Jernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72




Jernbaneloven fra 23. maj 1873

Baggrund og formål

Denne lov, stadfæstet af Kong Christian den Niende, giver regeringen bemyndigelse til at uddele eneret på anlæg og drift af diverse jernbaner tilknyttet de jydsk-fynske statsbaner. Loven er en del af en større infrastrukturudvikling for at styrke transportforbindelserne regionalt og understøtte økonomisk vækst.

Specifikationer for jernbanerne

Jernbaneprojekterne omfatter:
  • Odense til Svendborg: Denne rute vil muligvis fortsætte til Svendborg Havn og vil benytte samme sporvidde som de jydsk-fynske statsbaner.
  • Randers til Grenaa: Dette projekt inkluderer muligvis forbindelse til Grenaa Havn.
  • Silkeborg til Herning: Denne forbindelse vil ligeledes benytte standardsporvidden.

Finansiering og tilskud

Regeringen kan yde økonomisk tilskud til disse jernbaneprojekter op til 40.000 rigsdaler pr. mil samt proportionalt for overskydende længde. Disse tilskud er underlagt årlige finanslovsbeslutninger og skal ikke overskride en tredjedel af de samlede udgifter på statsbudgettet for hvert projekt.

Jernbanernes rettigheder og forpligtelser

Koncessionærerne skal opfylde flere krav, herunder:
  • Præsentation af detaljerede planer for hver bane.
  • Overholdelse af ministerielle direktiver om banebygning, driftsmateriel og driftsplaner.
  • Finansiering af alle ekspropriationsomkostninger.

Fremtidig statskontrol og drift

Staten forbeholder sig retten til at overtage driften af disse jernbaner fra 1. januar 1900, med mulighed for at indløse aktier eller udbetale et vederlag baseret på nettoindtægterne fra de seneste tre år.


Information på de jernbaner som var med på Jernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Frederikssundbanen [1911-1949]DSB 41,71911.12.011949.05.15
Frederikssundbanen [1879-1911]DSB 37,11879.06.151911.12.01
Frederikssundbanen [1949-1989]DSB 23,91949.05.151989.05.27
Silkeborg-Funder SHJ 6,11877.08.28I drift
Silkeborg-Herning SHJ 41,01877.08.28I drift


Lovtekst for: Jernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72


Lov om Meddelelse af Koncession paa Anlæg og
Benyttelse af forskjellige Sidebaner til de jydsk-fynske Statsbaner
*)



 

 

Vi Christian den Niende, af Guds Naade
Konge til Danmark, de Venders og Gothers, hertug til Slesvig,
Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre
vitterligt:


Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort
Samtykke stadfæstet følgende Lov:


§ 1.

Regjeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1ste Januar 1970
at meddele Eneret på Anlæg og Benyttelse af




      a) en Jernbane fra Odense over Kværndrup til Svendborg
      eller dens Havn,


      b) en Jernbane fra Randers til Grenaa eller dens Havn,

      c) en Jernbane fra Silkeborg til Herning.




Disse Baner kunne anlægges som lette
Lokomotivbaner, men med samme Sporvidde som de jydsk-fynske
Statsbaner, med hvilke de ville være at sætte i
Forbindelse.

§ 2.

Den, der erholder Koncession på et eller flere af de i §
1 nævnte Baneanlæg, skal Regjeringen kunne meddele de
samme almindelige Rettigheder og Begunstigelser med de dertil
knyttede Forpligtelser, som ifølge Kundgjørelse af 15de
Marts 1845 med den under samme Dato afgivne allerhøieste
Resolution**)
 ere tilstaaede eller paalagte det sjællandske
Jernbaneselskab med Hensyn til Anlæget af Jernbanen fra
Kjøbenhavn til Roskilde. For de Staten tilhørende
Grundstykker, der indtages til Anlægene, bliver der dog at
erlægge fuldt Vederlag.

Af Statskassen kan Regjeringen til hvert af de i § 1
omhandlede Baneanlæg yde et Tilskud af indtil 40,000 Rd. for
hver Mil, Banens Længde udgjør, samt et forholdsmæssigt
Beløb for den overskydende Del af en Mil. Det den enkelte Bane
indrømmede Tilskud kommer til Udbetaling efterhaanden, som
Banens Anlæg skrider frem, efter nærmere Bestemmelse på
hvert Aars Finanslov, dog at ingen Udbetaling kan ske tidligere end i
Finansaaret 1874-75, og at det Beløb, der udbetales, ikke i
noget Finansaar maa overskride en Trediedel af den samlede Udgift,
som efter nærværende Lov kommer til at paahvile
Statskassen.

For Statskassens Tilskud vil der være at betinge Samme Ret
som Aktionær i vedkommende Baneanlæg, dog saaledes, at
der af Nettoudbyttet - dette beregnet efter Fradrag af, hvad der
efter Statuterne mulig skal henlægges til en Reservefond -
forlods kan udbetales 5 pCt. aarlig paa den øvrige Del af
Aktiekapitalen, forinden der betales noget Udbytte paa de Statskassen
tilhørende Aktier.

§ 3.

Med Hensyn til Expropriationen til de i § 1 nævnte
Baner kommer Loven af 10de Marts 1861 § 5 1ste led til
Anvendelse, hvorhos Indenrigsministeren bemyndiges til at beslutte,
at Udgifterne til Expropriationen afholdes i Overensstemmelse med
nævnte Lovs § 5 2det led og Loven af 26de Mai 1868, idet
navnlig Halvdelen af disse Udgifter lægges til de Beløb,
som i Medfør af sidstnævnte Lovs §§ 1 og 2
erstattes Statskassen. Herved bliver dog at iagttage, at de
Fritagelser og Lempelser, som efter Loven af 26de Mai 1868 have været
indrømmede visse Kjøbstæder og Sognekommuner,
bortfalde, forsaavidt og i Forhold som de ifølge nærværende
Lov anlagte Baner faa Betydning for disse Kjøbstæder og
Sognekommuner, ligesom den alt indrømmede Begunstigelse bliver
at udligne ved Efterbetaling, alt efter Indenrigsministerens nærmere
Bestemmelse.

§ 4.

Den, der i Medfør af denne Lov erholder Koncession paa
noget af de i § 1 angivne Baneanlæg, skal være
forpligtet til at forelægge Indenrigsministeren fuldstændige
Planer til Anlæget af den paagældende Bane og at
underkaste sig dennes Bestemmelse om Banens Retningslinie,
Bygningsmaade, Forsyning med Materiel og Inventar samt Driftskapital
m. v. Ligeledes er Koncessionshaveren forpligtet til, naar Sidebaner
ønskes satte i Forbindelse med Banen, at underkaste sig de
Betingelser for gjensidig Tilslutning og Drift, som
Indenrigsministeren i Mangel af mindelig Overenskomst mellem de
Vedkommede bestemmer.

De Udgifter, der foranlediges ved Udøvelsen af Regjeringens
Kontrol med Banernes Anlæg og Drift, er Koncessionshaveren
pligtig at afholde.

§ 5.

Koncession paa noget af de her omhandlede Anlæg kan kun
gives paa Betingelse af, at dette aabnes til Benyttelse i sin hele
Udstrækning på samme Tid og senest fire Aar efter
Koncessionens Meddelelse.

§ 6.

Alle Medlemmer af Bestyrelserne for saavelsom alle Embeds- og
Bestillingsmænd ved de nævnte Baner skulle have dansk
Indfødsret og være danske Undersaatter.


§ 7.

Naar nogen af de i nærværende Lov omhandlede Baner er
anlagt, kan Indenrigsministeren tillade, at dens Drift paa Begjæring
af det paagjældende Selskab overtages af Staten i Forbindelse
med Driften af dennes Baner på Betingelser, som billiges ved
Finansloven.

§ 8.

Der forbeholdes Staten Ret til efter Udgangen af Aaret 1900 at
overtage ethver af de nævnte Baneanlæg med Tilbehør
og med de derpaa hvilende Forpligtelser enten mod kontant Indløsning
af de udstedte Aktier til en Pris lig Gjennemsnittet af disses
Markedspris i de sidste 3 Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da
Overdragelsen fordres, eller - saafremt det paagjældende Anlæg
til den Tid ikke maatte tilhøre et Aktieselskab - mod
Udredelsen af et Vederlag, lig det Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af
Anlægets Nettoudbytte i de 3 sidste Aar, som ere gaaede forud
for det Aar, i hvilket det forlanges overdraget til Staten.


I Koncessionen bliver der at optage nærmere Bestemmelser
dels om, hvorledes der skal sikres Regjeringen Adgang til at skaffe
sig nøiagtig Oplysning om Udbyttet, dels om, hvorledes
Spørgsmaal angaaende Nettoudbyttets Beregning skulle finde
deres Afgjørelse.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.


Givet på Amalienborg, den 23.
maj 1873


Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Christian R.
(L. S.)


/C. A. Fonnesbech.