Sorø Vedde Jernbane Selskab - SVJS
Sorø-Vedde Jernbane: Historien om En Dansk Privatbane
Sorø-Vedde Jernbane (SVJ), også kendt som Veddebanen, var en dansk jernbane, der forbandt Sorø by med Vedde. Banen blev anlagt i slutningen af 1800-tallet og var i drift fra 1903 til 1950 som en statsdrevet privatbane. Den fungerede som et vigtigt transportmiddel for både passagerer og gods i Sorø og omegn, men blev aldrig en særlig populær bane. I denne artikel gennemgår vi historien om Sorø-Vedde Jernbane, fra dens oprettelse til dens endelige nedlæggelse.Anlæggelsen af Sorø-Vedde Jernbane
Sorø-Vedde Jernbane blev til gennem loven af 18. maj 1894, hvor det blev besluttet at bygge en jernbane, der skulle forbinde Sorø med Vedde. En af de vigtigste grunde til anlæggelsen var, at Sorø bys statsbanestation lå cirka to kilometer uden for byens centrum i Frederiksberg på grund af de store søer omkring byen. Dette gjorde det svært for byens beboere at nå stationen, og derfor opstod der et ønske om at etablere en jernbane, som kunne bringe passagerer og gods direkte til byens centrum.Koncessionen til anlæggelsen af jernbanen blev givet til Sorø Byråd den 1. maj 1900, men på grund af manglende ressourcer blev banen hurtigt overdraget til staten, som overtog driften i uopsigelig forpagtning. Den 20. november 1902 blev jernbaneanlægget officielt overdraget til DSB, og driften startede den 1. februar 1903.
Jernbanens Popularitet og Forlængelsesplaner
Selvom jernbanen i starten blev set som en vigtig tilføjelse til Sorø by, blev den aldrig særlig populær. Et af de oprindelige planer var at forlænge banen fra Vedde til Holbæk via en linjeføring øst om Åmosen, hvilket var en del af den store jernbanelov fra 1918. Denne forlængelse blev dog aldrig realiseret, hovedsageligt på grund af jernbanens svigtende popularitet og det faktum, at området omkring banen var tyndt befolket. Forlængelsen ville næppe have ændret banens økonomiske situation.Driften på Sorø-Vedde Jernbane
Fra åbningen af jernbanen i 1903 blev der drevet regelmæssig person- og godstransport mellem Sorø og Vedde. Banen passerede blandt andet gennem stationerne Munke Bjergby og Døjringe samt flere små trinbrætter på sin vej mod Vedde. På trods af at Sorø by nu havde sin egen station, der var mere centralt placeret end statsbanestationens, lykkedes det aldrig rigtigt for jernbanen at tiltrække et stort antal passagerer.I løbet af 1920'erne og 1930'erne blev det tydeligt, at banen kæmpede med økonomiske problemer. I 1930 foreslog det såkaldte "stykgodsudvalg", at persontrafikken på banen blev indstillet. Dette førte til, at staten overtog banen ved lov af 20. maj 1933 og drev den videre som en ren godsbane. Persontrafikken blev officielt indstillet den 1. juli 1933, og fra da af blev der kun transporteret gods mellem Sorø og Vedde.
Banens Neddrosling og Endelige Nedlæggelse
Efter omstillingen til en godsbane fortsatte driften i flere år. Godstrafikken mellem Sorø By og Vedde blev dog indstillet den 8. oktober 1950, og den 30. september 1951 begyndte man at fjerne sporet. Strækningen mellem Sorø By og statsbanestation blev dog bevaret som et sidespor under Sorø Station, og her fortsatte godstransporten frem til 1970. Derudover blev der i 1952 oprettet et lille trinbræt nær Sorø Sø, hvorfra passagerer kunne tage udflugtstog og stige om til en turistbåd.Den sidste togafgang på strækningen mellem Sorø Station og Sorø By fandt sted i 1970, og sporet blev endeligt fjernet i 1975.
Stationsbygningerne og Arkitekturen
En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved Sorø-Vedde Jernbane er de stationsbygninger, der blev opført langs banen. Disse blev tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, som også tegnede Hovedbanegården i København. Stationerne var solidt bygget med faciliteter som pakhuse, ramper, svinefolde og stationen i Vedde havde tillige remise til lokomotiver og en drejeskive på 11,5 meter.Vedde Station var banens endestation og havde en bygning til stationsforstanderen samt billetsalg. Herfra kunne man rejse til Sorø eller videre til København og Korsør via statsbanens togforbindelser.
Banens Økonomiske Udfordringer
Selvom jernbanen bidrog til at øge postomdelingen i området, og der blev oprettet brevsamlingssteder på stationerne i Døjringe, Munke Bjergby og Vedde, kæmpede banen hele tiden med økonomiske problemer. Jernbanens drift blev konstant påvirket af de stigende omkostninger og den stigende konkurrence fra biler og lastbiler.Et særligt bemærkelsesværdigt øjeblik i banens historie fandt sted den 1. februar 1903, hvor 600 personer tog toget fra Sorø til Vedde på åbningsdagen. Toget var pyntet med flag og granguirlander, og ankom med stort besvær til Vedde, da der var flere passagerer end planlagt. Dette højdepunkt blev dog hurtigt efterfulgt af svindende passagerantal, hvilket førte til nedgangen i banens popularitet.
Sorø-Vedde Banens Sidste Dage
Den 30. juni 1933 rullede det sidste DSB-passagertog fra Vedde mod Sorø. Kun 40 passagerer tog turen, og toget var smykket med blomster og guirlander som en sidste hyldest til persontrafikken på banen. Godstransporten fortsatte dog i næsten to årtier, indtil den også blev indstillet i 1951.Vedde Station, som var et vigtigt knudepunkt på banen, blev fra 1933 bestyret af Høng-Tølløse Jernbane (HTJ), som købte stationen og det omkringliggende areal fra DSB i 1958 for 25.000 kr. HTJ varetog ekspeditionen frem til 1982, og stationen blev derefter solgt til privat beboelse i 1983.
Sorø-Vedde Jernbanens Eftermæle
Selvom Sorø-Vedde Jernbane blev lukket, og dens spor blev fjernet, står banens stationsbygninger stadig tilbage som vidnesbyrd om jernbanens betydning for området. Stationsbygningerne i Munke Bjergby, Døjringe og Vedde er alle blevet bevaret og omdannet til private boliger. I dag er Sorø By's tidligere station den ældste del af Sorø Rådhus.Sorø-Vedde Jernbane var en af de mange lokale jernbaner, der blev anlagt i begyndelsen af det 20. århundrede for at forbedre infrastrukturen i Danmark. Selvom banen aldrig opnåede den popularitet, som dens tilhængere havde håbet på, spillede den en vigtig rolle for Sorø og omegn i de år, den var i drift. Banens historie er en påmindelse om jernbanens betydning for udviklingen af lokalområder og transport i Danmark i en tid, hvor biler endnu ikke havde overtaget.
