Mols Jernbaner - MJ, en artikel om Mols Jernbaner

Mols Jernbane: En Urealiseret Vision i Danmarks Jernbanehistorie

I begyndelsen af 1900-tallet blev der fremlagt mange planer om jernbaner rundt omkring i Danmark for at fremme den lokale økonomi og forbedre transportmulighederne. En af disse planer, som aldrig blev realiseret, var Mols Jernbane. Denne bane, også kaldet "Kalvø Vig banen", var tænkt som en vigtig transportforbindelse mellem Hornslet og Mols, gennem et naturskønt og kuperet terræn. På trods af ambitiøse planer og potentialet for at fremme udviklingen af den sydvestlige del af Mols, blev projektet aldrig til virkelighed.

Visionen for Mols Jernbane

Planen for Mols Jernbane tog sit udgangspunkt i Hornslet, en by placeret på Århus-Grenå banen. Dette var et strategisk valg, da byen allerede havde etableret forbindelser til både Ryomgaard og Århus. Fra Hornslet skulle banen strække sig sydøst mod den lille by Ugelbølle, en strækning på omkring syv kilometer. Herefter ville banen fortsætte mod øst til Rønde, en større by kendt for sin højskole og med potentiale for betydelig persontrafik. Fra Rønde skulle banen fortsætte syv kilometer mod syd, forbi Kalvø Vig til Knebel og videre til den lille by Torup ved Knebel Vig.

Denne rute ville dække en strækning på omkring 25 kilometer gennem det kuperede terræn i Mols Bjerge, hvilket gjorde anlægget udfordrende og dyrt.

Udfordringer med Finansiering og Tidens Skiftende Præferencer

I perioden mellem 1900 og 1920 blev det stadigt sværere at fremskaffe kapital til anlæg af nye jernbaner. Efterhånden som landevejstrafikken begyndte at udvikle sig og blev en mere konkurrencedygtig transportform, begyndte mange investorer at miste interessen for jernbaner. Samtidig var fokus skiftet til forbedring af vejnettet, hvilket gjorde det endnu sværere at tiltrække midler til projekter som Mols Jernbane.

Jernbanelovene fra 1908 og 1918 indeholdt mange forslag til nye baner, der havde været under planlægning i flere år. Mange af disse baner blev dog mødt med stor skepsis, da tiden havde ændret sig, og behovet for nye jernbaner var ikke længere så presserende som tidligere.

Kommissionens Betænkning og Projektets Fald

Den danske stat havde i mange tilfælde ydet store tilskud til jernbaneprojekter for at fremme regional udvikling. Dog blev der den 12. maj 1923 nedsat en kommission, der skulle vurdere levedygtigheden af de mange planlagte jernbaneprojekter. I 1926 offentliggjorde kommissionen en betænkning, der var stærkt kritisk over for flere af de foreslåede baner, herunder Mols Jernbane.

En af de vigtigste årsager til, at Mols Jernbane ikke blev realiseret, var den manglende lokale opbakning. I takt med at rutebilslinjer begyndte at dække området, og folkets interesse i jernbanen dalede, blev projektet mindre og mindre relevant. Desuden var de anslåede anlægsomkostninger på 3,8 millioner kroner, eller 100.000 kroner pr. kilometer, en betydelig udgift. Man frygtede, at driftsunderskuddet ville løbe op i omkring 30.000 kroner om året, og hvis man medregnede afskrivninger, ville det årlige underskud kunne nå op på mellem 60.000 og 70.000 kroner.

Planlagt Strækning for Mols Jernbane

Den planlagte rute for Mols Jernbane var som følger:

• Hornslet (0 km)
• Ugelbølle (7 km)
• Følle (9 km)
• Rønde (11 km)
• Egens (16 km)
• Vrinners (19 km)
• Knebel (23 km)
• Torup (25 km)

Banen ville have passet ind i det eksisterende jernbanenet, men samtidig skulle den gennemføre en udfordrende linjeføring gennem det kuperede Mols Bjerge-terræn. Det ville have krævet omfattende jordarbejder og dyre anlægsprojekter.

Den Uundgåelige Afslutning

På trods af ambitionerne bag Mols Jernbane blev projektet til sidst opgivet. Den stigende konkurrence fra landevejstrafikken, de høje anlægsomkostninger og manglende lokal opbakning gjorde det umuligt at realisere banen. Da kommissionens betænkning kom i 1926, stod det klart, at Mols Jernbane ikke var levedygtig, og der blev derfor ikke taget yderligere skridt mod at bygge banen.

Mols Jernbane som En Del af Danmarks Urealiserede Infrastruktur

Mols Jernbane er et eksempel på de mange ambitiøse jernbaneprojekter, der aldrig blev realiseret i Danmark. Selvom det kunne have spillet en rolle i at forbinde små samfund i det sydvestlige Mols, faldt det i sidste ende for de økonomiske og teknologiske udfordringer, som mange andre jernbaner stod overfor i begyndelsen af det 20. århundrede. I dag står historien om Mols Jernbane som en påmindelse om de mange drømme og visioner, der blev formet, men aldrig realiseret i Danmarks jernbanehistorie.