Stubbekøbing-Guldborg Jernbanen: En Planlagt Forbindelse, der Aldrig Blev Realiseret
På Nordfalster opstod en voldsom debat om anlægget af Stubbekøbing-Nykøbing jernbanen. Flere forslag til linjeføringen blev fremlagt, herunder et forslag om at gøre Horbelev til endestation i nord. Et andet forslag gik på at føre banen mod øst og op til Grønsund for at etablere en færgeforbindelse til Møn. Til sidst blev det dog besluttet at anlægge banen mellem Stubbekøbing og Nykøbing Falster, selvom borgerne i Sønder Alslev protesterede kraftigt. Disse protester førte ikke til ændringer, og deres indsigelser blev afvist med skarpe bemærkninger om "jalousi og snævertsynethed."
Lokalt Jernbaneudvalg og Nye Ambitioner
Kort efter vedtagelsen af jernbaneloven i 1908 blev der nedsat et lokalt jernbaneudvalg med det formål at etablere en jernbane mellem Stubbekøbing og Guldborg. I Guldborg var der bekymring over at blive koblet af den økonomiske udvikling, mens både Stubbekøbing og Nørre Alslev havde stor interesse i projektet, da begge byer allerede havde jernbaneforbindelser. Nørre Alslev havde forbindelse mellem Orehoved og Nykøbing Falster, mens Stubbekøbing havde forbindelse til Nykøbing Falster og Nysted. En ny bane ville øge trafikken og skabe vækst i området.
SNNB's Rolle og Jernbaneloven af 1918
Udvalget rettede henvendelse til SNNB (Sydsjællandske Nærbaner) for at få dem som medansøger på koncessionen. SNNB afslog dog, men tilbød i stedet at overtage driften, hvis banen blev etableret. Trods dette arbejdede udvalget videre og fik optaget projektet på jernbaneloven af 20. marts 1918, hvor det blev stillet i udsigt, at staten ville dække 50 % af anlægsudgifterne.
Udfordringer og Økonomiske Bekymringer
Men jernbaneprojekter havde ændret karakter siden 1908. Staten begyndte at indse, at mange jernbaner konkurrerede med den tiltagende landevejstrafik og de hurtigt voksende rutebilruter. Mange jernbaner overlevede kun med statslige tilskud, og hver ny bane betød flere udgifter. Derfor nedsatte man en kommission for at vurdere de økonomiske konsekvenser af både eksisterende og planlagte jernbaner.
Kommissionens Anbefaling og Projektets Afvisning
Kommissionen konkluderede, at mange af de foreslåede jernbaner kunne erstattes af busruter. For Stubbekøbing-Guldborg banen var der to væsentlige udfordringer: den voksende rutebiltrafik og det forventede årlige driftsunderskud på 60.000 - 70.000 kroner. Kommissionen anbefalede derfor, at banen ikke skulle etableres, og der blev aldrig givet eneretsbevilling. Selvom banen ikke blev bygget, led Guldborg ingen større skade. Få år senere blev Storstrømsbroen en realitet, hvilket sammen med den øgede biltrafik kompenserede for den manglende jernbaneforbindelse. Guldborg blev placeret centralt på ruten mellem Lolland og København.
Planlagt Linjeføring:
- Stubbekøbing (0 km)
- Lillebrænde (5 km)
- Gundslev (8 km)
- Nørre Alslev (11 km)
- Nørre Kirkeby (15 km)
- Lundby (17 km)
- Sundby (19 km)
- Guldborg (22 km)
