Sydhimmerlands Jernbaneselskab - SHJS, en artikel om Sydhimmerlands Jernbaneselskab

Sydhimmerlands Jernbaneselskab: En Historisk Oversigt over Jernbanenettet i Sydhimmerland

Sydhimmerlands Jernbaneselskab (SHJS) var en planlagt jernbanestrækning i Nordjylland, som blev en del af Jernbaneloven af 20. marts 1918. Selskabet skulle bidrage til at forbinde landdistrikterne i Sydhimmerland med større byer og dermed fremme transport og økonomisk vækst i regionen. Jernbanen blev vedtaget som en del af en bredere infrastrukturplan, hvor staten støttede halvdelen af omkostningerne. Selvom nogle af strækningerne aldrig blev realiseret, er Sydhimmerlands Jernbaneselskab stadig en vigtig del af dansk jernbanehistorie.

Jernbaneloven af 1918 og SHJS' Oprettelse

Den 20. marts 1918 blev en ny jernbanelov vedtaget i Danmark, der skulle styrke infrastrukturen i landet og skabe bedre transportmuligheder i de mere afsidesliggende områder. Sydhimmerlands Jernbaneselskab (SHJS) blev en del af denne lov og modtog en koncession til driften den 3. juni 1919. Staten bidrog med 50 % af omkostningerne til projektet, hvilket gjorde det muligt at starte planlægningen af jernbanenettet i Sydhimmerland.

Formålet med jernbaneloven var at sikre, at landdistrikterne blev bedre integreret med de større byer og markedscentre. Dette skulle forbedre mulighederne for både person- og godstransport i regionen og fremme den økonomiske udvikling.

Strækninger Planlagt af Sydhimmerlands Jernbaneselskab

Sydhimmerlands Jernbaneselskab havde to primære strækninger på tegnebrættet:

Års – Lille Binderup – Haverslev – Ravnkilde – Arden – Astrup – Terndrup – Solbjerg – Birkelund – Øster Hurup: Denne strækning var planlagt til at være cirka 53 km lang og ville forbinde flere små landsbyer og byer i det sydhimmerlandske område med hinanden og de større byer.

Skelund – Buddum – Als – Helberskov: En kortere strækning på cirka 9 km, som skulle forbinde landsbyer nær Kattegatkysten med den større jernbaneinfrastruktur.

Disse to strækninger skulle sikre, at både landdistrikter og kystområder fik bedre transportforbindelser. Der var et stort behov for at transportere landbrugsprodukter, fisk og andre varer til markederne i de større byer.

Økonomisk og Infrastrukturel Betydning

En af de vigtigste grunde til etableringen af Sydhimmerlands Jernbaneselskab var at støtte den lokale økonomi. Mange af de små byer og landsbyer langs de planlagte ruter var afhængige af landbrug og fiskeri, og bedre transportmuligheder ville gøre det nemmere at få varer til markedet. Jernbanerne skulle også forbedre mobiliteten for beboerne i de landlige områder, som ofte havde svært ved at komme til de større byer.

Statens finansielle støtte på 50 % af omkostningerne afspejlede vigtigheden af dette projekt for den nationale infrastrukturplan. Regeringen anerkendte, at en veludviklet jernbaneinfrastruktur var afgørende for at fremme handel og vækst i hele landet, og ikke kun i de større byområder.

Udfordringer i Projektet

Selvom projektet var ambitiøst og blev støttet af staten, stod det hurtigt klart, at der var udfordringer med at få det fuldt realiseret. Byggeriet af jernbanerne krævede store investeringer og omfattende planlægning, og en del af de planlagte ruter blev aldrig bygget. Dette skyldtes blandt andet økonomiske problemer og ændringer i transportbehovene i tiden efter Første Verdenskrig.

De landdistrikter, som SHJS skulle betjene, havde også et lavere passagergrundlag sammenlignet med de mere tætbefolkede områder i Danmark. Dette gjorde det svært at sikre en rentabel drift af jernbanerne, og dermed blev flere af strækningerne ikke fuldt udviklet eller kom aldrig i drift.

Koncession og Fremtidige Planer

Sydhimmerlands Jernbaneselskab fik sin koncession den 3. juni 1919, hvilket markerede starten på projektet. Med koncessionen kom der forhåbninger om, at strækningerne snart ville blive realiseret, og at regionens transportforhold ville blive markant forbedret.

Men på trods af koncessionen og statens engagement, viste det sig svært at få økonomien til at hænge sammen. Der opstod en række forsinkelser, og projektet blev ikke fuldt gennemført. De mange udfordringer med at bygge og drive jernbaner i mindre befolkede områder betød, at nogle af de planlagte strækninger aldrig blev realiseret.

Den Planlagte Rutes Betydning for Landdistrikterne

Hvis de planlagte ruter var blevet realiseret fuldt ud, ville de have haft en betydelig indflydelse på transportmulighederne i de sydhimmerlandske landdistrikter. Forbindelsen mellem Års, Arden, Øster Hurup og andre byer langs ruten ville have givet beboerne en nem adgang til transport, som ellers var begrænset. Desuden ville godstransporten have haft en stor effekt på lokaløkonomien, især for landbrugs- og fiskeriprodukter, der kunne blive transporteret hurtigere og mere effektivt til markederne.

Den kortere rute mellem Skelund og Helberskov ville også have styrket forbindelserne mellem kystsamfundene og det indre af landet. Dette ville have givet en vigtig økonomisk løft til fiskeriet og turismen i området, som kunne have draget fordel af de forbedrede transportforhold.