Jernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185


Lov om Privatbaneanlæg – En Detaljeret Oversigt over Nye Jernbaneprojekter i Danmark

Den 20. marts 1918 stadfæstede Kong Christian den Tiende en lov om forskellige privatbaneanlæg i Danmark. Loven havde til formål at fremme udvidelsen af jernbanenettet på både Øerne og i Jylland, og regeringen blev bemyndiget til at meddele eneretsbevilling til anlæg og drift af en række nye jernbaner. Denne lov har haft stor betydning for udviklingen af infrastrukturen i Danmark og sikrede, at flere afsidesliggende områder fik bedre transportmuligheder.

Nye Privatbaneanlæg på Øerne

Loven tillod anlægget af flere jernbaner på de danske øer. Der blev planlagt både smalsporede og normalsporede baner, som skulle binde landdistrikterne bedre sammen og lette transporten af både personer og gods. Blandt de vigtigste projekter var:
Disse projekter var især rettet mod at forbedre transporten af landbrugsprodukter og lette rejserne for beboerne i disse områder.

Jernbaneprojekter i Jylland

I Jylland blev der også planlagt adskillige nye jernbaneanlæg. Blandt de største projekter var:
Disse nye jernbanestrækninger skulle fremme handel og transport i Vestjylland og Nordjylland, hvor afstandene mellem byerne ofte var lange og besværlige.

Økonomisk Bidrag fra Statskassen

Loven sikrede, at regeringen kunne yde økonomisk støtte til jernbaneprojekterne. Til flere af anlæggene blev der givet et bidrag fra Statskassen, som dækkede op til halvdelen af anlægsomkostningerne. For enkelte strækninger, såsom banen mellem Lemvig og Struer og banen fra Frederikshavn til Skagen, dækkede Statskassen endda 2/3 af de samlede omkostninger.

Ekspropriation og Finansiering

For at sikre, at jernbaneprojekterne kunne realiseres, blev der lagt stor vægt på ekspropriation. Loven fastsatte, at regeringen kunne ekspropriere de nødvendige grunde til jernbanerne i overensstemmelse med reglerne i en tidligere lov fra 1845. Staten skulle give fuldt vederlag for eksproprierede grunde, og entreprenørerne blev også støttet gennem statsobligationer til dækning af udgifterne.

Færgeforbindelse mellem Sundsøre og Hvalpsund

Ud over jernbanerne blev regeringen også bemyndiget til at anlægge og drive en færgeforbindelse mellem Sundsøre og Hvalpsund. Denne færge skulle kunne transportere jernbanevogne over Limfjorden og dermed forbedre sammenhængen mellem Jyllands nordlige og sydlige regioner. Færgeprojektet krævede dog, at en fjerdedel af anlægssummen blev indsamlet fra anden side som et bidrag til projektets gennemførelse.


Information på de jernbaner som var med på Jernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Allingåbro-Stenvad Jernbane RJ 22,5Ikke anlagtIkke anlagt
Banerne på Møn BM 46,0Ikke anlagtIkke anlagt
Egtved-Bindeballe EB 20,0Ikke anlagtIkke anlagt
Esbjerg-Agerbæk Jernbane EAJ 30,3Ikke anlagtIkke anlagt
Farsø-Sebbersund AHB 52,0Ikke anlagtIkke anlagt
Faarup-Viborg Jernbane MFVJ 38,71927.07.011966.03.31
Gudhjem-Rø DBJ 6,0Ikke anlagtIkke anlagt
Hobro-Ørum-Rødkærsbro Jernbane HØRJ 51,1Ikke anlagtIkke anlagt
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane HBS 60,91929.05.101968.03.31
Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm HV 43,11929.05.161962.03.31
Horsens-Thyregod Banen HV 47,31929.05.161962.03.31
Lemvig-Struer Jernbane LSJ 23,0Ikke anlagtIkke anlagt
Mariager Handest Veteranjernbane MHvJ 16,61927.07.01I drift
Mariager-Faarup Jernbane MFVJ 19,71927.07.011985
Maribo-Torrig Jernbane MTJ 23,71924.04.12 (Godstrafikken allerede fra den 5. februar 1924)1941.02.28
Mols Jernbaner MJ 38,0Ikke anlagtIkke anlagt
Nakskov-Rødby Jernbane NRJ 36,71926.03.291953.12.31
Nexø-Østermarie DBJ 18,0Ikke anlagtIkke anlagt
Nordfalsterske Jernbane NF 22,0Ikke anlagtIkke anlagt
Nykøbing Mors-Næssund MoJ 24,0Ikke anlagtIkke anlagt
Nørre Salling Jernbane NSJ 26,0Ikke anlagtIkke anlagt
Rudkøbing-Lohals LB 22,0Ikke anlagtIkke anlagt
Rødby-Nysted Jernbane RoNy 25,0Ikke anlagtIkke anlagt
Skive-Vestsalling Jernbane SVJ 26,61924.12.111966.03.31
Veteranbanen Bryrup-Vrads Veteranbanen Bryrup-Vrads 4,01929.05.10I drift
Ørting-Gylling HOJ 5,0Ikke anlagtIkke anlagt
Øster Assels-Feggesund MoJ 42,0Ikke anlagtIkke anlagt
Års–Arden–Ø. Hurup SHJS 64,6Ikke anlagtIkke anlagt


Lovtekst for: Jernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185


Lov om forskellige privatbaneanlæg (* 1)


VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters; Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har
vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende
Lov:


 

    § 1


Regeringen bemyndiges til i Overensstemmelse med de almindelige
Regler og Forskrifter i Afsnit B. §§ 7-12 inklusive i Lov
Nr. 156 af 27. Maj 1908 om nye Jernbaneanlæg m.v. yderligere at
meddele Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af følgende
private Jernbaner:


Paa Øerne:

    1. En smalsporet Jernbane fra Neksø
over Ibsker og Svaneke til Østermarie.

    2. En smalsporet Jernbane fra Gudhjem
til Rø.

    3. En Jernbane fra Lohals til et Punkt
paa Jernbanen mellem Rudkøbing og Spodsbjerg.

    4. En Jernbane fra Holbæk til
Vedde, Øst om Aamosen.

    5. En Jernbane fra Nakskov til Rødby.

    6. En Jernbane fra Maribo til Torrig.

    7. En Jernbane fra Rødby til
Nysted.

    8. En Jernbane fra Haslev over Orup til
Fakse Ladeplads.

    9. En Jernbane fra Tappernøje til
Orup og Fakse til Tokkerup.


    10. En Jernbane fra Stubbekøbing
over Nørre Alslev til Guldborg.


    11. En Jernbane fra Næsby over
Søndersø til Farstrup.


    12. En Jernbane fra Otterup til
Krogsbølle.


I Jylland:


    13. En Jernbane fra Øster Vraa
til Frederikshavn.


    14. En Jernbane fra Aars til Arden.


    15. En Jernbane fra Arden til et Punkt
paa Aalborg-Hadsund-Jernbane, eventuelt til Øster Hurup.


    16. En Jernbane fra Skelung til Als,
eventuelt til Øster Hurup.


    17. En Jernbane fra Lemvig til Struer.


    18. En Jernbane fra Nørre Omme
til Holstebro.


    19. En Jernbane fra Viborg til Faarup.


    20. En Jernbane fra Vejle til Uldum,
eventuelt med Overtagelse og Ombygning af Banen fra Uldum til
Tørring.


    21. En Jernbane fra Branden Anlægsbro
ved Fursund over Sundsøre til Lyby eller Jebjerg.


    22. En Jernbane fra Hobro til Ørum,
eventuelt til Rødkærsbro.


    23. En Jernbane fra Ørting til
Gylling.


    24. En Jernbane fra Esbjerg til Agerbæk.


    25. En Jernbane fra Esbjerg til Oksbøl.


    26. En Jernbane fra Sønder Omme
over Ølgod til Lunde eller Nørre Nebel.


    27. En Jernbane fra Sjørring til
Vorupør.


    28. En Jernbane fra Holsted By til
Donslund.


    29. En Jernbane fra Overlade over
Løgstør til Sebbesund, eventuelt Nibe.


    30. En Jernbane fra Brønderslev
til Blokhus.


    31. En Jernbane fra Aalborg til Nørager.


    32. En Jernbane fra Gandrup til Hals,
eventuelt til Hou.


Endvidere bemyndiges Regeringen til bl.a. i Stedet for de i
Jernbanelovens § 6 under Nr. 11, 26, 31, 32, 33, 36, 38, 39, 49,
50 og 51 nævnte Jernbaneanlæg at meddele Eneretsbevilling
til anlæg og Drift af:


Paa Øerne:


    33. En Jernbane fra Møens Klint
til Stege, eventuelt til Haarbølle med eventuel Sidebane til
Koster.


I Jylland:


    34. En Jernbane fra Bryryp til Silkeborg
med tilhørende Ombygning af Horsens-Bryrup Jernbane fra
smalsporet til normalsporet.


    35. En Jernbane fra Rask Mølle
over Aale, Klovborg og Nørre Snede til Ejstrup med tilhørende
Ombygning af Horsens-Tørring Jernbane fra smalsporet til
normalsporet.


    36. En Forlængelse af
Rødkærsbro-Kellerup-Banen over Hindbjerg-Hinge-Lysbro
til Silkeborg.


    37. En Jernbane fra Nykøbing paa
Mors til Karby, eventuelt Næssund, med Sidebane til Øster
Assels.


    38. En Jernbane fra Skive gennem
Vestsalling til Rødding.


    39. En Jernbane fra Allingaabro over
Ørsted til Vivild, eventuelt fortsat over Nørager til
en Station paa Ryomgaard-Gjerrild-Banen.


    40. En Jernbane fra Thorup Pakhus ved
Kalø Vig til Hornslet, eventuelt til et Punkt paa den
projekterede Statsbane fra Aarhus til Randers.


    41. Ombygning af Jernbanen fra
Frederikshavn til Skagen fra smalsporet til normalsporet Bane.


    42. En Jernbane fra Egtved til
Bindeballe med Ombygning af Kolding-Egtved Jernbane til normalsporet
Bane.


    § 2


Ekspropriationen af de til Baneanlægene m.v. fornødne
Grunde m.m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5.
Marts 1845. For de Staten tilhørende Grunde, der indtages til
Anlægene, gives fuldt Vederlag.


    § 3


Af Statskassen ydes til ovennævnte Baneanlæg samt til
Anlæget af den i § 6 under Nr. 2 i Lov Nr. 156 af 27. Maj
1908 omhandlede Jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje et Bidrag,
udgørende Halvdelen, til de ovenfor under Nr. 18 og 41 nævnte
Baneanlæg dog et Bidrag, udgørende 2/3 af den hele til
Baneanlæget bevislig anvendte Anlægskapital, indbefattet
Ekspropriationsudgifter og Driftsmateriel, og til Banestrækningen
Bryrup- Silkeborg 3/5. For de under Nr. 34, 35, 41 og 42 omhandlede
Anlægs Vedkommende henregnes til Anlægskapitalen saavel
Udgifterne ved Ombygningen af Banerne som Udgifterne ved de nuværende
smalsporede Baners Erhvervelse. Meddelelse af Eneretsbevillinger paa
de foran nævnte Baner kan gøres betinget af, at de nye
Baner sammensluttes eller drives sammen med ældre Privatbaner i
de Tilfælde og i det Omfang, som Ministeren for offentlige
Arbejder maatte anse for ønskeligt. Til de under Nr. 11 og 12
omhandlede Baneanlæg ydes af Statskassen kun et Tilskud,
svarende til Halvdelen af Ekspropriationsudgifterne.


    § 4


Til Dækning af de Bidrag, der i Henhold til Nærværende
Lovs § 3 ydes af Statskassen, bemyndiges Finansministeren til i
det Omfang, hvori det efter hans Skøn maatte være
fornødent, at udstede og afhænde indenlandske, fra
Kreditors Side uopsigelige Statsobligationer til en Rente af ikke
over 5 pCt. pro anno.


§5.


Eneret til Anlæg og Drift af de i nærværende Lov
nævnte Baner kan ikke meddeles efter 1. April 1935. Andragender
herom tages fortrinsvis i Betragtning efter den Tidsfølge, i
hvilken de foreligger med de efter Ministerens Skøn fornødne
Oplysninger. Dog bliver det at iagttage, at der i et enkelt finansaar
ikke meddeles Eneret til Anlæg af flere end 4 Baner, hvoraf saa
vidt muligt 3 Baner i Jylland og 1 paa Øerne.


Det i Lov af 27. Maj 1908 § 13 fastsatte Tidspunkt, efter
hvilket Eneret til Anlæg og Drift af de i samme Lovs § 6
nævnte Baner ikke kan meddeles, ændres til ligeledes at
være 1. April 1935.


    § 6


Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til at afslutte
Overenskomst med Bevillingshaverne paa den i Lov Nr. 156 af 27. Maj
1908 § 6 under Nr. 9 omhandlede Jernbane fra Karrebæksminde
til Næstved om for Statskassens Regning at overtage Driften af
Banen.


    § 7


Af den Værdistigning, som ved de ovenfor nævnte nye
Jernbaneanlæg tilføres bebyggede eller ubebyggede
Ejendomme eller Dele af saadanne, skal der svares Jernbaneskyld i
Overensstemmelse med Lov Nr. 105 af 18. April 1910.


    §. 8


Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for Statens
Regning at anlægge og drive en Færgeforbindelse bl.a. til
Overføring af Jernbanevogne mellem Sundsøre og
Hvalpsund. Dette Anlæg kan dog ikke bringes til Udførelse,
forinden der fra anden Side er tilvejebragt 1/4 af Anlægssummen
som Bidrag til Anlægets Gennemførelse.


Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.


Givet paa Amalienborg, den 20de Marts 1918.


Under Vor Kongelige haand og Segl.


Christian R.


(L. S.)


/ Hassing Jørgensen.