Vejle-Give Jernbane, ændret til DSB i 1912 - VGJ, en artikel om Vejle-Give Jernbane, ændret til DSB i 1912
Vejle-Give Jernbane: Fra Privatbane til DSB
Vejle-Give Jernbane (VGJ) var en vigtig privatbane i Danmark, der spillede en central rolle i udviklingen af den østlige del af Jylland. Banen blev anlagt mellem Vejle og Give og havde som hovedformål at forbinde de to byer gennem Grejsdalen. Banens historie strækker sig fra 1880'erne, hvor de første planer blev præsenteret, til dens overtagelse af staten i 1912 og dens endelige integration i DSB's jernbanenetværk i 1914. I dag er banen en del af Vejle-Holstebro-strækningen.De Første Planer og Vedtagelse
Tankerne om at etablere en jernbane mellem Vejle og Give går helt tilbage til 1882, men det tog flere forsøg at få projektet godkendt. Først i 1889 blev der vedtaget en lov, som gav grønt lys for anlæggelsen af banen. Oprindeligt var det planen at anlægge en smalsporet jernbane, men denne beslutning blev senere ændret til at anlægge en normalsporet bane, hvilket også afspejlede sig i den endelige lov af 11. april 1890.Ifølge den vedtagne lov skulle staten dække 50% af anlægsudgifterne, hvilket var afgørende for at sikre projektets gennemførelse. Anlægsarbejdet blev startet i juli 1892, og allerede to år senere kunne banen indvies den 2. august 1894 med stor festivitas. Dagen efter startede den normale drift med tre tog dagligt i begge retninger.
Vejle-Give Jernbaneselskabet
Ansvaret for anlæg og drift af jernbanen blev tildelt "Vejle-Give Jernbaneselskab". Banen blev i nogle kredse også kaldt Grejsdalsbanen, opkaldt efter den smukke rute, banen fulgte gennem Grejsdalen. Fra starten blev det besluttet at etablere en selvstændig station i Vejle, kendt som Vejle Nord, for at undgå at betale tilslutningsafgift til statsbanerne. Stationen lå lidt nord for statsbanernes station, men var forbundet med et overleveringsspor, hvilket gjorde det muligt at overføre gods og passagerer mellem de to systemer.I 1897 blev stationen yderligere udvidet, da Vejle-Vandel Jernbane (VVGJ) fik sin endestation her. Dette skabte en vigtig forbindelse mellem de to privatbaner, og stationen blev et knudepunkt for lokal trafik.
Stationerne og Ruten
Vejle-Give-banen startede i Vejle og løb herfra op gennem den naturskønne Grejsdal til Grejsdal Station. Derefter fulgte flere holdepladser og stationer langs ruten, herunder Højgaard Holdeplads, Hørup Holdeplads, Jelling Station, Mølvang Holdeplads, Gadbjerg Station, Farre Station og endestation i Give.Ruten var karakteriseret ved sine mange stigninger og naturskønne landskaber, hvilket gjorde den til en både funktionel og smuk strækning. Banens rullende materiel bestod ved åbningen af to lokomotiver leveret af Jung samt 16 vogne fra Görlitz og yderligere fire vogne fra Smedemester Mørch i Frederikshavn. Det blev dog hurtigt klart, at to lokomotiver ikke var nok til at håndtere trafikken, og derfor måtte Vejle-Vandelbanen (VVGJ) ofte udlåne et lokomotiv til VGJ. I 1907 købte VGJ en brugt maskine fra FFJ (Frederikshavn-Frederiksværk Jernbane), og i 1912 lejede man en DSB-maskine, H 41, for at dække behovet.
Driften og Trafikforhold
I hovedparten af Vejle-Give Jernbanes tid som privatbane blev der kørt tre togpar dagligt mellem Vejle og Give. Den samlede rejsetid var omkring halvanden time for den 30 km lange strækning. Dette gjorde banen til en vigtig forbindelse for både passagerer og gods i regionen, trods den lave hastighed.Banens popularitet og vigtighed i lokalområdet betød, at den genererede en stabil indtægt i de første år, og der blev foretaget flere investeringer i rullende materiel for at forbedre driften. Blandt andet blev vogne indkøbt fra flere producenter, herunder Vulcan og Scandia, hvilket øgede banens kapacitet.
Statslig Overtagelse og Forlængelse til Herning
I 1908 blev det besluttet, at DSB skulle overtage Vejle-Give Jernbane og forlænge den til Herning. Beslutningen blev en del af en større plan for at udvide jernbanenettet i Jylland og sikre bedre forbindelser mellem øst og vest. Arbejdet med at anlægge den nye strækning mellem Give og Herning begyndte i 1911, og den blev officielt åbnet den 1. januar 1914.Allerede i 1912 havde staten overtaget ejerskabet af Vejle-Give-banen, men først den 1. oktober 1914 blev driften også overtaget af DSB. Dermed ophørte Vejle-Give Jernbaneselskabet med at eksistere som en selvstændig enhed, og banen blev en del af det landsdækkende statsbanenet.
Stationerne
Stationerne langs Vejle-Give Jernbane blev designet af den danske arkitekt Thomas Arboe, som også stod bag flere andre danske jernbanestationer. De smukke bygninger var med til at give banen en særlig atmosfære og blev betragtet som vigtige knudepunkter for de lokalsamfund, de betjente.Eftermæle og Betydning
Vejle-Give Jernbane spillede en vigtig rolle i udviklingen af de byer og landsbyer, den forbandt. Banen gjorde det muligt at transportere både mennesker og varer hurtigt og effektivt gennem det østlige Jylland, og den bidrog dermed til økonomisk vækst og velstand i området.Selvom banen i dag er en del af DSB's netværk, er dens historie som privatbane stadig en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie. Den viser, hvordan lokale initiativer og statslig støtte kan spille sammen for at skabe vigtige infrastrukturer, der bidrager til samfundets udvikling.
Vejle-Give Jernbane, ændret til DSB i 1912 (VGJ) servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Vejle-Give | VGJ | 30,2 | 1894.08.02 | I drift |
Litteratur for: VGJ - Vejle-Give Jernbane, ændret til DSB i 1912
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Givebanen 1894-1914-1994 Vigand Dann Rasmussen 1994 128 Vejle Museum 87-87683-21-0 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Midtjyske jernbaner Niels Jensen 1979 116 København J. Fr. Clausen 87-11-03904-3 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Vejle-Give Jernbane : 1894-1914 (Dansk Jernbane-Klub: 9) B. Wilcke og P. Thomassen 1965 53 Dansk Jernbane-Klub |