Jernbaneloven af 10. august 1911 – Anlæg og drift af jernbanen fra Nørre Nebel til Tarm

Den 10. august 1911 blev der udstedt en lov, som sikrede eneretsbevilling til anlæg og drift af en jernbane fra Nørre Nebel til Tarm. Jernbanen skulle drives i fællesdrift med den allerede eksisterende bane mellem Varde og Nørre Nebel. Loven blev vedtaget som en vigtig del af Danmarks infrastrukturudvikling og skulle forbedre forbindelsen i Vestjylland, hvilket gjorde transport af både personer og gods mere effektiv.

Eneretsbevilling og Anlægsbetingelser

Eneretsbevillingen til opførelsen af denne jernbane blev givet til en gruppe lokale beboere og prominente landmænd, som stod i spidsen for projektet. Blandt dem var Adolf Jørgen Jørgensen, Andreas Gjerluf Madsen, og Søren Vestergaard, som alle var fra Tarm. Loven tillod dem at bygge og drive jernbanen under specifikke betingelser, som var fastsat af Ministeriet for offentlige arbejder.

Jernbanens Teknologi og Drift

Jernbanen skulle bygges som en let lokomotivbane, hvilket betød, at der ikke var behov for at indhegne banen eller opsætte særlige sikkerhedsforanstaltninger som led ved vejkryds – med undtagelse af særligt befærdede steder. Den tekniske standard og bygningens nøjagtige linjeføring skulle dog godkendes af ministeren, som også fastlagde, hvilke faciliteter der skulle til for told-, post- og telegrafvæsenet.

Ekspropriation og Økonomi

Loven indeholdt også bestemmelser om ekspropriation, som sikrede, at de nødvendige grunde kunne erhverves til jernbanens anlæg. Ekspropriationen skulle gennemføres i henhold til de regler, der var fastlagt i forordningen af 5. marts 1845. Alle omkostninger ved ekspropriation og eventuelle erstatninger skulle betales af bevillingshaverne, og staten var sikret imod at stå i forskud for disse udgifter. Desuden blev det bestemt, at arbejdet ved anlægget af banen primært skulle udføres af indenlandsk arbejdskraft, og der skulle tages hensyn til fortidsminder, som ikke måtte ødelægges uden en forudgående undersøgelse af Nationalmuseet.

Licitationskrav og Arbejdsregler

Alle byggearbejder skulle udbydes i licitation, og ministeren havde ret til at godkende eller forkaste tilbuddene. Samtidig skulle alle ansatte ved jernbanen være forsikret mod ulykkestilfælde, hvilket sikrede deres tryghed under arbejdet. Anlægget skulle gennemføres i overensstemmelse med strenge regler for både kvalitet og sikkerhed, og den tekniske kontrol med anlægget skulle varetages af en ingeniør, som var udpeget af regeringen.

Drift og Tilsyn

Efter jernbanens færdiggørelse skulle den drives i fællesdrift med jernbanen fra Varde til Nørre Nebel. Jernbanens drift kunne først påbegyndes, når alle sikkerhedsforanstaltninger var på plads, og ministeren havde godkendt anlægget og dets driftsplan. Der skulle også oprettes en reserve- og fornyelsesfond, som skulle sikre vedligeholdelse og fremtidig udvikling af banen.

Statsligt Tilsyn

Loven bestemte, at jernbanen skulle være underlagt statslig kontrol. Ministeren havde til enhver tid ret til at inspicere jernbanen og dens tilbehør, og der blev fastsat detaljerede regler for, hvordan regnskaber skulle føres, og hvordan statsbidraget skulle ydes. Bevillingshaverne havde pligt til at følge alle anvisninger fra staten, og der blev fastsat en stram kontrol med både anlægs- og driftsøkonomien.

Statsstøtte og Bidrag

Af Statskassen ydes der til jernbaneanlægget et bidrag, der udgør halvdelen af anlægskapitalen. Dette bidrag skulle dække halvdelen af de udgifter, som var dokumenteret i det regnskab, som bevillingshaverne fremlagde. Forskud på bidraget kunne udbetales efter ministerens beslutning, i takt med at anlægsarbejdet skred frem.

Afslutning af Kontrakter og Aktiebaseret Drift

Når jernbanen var færdig og klar til drift, skulle bevillingen overdrages til et selskab, der repræsenterede andelshaverne i jernbanen. Dette selskab skulle drive jernbanen videre i henhold til de betingelser, der var fastsat i loven. Aktierne i selskabet skulle være registrerede og kunne ikke sælges frit, hvilket sikrede, at selskabet forblev på danske hænder.