Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88
Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88
Den danske jernbanelov af 8. maj 1894, officielt LOV nr. 88, regulerer anlægget og driften af private jernbaner i Danmark. Denne lov blev vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet af Christian den Niende, Konge af Danmark.Hovedpunkter fra loven:
- Banernes Anlæg: Private jernbaner kan bygges som lette baner med enten samme sporvidde som statsbanerne eller en smallere sporvidde ned til minimum en meter. Sporvidde under en meter kræver godkendelse fra Indenrigsministeren baseret på sikkerhedsmæssige vurderinger.
- Ekspropriation: Lovgivningen tillader ekspropriation af nødvendige grunde til baneanlæggene, og fuldt vederlag gives for de grunde, der tilhører staten.
- Statsligt Tilskud: Statens bidrag til anlægsprojekterne udgør halvdelen af den dokumenterede anlægskapital, inklusive ekspropriationsudgifter og driftsmateriel. Yderligere omkostninger under anlæggets udførelse kan også inkluderes efter ministerens skøn.
- Bevillingens Varighed: Eneretsbevillinger udstedes indtil den 1. januar 1990, hvorefter lovgivningsmagten vil beslutte om banernes fremtidige ordning og ejendomsforhold.
- Krav til Bevillingshaverne: Bevillingshaverne skal fremlægge detaljerede planer for banen og sikre finansieringen. De skal desuden overholde regler for sikkerhed, tilslutning til eksisterende baner, brug af indenlandsk arbejdskraft, og sikring mod ulykker.
- Rettigheder og Forpligtelser: Statens ret til at overtage jernbanerne efter 25 år mod kompensation, enten baseret på nettoindtægterne eller den investerede kapital.
- Finansiering og Overvågning: Statskassen finansierer tilsynet med banerne efter anlæg og i driftsfasen. Derudover må der ikke optages prioritetslån eller udstedes fortrinsaktier.
- Særlige Bestemmelser for Baneprojekter: Listen over jernbaneprojekter omfatter flere nye baner på tværs af landet, hvor staten yder halvdelen af den anvendte anlægskapital som tilskud.
Liste over jernbaneprojekter med statstilskud:
- Ingen specifikke tal for tilskud er nævnt i det oprindelige dokument, men generelt bidrager staten med 50% af den dokumenterede anlægskapital til disse projekter.
Her er en oplistning af jernbaneprojekterne, som de er nævnt i loven:
- Jernbane fra Nykøbing til Holbæk.
- Jernbane fra Tølløse over Ruds Vedby til et punkt på Slagelse-Værslev Banen.
- Jernbane fra et punkt midtvejs på Tølløse Banen til Sorø.
- Jernbane fra Kallehave over Skovshuse til Vordingborg og Masnedsund.
- Jernbane fra Præstø til et punkt på Statsbanen mellem Lundby og Haslev Stationer.
- Jernbane fra Hillerød til Frederiksværk.
- Jernbane fra Helsingør til Hornbæk.
- Jernbane fra Køge til Borup.
- Jernbane fra Kagerup Station til Helsinge.
- Jernbane fra Næstved til Karrebæksminde.
- Jernbane fra Lyngby til Vedbæk.
- Jernbane fra Rønne over Aakirkeby til Neksø med sidespor til Almindingen.
- Jernbane fra Kerteminde Havn enten til Odense eller til Ullerslev Station, eventuelt forlænget fra Kerteminde til Dalby.
- Jernbane fra Svendborg til Nyborg.
- Jernbane fra Nørre-Sundby over Sæby til Frederikshavn.
- Jernbane fra Nørre-Sundby til Fjerridslev.
- Jernbane fra Fjerridslev til Tisted.
- Normalsporet jernbane fra Aalborg til Hadsund.
- Jernbane fra Svenstrup over Nibe til Aars.
- Jernbane fra Lemvig Havn over Lemvig Station og Harboøre til Thyborøn Kanal.
- Jernbane fra Nymindegab over Billum til Varde med sidebane fra Billum til Esbjerg.
- Jernbane fra Horsens til Vinding, eventuelt til Bryrup.
- Jernbane fra Hammel enten syd om Brabrand Sø til Aarhus eller til Brabrand Station.
- Jernbane fra Give Station til Herning.
- Jernbane fra Hurup over Vestervig til Agger.
- Jernbane fra Vejle gennem Vejleådalen til Vandel i Randbøl Sogn.
- Jernbane fra Kolding til Egtved.
- Jernbane fra Ebeltoft til Torsager Station.
- Jernbane fra Rødkærsbro over Kellerup til Silkeborg.
Information på de jernbaner som var med på Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88
Lovtekst for: Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88
Lov om Anlæg og Drift af Private Jernbaner
(* 1)
VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt:
Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet
følgende Lov:
§ 1
Private Jærnbaner, til hvis Anlæg og Drift der af
Regeringen i Overensstemmelse med Forskrifterne i denne Lov
meddeles Eneretsbevilling, kunne bygges som lette Baner, enten med
samme Sporvidde som Statsbanerne eller med en smallere Sporvidde.
Hvor ikke anden særlig Bestemmelse er given i Loven, er
Valget af Sporvidde overladt Bevillingshaverne, for saa vidt som
Sporvidden ikke er under en Meter. Dersom der ønskes endnu
smallere Sporvidde, tilkommer det Indenrigsministeren af afgøre
om en saadan Sporvidde i Forhold til Anlægets Øvrige
Karakter og Drift fyldestgør Fordringerne til Driftens
Sikkerhed. Indhegning og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler
kunne i Reglen ikke fordres undtagen paa enkelte særlig
stærkt befærdede Punkter.
§ 2
Ekspropriationen af de til Baneanlægene fornødne
Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For de Staten tilhørende Grunde, der indtages
til Anlægene, gives fuldt Vederlag.
§ 3
Af Statskassen ydes, for saa vidt ikke anderledes ved Loven er
bestemt, til hvert Baneanlæg et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til Anlæget bevislig anvendte
Anlægskapital, indbefattet Ekspropriationsudgifter og
Driftsmateriel. Under Anlægskapitalen kan endvidere henregnes
et efter Ministerens Skøn passende Beløb til
Bestridelse af Omkostninger ved Anlægskapitalens
Tilvejebringelse og Forrentning under Arbejdets Udførelse.
For Statskassens Bidrag nyder denne samme Ret som de almindelige
Bidrag fra Kommuner eller private.
Prioritetslaan maa ikke optages og Fortrinsaktier ikke udstedes.
§ 4
Eneretsbevillinger i Henhold til denne Lov kunne meddeles for
Tidsrummet indtil 1ste Januar 1990. Ved Enerettens Udløb
tilkommer det Lovgivningsmagten at træffe Bestemmelse om
Banernes fremtidige Ordning og Ejendomsforhold.
§ 5
I Eneretsbevillingerne bliver der at optage Bestemmelser om:
a. at Bevillingshaveren skal forelægge Indenrigsministeren
fuldstændige Planer til Anlæget af Banen med
Redegørelse for Sikringen af Anlægskapitalens
Tilvejebringelse og underkaste sig Ministerens Bestemmelse om
Banens Retningslinie, Bygningsmaade, Forsyning med alt Tilbehør
- derunder de til Banens første Anlæg fornødne
Lokaler for Told-, Post- og Telegrafvæsen, - Driftplan ,
Betalings- og Befordringsregler m. v.;
b. at Bevillingshaveren er underkastet Indenrigsministerens
Bestemmelse om de fornødne Foranstaltninger til at hindre
Ildsvaade paa de til Banen stødende brandfarlige Arealer og
om Vilkaarene for Banens Tilslutning til bestaaende Baner samt for
mulig Medafbenyttelse af disse;
c. at Bevillingshaveren er underkastet de Bestemmelser, som
Indenrigsministeren fastsætter med Hensyn til gensidig
Tilslutning og Drift, naar Sidebaner fremtidig ønskes satte
i Forbindelse med Banen;
d. at Bevillingshaveren er underkastet Indenrigsministerens
Bestemmelse om Anvendelse af indenlandsk Arbejdskraft ved Anlæget,
om Forbud mod Søn- og Helligdagsarbejde ved Anlæget
samt om Forsikring af Arbejdere ved Anlæget og af ansatte ved
Banedriften mod Ulykkestilfælde under deres Arbejde;
e. at alle Medlemmer af Styrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skulle have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter;
f. at Udgiften ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med
Banens Anlæg skal afholdes af Bevillingshaveren;
g. at Banen skal aabnes for Driften i sin hele Udstrækning
senest 4 Aar efter Enerettens Meddelelse;
h. at der fra Banens Aabning af det aarlige Driftsoverskud skal
opspares en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende til 10 pCt. af
Anlægskapitalen (jfr. § 3), til Sikkerhed for Banens
fortsatte og uforstyrrede Drift. Større Fornyelser og
Udvidelser af Anlæget med Tilbehør kunne kun med
Indenrigsministerens Billigelse afholdes af Fonden og kun, for saa
vidt denne derved ikke bringes ned under 5 pCt. af Anlægskapitalen.
Naar der er gjort Brug af nogen Del af Fonden, skal den af Banens
Overskud bringes op til sin oprindelige Størrelse, førend
der kan udbetales Udbytte til Aktionærerne. Saa længe
Fonden ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal
dertil henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud,
derefter 10 pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af
Anlægskapitalen;
i. at der er forbeholdt Staten Ret til efter 25 Aars Forløb
fra Banens Aabning i hele sin Udstrækning, at overtage
Baneanlæget med Tilbehør og med derpaa hvilende
Forpligtelser enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det
20-dobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3
Aar, der gaa forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen
til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den
Kapital, som bevislig er anvendt til Anlæget af Banen. Staten
skal have Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i
begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og velvedligeholdt Stand;
k. hvorledes der skal sikres Regeringen Adgang til at skaffe sig
nøjagtig Oplysning om Størrelsen af den til Anlæget
bevislig anvendte Udgift og om Driftsudbyttet; samt
l. hvorledes Spørgsmaalet om Nettoudbyttets Beregning
skal finde Afgørelse.
§ 6
Endvidere kan ved Eneretsbevillingerne fastsættes:
a. at de til Baneanlæget benyttede Grunde samt derpå
til Anlæget opførte Bygninger skulle være
fritagne for alle ellers paa Grunde og Bygninger hvilende kongelige
Skatter, Afgifter og Byrder;
b. at Afslutning af Overenskomster i Anledning af Banens første
Anlæg som og Udstedelse og Overdragelse af Aktiebreve og
Forskrivninger efter denne Lovs § 3 kunne foregaa uden Brug af
stemplet Papir; samt
c. at der indrømmes Bevillingshaveren Godtgørelse
for Indførselstold af de Genstande, som anvendes til Anlæget
af Banen og dennes første Forsyning med Driftstilbehør.
§ 7
Udgiften til Regeringens Tilsyn med Banerne efter deres Anlæg
samt med deres Drift saavel i økonomisk som i teknisk
Henseende bæres af Statskassen; dertil kan anvendes indtil
200 Kr. pr. Banemil.
§ 8
Til Dækning af de Bidrag, der i Henhold til denne Lovs §
3 tilstaas af Statskassen til Anlæg af Privatbaner,
bemyndiges Finansministeren til at udstede og afhænde det
fornødne Beløb i indenlandske 3 1/2 pCt. eller 4 pCt.
aarlig Rente bærende og fra Kreditors Side uopsigelige
Statsobligationer.
§ 9
De i denne Lovs §§ 1-8 givne Bestemmelser komme til
Anvendelse paa følgende Jærnbaner:
A. Paa Øerne:
1. En Jærnbane fra Nykøbing til Holbæk.
Samtidig med Anlæg af denne Bane kan der ved Statsbanernes
Foranstaltning anlægges et Spor fra Holbæk Station til
Havnen, for saa vidt Kommunen eller private dertil yde et Tilskud af
40,000 Kr.
2. En Jærnbane fra Tølløse over Ruds
Vedby til et Punkt paa Slagelse-Værslev Banen.
3. En Jærnbane fra et Punkt midtvejs paa Tølløse
Banen til Sorø. Staten kan overtage Driften af denne Bane.
4. En Jærnbane fra Kallehave over Skovshuse til
Vordingborg og Masnedsund.
5. En Jærnbane fra Præstø til et Punkt
paa Statsbanen mellem Lundby og Haslev Stationer (disse Punkter
inklusive).
6. En Jærnbane fra Hillerød til
Frederiksværk.
7. En Jærnbane fra Helsingør til Hornbæk.
8. En Jærnbane fra Køge til Borup.
9. En Jærnbane fra Kagerup Station til Helsinge.
10. En Jærnbane fra Næstved til
Karrebæksminde.
11. En Jærnbane fra Lyngby til Vedbæk.
Ved Beregningen af Statskassens Bidrag til dette Baneanlæg
medregnes ikke Ekspropriationsudgifter og Driftsmatetiel.
12. En Jærnbane fra Rønne over Aakirkeby til
Neksø med Sidespor til Almindingen.
13. En Jærnbane fra Kerteminde Havn enten til Odense
eller til Ullerslev Station, eventuelt forlænget fra
Kerteminde til Dalby.
14. En Jærnbane fra Svendborg til Nyborg.
B. I Jylland.
15. En Jærnbane fra Nørre-Sundby over Sæby
til Frederikshavn.
16. En Jærnbane fra Nørre-Sundby til
Fjerridslev.
Der indrømmes Eneretshaverne for de tvende sidstnævnte
Baneanlæg Benyttelse af Statsbanen mellem Aalborg og
Nørre-Sundby efter nærmere i Driftsplanen fastsatte
Regler.
17. En Jærnbane fra Fjerridslev til Tisted.
18. En normalsporet Jærnbane fra Aalborg til
Hadsund.
19. En Jærnbane fra Svenstrup over Nibe til Aars.
20. En Jærnbane fra Lemvig Havn over Lemvig Station
og Harboøre til Tyborøn Kanal.
21. En Jærnbane fra Nymindegab over Billum til Varde
med Sidebane fra Billum til Esbjærg.
22. En Jærnbane fra Horsens til Vinding eventuelt
til Bryrup.
23. En Jærnbane fra Hammel enten Syd om Brabrand Sø
til Aarhus eller til Brabrand Station.
24. En Jærnbane fra Give Station til Herning.
25. En Jærnbane fra Hurup over Vestervig til Agger.
26. En Jærnbane fra Vejle gennem Vejleaadalen til
Vandel i Randbøl Sogn.
27. En Jærnbane fra Kolding til Egtved.
28. En Jærnbane fra Æbeltoft til Torsager
Station.
29. En Jærnbane fra Rødkærsbro over
Kellerup til Silkeborg.
§ 10
Eneret til Anlæg og Drift af de i § 9 nævnte
Baner kan ikke meddeles efter den 1ste April 1904. Andragender
herom vedrørende de i samme Paragraf nævnte Baner
tages fortrinsvis i Betragtning efter den Tidsfølge, i
hvilken de foreligge med de efter Indenrigsministerens Skøn
fornødne Oplysninger, jfr § 5, Litra a. Dog bliver det
at iagttage, at der i et enkelt Finansaar ikke meddeles Eneret til
Anlæg af flere end 4 af de nævnte Baner, hvoraf 2 Baner
paa Øerne og 2 Baner i Jylland, i hvilken Henseende dog kun
en af de under 15-19 nævnte Baner kan komme i Betragtning i
det enkelte Finansaar.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 8de Maj 1894.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)
Ingerslev.