Jernbaneloven af 8. november 1898
Omskrivning af Jernbaneloven af 8. november 1898
Denne lov indebærer en eneretsbevilling givet af Kong Christian den Niende til Holbæk Amtsraad for anlæggelse og drift af en jernbane fra Tølløse over Ruds Vedby til Høng. Loven sikrer Holbæk Amtsraad rettighederne til at bygge og drive denne jernbanelinje indtil 1. januar 1990, og indebærer at staten forbeholder sig visse transportrettigheder på eksisterende statsbaner, som denne nye jernbane måtte krydse eller forbinde sig med.Lovens Betingelser og Vilkår
- Banen skal bygges som en let lokomotivbane, og visse sikkerhedsforanstaltninger såsom vejoverkørsler kan undlades, bortset fra ved højt trafikerede områder.
- Ekspropriation af nødvendige grunde til banen vil blive kompenseret fuldt ud, især hvis staten ejer jorden.
- Anlægskapitalen skal bevises af Holbæk Amtsraad inden seks måneder efter bevillingens dato til at omfatte mindst 10 % af den nødvendige kapital; ellers vil bevillingen blive ophævet.
- Arbejdsforhold skal omfatte kun indenlandsk arbejdskraft, medmindre specielle forhold tillader andet, og arbejde på søn- og helligdage undgås medmindre det er absolut nødvendigt.
- Kulturelle og historiske minder skal beskyttes under anlægsfasen, med særlige procedurer for arkæologiske fund.
Jernbaneprojekter og Tilskud
- Projekt: Jernbane fra Tølløse over Ruds Vedby til Høng.
- Tilskud: Ikke specifikt angivet i den oprindelige tekst, men almindeligt at staten kunne yde finansiel støtte eller garantier under visse betingelser.
Lovtekst for: Jernbaneloven af 8. november 1898
Bekendtgørelse angaaende meddelelse af
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Tølløse
over Ruds Vedby til Høng.
Paa derom af Indenrigsministeriet nedlagt allerunderdanigst
Forestilling har det under 7de d. M. allernaadigst behaget Hans
Majestæt Kongen at meddele Holbæk Amtsraad følgende
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Tølløse
over Ruds Vedby til Høng.
Vi Christian den niende, af Guds naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet Andragende i
Overensstemmelse med Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894, allernaadigst ville
have forundt og bevilget Holbæk Amtsraad Eneret til at anlægge
en Jernbane fra Tølløse over Ruds Vedby til Høng
samt til indtil 1ste Januar 1990 at benytte denne til Befordring af
Personer og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville
have Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransporten mellem de
Punkter paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane
ved Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I .
§ 1
Banen bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Regelen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade er
Bevillingshaveren i øvrigt underkastet vedkommende Ministers
Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaveren forelagte
fuldstændige Planer til Anlægget.
Endvidere skal Bevillingshaveren være underkastet
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler for Told-, Post- og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanernes Stationer
ved Tølløse og Høng eller for en
Medafbenyttelse af disse fastsættes af Ministeren.
§ 2
Bevillingshaveren er pligtig at meddele Ministeren alle af denne
begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den udover
Statskassens Bidrag (jfr. § 14) fornødne Anlægskapital.
Inden 6 Maaneder fra nærværende Bevillings Dato skal
Bevillingshaveren derhos godtgøre, at mindst 10 pCt. af
denne Del af Anlægskapitalen er til Stede. I modsat Fald er
Bevillingen forbrudt.
§ 3
Ekspropriationen af de til Baneanlægget fornødne
Grunde m.m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlægget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhøre Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.
Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m.v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaveren
være pligtig at stille et Beløb af indtil 30,000 Kr.
pr. Mil af Banens Længde til Minisierens Raadighed samt
desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det Beløb,
som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning,
saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud
hertil for Bevillingshaveren. Skulde denne ikke udrede de saaledes
forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som
Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal Vor
Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af
Bevillingshaveren stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jernbaneanlægget.
§ 4
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skulle,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der approberes af Regeringens
tekniske Kontrol, jfr. § 7.
Bevillingshaveren er pligtig at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af disse Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlægget paa Søn- og Helligdage.
Forinden Anlæggets Paabegyndelse skal Bevillingshaveren
drage Omsorg for, at alle Arbejderne ved Anlægget forsikres
mod Ulykkestilfælde under Arbejdet paa en efter Ministerens
Skøn fyldestgørende Maade.
Bevillingshaveren er pligtig at underkaste sig samt er ansvarlig
for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren maatte
blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende Løn
til Arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlæggets Udførelse bliver særlig at
iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller
Borgpladser, som ligge i den afstukne Jernbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,
at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen Materialier
af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte
Art, som ligge i større eller mindre Afstand fra Banelinien,
uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet Erklæring
om, hvor vidt Mindesmærket fortjener at fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen
en passende Dusør.
Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.
§ 5
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaveren Lejlighed til at ytre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skal Bevillingshaveren være pligtig at
underkaste sig.
§ 6
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaveren ske
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaveren til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skulle til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlægget, og der skal af
Bevillingshaveren meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshaverens Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til
Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshaverens Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.
§ 7
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlægget
vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til
denne har Bevillingshaveren at indsende alle Planer, Tegninger m.v.
til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar
Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skulle indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar
sendes tilbage til Bevillingshaveren med Kontrollens Paategning.
Den kontrolerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlægget
og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af
Bevillingshaveren gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlægget og
Arbejderne paa samme m.v. Kontrollen skal have Myndighed til at
foretage alle de efter dens Skøn nødvendige
Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialier,
de udførte Arbejder m. m, samt til i dette Øjemed at
kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaveren.
Kontrollen er berettiget til at forkaste de af Bevillingshaveren
foreslaaede Konstruktioner eller leverede Materialier, som den
anser for uskikkede til Øjemedet, og til at fordre enhver
Del af Arbejdet, Som den anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaveren kan indanke de af den tekniske Kontrol givne
Paalæg for Ministeren, men er pligtig til, naar saadant
forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes
Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved
mulig paaførte Tab.
§ 8
Anlægget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de
nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest
4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det
godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort
ved Bevillingshaveren utilregnelige Omstændigheder, saasom
Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.
§ 9
Banen maa ikke aabnes for Driften, førend Tilladelse
dertil er meddelt af Ministeren og der ved anstillede Prøver
og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlægget
med Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af
god Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale
tilstrækkelig indøvet.
§ 10
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af Bevillingshaveren og henregnes
ikke til Anlægskapitalen i Henhold til nedenstaaende §
13. Ministeren bestemmer, hvilke Udgifter der henhøre
herunder.
§ 11
Førend nogen Del af Anlægget paabegyndes, skal
Bevillingshaveren supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 15,000 Kr. til 60,000 Kr. i saadanne
Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede
Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaveren være
forpligtet til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at
supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den
stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaveren, at
tilbagebetale, naar hele Anlægget er fuldført og
aabnet for Driften overensstemmende med de foranførte
Bestemmelser.
§ 12
Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaveren
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.
II .
§ 13
Senest 1 Aar efter Banens Aabning for Driften bliver der af
Bevillingshaveren at forelægge Ministeren et fuldstændigt
Regnskab over den hele til Anlægget anvendte Anlægskapital,
beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894 §
3, 1ste Stykke, ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af
Erstatningsbeløb m. v. i Anledning af de til Baneanlægget
fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr.
ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskabet herover at
aflægge ved Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der
ikke bliver at beregne Bevillingshaveren nogen Rente af de af denne
indbetalte Summer, skal Bevillingshaveren ikke med Retsvirkning
kunne fremsætte nogen Indsigelse.
Bevillingshaveren er forpligtet til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaveren aflagte
Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlægget
førte Bøger, ligesom Bevillingshaveren uvægerlig
har at meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt
begærte Oplysninger vedkommende Regnskabet.
§ 14
Af Statskassen ydes til Baneanlægget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til Anlægget ifølge aflagt
Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital (jfr. § 13).
Forskud paa Statskassens Bidrag kunne efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaveren paa dennes Begæring,
efterhaanden som Anlægget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaveren alt anvendte
Bekostninger paa Anlægget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest muligt, efter at Anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
§ 15
For Statskassens Bidrag til Anlægget efter foranstaaende §
14 bliver der af Bevillingshaveren at udstede særlig
Forskrivning, ifølge hvilken Statskassen for sit Bidrag
nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller
private.
Det er Bevillingshaveren forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlægget med Tilbehør, ligesom der ikke for nogen
Del af Aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.
III .
§ 16
Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skulle have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter.
Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Kommissarii Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.
Alle ved Banens Drift ansatte skulle være forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres Arbejde paa en efter Ministerens
Skøn fyldestgørende Maade.
§ 17
Tilsynet fra Regeringens Side med Banen efter dens Anlæg
samt med dens Drift saavel i økonomisk som i teknisk
Henseende føres af Kommissarius overensstemmende med den for
ham af Ministeren udfærdigede Instruks.
Anser Ministeren det nødvendigt, kan han derhos beskikke
en sagkyndig Mand til at bistaa Kommissarius ved det specielle
tekniske Tilsyn med Banen og Driftsmateriellet.
De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til
Banen og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaveren skal være pligtig at meddele enhver af dem
begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette sig
efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til
Ministeren.
Udgiften til det her omhandlede Tilsyn er Bevillingshaveren
uvedkommende.
§ 18
Bevillingshaveren er underkastet Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.
I øvrigt vil der af Ministeren til Oprettelse af Orden og
Sikkerhed for Færdselen paa Banen blive udfærdiget et
Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under
Banens Benyttelse.
§ 19
Der forbeholdes Ministeren Approbation paa Planen for de
ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere
at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige
eller nyttige.
§ 20
Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods, og Kreaturer, saavel som Lønningsreglement og
Uniformsreglement, forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.
Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen blive at forelægge Kommissarius, førend de
træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i
dem, har Bevillingshaveren at tage til Følge.
§ 21
Med Hensyn til Bevillingshaverens Erstatningspligt for Skade paa
Personer og Gods forholdes efter Lov om Erstatningsansvar for Skade
ved Jernbanedrift af 26de Marts 1898.
I Tilfælde af Overtrædelser fra Bevillingshaverens
Side af de for Banens Drist approberede Reglementer, Instrukser
m.v., ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Ministeren skønnes at være Bevillingshaveren
tilregnelige, uden at der dog findes anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaveren en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
for Overtrædelser af nærværende Bevilling, for
saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre
yderligere Virkninger.
§ 22
Bevillingshaveren er pligtig under en Mulkt, hvis Størrelse
og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaveren at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.
For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaveren, skal denne nyde
en passende Godtgørelse efter vedkommende Ministers
Bestemmelse.
§ 23
Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skal
Bevillingshaveren underkaste sig vedkommende Ministers Fordringer
med Hensyn til, hvad der skal iagttages i Henseende til
Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods, samt med
Hensyn til afgivelse og Indretning af Vogne for Brev- og
Pakkeposten.
For Posternes Transport nyder Bevillingshaveren Godtgørelse
efter en af vedkommende Minister fastsat Takst.
Bevillingshaveren skal, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kunne anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skulle,
hvis det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion,
som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
jernbanestationer skulle paa Forlangende af Ministeren kunne
benyttes til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. - Saafremt der til Banens Tjeneste med
Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg, skal
Bevillingshaveren herved Være underkastet lignende
Bestemmelser, som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.
§ 24
Det forbeholdes Regeringen i Krigstid at bestemme Betingelserne
for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller til andet
militært Øjemed.
For Beskadigelser af Banen m.v. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden eller de foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.
De Bevillingshaveren tilkommende Rettigheder forblive i øvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.
§ 25
Bevillingshaveren skal være pligtig at underkaste sig de
Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn til
civile og militære Myndigheders Adgang til under Udførelsen
af deres Tjenesteforretninger at betræde Banens Terrain.
§ 26
I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af
Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jernbane, skulle Bevillingshaverne være
underkastede de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige
Tilslutning og Drift fastsættes af Ministeren.
§ 27
Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdselen skulle Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende
til 10 pct. af Anlægskapitalen (jfr. § 13). Større
Fornyelser og Udvidelser af Anlægget med Tilbehør
kunne kun med Ministerens Billigelse afholdes af Fonden og kun, for
saa vidt denne derved ikke bringes ned under 5 pct. af
Anlægskapitalen. Naar der er gjort Brug af nogen Del af
Fonden, skal den af Banens Overskud bringes op til sin oprindelige
Størrelse, førend der kan udbetales Udbytte til
Bidragyderne, eventuelt Aktionærerne. Saa længe Fonden
ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal dertil
henlægges 40 pct. af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10
pct. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pct. af
anlægskapitalen.
Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.
Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes
med Paategning af Kommissarius om deres Bestemmelse.
§ 28
Hvert aar inden en af Ministeren fastsat Frist skal til dennes
Approbation indsendes af Bevillingshaveren et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, er Bevillingshaveren pligtig at
tage til Følge, ligesom Bevillingshaveren er uberettiget til
uden Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke have
Hjemmel i det approberede Budget, eller at overskride de deri
opførte Summer.
§ 29
Senest 3 Maaneder efter udgangen af hvert Driftsaar har
Bevillingshaveren at indsende til Ministeren et i Henhold til det
approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab
over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne
Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning
er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.
IV .
§ 30
Bevillingshaven skal være uberettiget til uden Ministerens
Samtykke:
a) at bortforpagte Banens Drift;
b) at afhænde nogen til
Banen hørende Grundejendom eller noget til Banen hørende
og til dens Øjemed brugeligt væsentligere Materiale;
c) at købe ny
Grundejendom for Banen;
- d) at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør.
§ 31
Bevillingshaveren er forpligtet til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter
maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark.
Bevillingshaverens Værneting er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.
V .
§ 32
Der tilstaas Bevillingshaveren følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det her omhandlede Anlæg:
a) De til Baneanlægget
benyttede Grunde samt derpaa til Anlægget opførte
Bygninger fritages for alle ellers paa Grunde og Bygninger
hvilende kongelige Skatter Afgifter og Byrder.
b) Afslutning af Overenskomster
i Anledning af Banens første Anlæg som og Udstedelse
og Overdragelse af Aktiebreve og Forskrivninger til Statskassen og
til Kommuner eller private, som have ydet Bidrag til anlægget,
jfr. § 15, kunne foregaa uden Brug af stemplet Papir.
- c) Der indrømmes Bevillingshaveren Godtgørelse
for Indførselstold af de Genstande, som anvendes til
anlægget af Banen og dennes første Forsyning med
Driftstilbehør, dog at Bevillingshaveren i Henseende til
Bevislighederne for det indførtes Værdi og Anvendelse
efter Bestemmelsen saavel som til Kontrollen hermed vil have at
underkaste sig de Forskrifter, som herom gives af Ministeren.
VI .
§ 33
Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin
Udstrækning, skal Staten være berettiget til at
overtage Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende
Forpligtelser enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det
tyvedobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3
Aar, der gaa forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen
til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den
Kapital, som bevislig er anvendt til Anlægget af Banen. Der
forbeholdes Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og
kan der i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.
Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt at fordre sig Banen overdragen efter de
overanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshaverens Regning og paa dennes Risiko og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaveren paa fyldestgørende Maade godtgør
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift Aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaveren.
§ 34
I tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaveren om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse mænd blive enige om en Afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig
kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af parterne
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.
VII .
Nærværende Bevilling skal, samtidig med at Banen
aabnes for Driften, overdrages til et Selskab, der repræsenterer
Andelshaverne i Banen og som indtræder i alle den oprindelige
Bevillingshaver tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser.
Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaveren at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for Selskabet
derunder Regeringens Andel i Kontrol med Bestyrelsen af Selskabets
Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m.v.
§ 36
Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skal Bevillingshaveren
være underkastet Ministerens Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet på Bernstorff, den 7de November 1898
.
Under Vor Kongelige Haand og Segl .
Christian R .
(L. S.)
Bardenfleth.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.