Nordfalsterske Jernbane - NF, en artikel om Nordfalsterske Jernbane

Nordfalsterske Jernbane: Planerne der aldrig blev realiseret

Nordfalsterske Jernbane var en af de mange jernbanestrækninger, der blev planlagt i begyndelsen af 1900-tallet, men som aldrig blev realiseret. Strækningen skulle have forbundet Stubbekøbing med Guldborg og være en vigtig del af infrastrukturen på Nordfalster. Selv om idéen blev mødt med stor lokal opbakning, blev projektet til sidst opgivet på grund af økonomiske og politiske forhold, herunder den voksende konkurrence fra landevejstrafikken.

Lokale Stridigheder om Linjeføringen

Debatten om jernbanen på Nordfalster var intens. Flere forslag blev fremsat omkring, hvor banen skulle føres, og hvilken endestation den skulle have. Ét forslag havde Horbelev som nordlig endestation, mens et andet forslag gik på, at banen skulle føres østpå og helt op til Grønsund, hvor en færgeforbindelse til Møn kunne etableres. Til sidst blev det dog besluttet, at linjeføringen skulle gå mellem Stubbekøbing og Nykøbing Falster. Trods indsigelser fra borgerne i Sønder Alslev, der kraftigt protesterede til kommissarius, blev deres klager afvist, og projektet fortsatte som planlagt.

Initiativet til Jernbanen mellem Stubbekøbing og Guldborg

Kort efter jernbaneloven af 1908 blev vedtaget, dannede lokale interesser et udvalg for at fremme etableringen af en jernbane mellem Stubbekøbing og Guldborg. Særligt Guldborg, der frygtede at blive isoleret fra den økonomiske udvikling, støttede jernbanen. Omvendt så både Stubbekøbing og Nørre Alslev banen som en mulighed for yderligere vækst, da begge byer allerede havde jernbaneforbindelser. Stubbekøbing havde en linje til Nykøbing Falster og Nysted, mens Nørre Alslev var på strækningen mellem Orehoved og Nykøbing Falster. For dem ville en ny bane skabe endnu mere trafik og give bedre forbindelse til resten af landet.

SNNB's Rolle og Udviklingen af Projektet

Da jernbaneudvalget havde udformet konkrete planer, henvendte de sig til SNNB for at få selskabet som medansøger til koncessionen. SNNB afslog dog at være medansøger, men tilbød at overtage driften af banen, hvis den blev anlagt. Dette betød, at udvalget fortsatte arbejdet alene, og de fik med besvær projektet optaget i jernbaneloven af 20. marts 1918. Staten stillede 50 % i tilskud til rådighed til anlægsomkostningerne, hvis banen blev etableret.

Konkurrence fra Landevejstrafikken og Rutebiler

I årene efter 1908 begyndte staten at indse, at mange nye jernbaner skulle konkurrere med den hurtigt voksende landevejstrafik, især rutebilerne, der begyndte at dække store dele af landet. Samtidig blev det klart, at mange af de mindre jernbaner havde svært ved at skabe overskud og derfor var afhængige af statstilskud. Staten nedsatte derfor i 1923 en kommission, der skulle vurdere driftsøkonomien på både eksisterende og planlagte jernbaner.

Kommissionens Anbefaling og Projektets Afslutning

Kommissionens vurdering af jernbanen mellem Stubbekøbing og Guldborg var negativ. De to hovedproblemer, som kommissionen påpegede, var dels den øgede konkurrence fra landevejstrafikken, dels de forventede driftsunderskud på mellem 60.000 og 70.000 kroner om året. Kommissionen anbefalede derfor, at projektet ikke blev realiseret. Staten fulgte anbefalingen, og der blev ikke givet eneretsbevilling til banen. Dette betød, at jernbanen aldrig blev anlagt, og projektet blev officielt lukket.

Guldborgs Fremtid efter Jernbanens Afvisning

Selvom jernbanen mellem Stubbekøbing og Guldborg ikke blev realiseret, endte det ikke med at blive den katastrofe for Guldborg, som mange frygtede. Byens centrale placering blev senere styrket, da Storstrømsbroen blev bygget, hvilket gjorde Guldborg til et vigtigt knudepunkt for biltrafikken mellem Lolland og København. Den øgede vejtrafik kompenserede i høj grad for den manglende jernbane, og Guldborg fortsatte sin udvikling som en handelsby for sit opland.

Strækningens Tænkte Forløb

Hvis jernbanen mellem Stubbekøbing og Guldborg var blevet bygget, ville den have strakt sig over 22 kilometer og have haft følgende stop:

• Stubbekøbing (0 km)
• Lillebrænde (5 km)
• Gundslev (8 km)
• Nørre Alslev (11 km)
• Nørre Kirkeby (15 km)
• Lundby (17 km)
• Sundby (19 km)
• Guldborg (22 km)

Jernbanen skulle have betjent flere små byer og landdistrikter, som i dag er forbundet af veje og busruter.

En Jernbane der Aldrig Blev til Noget

Nordfalsterske Jernbane mellem Stubbekøbing og Guldborg er et eksempel på de mange jernbaneprojekter, der aldrig blev realiseret. Selv om der var lokal opbakning og stærke økonomiske incitamenter for banen, blev den til sidst afvist af staten. Landevejstrafikkens vækst og statens økonomiske bekymringer spillede en stor rolle i beslutningen, hvilket betød, at projektet ikke kom videre fra tegnebrættet. For Guldborg og de andre byer langs den tænkte rute blev jernbanens fravær dog ikke en katastrofe, da biltrafikken overtog rollen som det primære transportmiddel i området.