Jernbaneloven af 5. oktober 1900 - BEK nr. 150
Jernbaneloven af 5. oktober 1900 (BEK nr. 150)
Denne lov beskriver tildelingen af en eneretsbevilling til etablering og drift af en jernbane fra Nørre Nebel til Varde via Billum. Bevillingen er blevet tildelt af Kong Christian IX efter anmodning og i overensstemmelse med tidligere jernbanelove. De primære bevillingshavere inkluderer en række lokale forretningsmænd og embedsmænd såsom Theodor Christian Bennedsen, Ernst Christopher Lorenz Drechsel, og flere andre.Loven specificerer, at jernbanen skal oprettes som en let lokomotivbane og at konstruktionen skal overholde en række sikkerheds- og driftsstandarder, som er nøje angivet i loven. Disse inkluderer placering af led ved vejoverkørsler, detaljer om banens retningslinje og byggemåde samt krav om indhegning på visse dele af ruten.
Der lægges stor vægt på bevarelsen af kulturelle og historiske steder, og bevillingshaverne skal sikre, at ingen arkæologiske steder ødelægges uden forudgående undersøgelser. Alle fund skal rapporteres og eventuelt overdrages til de relevante myndigheder.
Loven fastsætter også, at bevillingshaverne skal sikre, at alle arbejdere er forsikret mod ulykker, og at al arbejdskraft skal være indenlandsk, medmindre særlige omstændigheder tillader andet.
Finansiering og Tilskud
Det fremgår, at staten bidrager med halvdelen af de samlede anlægskapitalomkostninger til projektet. Yderligere økonomiske forpligtelser for bevillingshaverne inkluderer et depositum, der skal øges fra 20.000 kr. til 80.000 kr., før anlægsarbejdet kan påbegyndes. Dette depositum tjener som en sikkerhed for projektets gennemførelse og kan refunderes eller inddrages afhængig af projektets succes og overholdelse af lovgivningen.Lovtekst for: Jernbaneloven af 5. oktober 1900 - BEK nr. 150
Bekendtgørelse angaaende meddelelse af
eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Nørre
Nebel over Billum til Varde.
Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 4de d. M. allernaadigst
behaget Hans Majestæt Kongen at meddele d'Hrr. Købmand,
Sogneraadsformand Theodor Christian Bennedsen af Lunde, Borgmester
og Byfoged i Varde, Ernst Christopher Lorenz Drechsel, Møller,
Sogneraadsformand Hans Nicolai Peter Holm, af Hesselmed, Redaktør,
Byraadsmedlem Niels Pedersen Kjelst af Varde, Gaardejer,
Amtsraadsmedlem Bakken Nielsen af Billumtorp, Gaardejer,
Sogneraadsformand Christen Nielsen af Tane, Husmand,
Sogneraadsformand Peder Laustsen Schmidt af Kjærup, Gaardejer,
Sogneraadsformand Søren Søndergaard af Henneberg,
Gaardejer, Sogneraadsformand Kristen Thomsen Kristensen af Sædding
og Proprietær, Amtsraadsmedlem Christen Windfeld til
Øllufgaard følgende Eneretsbevilling til Anlæg
og Drift af en Jernbane fra Nørre Nebel over Billum til
Varde:
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet Andragende i
Overensstemmelse med Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894, jfr. Lov Nr. 89 af
27de April 1900, allernaadigst ville have forundt og bevilget
Købmand, Sogneraadsformand Theodor Christian Bennedsen af
Lunde, Os elskelig Ernst Christopher Lorenz Drechsel, Vor Borgmester
og Byfoged i Varde, Møller, Sogneraadsformand Hans Nicolai
Peter Holm af Hesselmed, Redaktør, Byraadsmedlem Niels
Pedersen Kjelst af Varde, Gaardejer, Amtsraadsmedlem Bakken Nielsen
af Billumtorp, Gaardejer, Sogneraadsformand Christen Nielsen af
Tane, Husmand, Sogneraadsformand Peder Laustsen Schmidt af Kjærup,
Gaardejer, Sogneraadsformand Søren Søndergaard af
Henneberg, Gaardejer, Sogneraadsformand Kristen Thomsen Kristensen
af Sædding og Proprietær, Amtsraadsmedlem Christen
Windfeld til Øllufgaard Eneret til at anlægge en
Jernbane fra Nørre Nebel over Billum til Varde samt til
indtil 1ste Januar 1990 at benytte denne til Befordring af Personer
og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville have
Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransporten mellem de Punkter
paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane ved
Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I
§ 1
Banen bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Regelen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade ere
Bevillingshaverne i øvrigt underkastede vedkommende
Ministers Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne
forelagte fuldstændige Planer til anlægget.
Endvidere skulle Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler for Told-, Post- og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanerne ved Varde
eller for en Medafbenyttelse af Statsbanestationen sammesteds
fastsættes af Ministeren.
§ 2
Bevillingshaverne ere pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag (jfr. § 14) fornødne
Anlægskapital. Senest inden 1ste November 1900 skulle
Bevillingshaverne derhos godtgøre, at mindst 10 pCt. af
denne Del af Anlægskapitalen er til Stede. I modsat Fald er
Bevillingen forbrudt.
§ 3
Ekspropriationen af de til Baneanlægget fornødne
Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlægget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhøre Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.
Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m. v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skulle Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 30,000 Kr.
pr. Mil af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt
desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det Beløb,
som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning,
saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud
hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse ikke udrede de saaledes
forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som
Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal Vor
Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af
Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jernbaneanlægget.
§ 4
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skulle,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der approberes af Regeringens
tekniske Kontrol, jfr. § 7.
Bevillingshaverne ere pligtige at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af disse Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlægget paa Søn- og Helligdage.
Bevillingshaverne ere pligtige at underkaste sig samt ere
ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlæggets Udførelse bliver særlig at
iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller
Borgpladser, som ligge i det afstukne Jernbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,
at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen Materialier
af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte
Art, som ligge i større eller mindre Afstand fra Banelinien,
uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet Erklæring
om, hvor vidt Mindesmærket fortjener at fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen
en passende Ducør.
Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.
§ 5
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skulle Bevillingshaverne være pligtige
at underkaste sig.
§ 6
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne ske
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skulle til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlægget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til
Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.
§ 7
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlægget
vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til
denne have Bevillingshaverne at indsende alle Planer, Tegninger m.
v. til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar
Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skulle indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemlar
sendes tilbage til Bevillingshaverne med Kontrollens Paategning.
Den kontrolerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlægget
og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af
Bevillingshaverne gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlægget og
Arbejderne paa samme m. v. Kontrollen skal have Myndighed til at
foretage alle de efter dens Skøn nødvendige
Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialier,
de udførte Arbejder m. m., samt til i dette Øjemed at
kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaverne.
Kontrollen er berettiget til at forkaste de af Bevillingshaverne
foreslaaede Konstruktioner eller leverede Materialier, som den
anser for uskikkede til Øjemedet, og til at fordre enhver
Del af Arbejdet, som den anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaverne kunne indanke de af den tekniske Kontrol givne
Paalæg for Ministeren, men ere pligtige til, naar saadant
forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes
Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved
mulig paaførte Tab.
§ 8
Anlægget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsenligt er færdig og under Iagttagelse af de nedenfor
i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning kan
aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest 4
Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det
godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort
ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder, saasom
Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.
§ 9
Banen maa ikke aabnes for Driften, førend Tilladelse
dertil er meddelt af Ministeren og der ved anstillede Prøver
og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlægget
med Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af
god Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale
tilstrækkelig indøvet.
§ 10
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af Bevillingshaverne. Ministeren
bestemmer, hvilke Udgifter der henhøre herunder.
§ 11
Førend nogen Del af Anlægget paabegyndes, skulle
Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 20,000 Kr. til 80,000 Kr. i saadanne
Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede
Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skulle Bevillingshaverne
være forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden
Ophold at supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb.
Den stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at
tilbagebetale, naar hele Anlægget er fuldført og
aabnet for Driften overensstemmende med de foranførte
Bestemmelser.
§ 12
Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaverne
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.
II
§ 13
Senest 6 Maaneder efter Banens Aabning for Driften bliver der af
Bevillingshaverne at forelægge Ministeren et fuldstændigt
Regnskab over den hele til Anlægget anvendte Anlægskapital,
beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894 §
3, 1ste Stykke, ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af
Erstatningsbeløb m. v. i Anledning af de til Baneanlægget
fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr.
ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskabet herover at
aflægge ved Kommmissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der
ikke bliver at beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem
indbetalte Summer, skulle de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte
nogen Indsigelse.
Bevillingshaverne ere forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte
Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlægget
førte Bøger, ligesom de uvægerlig har at
meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt begærte
Oplysninger vedkommende Regnskabet.
§ 14
Af Statskassen ydes til Baneanlægget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til Anlægget i Følge aflagt
Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital (jfr. § 13).
Forskud paa Statskassens Bidrag kunne efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring,
efterhaanden som Anlægget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlægget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest muligt, efter at Anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
§ 15
For Statskassens Bidrag til Anlægget efter foranstaaende §
14 bliver der af Bevillingshaverne at udstede særlig
Forskrivning, i Følge hvilken Statskassen for Sit Bidrag
nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller
private.
Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlægget med Tilbehør, ligesom der ikke for nogen
Del af Aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.
III.
§ 16
Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skulle have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter.
Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Kommissarius Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.
Alle ved Banens Drift ansatte skulle være forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres Arbejde paa en efter Ministerens
Skøn fyldestgørende Maade.
§ 17
Tilsynet fra Regeringens Side med Banen efter dens Anlæg
samt med dens Drift Saavel i økonomisk som i teknisk
Henseende føres af Kommissarius overensstemmende med den for
ham af Ministeren udfærdigede Instruks.
Anser Ministeren det nødvendigt kan han derhos beskikke
en Sagkyndig Mand til at bistaa Kommissarius ved det specielle
tekniske Tilsyn med Banen og Driftsmateriellet.
De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til
Banen og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaverne skulle være pligtige at meddele enhver af
dem begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette
sig efter de af dem givne Paalæg dog under Rekurs til
Ministeren.
Udgiften til det heromhandlede Tilsyn er Bevillingshaverne
uvedkommende.
§ 18
Bevillingshaverne ere underkastede Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.
I øvrigt vil der af Ministeren til Opretholdelse af Orden
og Sikkerhed for Færdselen paa Banen blive udfærdiget
et Politireglement, som bliver uvægerlig at følge
under Banens Benyttelse.
§ 19
Der forbeholdes Ministeren Approbation paa Planen for de
ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere
at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige
eller nyttige.
§ 20
Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og Kreaturer, saavel som Lønningsreglement og
Uniformsreglement, forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.
Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen blive at forelægge Kommissarius, førend de
træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i
dem, have Bevillingshaverne at tage til Følge.
§ 21
Med Hensyn til Bevillingshavernes Erstatningspligt for Skade paa
Personer og Gods forholdes efter Lov om Erstatningsansvar for Skade
ved Jernbanedrift af 26de Marts 1898.
I Tilfælde af Overtrædelser fra Bevillingshavernes
Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser
m.v., ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Mininisteren skønnes at være Bevillingshaverne
tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
for Overtrædelser af nærværende Bevilling, for
saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre
yderligere Virkninger.
§ 22
Bevillingshaverne ere pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse
og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.
For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaverne, skulle disse
nyde en passende Godtgørelse efter vedkommende Ministers
Bestemmelse.
§ 23
Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skulle
Bevillingshaverne underkaste sig vedkommende Ministers Fordringer
med Hensyn til, hvad der skal iagttages i Henseende til
Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods, samt med
Hensyn til Afgivelse og Indretning af Vogne for Brev- og
Pakkeposten.
For Posternes Transport nyde Bevillingshaverne Godtgørelse
efter en af vedkommende Minister fastsat Takst.
Bevillingshaverne skulle, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kunne anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skulle,
hvis det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion,
som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
Jernbanestationer skulle paa Forlangende af Ministeren kunne
benyttes til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. - Saafremt der til Banens Tjeneste med
Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg,
skulle Bevillingshaverne herved være underkastet lignende
Bestemmelser, som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.
§ 24
Det forbeholdes Regeringen i Krigstid at bestemme Betingelserne
for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller til andet
militært Øjemed.
For Beskadigelser af Banen m. v. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden eller de foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.
De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forblive i øvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.
§ 25
Bevillingshaverne skulle være pligtige at underkaste sig
de Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn
til civile og militære Myndigheders Adgang til under
Udførelsen af deres Tjenesteforretninger at betræde
Banens Terræn.
§ 26
I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af
Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jernbane, skulle Bevillingshaverne være
underkastede de Bestemmelses, som i Betingelserne for den gensidige
Tilslutning og Drift fastsættes af Ministeren.
§ 27
Til Sikkerhed for Banens fortfatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdselen skulle Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende
til 10 pCt. af Anlægskapitalen (jfr. § 13). Større
Fornyelser og Udvidelser af Anlægget med Tilbehør
kunne kun med Ministerens Billigelse afholdes af Fonden og kun, for
saa vidt denne derved ikke bringes ned under 5 pCt af
Anlægskapitalen. Naar der er gjort Brug af nogen Del af
Fonden, skal den af Banens Overskud bringes op til sin oprindelige
Størrelse, førend der kan udbetales Udbytte til
Bidragyderne, eventuelt Aktionærerne. Saa længe Fonden
ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal dertil
henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10
pCt af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af
Anlægskapitalen.
Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.
Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes
med Paategning af Kommissarius om deres Bestemmelse.
§ 28
Hvert Aar inden en af Ministeren fastsat Frist skal til dennes
Approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftaar, dette beregnet saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, ere Bevillingshaverne pligtige at
tage til Følge, ligesom de ere uberettigede til uden
Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel
i det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte
Summer.
§ 29
Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar have
Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et specificeret og
dokumenteret Regnskab over Banens Indtægter og Udgifter i det
forløbne Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens
Foranstaltning er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte
udbetales.
IV.
§ 30
Bevillingshaverne skulle være uberettigede til uden
Ministerens Samtykke:
a) at afhænde nogen til
Banen hørende Grundejendom eller noget til Banen hørende
og til dens Øjemed brugeligt væsenligere Materiale;
b) at købe ny
Grundejendom for Banen;
- c) at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør.
§ 31
Bevillingshaverne ere forpligtede til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter
maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark.
Bevillingshavernes Værneting er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn
V.
§ 32
Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det her omhandlede Anlæg:
a) De til Baneanlægget
benyttede Grunde samt derpaa til Anlægget opførte
Bygninger fritages for alle ellers paa Grunde og Bygninger
hvilende kongelige Skatter, Afgifter og Byrder.
b) Afslutning af Overenskomster
i Anledning af Banens første Anlæg som og Udstedelse
og Overdragelse af Aktiebreve og Forskrivninger til Statskassen og
til Kommuner eller private, som have ydet Bidrag til Anlægget,
jfr. § 15, kunne foregaa uden Brug af stemplet Papir.
- c) Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse
for Indførselstold af de Genstande, som anvendes til
Anlægget af Banen og dennes første Forsyning med
Driftstilbehør, dog at Bevillingshaverne i Henseende til
Bevislighederne for det indførtes Værdi og Anvendelse
efter Bestemmelsen saavel som til Kontrollen hermed vil have at
underkaste sig de Forskrifter, som herom gives af Ministeren.
VI.
§ 33
Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin
Udstrækning skal Staten Være berettiget til at overtage
Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser
enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det 20-dobbelte af
Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der gaa
forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen til Staten,
eller for en Indløsningssum svarende til den Kapital, som
bevislig er anvendt til Anlægget af Banen. Der forbeholdes
Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i
begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.
Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt at fordre sig Banen overdraget efter de
ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshavernes Regning og paa deres Risiko og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgøre
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.
§ 34
I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse Mænd blive enige om Afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig
kyndig Mand, ved hvis afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.
VII.
§ 35
Nærværende Bevilling skal, samtidig med at Banen
aabnes for Driften, overdrages til et Selskab, der repræsenterer
Andelshaverne i Banen og som indtræder i alle de oprindelige
Bevillingshavere tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser.
Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaverne at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant
Selskab, derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af
Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m. v.
§ 36
Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skulle Bevillingshaverne
være underkastede Ministerens Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa Fredensborg, den 4de Oktober 1900.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
Juul-Rysensteen.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.