Lov om anlæg af en havn ved Esbjerg – Jernbaneloven af 24. april 1868

Den 24. april 1868 blev en vigtig lov vedtaget i Danmark, der fastsatte retningslinjerne for opførelsen af en havn i Esbjerg. Denne lov, som blev stadfæstet af Kong Christian IX, er en milepæl i dansk infrastrukturhistorie. Havnen i Esbjerg blev anlagt som et strategisk knudepunkt, da Danmark havde brug for en stærk havn på vestkysten efter tabet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten i 1864. Med det voksende behov for eksport og import af varer blev det nødvendigt at etablere en dokhavn, og denne lov gjorde det muligt at realisere dette projekt.

Anlæggelsen af Esbjerg Havn

Loven fastsatte, at anlæggelsen af havnen skulle foregå under ledelse af Indenrigsministeren, og den skulle finansieres af statskassen. Den samlede bevilling for projektet var på 600.000 rigsdaler, hvoraf op til 200.000 rigsdaler skulle bruges i finansåret 1868-69. Havnen skulle stå færdig inden den 1. januar 1871, og der var specifikke bestemmelser om, at materialer til byggeriet var fritaget for indførselstold. Dette gjorde det muligt at holde omkostningerne nede og sikre en mere effektiv opførelse af havnen.

Jernbanebestemmelserne fra 1861-loven

Loven om Esbjerg Havn trak på bestemmelser fra den tidligere Jernbanelov af 10. marts 1861. Denne lov havde lagt grundlaget for opførelsen og driften af jernbaner i Danmark, og den blev nu også anvendt i forbindelse med havneanlægget i Esbjerg. Paragrafferne §§ 5, 9, 10 og 11 fra 1861-loven omfattede bl.a. regler om finansiering, konstruktion og drift, og de skulle nu også gælde for Esbjerg Havn.

Havnedrift og Afgifter

Når havnen stod færdig, ville Indenrigsministeren fastsætte reglerne for, hvordan havnen skulle bruges og administreres. Havneafgifterne, som skulle opkræves fra de virksomheder og skibe, der benyttede havnen, skulle indgå direkte i statskassen. Denne struktur sikrede, at Esbjerg Havn ikke blot blev en vigtig infrastruktur for transport og handel, men også en kilde til statslige indtægter.