Østjydske Jernbane - ØJJ
Østjydske Jernbane – ØJJ: En kort men betydningsfuld historie
Østjydske Jernbane (ØJJ) var et privatbaneselskab, der blev oprettet i slutningen af 1800-tallet med det formål at drive to jernbanestrækninger: Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. I en tid, hvor transport og infrastruktur spillede en afgørende rolle i økonomisk udvikling, var ØJJ et vigtigt bidrag til Djurslands forbindelse til resten af Jylland. Selvom selskabet kun eksisterede i relativt få år, før staten overtog driften, havde det stor betydning for regionens handel og industri. Gennem en kort, men markant periode, var ØJJ en central del af Djurslands jernbanehistorie.Baggrunden for ØJJ
I 1861, da staten besluttede at bygge omkring 500 km jernbane i Jylland, forventede man, at denne infrastrukturudbygning ville dække behovet for jernbaner i lang tid fremover. Men flere byer følte sig overset, herunder Grenaa, som med sine blot 2.000 indbyggere dog havde en stor fordel i sin havn. Grenaa Havn var nemlig næsten altid isfri på grund af byens placering ud til Kattegat, hvilket gjorde havnen til en attraktiv adgangsvej for handel og transport, særligt om vinteren, når mange andre havne frøs til. Grenaa blev derfor hurtigt et naturligt valg som endestation for en ny jernbanestrækning fra det centrale Jylland.Randers, der i 1862 var blevet den ene endestation for Jyllands første jernbane (Aarhus-Randers), ønskede at forbedre sine handelsmuligheder ved at oprette en sidebane til Grenaa. Randers Havn, som lå for enden af Randers Fjord, frøs ofte til, og en jernbaneforbindelse til Grenaas isfri havn ville give byen et væsentligt økonomisk løft.
En af de mest indflydelsesrige fortalere for projektet var konseilspræsident J.B.S. Estrup, som ejede godset Skaføgård syd for Pindstrup. Estrup var ikke kun interesseret i jernbanen for de økonomiske gevinster, men også for at skabe infrastruktur til udtørringen af Kolindsund – dengang Jyllands største indsø – og udbygningen af Grenaa Havn.
Staten afviser flere jernbaner
Selvom Estrup og andre lokale kræfter pressede på for at få oprettet en jernbane, var staten i første omgang ikke interesseret i at bygge flere jernbaner. Man mente, at de eksisterende hovedstrækninger var tilstrækkelige. Der blev dog skabt mulighed for, at private aktører kunne påtage sig at anlægge og drive nye jernbaner med statslig økonomisk støtte. I maj 1873 vedtog Rigsdagen at yde økonomisk hjælp til tre private baner, herunder Randers-Grenaa jernbanen. De andre baner, der fik tilskud, var Silkeborg-Herning (SHB) og Odense-Svendborg (SFJ).Randers-Grenaa banen blev snart en realitet, og koncessionen for banen blev udstedt i juni 1874. Arbejdet med at anlægge jernbanen begyndte kort efter, og det blev et ambitiøst projekt, der involverede omfattende infrastrukturarbejde.
Randers-Grenaa banens udfordringer
Selvom ambitionerne for Randers-Grenaa banen var store, var der flere problemer under anlægsarbejdet. Hovedentreprenøren, Gedalia, gik konkurs undervejs, hvilket forsinkede projektet betydeligt. Derudover viste det sig, at der ved Pindstrup var store moseområder, som skulle stabiliseres, før banen kunne lægges. Disse udfordringer betød, at anlægsarbejdet blev forsinket i næsten to år.Til trods for forsinkelserne blev Randers-Grenaa banen endelig indviet den 24. august 1876. Dagen blev fejret med indvielsestog, taler og en stor festmiddag. To dage senere, den 26. august, begyndte den ordinære drift med to tog dagligt i hver retning.
Banen var 64,2 km lang og strakte sig fra statsbanestationen i Randers til Grenaa, med flere stationer undervejs, herunder Strømmen, Uggelhuse, Allingåbro, Auning og Ryomgård. Grenaa station inkluderede også en vigtig havnebane, der var central for godstransporten til og fra byen.
Aarhus-Ryomgård banens oprettelse
I Aarhus opstod der hurtigt bekymringer over, at den nye Randers-Grenaa bane ville trække handel fra Djursland væk fra byen og over mod Randers. For at imødegå dette foreslog Aarhus en bane fra Aarhus til et punkt på Randers-Grenaa banen, som kunne forbinde byen til Djursland.I maj 1875 vedtog Rigsdagen en tillægslov, der gav Aarhus mulighed for at bygge en bane til Ryomgård. De to baneselskaber (Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård) indgik i et driftsfællesskab, hvor udgifter og indtægter blev delt i forhold til banernes længde. Randers-Grenaa fik 63 % af indtægterne, mens Aarhus-Ryomgård fik 37 %.
Arbejdet med at anlægge Aarhus-Ryomgård banen forløb hurtigere end Randers-Grenaa banen, og den blev indviet den 30. november 1877, kun to år efter vedtagelsen. Banen var 38,2 km lang og havde flere stationer, herunder Risskov, Lystrup, Hjortshøj, Skødstrup, Hornslet og Thorsager. Aarhus fik sin egen lokalstation, kaldet Aarhus Østbanegård.
ØJJ's økonomiske udfordringer
Selvom de to baner blev oprettet i et samarbejde, var der store økonomiske udfordringer fra begyndelsen. ØJJ havde svært ved at tjene penge, og selskabet stod hurtigt over for økonomiske problemer. I 1878 og 1879 var overskuddet blot 1 % af investeringen, og der var ikke penge nok til at betale renter på lånene.De to banestrækninger fungerede i praksis som separate enheder, selvom de var i driftsfællesskab. Trafikken på Randers-Ryomgård delen var mindre end forventet, mens Aarhus-Grenaa delen voksede hurtigt. Dette førte til en ændring i toggangen, hvor Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen, mens Randers-Ryomgård blev betragtet som en sidebane. Randers-Ryomgård havde næsten kun interesse for godstrafik, mens passagertrafikken primært blev koncentreret omkring Aarhus-Grenaa strækningen.
Statens overtagelse af ØJJ
De økonomiske vanskeligheder fortsatte for ØJJ, og flere forsøg på at få økonomien til at løbe rundt mislykkedes. Staten trådte flere gange til med økonomisk hjælp, men det stod snart klart, at den eneste holdbare løsning var, at staten overtog banen.Indenrigsminister Erik Skeel fremsatte allerede i 1878 et forslag om, at staten skulle overtage ØJJ, men det tog flere år, før der blev truffet en endelig beslutning. I rigsdagssamlingen 1881-1882 blev det besluttet, at staten skulle overtage begge banestrækninger. Den 1. april 1881 blev driften overtaget af staten, og den 1. oktober samme år blev ØJJ officielt overtaget af de Jydsk-Fynske Statsbaner.
Driften efter overtagelsen
Efter statens overtagelse blev de to banestrækninger en del af det statslige jernbanenet, som senere blev en del af DSB. Dette betød, at jernbanen nu blev drevet mere effektivt, og at der blev investeret i bedre materiel og infrastruktur.Randers-Grenaa strækningen fortsatte som en vigtig del af godstransporten på Djursland, mens Aarhus-Grenaa blev en populær passagerstrækning, der forbandt det nordøstlige Jylland med Aarhus.
Materiel og stationer
De oprindelige stationsbygninger på både Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård banerne blev tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som stod bag mange af datidens jernbanebygninger. Holsøe var kendt for sit karakteristiske design, der kombinerede funktionalitet med æstetiske detaljer, og mange af hans bygninger eksisterer stadig i dag.For at varetage driften på Randers-Grenaa banen blev der indkøbt fire små damplokomotiver (ØJJ 1-4) fra Hanomag, der var identiske med de litra L-lokomotiver, som var indkøbt til andre jyske baner. Derudover blev der indkøbt 78 vogne fra Scandia i Randers, som på dette tidspunkt var en af de største leverandører af jernbaneudstyr i Danmark.
Med etableringen af Aarhus-Ryomgård banen blev driftsmateriellet udvidet med yderligere tre damplokomotiver (ØJJ 5-7), som også blev leveret af Hanomag. Scandia leverede desuden yderligere 44 vogne af forskellige typer.
Eftertidens betydning for jernbanenettet
Selvom ØJJ som selskab blev opløst i 1881, har de to banestrækninger haft en varig betydning for udviklingen af jernbanenettet i Østjylland. Efter statens overtagelse blev Aarhus-Ryomgård-Grenaa linjen en vigtig del af statsbanenettet, og denne strækning eksisterer stadig i dag som en central forbindelse mellem det nordøstlige Jylland og Aarhus.Randers-Grenaa strækningen blev primært brugt til godstransport, mens Aarhus-Grenaa har været en vigtig passagerstrækning gennem årene. I dag er Aarhus-Grenaa en del af Aarhus Nærbane og Aarhus Letbane, som blev åbnet i 2017.