Nørre Salling Jernbane - NSJ
Nørre Salling Jernbane: En vision om jernbaneforbindelser i det nordvestlige Jylland
Nørre Salling Jernbane var et ambitiøst jernbaneprojekt, der blev planlagt i begyndelsen af det 20. århundrede som en del af den store jernbanelov af 1918. Jernbanen skulle skabe nye transportmuligheder i det østlige Salling og forbinde regionen med resten af landet, men trods stor entusiasme og planer nåede banen aldrig at blive realiseret. Denne artikel dykker ned i historien om Nørre Salling Jernbane og de udfordringer, der førte til, at projektet blev opgivet.Baggrunden for jernbaneprojektet
Salling havde allerede siden 1884 haft en vigtig jernbaneforbindelse, da Skive-Glyngøre banen blev åbnet af statsbanerne. Denne bane sikrede en vigtig forbindelse til både Skive og Limfjorden. I begyndelsen af 1920'erne var der samtidig planer om at etablere en jernbane i Vestsalling, og der var en stor lokal opbakning til projektet.Østsalling stod dog over for en udfordring. Uden en egen jernbane risikerede regionen at blive hægtet af den økonomiske og infrastrukturelle udvikling, der fulgte med jernbanernes udbredelse i Danmark. For beboerne i Østsalling handlede det derfor om at sikre, at området fik sin egen jernbane, der kunne forbinde landsbyerne med både Skive og det nærliggende Hvalpsund, hvor der allerede eksisterede en jernbane mod Aalborg.
Jernbaneprojektets linjeføring og planlægning
Udgangspunktet for jernbanen blev lagt i byen Jebjerg, der allerede lå på Skive-Glyngøre banen. Herfra var planen at føre jernbanen mod nordøst, forbi byerne Breum og Sundsøre, som var vigtige knudepunkter i området. Fra Sundsøre skulle banen fortsætte mod nord til Branden, hvor der var en færgeforbindelse til den nærliggende ø Fur.Jernbanens linjeføring var planlagt til at være 26 kilometer lang, og den var nøje designet til at forbedre infrastrukturen i området. Banen ville skabe en direkte forbindelse mellem de små landsbyer og byerne ved Limfjorden, hvilket kunne styrke det lokale erhvervsliv og give beboerne bedre adgang til markeder og transportmuligheder.
Udfordringer og økonomiske vanskeligheder
Trods den store begejstring for jernbanen opstod der snart økonomiske vanskeligheder, som truede med at forhindre projektets gennemførelse. I 1923 blev der nedsat en jernbanekommission, der skulle vurdere de økonomiske og trafikmæssige aspekter af de planlagte jernbaneanlæg, herunder Nørre Salling Jernbane.Kommissionen stødte på flere problemer. For det første var Salling-området ikke økonomisk stærkt nok til at kunne finansiere både en jernbane i Vestsalling og en i Østsalling. Dette førte til, at mange af de lokale investorer, som oprindeligt havde vist interesse i projektet, trak sig tilbage. Desuden frygtede man, at jernbanen ville skade passagergrundlaget på den allerede eksisterende Skive-Glyngøre bane.
Kommissionens afgørelse og banens skæbne
Kommissionens rapport var kritisk over for mange af de planlagte privatbaner, herunder Nørre Salling Jernbane. I 1920'ernes Danmark var der en stærk tradition for at beskytte statsbanerne, og ingen statsbane var nogensinde blevet nedlagt til fordel for en privatbane. Kommissionen fandt det økonomisk usikkert at etablere endnu en bane i området, da der allerede var statsbanedrift, og man frygtede, at den nye bane ville dræne passagerer fra statsbanen.Desuden var der allerede begyndt at opstå konkurrence fra landevejstrafikken, hvor både biler og rutebiler var begyndt at gøre sig gældende som et alternativ til togene. Dette forværrede yderligere de økonomiske udsigter for den planlagte Nørre Salling Jernbane, og kommissionen indstillede, at projektet skulle opgives. Dermed blev banen aldrig realiseret, og området mistede sin chance for at få en ny jernbaneforbindelse.
Banens planlagte strækning
Hvis banen var blevet anlagt, ville den have forbundet følgende byer:- Jebjerg (0 km)
- Breum (4 km)
- Thisetorp (8 km)
- Sundsøre (12 km)
- Nr. Thise (15 km)
- Junget (20 km)
- Selde (23 km)
- Branden (26 km)
Med denne strækning ville banen have forbundet en række små landsbyer og knudepunkter i Salling, hvilket kunne have haft stor betydning for områdets økonomiske og sociale udvikling.
Nørre Salling Jernbane i en større sammenhæng
Selvom Nørre Salling Jernbane aldrig blev en realitet, afspejler projektet de store ambitioner og håb, som mange små samfund havde til jernbanerne i begyndelsen af det 20. århundrede. I perioden 1850-1920 blev jernbaner anset som et afgørende middel til at bringe økonomisk vækst og fremskridt til afsidesliggende regioner. En jernbane kunne åbne op for handel, transport og arbejdspladser, og det var derfor forståeligt, at mange lokalsamfund kæmpede hårdt for at få deres egne forbindelser.I dag kan det virke svært at forstå, hvorfor der var så stor en begejstring for jernbaner, men i en tid uden moderne veje og biler var jernbanen ofte det eneste reelle transportalternativ. Der var ingen privatbiler, og for almindelige mennesker var individuel transport uopnåelig. Jernbanerne lå inden for rækkevidde, og staten var villig til at støtte deres oprettelse med betydelige tilskud, hvilket gjorde dem til en attraktiv løsning for mange samfund.
