Jernbaneloven af 16. marts 1915 - BEK nr 66
Jernbaneloven af 16. marts 1915 - Eneretsbevilling til Forlængelse af Jernbanen fra Helsingør til Gilleleje
Jernbaneloven af 16. marts 1915 gav Helsingør-Hornbæk Banen eneret til at anlægge og drive en forlængelse af jernbanen fra Helsingør til Gilleleje. Formålet med loven var at udvide det eksisterende jernbanenet i Nordsjælland og forbedre transportmulighederne for både passagerer og gods. Kong Christian den Tiende underskrev denne bevilling, og den indeholdt en række betingelser, som bevillingshaverne skulle overholde i forbindelse med anlæg og drift af banen.Forlængelse af Banen
Bevillingen omhandlede forlængelsen af jernbanen fra Helsingør over Hornbæk til Gilleleje. Banen skulle fungere som en let lokomotivbane, og visse restriktioner som indhegning af banen kunne undgås. Ministeren for offentlige arbejder skulle godkende både banens linjeføring og bygningens struktur, samt sikre, at stationer til told-, post- og telegrafvæsener blev opført som en del af anlægget. Banen skulle også tilsluttes Gribskovbanens station i Gilleleje.Finansiering og Ekspropriation
Aktieselskabet Helsingør-Hornbæk Banen skulle sikre den nødvendige anlægskapital til projektet, med mulighed for at modtage bidrag fra Statskassen, der dækkede halvdelen af den samlede anlægskapital. Ekspropriation af nødvendige grunde skulle ske i overensstemmelse med forordningen af 5. marts 1845. Staten ville betale fuld erstatning for grunde, der var statsejede. Derudover skulle alle arbejder ved anlægget af banen udbydes i licitation, og der skulle primært anvendes dansk arbejdskraft.Drift og Vedligeholdelse
Banen skulle være færdig og klar til drift inden for fire år. Hvis fristen ikke blev overholdt, kunne bevillingen bortfalde, medmindre forsinkelsen skyldtes uundgåelige forhold som naturkatastrofer eller arbejdsstandsninger. Efter færdiggørelse skulle banen være en del af det samlede Helsingør-Hornbæk jernbanenet, og alle gældende bestemmelser for den eksisterende bane skulle også gælde for den nye forlængelse. Driftssikkerhed og vedligeholdelse af banen skulle løbende kontrolleres af staten.Statsbidrag og Aktier
Statskassen ydede et bidrag svarende til halvdelen af den samlede anlægskapital, og der kunne udbetales forskud, efterhånden som anlægget skred frem. Aktier i Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen blev udstedt for at finansiere anlægget, og statens andel af aktierne skulle altid udgøre halvdelen af det samlede aktiebeløb.Særlige Rettigheder og Forpligtelser
Aktieselskabet Helsingør-Hornbæk Banen fik en række begunstigelser, herunder fritagelse for afgifter og skatter på de grunde og bygninger, der blev anvendt til anlægget. Derudover kunne selskabet modtage godtgørelse for indførselstold på materialer til banen og dens første driftstilbehør. Der blev også stillet krav om sikkerhed og transport af post og toldpligtige varer, og banen skulle overholde ministerens krav om telegraf- og telefonanlæg langs banen.Oplistning af Jernbaneprojekter og Tilskud
- Forlængelse af jernbanen fra Helsingør til Gilleleje
- Statsbidrag: 50% af den samlede anlægskapital
Lovtekst for: Jernbaneloven af 16. marts 1915 - BEK nr 66
Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Forlængelse af
Jernbanen fra Helsingør til Gilleleje.
Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 12te Marts 1915
allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele
Aktieselskabet Helsingør-Hornbæk Banen følgende
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Forlængelse af
Jernbanen fra Helsingør til Hornbæk til Gilleleje:
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet
Andragende i Overensstemmelse med Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908, jfr.
Lov Nr. 91 af 21 April 1914 og Lov Nr. 43 af 23de Februar 1915,
allernaadigst vil have forundt og bevilget Aktieselskabet
Helsingør-Hornbæk Banen Eneret til at anlægge en
Forlængelse af Jernbanen fra Helsingør til Hornbæk
til Gilleleje samt til indtil 1ste Januar 2008 at benytte den
saaledes forlængede Jernbane fra Helsingør over Hornbæk
til Gilleleje til Befordring af Personer og Gods ved Hjælp af
Lokomotiver, idet Vi dog vil have Staten forbeholdt Eneret til
Jernbanetransporten mellem de Punkter paa Statsbanerne, med hvilke
nævnte Bane direkte eller ved Forbindelse med andre Jernbaner
maatte komme i Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I.
§ 1
Banen kan bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Reglen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade er
Bevillingshaverne i øvrigt underkastede Ministerens
Bestemmelser paa Grundlag af de af Bevillingshaverne forlagte
fuldstændige Planer til Anlæget.
Endvidere skal Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler m.v. for Told-, Post-, og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Gribskovbanens Station i
Gilleleje eller for en Medafbenyttelse af denne saavel som
Vilkaarne for den forlængede Banes Drift fastsættes af
Ministeren.
§ 2
Bevillingshaverne er pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag, jfr. § 14, fornødne
Anlægskapital.
§ 3
Ekspropriationen af de til Baneanlæget fornødne
Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlæget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhører Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.
Udbetaling af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m. v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 4,000
Kroner pr. Kilometer af Banens Længde til Ministerens
Raadighed samt desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det
Beløb, som Ministeren anser fornødent til disse
Udgifters Dækning, saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer
til at staa i Forskud hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse
ikke udrede de saaledes forlangte Beløb inden Udløbet
af de Tidsfrister, som Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte,
skal Vor Regering være berettiget til herfor at holde sig til
den af Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til
at standse Jernbaneanlæget.
§ 4
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skal,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der med tilhørende
Overslag approberes af Regeringens tekniske Kontrol, jfr. § 7,
ligesom Valget mellem de ved Licitationen fremkomne Tilbud skal
approberes af samme. Det bliver ved Gennemførelsen af disse
Bestemmelser at paase, at det foreløbige Overslag, som er
lagt til Grund ved Tegningen af Bidrag til Anlæget, ikke uden
afgørende Grunde overskrides. I Tilfælde af
Uoverensstemmelse herom mellem Bevillingshaverne og Kontrollen
bliver Spørgsmaalet at indstille til Ministerens Afgørelse.
Bevillingshaverne er pligtige at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af de ommeldte Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Bevillingshavernes Antagelse af ledende Ingeniør ved
Anlæget er ikke gyldig, førend Ministerens Godkendelse
af Antagelsen er erhvervet.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlæget paa Søn- og Helligdage.
Bevillingshaverne skal paase, at alle Arbejderne ved Anlæget
af vedkommende Entreprenør holdes forsikrede mod
Ulykkestilfælde under Arbejdet i et i Medfør af Lov af
7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.
Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig samt er
ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlægets Udførelse bliver at iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller
Borgpladser, som ligger i den afstukne Jernbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,
at der saa vidt muligt drages Omsorg for at ingen Materialier af
Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte
Art, som ligger i større eller mindre Afstand fra
Banelinien, uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet
Erklæring om hvorvidt Mindesmærket fortjener at
fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen
en passende Dusør.
Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.
§ 5
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saavidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skal Bevillingshaverne være pligtige at
underkaste sig.
Alle med dette Politi forbundne Udgifter udredes af
Anlægskapitalen.
§ 6
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne sker
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skal til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlæget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til
Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.
§ 7
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlæget
vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til
denne har Bevillingshaverne at indsende alle Planer, Tegninger m.v.
til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar
Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skal indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar
sendes tilbage til Bevillingshaverne med Kontrollens Paategning.
Den kontrollerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skal til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlæget
og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af
Bevillingshaverne gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlæget og Arbejderne
paa samme m. v. Kontrollen skal have Myndighed til at foretage alle
de efter dens Skøn nødvendige Undersøgelser og
Prøver med de leverede Materialier, de udførte
Arbejder m. m. samt til i dette Øjemed at kræve den
fornødne Bistand af Bevillingshaverne. Den kontrollerende
Ingeniør er berettiget til at forkaste de ved en Licitation
fremkomne Tilbud og fordre ny Licitation afholdt paa ændrede
Betingelser; han kan forkaste de af Bevillingshaverne foreslaaede
Konstruktioner eller leverede Materialier, som han anser for
uskikkede til Øjemedet, ligesom han kan fordre enhver Del af
Arbejdet, som han anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaverne kan indanke de af den tekniske Kontrol givne
Paalæg for Ministeren, men er pligtige til, naar saadant
forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes
paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved
mulig paaførte Tab.
§ 8
Anlæget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsentligt er færdig og under Iagttagelee af de
nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes for Drit som Forlængelse af Jernbanen fra
Helsingør til Hornbæk efter en fuldstændig
Driftsplan senest 4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne
Termin ikke iagttages, skal Bevillingen være forbrudt,
medmindre det godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven
umuliggjort ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder,
saasom Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.
§ 9
Banen maa ikke aabnes for nævnte Drift, forinden
Tilladelse dertil er meddelt af Ministeren, samt forinden der ved
anstillede Prøver og Undersøgelser er opnaaet Vished
for, at Anlæget med Tilbehør samt det fornødne
Driftsmateriel er af god Beskaffenhed og det fornødne
Tjenestepersonale tilstrækkeligt indøvet.
§ 10
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af Anlægskapitalen.
§ 11
Førend nogen Del af Anlæget paabegyndes, skal
Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 5,000 Kr. til 20,000 Kr. i saadanne Effekter,
som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede Depositum
skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaverne være
forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at
supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den
stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at
tilbagebetale, naar hele Anlæget er fuldført og aabnet
for Driten overensstemmende med de foranførte Bestemmelser.
§ 12
Forbrydes Bevillingen, hjemfalder de af Bevillingshaverne
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.
II.
§ 13
Senest 1 Aar efter Banens Aabning for Drift bliver der af
Bevillingshaverne at forelægge Ministeren et fuldstændigt
Regnskab over den hele til Anlæget anvendte Anlægskapital,
beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908 §
9 ommeldte Maade og saaledes, at det Beløb, der i Følge
nærværende Eneretsbevillings § 15 skal indbetales
til Helsingør-Hornbæk Banens Reservefond, medregnes
til Anlægskapitalen. For saa vidt Udbetaling af
Erstatningsbeløb m.v. i Anledning af de til Baneanlæget
fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr.
ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskab herover at
aflægge ved Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der
ikke bliver at beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem
indbetalte Summer, skal de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte
nogen Indsigelse.
Bevillingshaverne er forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte
Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlæget
førte Bøger, ligesom de uvægerlig har at
meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt begørte
Oplysninger vedkommende Regnskabet.
§ 14
Af Statskassen ydes til Baneanlæget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til Anlæget i Følge aflagt
Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital, jfr. § 13.
Forskud paa Statskassens Bidrag kan efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring,
efterhaanden som Anlæget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlæget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest mulig, efter at Anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
§ 15
For samtlige Bidrag til Anlæget udstedes der Aktier i
Helsingør-Hornbæk Jernbaneselskab, der fremtidig
benævnes Aktieselskabet Helsingør-Hornbæk-Gilleleje
Banen, imod at der, jfr. § 13, - med forventet finansiel
Lovhjemmel for Statsbidragets Vedkommende - af Anlægskapitalen
indbetales et saa stort Beløb til Helsingør-Hornbæk
Banens Reservefond, at denne derved kommer til at udgøre en
lige saa stor Del af den udvidede Aktiekapital, som den androg af
Aktiekapitalen før Udvidelsen. - Det bliver at iagttage, at
de Statskassen tilkommende Aktier vedblivende udgør
Halvdelen af det samlede Aktiebeløb. - De ny Aktier deltager
første Gang i Udbyttefordelingen for det Driftsaar, som
følger nærmest efter, at Banen er aabnet for Driften.
III.
§ 16
Naar Banen aabnes for Drift, indgaar den som Led i en samlet
Helsingør-Hornbæk Jernbane saaledes, at samtlige for
den nuværende Helsingør-Hornbæk Jernbane i
Henhold til den udfærdigede Eneretsbevilling m.m. gældende
Bestemmelser uden videre finder Anvendelse ogsaa for den i
nærværende Eneretsbevilling omhandlede Forlængelse
af Banen, i hvilken Henseende udtrykkelig bemærkes, at den i
nærværende Eneretsbevilling omhandlede Jernbane skal
være indbefattet under den Staten i Eneretsbevilling af 23de
Marts 1903 forbeholdte Ret til at overtage Jernbanen fra Helsingør
til Hornbæk.
IV.
§ 17
Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede Anlæg:
a. De til Baneanlæget anvendte Grunde fritages, saa længe
de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa
samme hvilende Afgifter og Byrder, og de paa Grundene opførte,
til Anlæget henhørende Bygninger saavel i Købstæderne
som paa Landet fritages indtil videre for alle ellers paa Bygninger
hvilende kongelige Skatter og Afgifter.
b. Afslutning af Overenskomster i Anledning af Banens første
Anlæg som og Udstedelse og Overdragelse af Aktiebreve og
Forskrivninger til Statskassen og til Kommuner eller private, som
har ydet Bidrag til Anlæget, jfr. § 15, kan foregaa uden
Brug af stemplet Papir.
c. Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse for
Indførselstold af de Genstande, som anvendes til Anlæget
af Banen og dennes første Forsyning med Driftstilbehør,
dog at Bevillingshaverne i Henseende til Bevislighederne for det
indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen
saavel som til Kontrollen hermed vil have at underkaste sig de
Forskrifter, som herom gives af Ministeren.
§ 18
Af den Værdistigning, som ved Anlæget af den i
nærværende Eneretsbevilling omhandlede
Jernbaneforlængelse tilføres bebyggede eller
ubebyggede Ejendomme eller Dele af saadanne, bliver der at svare
Jernbaneskyld i Overensstemmelse med de i Lov Nr. 105 af 18de April
1910 herom indeholdte Regler.
Som en Følge heraf maa de i nærværende
Eneretsbevillings § 15 omhandlede Aktier ikke udstedes til
eller transporteres til Ihændehaveren, men skal lyde paa Navn
og noteres i Selskabets Bøger. De af disse Aktier, der
tilhører private, kan naar som helst indkaldes af Selskabet
til Indløsning med deres Paalydende, saa længe Stat
eller Kommune ogsaa er Aktiehaver i Selskabet. Er hverken Stat
eller Kommune længere Aktiehaver i Selskabet, skal
Indløsningsretten tilkomme Staten i Forening med de
Kommuner, der oprindelig har haft de heromhandlede Aktier i
Selskabet.
§ 19
Under Anlæget skal Bevillingshaverne underkaste sig
Ministerens Fordringer med Hensyn til, hvad der skal iagttages i
Henseende til Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods
samt med Hensyn til Indretning af Vogne for Brev- og Pakkeposten.
Bevillingshaverne skal, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kan anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skal hvis
det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion, som
benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
Jernbanestationer skal paa Forlangende af Ministeren kunne benyttes
til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. Saafremt der til Banens Tjeneste med
Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg, skal
Bevillingshaverne herved være underkastede lignende
Bestemmelser som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.
§ 20
Med Hensyn til nærværende Bevillings Fortolkning
skal Bevillingshaverne være underkastede Ministerens
Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst har at rette.
Givet paa Amalienborg, den 12te Marts 1915.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
Hassing Jørgensen.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.