Vodskov-Østervraa - VØ, en artikel om Vodskov-Østervraa

Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) – En kort men interessant levetid

Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) var en kortlivet jernbanestrækning, der eksisterede i blot 26 år, fra 1924 til 1950. Banen blev officielt nedlagt den 31. marts 1950, efter at have kæmpet med økonomiske udfordringer og manglende passagertrafik. Banens historie er tæt knyttet til de store jernbanelove og banetomme områder i Nordjylland, og den blev betragtet som et af de mest udfordrede baneprojekter i Danmark.

Banens tidlige historie

Vodskov-Østervrå banen blev første gang nævnt i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men det var først den 30. april 1914, at eneretsbevillingen til banen blev givet. Planer om jernbaner i Nordjylland blomstrede efter åbningen af Sæbybanen i 1899, hvilket skabte øget fokus på at forbinde de tomme områder mellem de eksisterende strækninger. Dog tog det flere år at realisere projektet, og det var først med Hjørring-Hørby banens etablering, at der kom bevægelse i planerne om Vodskov-Østervrå banen.

Der var også overvejelser om en bane fra Østervrå til Frederikshavn, som blev nævnt i jernbaneloven fra 1918. Dog blev denne forlængelse aldrig realiseret.

Anlæggelsen af Vodskov-Østervrå banen

Selvom jernbanen blev planlagt allerede i 1908, gik anlægsarbejdet først for alvor i gang i 1920'erne. Jordarbejdet blev udliciteret i 1916 og var for det meste færdigt omkring 1919-1920. Dog blev skinnerne først indkøbt i 1922, da man ventede på at priserne skulle falde efter 1. Verdenskrig, og man ønskede at reducere udgifterne. Arbejdet blev udført af entreprenørfirmaer, der benyttede over 100 arbejdere samt to lokomotiver og grusvogne til at anlægge banen.

Indvielsen og åbningen af banen

Den officielle indvielse af Vodskov-Østervrå banen fandt sted den 20. maj 1924. Et indvielsestog med 100 gæster afgik fra Hjørring kl. 10:30, og dagen efter begyndte den ordinære drift med to tog dagligt i hver retning. Banen indgik hurtigt i et driftsfællesskab med de omkringliggende baner, såsom Hjørring-Hørby banen (HH) og Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA).

Banens strækning og stationer

Banen strakte sig gennem det nordjyske landskab fra Vodskov til Østervrå. I Vodskov delte banen station med Fjerritslev-Frederikshavn jernbanen, og stationens sporareal blev udvidet med 350 meter østpå. Østervråbanen fortsatte herfra gennem det kuperede terræn med flere stationer og trinbrætter undervejs.

Den første station efter Vodskov var Uggerhaldne, efterfulgt af stationer som Hjallerup, Klokkerholm, Røgelhede og Hellum. Hjallerup var banens største station, og det årlige hestemarked gav i mange år en betydelig mængde passagertrafik. Dog var flere af stationerne, såsom Bjørnholm og Mylund, ensomt beliggende, og her opstod der aldrig nogen nævneværdig trafik.

Økonomiske udfordringer og første tegn på nedgang

Fra begyndelsen stod det klart, at Vodskov-Østervrå banen ville have svært ved at tiltrække tilstrækkelig passager- og godstrafik til at gøre driften rentabel. Banen forbandt ikke de større byer som Aalborg, Hjørring eller Frederikshavn, og passagererne var afhængige af gode skiftemuligheder i Vodskov og Østervrå, hvilket ikke altid lykkedes.

For at forbedre situationen indkøbte man en motorvogn fra Scandia i 1928, hvilket gjorde det muligt at øge antallet af togafgange fra tre til fem dagligt i hver retning. Desuden blev et af banens damplokomotiver solgt til Amagerbanen i 1931 for at finansiere endnu en motorvogn.

Anden Verdenskrig og banens midlertidige redning

Ligesom mange andre danske jernbaner oplevede Vodskov-Østervrå banen en midlertidig opblomstring under Anden Verdenskrig, hvor biltrafikken næsten blev indstillet. Krigens restriktioner på brændstof øgede behovet for jernbanetransport, hvilket reddede banen fra en tidligere nedlæggelse.

I 1939 blev de omkringliggende baner, herunder Hjørring-Hørby og Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane, fusioneret til ét selskab under navnet Hjørring Privatbaner. Selvom denne fusion gav nogle driftsmæssige fordele, ændrede det ikke væsentligt på Vodskov-Østervrå banens økonomiske situation.

Banens endelige nedlæggelse

Efter krigen stod det klart, at Vodskov-Østervrå banen ikke ville overleve længe. Moderniseringer, der fulgte efter krigen, gik udenom banen, og i 1949 blev det besluttet at nedlægge banen. Den 31. marts 1950 afgik det sidste tog fra Vodskov, og herefter blev strækningen officielt nedlagt. Sporoptagningen begyndte den 1. august samme år, og inden 1952 var hele sporet fjernet.

Banens sidespor til en grusgrav ved Hellum forblev i drift et par år efter banens nedlæggelse, men dette stoppede også i 1952, da sporet blev taget op.

Nedlæggelsen og dens konsekvenser

Nedlæggelsen af Vodskov-Østervrå banen betød, at det centrale Nordjylland mistede en vigtig del af sit jernbanenet. Store dele af banetracéet blev senere omdannet til stier og vejanlæg, hvilket betyder, at sporene efter banen i dag stort set er forsvundet.

Skrinlagte projekter: Østervrå-Frederikshavn banen

En del af planerne for Vodskov-Østervrå banen omfattede en mulig forlængelse til Frederikshavn. Denne forlængelse blev nævnt i jernbaneloven fra 1918, og staten var villig til at betale 50 % af anlægsomkostningerne. Mellemstationer var planlagt ved Søholt, Stenhøj, Gærum og Vrangbæk, men der blev aldrig udstedt en koncession, og projektet blev aldrig realiseret.

Vodskov-Østervrå banen i historisk perspektiv

Vodskov-Østervrå banen var en af de mere kortvarige jernbanestrækninger i Danmark, og den blev ofte betragtet som en af de mest udfordrede baneprojekter. Manglende passagertrafik, økonomiske vanskeligheder og skiftende politiske prioriteter betød, at banen aldrig formåede at leve op til de forventninger, der var blevet stillet til den. Selvom banen i dag er forsvundet, lever dens historie videre gennem lokale jernbaneentusiaster og de spor, der stadig findes i landskabet.

Selvom banen er forsvundet, er dele af banens tracé bevaret som stier, især omkring Vodskov og Østervrå. I alt er omkring fem kilometer af banetracéet omdannet til rekreative områder, mens andre strækninger er blevet brugt til vejanlæg.