EAJ - Esbjerg - Agerbæk Jernbane
Jernbaneplaner fra Esbjerg til Agerbæk: Et Projekt i Modvind
Omkring 1900 begyndte Esbjerg og det omkringliggende område at vokse betydeligt. Samtidig blev det klart for de mindre sognekommuner, at landsbyer langs jernbanerne til og fra Esbjerg voksede, mens mange andre landsbysogne nærmest gik i stå. Den voksende udvikling krævede forbedret infrastruktur, og med udsigten til bedre adgang til Sønderjylland efter Første Verdenskrig opstod behovet for både nye veje og jernbaner. Derfor tog lokale initiativer form for at etablere en jernbane i østlig retning fra Esbjerg mod Agerbæk, med det formål at binde denne del af oplandet tættere til Esbjerg og drage fordel af byens rivende udvikling.Komiteens Planer og Udfordringer
Som altid blev der dannet en komité drevet af en gruppe ildsjæle. Det lykkedes relativt hurtigt at blive enige om linjeføringen, men denne enighed var, som ved alle anlæg, relativ. Den foreslåede linjeføring blev kun accepteret af visse omkringliggende sognekommuner med modvilje. Alligevel blev en samlet pakke, inklusive finansiering, præsenteret for myndighederne og optaget i jernbaneloven af 20. marts 1918. På dette tidspunkt begyndte tingene dog at gå trægere.Kommissionen af 1923: Et Vendepunkt
Den generelle holdning omkring 1908, da jernbaneloven blev vedtaget, var, at jernbaner var en uomgængelig nødvendighed for at fremme udviklingen i randområderne. Men efterhånden som årene gik, blev det klart, at mange jernbaner konkurrerede kraftigt med den tiltagende landevejstrafik, specielt med rutebilerne. Staten blev i stigende grad opmærksom på den mængde tilskud, der skulle gives for at holde de mange små jernbaner i live. Hver ny jernbane drænede statskassen for likvide midler, hvilket førte til, at en kommission blev nedsat for at undersøge, om eksisterende og planlagte jernbaner var driftsøkonomisk forsvarlige. Kommissionen nåede i sin levetid at reducere antallet af gennemførte jernbaner i 1918-loven betydeligt.Efter kommissionens opfattelse kunne mange af de foreslåede jernbaner med langt bedre økonomi omdannes til busruter, mens andre blev forkastet, fordi de ville udgøre en trussel mod allerede etablerede baner. Esbjerg-Agerbæk Jernbane faldt også under kommissionens strenge blik. For det første anså kommissionen det for givet, at den påtænkte jernbane ville udgøre en trussel mod den eksisterende bane mellem Esbjerg og Bramming. Desuden mente man, at man for langt færre midler kunne etablere en velfungerende busdrift, der kunne knyttes til den allerede eksisterende jernbane.
