Jernbaneloven af 25. marts 1872 - LOV nr 56
Jernbaneloven af 25. marts 1872
Baggrund for Loven
Denne lov, som blev vedtaget under kong Christian den Niende, tillader regeringen at give eneret til anlæg og drift af en jernbane på Lolland og Falster, der forbedrer transportforbindelserne og støtter regional udvikling.Jernbaneprojekter og deres Forbindelser
Lovgivningen omfatter planlægningen og konstruktionen af en jernbane fra Nykøbing, der strækker sig i enten vestlig eller sydlig retning, og forbinder Maribo, Nakskov og Rødby, med mulighed for at ende ved dybt vand på enten Lollands syd- eller vestkyst. Forbindelsen mellem Lolland og Falster vil blive tilvejebragt via en bro over Guldborgsund, enten ved at bygge en ny eller ved at benytte en eksisterende med nødvendige overenskomster.Rettigheder og Forpligtelser for Koncessionærer
Koncessionærerne skal præsentere fuldstændige planer for jernbane- og havneanlæg til Indenrigsministeriet og overholde alle foreskrevne krav til jernbanens design, byggemetode og udstyr. Et depositum kræves som sikkerhed.Økonomisk Støtte og Staten Ret
Staten kan yde økonomisk støtte op til 40.000 rigsdaler pr. mil og proportionalt for resterende dele af en mil. Rettigheder som aktionær tilskrives staten, hvoraf nettoindtægterne først vil honorere den øvrige del af aktiekapitalen med 5% årligt før udbetaling på statens aktier.Langsigtet Statslig Overtagelse
Der er en mulighed for staten at overtage jernbanen efter 25 år fra dens åbning, med afkøb af aktier til markedsværdi baseret på de sidste tre års gennemsnitlige aktiepriser på Københavns Fondsbørs.Finansielle Garantier
Regeringen har bemyndigelse til at garantere 4% rente af kapitalen anvendt til jernbanens anlæg, under forudsætning af at projektet er levedygtigt for gennemgående trafik og omfatter dampfærgeforbindelser mellem relevante punkter.Vilkår for Koncession
Koncessionen kan kun tildeles, hvis jernbanen åbnes til brug senest den 1. juli 1874, og alle ansatte i ledelsen og på jernbanen skal have dansk indfødsret og være danske statsborgere.Projekter og tilskud:
- Lolland-Falster Jernbane: Tilskud op til 40.000 rigsdaler pr. mil.
Information på de jernbaner som var med på Jernbaneloven af 25. marts 1872 - LOV nr 56
| Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
|---|---|---|---|---|
| Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) | LJ | 46,6 | 1874.07.01 | I drift |
| Nykøbing Falster-Nagelsti Jernbane | LJ | 3,0 | 1875.10.01 | 1963.05.14 |
| Nykøbing Falster-Nakskov | LT (Oprindelig: LJ) | 50,2 | 1874.07.01 | I drift |
Lovtekst for: Jernbaneloven af 25. marts 1872 - LOV nr 56
Lov angaaende Anlæg og Drift af en
lollandsk-falstersk Jernbane(* 1)
VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark,de
Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt:
Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet
følgende Lov:
§ 1
Regjeringen skal være bemyndiget til for et Tidsrum af 80
Aar at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en
lollandst-falstersk Jernbane, der gaar ud fra Nykøbing og
føres i vestlig eller sydlig Retning, saaledes at den
forbinder Maribo, Nakskov og Rødby og udmunder enten paa
Syd- eller Vestkysten af Lolland ved dybt Vand, hvor da de
eventuelt fornødne Havneanlæg kunne iværksættes.
Forbindelsen imellem Lolland og Falster tilveiebringes enten ved
Anlæget af en Bro over Guldborgsund eller ved Afbenyttelsen
af den sammesteds allerede tilstedeværende Bro efter fornøden
Overenskomst med Amtsraadet.
Den, der erholder Koncession, maa forinden den i § 5
tilsagte Garanti træder i Kraft , godtgjøre, at han er
Eier af Falsterbanen. Eiendomsretten over den lollandsk-falsterske
Bane kan derefter ikke deles.
§ 2
Den, der erholder Koncession paa ovennævnte Anlæg,
skal være forpligtet til at forelægge
Indenrigsministeriet fuldstændige Planer til Anlæget og
underkaste sig dets Bestemmelser saavel om Havneanlægene som
om Banens Retningslinie og Bygningsmaade samt om dens Forsyning med
Materiel og Inventar. Den Sikkerhed, som af Ministeriet maatte
forlanges, bliver at stille ved Depositum. Der forbeholdes Staten
Ret til efter 25 Aar fra Banens Aabning at overtage Banen med de
paa den hvilende Forpligtelser mod kontant Indløsning af de
udstedte, med Regjeringens Samtykke (jfr. § 6) garanterede og
ugaranterede Aktier til Pris, lig Gjennemsnittet af disse Aktiers
Markedspris paa Kjøbenhavns Børs i de sidste 3 Aar,
som ere gaaede forud for den Dag, da Overtagelsen fordres.
§ 3
Samtlige Omskostninger ved Expropriationen til fornævnte
Anlæg saavelsom ved Statstilsynet under sammes Udførelse
og Drift udredes af Koncessionens Indehaver.
§ 4
Med Hensyn til det her omhandlede Anlæg skal Koncessionens
Indehaver have de samme almindelige Rettigheder, Begunstigelser og
Forpligtelser, som ved Lovene af 27de Februar 1852 § 8, 19de
Februar og 9de December 1861 og 13de Marts 1863 ere fastsatte med
Hensyn til Jernbaneanlæg i Sjælland. For de Staten
tilhørende Grundstykker, som indtages til Anlæget,
erlægges fuldt Vederlag.
§ 5
Regjeringen bemyndiges til at give 4 pCt. Rentegaranti for
indtil tre Fjerdedele af den Kapital, der bevislig anvendes til
Anlæget af Banen og de i Forbindelse med samme staaende Broer
(herunder ikke indbefattet Kurstab), forsavidt Banen anlægges
saaledes, at den erkjendes tjenlig for en gjennemgaaende Trafik, og
dens Drift kommer til at omfatte en Dampfærgeforbindelse
mellem Lolland og Fehmern saavelsom imellem Sjælland og
Falster. Opfyldes derimod ikke disse Betingelser, kan
Rentegarantien kun gives for Halvdelen af den paa Anlæget af
selve Banen med tilhørende Broer bevislig anvendte Kapital,
medmindre der stilles en Forstærkningsfond af 20 pCt. af
Anlægskapitalen, i hvilket Fald der kan gives Rentegaranti
for hele denne. Den Anlægskapital, for hvilken der saaledes
helt eller delvis gives Rentegaranti, maa dog ikke overstige 250,00
Rd. for hver anlagt Mil og i intet Tilfælde, selv om Banen
bliver mere end 9 Mile lang, overstige et Beløb af 2,000,000
Rd.
Den her omhandlede Garanti kan paa samme Vilkaar udvides til
ligeledes at gjælde den anlagte Falsterbane, dog at
Anlægskapitalen for denne Bane ikke anslaas til en større
Sum end 600,000 Rd.
§ 6
Regnskabet over Anlæget approberes af Indenrigsministeren,
som derefter bestemmer saavel Garantisummens Størrelse som
det Aktiebeløb, der ved Banernes Erhvervelse for Staten vil
være Gjenstand for Indløsning.
§ 7
Forsaavidt Rentegaranti gives i Henhold til § 5, træder
denne i Kraft fra den Dag af, da Jernbanen i sin hele Længde
er aabnet for Person- og Godsbefordring, og Tilskud til Dækning
af de garanterede 4 pCt. Rente finder Sted, naar Nettoudbyttet af
Driften - efter Fradrag af det Beløb, der henlægges
til Reservefond, - i noget Aar ikke kan dække 4 pCt. af
garanterede Anlægssum. Dersom Nettoudbyttet af Driften i eet
eller flere Aar overstiger 4 pCt. aarlig af hin Kapital, anvendes
det Overskydende forlods til at dække Statskassen for mulige
tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien.
§ 8
Koncession paa det her omhandlede Anlæg kan kun meddeles
paa Betingelse af, af Banen i den hele Udstrækning aabens før
Færdslen senest inden de 1ste Juli 1874.
§ 9
Alle Medlemmer af Bestyrelsen for den lollandsk-falsterske Bane
saavelsom alle Embeds- og Bestillingsmænd ved Banen og
Havnene skulle have dansk Indfødsret og være danske
Undersaatter.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 25, Marts 1872.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
I Kongens Navn
Frederik,
Kronprins
(L.S.)
C.A. Fonnesbech.