De Bornholmske Jernbaner - DBJ
Bornholms Jernbaner: Fra Selvstændige Selskaber til Fælles Driftsfællesskab
Bornholm havde oprindeligt tre selvstændige jernbaneselskaber: RNJ, RAJ, og AGJ. Selvom hvert selskab havde sin egen ledelse, var der et udpræget driftsfællesskab mellem dem. Vejen mod et samlet selskab begyndte i 1920 med udnævnelsen af en fælles formand. I 1923 tog amtet endnu et skridt ved at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for etablering af et fælles selskab, uden at det dog førte til konkrete resultater. I 1933 satte Rønne Byråd processen i gang, idet investeringer i Nexøbanen gjorde det nødvendigt. Det resulterede i dannelsen af DBJ (De Bornholmske Jernbaner) i 1935, selvom beslutningen blev truffet allerede på en ekstraordinær generalforsamling i 1934. Derfor ses 1934 nogle steder som etableringsåret for DBJ, mens andre steder angiver 1935.Nexø-Østermarie Banen: En Uopfyldt Drøm
De smalsporede bornholmske jernbaner snoede sig gennem øen fra Rønne til Nexø, Rønne til Sandvig, samt fra Gudhjem til Åkirkeby. Hvis man kigger på et kort, vil man bemærke, at der mangler en jernbaneforbindelse, der betjener den sydøstlige del af Bornholm, især området mellem Nexø og Svaneke. Dette førte til overvejelser om at etablere en jernbane i dette område. En arbejdsgruppe blev nedsat for at realisere planerne, og banen mellem Nexø, Svaneke og Østermarie blev optaget på jernbaneloven af 1918.Nexø-Østermarie banen blev dog aldrig til noget. Staten begyndte at indse, at mange jernbaner var i hård konkurrence med den voksende landevejstrafik, især rutebilerne. Derudover blev mange baner kun holdt i live med statslige driftstilskud. En kommission blev derfor nedsat for at vurdere, om eksisterende og planlagte jernbaner var økonomisk forsvarlige. Kommissionen konkluderede, at mange af de foreslåede jernbaner med fordel kunne omdannes til busruter. Dette blev også skæbnen for Nexø-Østermarie banen, da kommissionen anbefalede, at der ikke blev givet eneretsbevilling til projektet.
Gudhjem-Rø Banen: En Planlagt Forbindelse, der Aldrig Blev Realiseret
I forbindelse med den store jernbanelov af 27. maj 1908 fik bornholmerne en jernbane fra Almindingen til Gudhjem. Samme lov muliggjorde også anlæggelsen af banen fra Rønne via Rø til Allinge. Ser man på et kort over Bornholms jernbaner, ville en jernbane fra Rø til Gudhjem have været en logisk tilføjelse. Dette ville skabe en kystbane langs den nordøstlige del af Bornholm samt en næsten direkte jernbaneforbindelse mellem Gudhjem og Rønne – en regulær øst-vest bane. En komité blev nedsat for at realisere planerne, men det afgørende var altid at få tilstrækkelig lokal opbakning og finansiering. Det lykkedes at dokumentere behovet, og banen blev optaget på jernbaneloven af 20. marts 1918.Men siden 1908-loven havde forholdene ændret sig. Staten begyndte at indse, at mange jernbaner var i hård konkurrence med landevejstrafikken og rutebilerne. Med de mange små jernbaner, der krævede statslige tilskud, blev hver ny bane en økonomisk byrde. En kommission blev derfor nedsat for at vurdere, om nye og planlagte jernbaner var økonomisk forsvarlige. Kommissionen konkluderede, at mange af de foreslåede jernbaner med fordel kunne omdannes til busruter, mens andre blev afvist for at undgå konkurrence med eksisterende baner. Gudhjem-Rø banen blev afvist af netop disse årsager. Dels ville forbindelsen Gudhjem-Rø-Rønne udgøre en trussel mod den eksisterende bane mellem Almindingen og Gudhjem, og dels kunne en busdrift etableres langt billigere.
