Det Sjællandske Jernbaneselskab - SJS, en artikel om Det Sjællandske Jernbaneselskab

Det Sjællandske Jernbaneselskab: Grundlaget for Danmarks Jernbanenet

Det Sjællandske Jernbaneselskab (SJS) er en af de vigtigste aktører i den tidlige udvikling af Danmarks jernbaneinfrastruktur. Selskabet blev oprettet i forbindelse med etableringen af den første jernbanestrækning mellem København og Roskilde, der blev indviet i 1847. Denne første bane markerede starten på en ny æra for transport i Danmark og lagde fundamentet for det moderne jernbanenet, vi kender i dag. Det Sjællandske Jernbaneselskabs rolle i at forbinde Sjælland med resten af landet og fremme industriel vækst er afgørende for forståelsen af Danmarks udvikling i det 19. og 20. århundrede.

SJS' Oprettelse og Privat Ejerskab

Det Sjællandske Jernbaneselskab blev stiftet som et privat selskab i 1844, primært finansieret af Industriforeningen i København. Selskabet blev skabt på et tidspunkt, hvor den danske stat ikke havde ressourcerne til selv at drive jernbaner. Jernbanen mellem København og Roskilde, den første i kongeriget Danmark, var banebrydende og blev realiseret ved hjælp af udenlandske investorer, herunder en stor andel fra Hamborg.

I de første år efter åbningen af banen var transportens omfang begrænset, og mange betragtede jernbanen som en luksus og en fornøjelsesrejse. Men da jernbanen i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, blev det tydeligt, at jernbanen var et seriøst transportmiddel med potentiale til at revolutionere den danske transportsektor.

Byggeriet af Banen fra København til Roskilde

Anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde blev overdraget til den engelske ingeniør William Radford, der allerede havde erfaring med jernbanebyggeri i Hertugdømmet Holsten, hvor han havde arbejdet på banen mellem Altona og Kiel, som åbnede i 1844. Den danske bane blev anlagt med en næsten plan linje og kun tre bløde kurver. Indkørslen til København skete gennem en blød bue ved det nuværende Sønder Boulevard og Halmtorvet, hvor den første stationsbygning blev opført.

Stationsbygningen var af træ, både af økonomiske årsager og på grund af de militære hensyn, der krævede, at stationen lå uden for voldene. I årene 1864-1911 blev stationen, kendt som "Københavns Station," brugt som hovedstation, før den nuværende hovedbanegård blev bygget.

Udvidelsen af Jernbanenettet: Roskilde til Korsør og Nordsjælland

Efter åbningen af strækningen til Roskilde i 1847 var det fra begyndelsen planen at forlænge banen til Korsør, der var et centralt overfartssted for trafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Dog blev byggeriet forsinket af Den Slesvigske Treårskrig (1848-1851), og først i 1854 blev arbejdet på forlængelsen til Korsør genoptaget. Den engelske entreprenør Fox, Henderson & Co. stod for byggeriet, og strækningen blev åbnet den 27. april 1856. Denne forbindelse gjorde det muligt at transportere passagerer og gods hurtigere og mere effektivt over Storebælt.

I begyndelsen af 1860'erne blev der også bygget baner mod Nordsjælland. Banen fra København til Klampenborg åbnede den 22. juli 1863, og samme år blev en sidebane til Lyngby åbnet. Året efter, i 1864, blev banen forlænget fra Lyngby til Helsingør via Hillerød, og Nordbanen blev en vigtig transportforbindelse i regionen.

Nye Baner på Sjælland og Statens Overtagelse

Det Sjællandske Jernbaneselskab fortsatte med at udvide sit netværk, og i 1870 blev Sydbanen fra Roskilde til Masnedø via Køge, Næstved og Vordingborg åbnet. Denne bane var en vigtig del af planen om at skabe en "Fugleflugtslinje" mellem Danmark og Tyskland via Gedser og Rostock. Selvom selskabet oprindeligt havde koncession på strækningen fra Orehoved til Nykøbing Falster, blev denne del overdraget til Lolland-Falsterske Jernbane Selskab.

Derudover blev Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg åbnet i 1874, og Frederikssundbanen fra Frederiksberg til Frederikssund i 1879. Disse nye baner styrkede Sjællands jernbaneinfrastruktur og gjorde det lettere at transportere varer og passagerer rundt på øen.

Den 1. januar 1880 blev det besluttet, at staten skulle overtage Det Sjællandske Jernbaneselskab, og selskabet blev herefter kendt som "De Sjællandske Statsbaner". SJS' maskinafdeling og drift blev dog fortsat uafhængige af de jysk-fynske statsbaner (DSB-JF) frem til den endelige sammenslutning i 1892, hvor de to statsbaner blev samlet under én ledelse og navnet "De Danske Statsbaner" (DSB).

Strækningerne under Det Sjællandske Jernbaneselskab

Ved statens overtagelse i 1880 var Det Sjællandske Jernbaneselskab ansvarlig for flere af de vigtigste jernbanestrækninger på Sjælland. Den oprindelige bane fra København til Roskilde, der blev indviet den 26. juni 1847, var den første, men snart fulgte flere nye strækninger:

• Roskilde-Korsør-banen (1856): Forbandt København med Korsør og gjorde overfarten til Fyn og Jylland hurtigere og lettere.
• Klampenborgbanen (1863): En populær bane, der forbandt København med Klampenborg og senere Lyngby og Helsingør.
• Sydbanen (1870): Forbandt Roskilde med Køge, Næstved, Vordingborg og Masnedø, som en del af den planlagte Fugleflugtslinje.
• Nordvestbanen (1874): Fra Roskilde til Kalundborg, en vigtig forbindelse for vestlige Sjælland.
• Frederikssundbanen (1879): Forbandt København med Frederikssund og blev en vigtig transportkorridor for Nordsjælland.

Jernbanens Betydning for Industrialiseringen

Indførelsen af jernbaner i Danmark, anført af Det Sjællandske Jernbaneselskab, spillede en afgørende rolle i landets overgang fra et landbrugsbaseret samfund til et industrialiseret samfund. De nye jernbanestrækninger gjorde det muligt at transportere varer hurtigere og mere effektivt mellem land og by, hvilket stimulerede økonomisk vækst og urbanisering.

Befolkningen begyndte gradvist at benytte jernbanen til daglig transport, især til og fra arbejde, hvilket også ændrede byernes infrastruktur og layout. Byerne langs jernbanen, især København og Roskilde, oplevede en markant vækst i både befolkningstal og handel, da det nu var lettere at tiltrække arbejdskraft og eksportere varer.

Overgangen fra Privat til Statseje

Statens overtagelse af jernbanenettet i Danmark begyndte i Jylland og på Fyn i 1867 med opkøbet af Det Danske Jernbanedriftselskab (DJDS). Dette selskab, der drev jernbanerne i Jylland og på Fyn, blev overtaget af staten og omdøbt til Jysk-Fyenske Jernbaner (JFJ), og i 1880 blev denne struktur videreført med opkøbet af Det Sjællandske Jernbaneselskab.

Statens beslutning om at overtage de danske jernbaner var et resultat af økonomiske og administrative problemer i de private selskaber. Det var også et udtryk for, at staten ønskede større kontrol over den nationale infrastruktur, som nu var blevet afgørende for landets økonomiske udvikling.

SJS' Materiel og Lokomotiver

Da Det Sjællandske Jernbaneselskab begyndte at opbygge sit jernbanenet, havde Danmark ingen erfaring med jernbanebygning eller -drift. Selskabet måtte derfor hente ekspertise og materiel fra udlandet, primært fra England, som på dette tidspunkt var førende inden for jernbaneteknologi. Det første lokomotiv, "Odin," blev leveret fra den engelske fabrikant Sharp i 1846, året før jernbanen mellem København og Roskilde blev indviet.

Lokomotiverne i Det Sjællandske Jernbaneselskab blev oprindeligt benævnt ved navne, der ofte var inspireret af den nordiske mytologi, såsom "Odin" og "Thor." Efterhånden som selskabet udvidede sin flåde, blev det nødvendigt at indføre et klassifikations- og nummersystem for at holde styr på de forskellige lokomotivtyper. I 1871 blev SJS det første selskab i Danmark, der indførte en litra-betegnelse for sine lokomotiver, hvilket senere blev standard for alle danske jernbaner.

Staten Overtager Driften

Den endelige statsovertagelse af Det Sjællandske Jernbaneselskab blev vedtaget af Rigsdagen den 2. juli 1880, og samme år nedlagde SJS sig selv ved en ekstraordinær generalforsamling. Staten overtog banerne under navnet "De Sjællandske Statsbaner" (SSB) og fortsatte driften næsten som før. Dog blev der nu lagt større vægt på at standardisere materiel og driftsmetoder mellem Sjælland og Jylland-Fyn.

Efter flere års organisatorisk omstilling blev De Sjællandske Statsbaner og Jysk-Fyenske Jernbaner samlet under én ledelse i 1885, og det nye statsbaneselskab blev kendt som De Danske Statsbaner (DSB). Den fulde sammenlægning af jernbanerne markerede afslutningen på en periode med uafhængige, private selskaber og begyndelsen på en statslig jernbanedrift, der skulle dominere transportsektoren i mange år fremover.

Det Sjællandske Jernbaneselskab spillede en central rolle i etableringen af Danmarks første jernbaner og udviklingen af landets infrastruktur. Fra åbningen af strækningen mellem København og Roskilde i 1847 til statens overtagelse af jernbanedriften i 1880 var SJS ansvarlig for at bygge og drive flere af de vigtigste jernbaner på Sjælland.

Selskabets tidlige indsatser banede vejen for det moderne jernbanenet, og selvom det i sidste ende blev overtaget af staten, er dets arv stadig synlig i dagens jernbanesystem. Jernbanerne ændrede ikke kun transportmulighederne i Danmark, men også landets økonomi og byudvikling. Med etableringen af De Danske Statsbaner blev Danmark for alvor en integreret del af den globale jernbanerevolution.