens, beliggende ved bunden af Kalvø Vig, og derefter fortsætte mod Knebel og til sidst ende ved Torup, der ligger ved Knebel Vig. Hvis man følger linjeføringen på et kort med højdeangivelser, fremgår det tydeligt, at anlæggelsen af banen ville have krævet betydelige jordarbejder.

Økonomiske og politiske udfordringer for Mols Jernbaner

Selvom projektet var indskrevet i Jernbaneloven af 1918, som sikrede, at staten ville dække 50 % af anlægsomkostningerne, blev det aldrig realiseret. Skiftende økonomiske forhold og den voksende konkurrence fra landevejstrafik og rutebiler gjorde det svært at finansiere projektet. Selvom der lokalt var stor opbakning til jernbanen, begyndte denne støtte at dale, efterhånden som alternative transportmuligheder blev mere udbredte.

Kommissionens vurdering af projektet

I 1923 blev der nedsat en kommission til at vurdere levedygtigheden af de mange jernbaneprojekter, der var vedtaget, men endnu ikke realiseret. I 1926 kom kommissionen frem til, at Mols Jernbaner ikke var økonomisk holdbart på grund af de høje anlægsomkostninger og et forventet årligt underskud. Den skønnede anlægsudgift var omkring 3,8 millioner kroner, svarende til 100.000 kroner pr. kilometer. Samtidig blev det anslået, at driften ville medføre et underskud på op til 70.000 kroner årligt, når både drift og afskrivninger blev medregnet.

Den urealiserede drøm og skiftende prioriteringer

Skæbnen for Mols Jernbaner afspejlede et skift i dansk infrastrukturpolitik. Mens jernbanerne havde været det foretrukne transportmiddel i det 19. århundrede, begyndte biler og landevejstransport at tage over i det 20. århundrede. Statens prioriteringer ændrede sig også, og hvor jernbanen tidligere havde været set som en motor for økonomisk vækst, blev landevejstrafik nu anset som mere fleksibel og billigere at vedligeholde.

Linjeføringen for den planlagte Mols Jernbane

Den planlagte jernbane skulle have fulgt denne rute:
Projektet, selvom det aldrig blev gennemført, står tilbage som et eksempel på de mange visioner og drømme om at forbinde selv de mest isolerede egne af Danmark med jernbanenettet. Mols Jernbaner var en af de store infrastrukturelle drømme fra en tid, hvor jernbanen stadig blev set som fremtidens transportmiddel, men hvor realiteterne begyndte at pege mod et skift i retning af biltrafik og landeveje.


Vigtige stamdata for Mols Jernbaner

Jernbanens længde i km 38,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185
BaneforkortelseMJ
Statstilskud i %50 %
Dato for KoncessionIkke tildelt
Jernbanen åbnetIkke anlagt
Persontrafik nedlagtIkke anlagt
Godstrafik nedlagtIkke anlagt
Jernbanen nedlagtIkke anlagt
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
El driftNej




Litteratur for: Mols Jernbaner

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7