Jernbaneloven af 20. marts 1918 – Lov om Anlæg af Mergelbaner

Denne jernbanelov, vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet af Kong Christian den Tiende den 20. marts 1918, markerer en vigtig udvikling inden for transportsektoren i Danmark. Loven blev indført for at fremme anlæg og drift af smalsporede transportbaner, der primært skulle benyttes til transport af mergel, tørv, brænde og andre varer i landbrugsområder.

Formål og Bemyndigelse

Ifølge lovens §1 blev Ministeren for offentlige arbejder bemyndiget til at meddele andelsselskaber tilladelse til at anlægge og drive smalsporede baner. Disse baner skulle fremme transport af ressourcer som mergel, tørv og brænde, der spillede en afgørende rolle i landbrugsproduktionen og opvarmning af husholdninger. Ministeren kunne også, i særlige tilfælde, tillade anlæg af normalsporede baner, hvor det var nødvendigt at undgå omfattende omladning.

Loven fastsatte, at disse baner kunne drives af damp eller andre af ministeren godkendte metoder, og at alle jordbrugere og producenter inden for banens opland skulle have ret til at blive medlemmer af selskabet. Denne ret garanterede, at medlemmer kunne få transporteret deres varer, mens befordring af andre varer skulle være åben for alle.

Ekspropriation og Anlæg af Banerne

I §2 omhandler loven de arealer, der skulle bruges til anlægget af banerne. Hvis arealerne ejedes af selskabets medlemmer, skulle disse vederlagsfrit stille jorden til rådighed. Dog blev der fastsat erstatning til grundejere, hvor anlægsarbejdet forårsagede betydelig skade eller ulempe. I tilfælde hvor jorden ikke frivilligt blev stillet til rådighed, kunne selskabet med ministerens samtykke få jorden eksproprieret. Erstatningens størrelse skulle fastsættes af uvildige, juridisk udpegede mænd.

Finansiering og Statens Bidrag

§3 af loven fastsatte, at staten kunne dække en del af udgifterne til banens anlæg og drift. Staten kunne levere spor- og driftsmateriel, som selskaberne kunne bruge mod betaling af en årlig afgift. Afgiften skulle henlægges til en fornyelsesfond, som staten ejede. Hvis banerne skulle tilsluttes en statsbanestation, dækkede staten også halvdelen af udgifterne til anlægsarbejdet og jordarbejdet, herunder ballastering og rampeanlæg.

Sikkerhed og Tilsyn

Loven indeholdt også bestemmelser om sikkerhed i form af at forhindre ildebrande på brandfarlige arealer omkring banerne, jf. §4. Derudover fastsatte loven, at andelsselskaberne skulle afholde udgifterne til regeringens tilsyn med anlægsarbejdet, og der kunne indrømmes toldgodtgørelse for materiel, der blev importeret til brug ved anlægget af banerne.