ØJJ - Østjydske Jernbane, senere JFJ


Da staten i 1861 besluttede at bygge ca 500 km jernbane i Jylland, regnede man med, at behovet for jernbaner dermed ville være dækket.

En af de byer der følte sig forbigået, var Grenå med kun omkring 2.000 indbyggere men til gengæld med en havn, der næsten altid var isfri grundet beliggenheden ud til Kattegat. I Randers, der i 1862 var blevet den ene endestation for Jyllands første jernbane Aarhus-Randers, opstod ønske om at bygge en sidebane over Djursland til en mere tilgængelig havn end Randers' egen, der lå for enden af den ofte vanskelige fjord. Udtørringen af Kolindsund – dengang Jyllands største indsø – og uddybningen af havnen i Grenaa gjorde det attraktivt at anlægge en jernbane fra Randers til Grenaa. En af initiativtagerne til projektet var konseilspræsident Estrup på Skaføgård lidt syd for Pindstrup.

Staten var ikke interesseret i at bygge flere jernbaner, men ville gerne yde et tilskud såfremt private ville påtage sig opgaven. I maj 1873 vedtog man i Rigsdagen at yde tilskud til tre private baner:
- Silkeborg-Herning (SHB)
- Odense-Svendborg (SFJ)
- Randers-Grenå (ØJJ)

I Randers påbegyndtes aktietegningen for Randers-Grenå (ØJJ) og da koncession for banen var blevet udstedt i juni 1874, gik anlægsarbejdet i gang.

Der gik tæt på to år før Randers-Grenå banen var færdig, bl.a. fordi hovedentreprenøren og finansmanden Gedalia gik konkurs under byggeriet, men også fordi der ved Pindstrup var store bundløse moseområder, der skulle stabiliseres. Randers-Grenå banen blev indviet den 24. august 1876 med indvielsestog, taler og festmiddag om aftenen. To dage senere påbegyndte banen den ordinære drift med to tog dagligt i hver retning.

Østjyske Jernbane var 64,2 km lang og havde sit udgangspunkt på statsbanestationen i Randers. Herefter fulgte Strømmen station, Volkmølle billetsalgssted, Uggelhuse station, Floes billetsalgssted, Allingåbro station, Auning station, Pindstrup station, Ryomgård station, Kolind station, Hallendrup billetsalgssted, Trustrup station, Ålsø billetsalgssted og Grenå station med tilhørende havnebane.

Godkendelsen af Randers-Grenå banen vakte nogen uro i Aarhus, idet man frygtede, at en del af handelen fra Djursland ville blive trukket væk fra Aarhus og skulle overgå til Randers. Man foreslog derfor at bygge en jernbane fra Aarhus til et punkt på den nye bane mellem Randers og Grenaa. Aarhus pressede meget på at få sin egen bane til Djursland.

I maj 1875 vedtog Rigsdagen et tillægslov omhandlende en bane fra Århus til Ryomgård. Indenrigsministeriet godkendte den 27. november 1875 samarbejdsaftalen mellem de to jernbaner.

Banen mellem Århus og Ryomgård blev indviet uden den helt store festivitas den 30. november 1877, og normal drift påbegyndtes dagen efter. Selv med de sædvanlige problemer i form af bundløse moser m.v. var det lykkedes at færdiggøre banen et år tidligere end angivelsen i koncessionensaftalen.

Århus-Ryomgård banen var 38,2 kilometer lang og etablerede egen lokalstation i Århus kaldes Århus Østbanegård, og herefter fulgte Risskov holdeplads, Lystrup station, Hjortshøj station, Skødstrup station, Løgten station, Hornslet station, Mørke station, Thorsager station og Ryomgård station.

ØJJ startede den fælles drift 1. december 1877 da Jernbaneselskaberne var enedes om et driftsfællesskab i foreløbig 5 år. Indtægter og udgifter skulle dog deles ud fra et fordelingstal baseret på banernes længde: Randers-Grenå 63% og Århus-Ryomgård 37%.

Selvom Randers-Grenaa var bygget først og Aarhus-Ryomgård i den forstand var en sidebane, overtog Aarhus-Ryomgård mere og mere trafikken. Det varede ikke længe, før ØJJ's toggang blev byttet om, så Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen og Randers-Ryomgård blev en sidebane, hvor der i det tyndt befolkede område næsten kun var interesse for godstrafikken.

ØJJ havde svært ved at tjene penge og i 1878 og 1879 var overskuddet kun 1% af investeringen, og der var ikke penge til at betale renter af prioritetsgælden. Selv om ØJJ flere omgange havde fået Statens hjælp til banens lån, var der kun en reel løsning løsning, at staten overtog banen.

Indenrigsminister Erik Skeel allerede i 1878 fremsatte lov om statens overtagelse af begge baner. Først i rigsdagssamlingen 1881-1882 lykkedes det at få statskassen til at klare den økonomisk pressede situation. Selskabet blev drevet for statens regning fra 1. april 1881, men blev først endeligt overtaget pr. den 1. oktober 1881. Herefter overgik begge baner, personale samt rullende materiel til de Jydsk-Fynske Statsbaner og ØJJ var dermed et afsluttet kapitel for Djursland.

Banernes oprindelige stationsbygningerne blev tegnet af N.P.C. Holsøe.

Til at varetage driften af Randers-Grenå banen indkøbtes 4 små damplokomotiver ØJJ 1-4 fra Hanomag, der var identiske med de af JFJ indkøbte litra L i 1875. Banens 78 vogne blev leveret af Scandia i Randers, der på det tidspunkt hed Randers Jernbanevogn Fabrik.

Ved oprettelsen af Århus-Ryomgård banen blev driftsmateriellet forøget med tre damplokomotiver ØJJ 5-7 fra Hanomag, der var identiske med de tidligere leverede ØJJ 1-4. Scandia i Randers leverede 44 person- og godsvogne af forskellige typer, der dog var magen til de typer, der var leveret året før.


Østjydske Jernbane, senere JFJ (ØJJ) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Randers-Ryomgård DSB 35,51876.08.241993
Randers-Ryomgård-Grenaa DSB 64,21876.08.261993
Aarhus-Ryomgård DSB 40,21877.12.012016.08.27
Aarhus-Ryomgård-Grenaa DSB 68,81877.12.012016.08.27