Lemvig - Struer Jernbane - LSJ

Lemvig-Struer Jernbane: En Historie om Ambitioner og Udeblevne Resultater

Lemvig-Struer Jernbane (LSJ) var et af de mange jernbaneprojekter, der blev drøftet i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Ambitionen var at forbinde de to nordvestjyske købstæder Lemvig og Struer gennem en ny jernbanestrækning, der skulle understøtte den voksende transportbehov i regionen. På trods af den lokale opbakning og statens indledende interesse for projektet, blev banen dog aldrig realiseret. I denne artikel ser vi nærmere på LSJ's historie, fra de tidlige planer til dens endelige opgivelse.

Jernbaneloven af 1918 og Statens Involvering

Den første større beslutning om Lemvig-Struer Jernbane kom med Jernbaneloven af 20. marts 1918. Denne lov indbefattede flere nye jernbanestrækninger i Danmark, herunder Lemvig-Struer Jernbane. Staten lovede at dække 50 % af anlægsudgifterne, hvilket var afgørende for mange jernbaneprojekters gennemførelse i denne periode. Lokal opbakning var også til stede, og allerede i 1915 havde Lemvig Byråd besluttet at yde et tilskud på 125.000 kroner til banen.

Linjeføringen og Planlagte Stationer

Planen var, at Lemvig-Struer Jernbane skulle forbinde Lemvig og Struer via flere små lokalsamfund. Linjeføringen skulle gå fra Lemvig Station og passere gennem Rom, Fabjerg, Nørre Nissum, Gudum og Resen, før den endte i Struer. I alt ville strækningen blive omkring 23 km lang, og flere stationer var planlagt langs ruten:

Lemvig Station (0 km): Her skulle der være forbindelse til Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane (VLTJ), som allerede opererede i området.
Rom Station (2 km): En mindre station, der skulle betjene landsbyen Rom.
Fabjerg Station (7 km): Endnu en station i en mindre by.
Gudum Station (13 km): En station, der skulle betjene den meget lille by Gudum.
Resen Station (17 km): Beliggende tæt på Struer og skulle fungere som en af de sidste stationer før endestationen.
Struer Station (23 km): Struer var et vigtigt jernbaneknudepunkt med forbindelse til Langå-Struer-banen, Den Vestjyske Længdebane og Thybanen.

Det var planlagt, at banen skulle benytte Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbanes spor fra Lemvig Station og frem til et punkt tæt på Rom Kirke, hvorfra en ny strækning skulle anlægges. De sidste 3,5 km ind mod Struer skulle banen benytte Thybanens eksisterende spor.

Lokal Opbakning og Finansieringsudfordringer

Selvom der var en betydelig lokal opbakning til projektet, især fra Lemvig Byråd, der var villig til at yde et betragteligt tilskud, viste det sig hurtigt, at det var sværere end forventet at rejse den nødvendige kapital til at realisere banen. Mens staten havde lovet at betale halvdelen af anlægsomkostningerne, var det op til lokale myndigheder og private investorer at finansiere resten.

I 1920'erne blev der ført intensive forhandlinger mellem staten og lokale interessenter for at fastsætte betingelserne for en koncession, der skulle give tilladelse til anlæg og drift af banen. Imidlertid kom forhandlingerne aldrig i mål, og trods gentagne forsøg blev projektet aldrig fuldt finansieret.

Banens Opgivelse og De Ubrugte Muligheder

På trods af de mange drøftelser og lokale anstrengelser blev det til sidst klart, at Lemvig-Struer Jernbane ikke ville blive en realitet. Økonomiske vanskeligheder, herunder de udfordringer med at skaffe privat kapital, samt den stigende konkurrence fra vejtransport, førte til, at projektet endeligt blev opgivet i slutningen af 1920'erne.

Banens opgivelse markerede afslutningen på en vigtig periode i lokal jernbaneplanlægning. Havde banen været anlagt, kunne den have styrket forbindelserne mellem Lemvig og Struer og bidraget til udviklingen af de mindre lokalsamfund langs ruten. I stedet måtte beboerne fortsætte med at bruge eksisterende jernbaneforbindelser, og de små byer langs den planlagte rute forblev i mange år isolerede fra større transportinfrastrukturer.

Lemvig-Struer Jernbanens Skæbne

Historien om Lemvig-Struer Jernbane er en fortælling om ambitioner, lokalt engagement og statens rolle i udviklingen af jernbanenettet i Danmark. Selvom banen aldrig blev realiseret, giver dens historie et indblik i de mange udfordringer, der var forbundet med at udvikle nye jernbanestrækninger i begyndelsen af det 20. århundrede.

Med sit potentielt vigtige bidrag til både person- og godstransport i Nordvestjylland er det klart, at Lemvig-Struer Jernbane kunne have spillet en vigtig rolle i regionens udvikling. Men som med mange andre jernbaneprojekter fra denne periode blev finansielle og politiske udfordringer til sidst for store til at overvinde, og banen forblev en uforløst mulighed i dansk jernbanehistorie.