Morsø Jernbaner - MoJ, en artikel om Morsø Jernbaner

Jernbanestrækninger på Mors: En Urealiseret Drøm

På Jernbaneloven af 20. marts 1918 blev der vedtaget planer for hele to jernbanestrækninger på øen Mors. Disse planer kom dog aldrig til at se dagens lys, selvom der var en omfattende debat i området forud for vedtagelsen af loven. Diskussionerne om jernbanens betydning og dens linjeføring fyldte meget i lokalområdet, og mange artikler i Thisted Amts Tidende vidner om de store forhåbninger, der var knyttet til projektet.

Debatten om Jernbanens Linjeføring på Mors

Allerede omkring 1910 begyndte diskussionerne om en mulig jernbane på Mors at tage fart. Et af de store spørgsmål var, hvor linjeføringen skulle gå. Jernbaneudvalget på Mors offentliggjorde på det tidspunkt et kort, der viste en foreslået strækning fra Øster Assels mod Feggesund med en mulig endestation i Flade. Dette projekt var en del af de større overvejelser omkring, hvordan en jernbane kunne forbedre forbindelserne til fastlandet, især med tankerne om en forbindelse til Snedsted og Vildsund.

Flere forskellige forslag til linjeføringen blev diskuteret lokalt, og særligt spørgsmålet om at forbinde Mors med Feggesund eller Vildsund skabte stor debat. Der var mange interesser i spil, og hvert forslag blev nøje overvejet. Ved vedtagelsen af jernbaneloven i 1918 blev det endeligt besluttet, at Feggesund-løsningen var den mest realistiske, hvilket sandsynligvis skyldtes Privatbaneudvalgets besøg på Mors i 1917, hvor de vurderede de forskellige forslag.

Jernbaneloven af 1918 og Koncessionens Udfordringer

Med vedtagelsen af jernbaneloven i 1918 blev det formelle grundlag for etableringen af de to jernbanestrækninger på Mors lagt. Det første skridt var at sikre den nødvendige koncession til anlægget af banerne, hvilket blev opnået den 13. april 1920. Denne koncession var en vigtig milepæl, men desværre blev den også en del af de udfordringer, som mange privatbaner stod overfor på dette tidspunkt.

Som med mange andre baner på 1918-loven, opstod der betydelige problemer med at fremskaffe den nødvendige kapital til at realisere projektet. Økonomien var skrøbelig, og det viste sig vanskeligt at finde de investorer og økonomiske garantier, der skulle til for at påbegynde arbejdet med anlægget af jernbanen. Kommissarius for Jylland begyndte papirarbejdet i 1920, men der skete ikke meget mere derefter.

Manglende Finansiering og Kommissionens Granskning

Den manglende fremdrift i projektet førte til, at jernbanestrækningen blev gransket af 1923-kommissionen. Denne kommission blev nedsat for at vurdere de forskellige jernbaneprojekters levedygtighed, og den konkluderede, at de færreste af de planlagte baner kunne realiseres. For Mors var udfaldet, at ingen af de to planlagte jernbaner blev bygget. Kapitalmangel og de økonomiske vanskeligheder gjorde det umuligt at fortsætte projektet.

Som en yderligere komplikation viste det sig, at der var konkurrence fra andre jernbaneprojekter, herunder en påtænkt jernbane mellem Nykøbing Mors og Thisted. Dette statsbaneprojekt blev også drøftet, men ingen af de foreslåede jernbaner på Mors blev realiseret.

De Tænkte Jernbanestrækninger

De to jernbanestrækninger, der var planlagt på Mors, havde til formål at forbedre infrastrukturen og forbinde flere af øens vigtigste byer og landsbyer med hinanden samt med fastlandet. Den første strækning skulle forbinde Nykøbing Mors med Næssund, en vigtig færgeforbindelse til fastlandet. Den planlagte rute var som følger:

• Nykøbing Mors (0 km)
• Lødderup (4 km)
• Frøslevvang (7 km)
• Mollerup (10 km)
• Ovtrup (13 km)
• Rakkeby (15 km)
• Øster Hvidbjerg (17 km)
• Karby (20 km)
• Næssund (24 km)

Denne strækning ville have skabt en vigtig forbindelse mellem Nykøbing Mors og færgehavnen ved Næssund, hvilket kunne have fremmet både person- og godstransporten til og fra øen.

Den anden planlagte strækning skulle forbinde Øster Assels med Feggesund, endnu en vigtig færgeforbindelse. Denne rute var tænkt som følger:

• Øster Assels (0 km)
• Ørding (4 km)
• Ljørslev (7 km)
• Vils (10 km)
• Frøslevvang (14 km)
• Frøslev (17 km)
• Erslev (22 km)
• Bjergby (25 km)
• Flade (28 km)
• Sønder Dråby (31 km)
• Sejerslev (36 km)
• Feggesund (42 km)

Denne strækning ville have skabt en vigtig forbindelse til Feggesund, hvor der var færgeforbindelse til Thy og det nordvestlige Jylland.

Banernes Urealiserede Potentiale

Havde de to jernbanestrækninger på Mors været realiseret, kunne de have spillet en vigtig rolle i udviklingen af infrastrukturen på øen og bidraget til at styrke forbindelserne mellem Mors og fastlandet. Desværre kom de aldrig længere end til tegnebrættet, og Mors måtte nøjes med andre transportløsninger, såsom rutebiler og færger, der efterhånden overtog jernbanens rolle.

De økonomiske vanskeligheder, der forhindrede realiseringen af banerne, var en del af et større mønster, der påvirkede mange af de mindre jernbaner i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Privatbanerne blev ofte udfordret af de stigende omkostninger ved at anlægge og drive jernbaner, samtidig med at konkurrencen fra landevejstrafikken voksede.