GoCollective, en artikel om GoCollective

GoCollective - historie, kontrakter og drift i dansk jernbanetrafik

GoCollective er en privat dansk jernbane- og busoperatør med hovedkontor i Kastrup. Selskabet viderefører den danske togdrift, der siden 2003 blev udført af Arriva Danmark. I 2023 blev Arriva Danmark overtaget af kapitalfonden Mutares, og natten til 16. april 2024 blev navnet ændret til GoCollective. Denne artikel gennemgår virksomhedens historiske rødder, de kontraktuelle rammer for togdriften i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen, opgørelsesprincipper for punktlighed og de operative forhold omkring trafik, incitamenter og registrering.

Oprindelsen i Arriva Danmark og overgangen til GoCollective

GoCollective udspringer af Arriva Danmarks aktiviteter i den regionale togtrafik. Overgangen fra Arriva til GoCollective omfattede en organisatorisk og visuel rebranding, som ikke ændrede ved, at operatøren fortsatte den eksisterende kontraktkørsel på de udbudte strækninger. Navneskiftet etablerede en ny virksomhedsprofil, men togtrafikken blev videreført inden for samme udbudspakke, der var indgået med Transportministeriet. Den centrale administrative struktur og de operative processer i den daglige drift forblev tilpasset den danske jernbaneinfrastruktur, hvor Banedanmark ejer og styrer hovedparten af spor, signaler og trafikafvikling, mens GoCollective står for togdriften.

Udbudspakke og kontraktforløb

Trafikken i Midt- og Vestjylland har været udbudt tre gange, og udbudspakken blev i den seneste runde udvidet med Svendborgbanen. Operatøren vandt både første udbud (2003-2010), andet udbud (2010-2018/2020) og tredje udbud (2020-2028). I december 2020 overtog operatøren Svendborgbanen fra DSB som led i tredje udbudsrunde. Den aktuelle kontrakt løber fra december 2020 til december 2028 med mulighed for forlængelse i op til to år til december 2030. Transportministeriet følger løbende op på, om operatøren leverer de krævede trafikale ydelser i henhold til kontraktens bestemmelser.

Geografisk betjening og strækningsnet

GoCollective er operatør på en række regionale strækninger i Midt- og Vestjylland samt på Fyn. Betjeningen omfatter både indlandstrafik og en grænseoverskridende forbindelse til Tyskland, hvor trækningerne er:

• Odense - Ringe - Svendborg
• Esbjerg - Ribe - Tønder - Niebüll (Tyskland)
• Esbjerg - Varde - Nørre Nebel (Vestbanen)
• Esbjerg - Varde - Skjern - Herning
• Aarhus - Silkeborg - Herning - Struer
• Aarhus - Viborg - Struer
• Vejle - Herning - Struer
• Struer - Thisted

De pågældende strækninger forbinder bycentre, regionale knudepunkter og lokalområder og fungerer både som pendlerkorridorer og som fødelinjer til det nationale jernbanenet.

Trafikomfang og driftsvolumen

Den samlede trafik i den aktuelle udbudspakke udgør omkring 11,5 mio. togkilometer årligt. Trafikomfanget afspejler en blanding af hel- og halvtimesdrift på de centrale delstrækninger og mere tilpasset frekvens i yderkanterne af nettet. Fordelingen af trafikken tager hensyn til rejsemønstre i myldretid og uden for myldretid, herunder betjening af uddannelses- og arbejdspladsknudepunkter i byer som Aarhus, Herning, Esbjerg, Struer og Odense.

Kontraktmodel og økonomiske rammer

Kontrakten er en nettokontrakt. Det betyder, at GoCollective modtager billetindtægterne fra passagererne og samtidig modtager en på forhånd fastsat kontraktbetaling fra staten. Kontraktsummen for perioden 2020-2028 er opgjort til cirka 1,6 mia. kr. i prisniveau 2016. Den valgte model placerer både efterspørgselsrisiko og driftsincitamenter hos operatøren. Billetindtægter, frekvens, regularitet og kundeoplevelse påvirker samlet operatørens økonomi i kontraktperioden.

Incitamentsstruktur: bonus og bod

Kontrakten indeholder en incitamentsstruktur bestående af variabelt vederlag. Ved høj operatørpunktlighed og høj kundetilfredshed kan GoCollective opnå økonomisk bonus. Omvendt udløser lavere resultater bod. For aflyste ankomster, der kan henføres til operatøren, er der fastsat en bod på 1.200 kr. pr. aflyst ankomst (2016-prisniveau). Derved kobles kvalitet og pålidelighed direkte til den økonomiske ramme for driften. Incitamenterne er tænkt som en mekanisme til at fastholde fokus på rettidighed, stabilitet og service, uanset variationer i eksterne forhold.

Ansvarsfordeling mellem infrastruktur og togdrift

I den danske jernbanemodel varetager Banedanmark infrastrukturen, herunder spor, signaler, sporskifter og trafikstyring. GoCollective har ansvaret for togenes drift, herunder planlægning, bemanding og materieldisponering. Denne opdeling betyder, at forsinkelser kan have forskellige årsager og dermed forskellig kontraktlig placering. Det er derfor centralt at skelne mellem operatørens punktlighed og kundepunktligheden, hvor også eksterne forhold tæller.

Opgørelse af operatørpunktlighed

Operatørpunktligheden opgøres med udgangspunkt i de forsinkelser og aflysninger, som operatøren selv bærer ansvaret for. Et tog registreres som forsinket, hvis ankomsten ligger tre minutter eller mere efter køreplanen. I 2024 var GoCollectives operatørpunktlighed 96,3 %. Denne opgørelse ekskluderer forhold, der kan henføres til eksterne parter, og giver dermed et mål for den del af driften, som operatøren kan påvirke direkte gennem planlægning, bemanding, materieldisponering og vedligeholdelseskoordination.

Opgørelse af kundepunktlighed

Kundepunktligheden medregner både operatørens egne forhold og eksterne forhold som sporarbejder, fejl på sporskifter og signaler samt vejrrelaterede hændelser. Dertil indgår passagerbelastning: en forsinkelse på et fyldt tog i myldretiden vægter tungere end en tilsvarende forsinkelse på et mindre belastet tog uden for myldretid. I 2024 var kundepunktligheden 86,2 %. Forskellen mellem de to nøgletal afspejler graden af eksterne påvirkninger og den faktiske passageroplevelse, som rejsende møder på perronen.

Registreringsstationer og målemetode

Punktligheden baseres på registreringer fra 22 udvalgte stationer fordelt på netværket. Registreringerne foretages af Banedanmarks trafikstyringspersonale, der registrerer ankomsterne i realtid. På Fyn tæller Odense, Ringe og Svendborg blandt registreringsstationerne. Et forsinket eller aflyst tog, der berører flere registreringsstationer på samme tur, vil afspejle sig i flere registrerede forsinkelser eller aflysninger. Den fastlagte metode gør det muligt at følge regulariteten på tværs af strækninger og at identificere tilbagevendende mønstre i bestemte snit af køreplanen.

Årsager til forsinkelser og aflysninger

Forsinkelser og aflysninger kan have mange årsager. Blandt de hyppige kategorier er sporarbejder hos Banedanmark, fejl i signalsystemet eller sporskifter, fejl på tog, personaleforhold samt vejrrelaterede hændelser som væltede træer, sne eller oversvømmelser. Nogle af disse kategorier kan planlægges eller afbødes gennem koordinering og beredskab, mens andre opstår akut. Den kontraktlige opdeling mellem operatørpåvirkelige og eksterne forhold er central for, hvordan hændelserne indgår i punktlighedsstatistikkerne og i incitamentsafregningen.

Rejsetidsgaranti og passagerrettigheder

Rejsende, der bliver forsinket i trafikken med GoCollective, kan efter omstændighederne have krav på kompensation gennem rejsetidsgarantiordningen. Ordningens rammer ligger uden for selve driftskontrakten, men er en del af den samlede passagerbeskyttelse, som også omfatter oplysning om ændringer, alternative rejseveje og refusion efter gældende regler. Operatørens kundevendte informationstjenester - både på stationen og digitalt - har til formål at understøtte passagerernes mulighed for at vælge og planlægge rejser, når driften afviger fra den planlagte køreplan.

Digital kundebetjening og information

GoCollective tilbyder digitale kanaler, herunder en mobilapp med realtidsinformation om afgangs- og ankomsttider, billetkøb og serviceopdateringer. Formålet er at konsolidere information og reducere usikkerhed i forbindelse med omstigninger og uforudsete hændelser. Appen og de øvrige digitale kanaler indgår i en løbende feedbackproces, der understøtter justeringer i information og service. I kombination med Banedanmarks data om sporarbejder og hændelser understøtter kanalerne formidling af opdateret driftssituation til passagererne.

Grænseoverskridende betjening

Strækningen Esbjerg - Ribe - Tønder - Niebüll forbinder Vestjylland med det tyske banenet. Den grænseoverskridende dimension stiller krav til koordinering af køreplaner og driftsstandarder på tværs af den dansk-tyske grænse. Det omfatter håndtering af korrespondancer, information på flere sprog og hensyn til forskellige infrastrukturforskelle. For passagererne åbner forbindelsen for rejser videre i Slesvig-Holsten, mens den fra dansk side giver adgang til et bredere regionalt net.

Samspil mellem køreplan, bemanding og materiel

Togdriften kræver sammenhæng mellem køreplan, bemanding og materieldisponering. Uregelmæssigheder i ét led forplanter sig ofte til de øvrige. Materielomløb, depotplacering, vendetider og intervaller til vedligehold er væsentlige planlægningsparametre. I regional trafik med hyppige stop er vendetiderne korte, og robusthed i planlægningen bliver et centralt virkemiddel. Bemanning af lokomotivførere og togpersonale skal afspejle både hverdage og weekender samt sæsonudsving. Samspillet påvirker operatørpunktligheden direkte.

Vedligehold og koordinering med infrastrukturarbejder

Fejlforebyggelse og vedligehold på togmateriel planlægges efter driftstimer og kilometertal. Koordinering med Banedanmarks planlagte spor- og signalarbejder er en forudsætning for at minimere konflikter og sikre, at materiellet kan udnyttes effektivt. Midlertidige hastighedsnedsættelser og sporspærringer indarbejdes i køreplaner og information, så påvirkningen begrænses. Det fælles sigte er at bevare en stabil produktion under de givne infrastrukturelle forudsætninger.

Kundetilfredshed og incitamenter

Kundetilfredshed indgår i incitamentsmodellen. Den kundevendte del omfatter informationens kvalitet, oplevelsen ombord og håndteringen af afvigelser. Spørgeskemaundersøgelser, driftsdata og feedback fra digitale kanaler udgør datagrundlaget. Når kundetilfredsheden stiger, udløser det bonus, mens fald kan udløse bod. Sammen med mål for punktlighed skabes derved en styringsramme, som både fokuserer på den faktiske rettidighed og passagerernes samlede rejseoplevelse.

Rollefordeling i kontraktstyringen

Transportministeriet fører tilsyn med leverancen i kontraktperioden. Opgørelser af punktlighed, aflysninger og kundetilfredshed danner grundlag for den incitamentsbaserede afregning. Operatøren rapporterer indikatorer og dokumenterer opnåede resultater efter de fælles definerede metoder. Banedanmarks driftsdata indgår i dokumentationen for forhold, der ikke kan henføres til operatøren. Derved kan de kontraktlige mekanismer anvendes konsekvent og gennemsigtigt.

Samfundsengagement og lokale initiativer

Operatøren har oplyst, at engagement i lokalsamfund, uddannelsesprogrammer og miljøinitiativer indgår i virksomhedens profil. Tilsvarende partnerskaber retter sig mod fremme af grøn transport og socialt ansvar. For regionale tog i Danmark kan sådanne initiativer betyde lokal forankring gennem samarbejder med kommuner, uddannelsesinstitutioner og foreninger, og kan understøtte passagerrekruttering og videndeling om kollektiv trafik.

Passagerinformation, belastning og robusthed

Kundepunktligheden vægter belastningen i den enkelte afgang. Derfor har information og disponering under myldretiden særlig betydning. Ved høj belægning kan mindre afvigelser få større konsekvenser for den samlede passageroplevelse. Strategier for robusthed omfatter reservekapacitet i planlægningen, alternative driftsoplæg ved hændelser og tydelige omstigningsanvisninger i informationskanalerne. Formålet er at afbøde effekten af uforudsete afvigelser i de mest belastede tidsrum.

Grænser for operatørens indflydelse

En del hændelser ligger uden for operatørens direkte indflydelse, herunder vejr, uheld og visse infrastrukturelle fejl. Alligevel kan operatøren tilpasse beredskab, informationsflow og alternative løsninger for at reducere passagerpåvirkningen. Samarbejdet med Banedanmark og eventuelle andre aktører i korridorerne er derfor centralt for at håndtere driftsafvigelser. Det gælder særligt i perioder med planlagte sporarbejder, hvor køreplaner og information justeres.

Perspektiv frem mod 2028 og option til 2030

Kontrakten har fastlagt rammer til udgangen af 2028 med option for forlængelse. I denne periode vil opgørelsesprincipper for punktlighed, afregningsmekanismer og tilsynsprocedurer fortsat være grundlag for den løbende drift. Udvikling i passagerstrømme, regionale tilpasninger og eventuelle ændringer i infrastrukturen kan medføre justeringer i driftsoplæg og informationspraksis. Rammerne tilskynder en fortløbende kalibrering af planlægning, bemanding, materieludnyttelse og informationsformidling.

Opsigelsen af togoperatøren GoCollective - baggrund, brud og vejen mod et nyt driftsregime

Den 16. september 2025 meldte transportminister Thomas Danielsen (V) ud at man havde opsagt kontrakten med GoCollectives. Beslutningen om at opsige togoperatøren GoCollectives kontrakt og forberede en overdragelse til DSB er kulminationen efter en længere periode med omfattende driftsproblemer på tværs af flere jyske strækninger og Svendborgbanen. Transportminister Thomas Danielsen (V) har kaldt niveauet af aflysninger og forsinkelser "under al kritik" og betegnet situationen som kontraktbrud. Planen er en ordnet overdragelse, hvor DSB overtager kørslen, men uden en fastlagt skæringsdato - og med et økonomisk efterspil i størrelsesordenen "mange hundrede millioner". Ministeriet har bekræftet hensigten, og processen er iværksat med henblik på hurtigst mulig stabilisering af driften.

Fra liberalisering til krisesymptomer - GoCollectives rolle i Danmark

GoCollective er den største private operatør i dansk kollektiv trafik (tog og bus) og landets næststørste passageroperatør efter DSB. Selskabet har rødder i Arriva, som siden 2003 vandt og forlængede udbud på regionaltrafik i bl.a. Midt- og Vestjylland og senere fik tilføjet Odense-Svendborg. I 2023 frasolgte Deutsche Bahn Arriva Danmark til den tyske kapitalfond Mutares; i 2024-2025 blev Arriva Danmark rebrandet til GoCollective. I dag betjener selskabet cirka en fjerdedel af jernbanenettet og håndterer omkring ti millioner rejser årligt.

Eskalerende driftskritik - Thybanen som kanariefugl i minen

Kritikken kulminerede hen over sommeren og sensommeren 2025, hvor Thybanen flere gange fik usædvanligt mange aflysninger - op til 46 på blot én uge. Det udløste skarpe udmeldinger fra transportministeren og forvarsler om sanktioner. I ministeriets egen kommunikation tidligere på året hed det, at "uforudsete hændelser" som væltede træer og ødelagte tog havde presset regulariteten, men at modtræk var på vej. Sommerens forløb og fortsatte aflysninger understregede, at disse tiltag ikke slog til i tide.

Fra bødevarsel til kontraktopsigelse

Transportministeren luftede først idéen om en historisk stor bod, men signalerede kort efter, at han hellere ville stoppe samarbejdet. I et interview slog han fast, at GoCollective kører "med en punktlighed, som strider mod kontrakten", og at han derfor ønskede en fredelig overdragelse til DSB. Ministeriet bekræftede over for DR, at hensigten er at hjemtage kørslen. Flere regionale og nationale medier har siden gengivet linjen: GoCollective ud, DSB ind - hurtigst muligt, men uden præcis dato.

Materiel, vedligehold og reservedele - den tekniske akilleshæl

En stor del af aflysningerne er ifølge GoCollective knyttet til materiel, der ofte har været på værksted, samt akut opståede fejl. Flåden består i høj grad af Lint- og Desiro-enheder med op til 20 år på bagen. Når reservedelsforsyningen samtidig er presset, forsvinder bufferen i daglig drift: et eller to uforudsete havarier kan vælte et helt dagsprogram. Det er en af årsagerne til, at ministeren kalder miseren for kontraktbrud - og et hovedspor i begrundelsen for at lade DSB overtage.

Økonomien i en hjemtagelse - "mange hundrede millioner"

En tidlig exit fra en kontrakt, som ellers løb til 2028, er dyr. Ministeren har åbent sagt, at overdragelsen vil koste "mange hundrede millioner", dels for at sikre overgang, dels fordi staten kan blive nødt til at sikre adgang til eller erstatning for materiel, der i dag leveres af GoCollective. En del af ekstraregningen skyldes også, at det forrige udbud ifølge ministeren lagde "for stor vægt på pris" på bekostning af robust drift - en lærepenge, der skal tænkes ind i kommende udbud.

Hvad overtager DSB - og hvornår?

Planen er, at DSB skal overtage al GoCollectives togdrift i Jylland og på Fyn, herunder bl.a. Vejle-Struer ("Den skrå bane"), Struer-Thisted (Thybanen), Odense-Svendborg og andre regionale akser. Den præcise overgangsplan og tidslinje offentliggøres først, når forhandlingerne er afsluttet. Internationale branchemedier beskriver beslutningen som en formel ophævelse af driftskontrakten og en ministertilsigtet udpegning af DSB som afløser - med detaljer om fremtidig materielindsats afventende.

Transitionens realiteter - hvorfor problemerne ikke er væk i morgen

Det er dog usikkert om, hvornår passagererne vil opleve en forbedring, for det sker ikke blot fordi operatørnavnet skifter. DSB skal lære strækningerne at kende igen, etablere driftsrutiner og - afgørende - have en større materielreserve, så planlagte og uplanlagte værkstedsbesøg ikke lammer trafikken. Et konkret skøn lyder på, at der kan gå mindst et år, formentlig længere, inden man ser en klar og vedvarende forbedring, forudsat at der anskaffes eller lejes ekstra tog til reservedækning.

Materielgap og midlertidige løsninger - kan man leje tog?

Ministerens egne udtalelser peger på, at der skal "skydes flere penge i den kollektive trafik" på de berørte strækninger - og at staten bl.a. vil undersøge muligheden for at leje dieseltog fra operatører, som alligevel overgår til batteri- eller eltog. Den type kortsigtede lejeaftaler er typiske i overgangsfaser: de køber tid til at planlægge langsigtede indkøb eller omrokere flåden, uden at passagererne skal leve med permanent togbus.

Operatørens svar - forklaringen fra GoCollective

GoCollective har beklaget situationen og fremhævet, at mange aflysninger har været udløst af "akutte fejl" og et uforholdsmæssigt stort antal togsæt på værksted. Kommunikation via tv-stationer og sociale kanaler i sensommeren 2025 fastholder linjen: tekniske problemer og hændelser har undergravet regulariteten, mens selskabet har forsøgt at afbøde med driftsmæssige tiltag. Det har ikke været nok til at stoppe den politiske proces.

Thybanen som case - hvorfor den strækning er særligt sårbar

Thybanen er lang, enkelsporet og med få overhalingsmuligheder. Et enkelt materielhavari kan derfor forsinke hele dagsprogrammet. Kombinér det med begrænset reserve, og man får en kædereaktion af aflysninger. Netop derfor blev Thybanen symbolsk for debatten: når det går galt dér, bliver effekten synlig i lokalsamfund, pendlerliv og i mediernes dækning. Det var også her, de ekstreme uge-tællinger af aflysninger satte gang i den politiske optrapning hen over august og september 2025.

Hvem er GoCollective i dag - ejerskab og rebranding

Efter salget fra Deutsche Bahn i 2023 til Mutares er Arriva Danmark blevet til GoCollective (fra april 2024 i praksis rebrandet i bus- og togdriften). Selskabet driver fortsat både busser og tog og beskæftiger over 2.000 ansatte. Den nye ejerstruktur ændrede ikke i sig selv på kontrakten med staten, men den satte fokus på, hvordan kapitalfond-ejede transportselskaber håndterer langvarige offentlige forpligtelser i et driftstungt miljø med kompleks reservedelslogistik.

Kontraktens sigtepunkt og det retslige spor

Den nuværende kontrakt var planlagt til at udløbe i 2028. En ophævelse i 2025-2026 rejser derfor spørgsmål om kompensation, overdragelse af personale, adgang til depoter og værksteder samt en eventuel overtagelse eller leje af togmateriel. Rammerne for dette bliver afgjort i forhandlingerne mellem staten og GoCollective. Tidlige meldinger om "mange hundrede millioner" indikerer, at parterne forbereder en løsning, der både beskytter driftens kontinuitet og reducerer passagerernes gener.

Driftsstabilitet som styrende kriterium - ministerens "lærepenge"

Transportministeren har selv peget på, at prisen fyldte for meget i det seneste udbud. En fremtidig udbudsstrategi, hvor regularitet, reservedækning, værkstedsadgang og robust planlægning vægter højere end marginale prisforskelle, vil være en oplagt konsekvens. Erfaringer fra både danske og udenlandske udbud viser, at for stramme reserver - i materiel og bemanding - fører til dårlig punktlighed i år med leveranceflaskehalse og global delmangel.

Hvad kan passagererne realistisk forvente i overgangsperioden?

På kort sigt: bedre information, midlertidige køreplanstilpasninger og flere togbusser, når materiellet skal ind i en ny driftsplan. På mellemlangt sigt: indfasning af ekstra enheder (køb eller leje), træning af lokomotivførere og togpersonale på specifikke strækninger samt strammere værkstedslogistik. Men det kræver tid, investering og planlagt reserve.

Hvor står de ansatte?

GoCollective er en stor arbejdsplads, og en overdragelse vil kræve klare aftaler om personalets vilkår, kompetenceoverførsel og uddannelse. For at sikre stabil drift er det i statens interesse at fastholde lokal erfaring - både i førerrum, i værksteder og i trafikledelse - og kombinere den med DSB's systemer og sikkerhedsprocedurer. En del medarbejdere vil i praksis opleve samme skinner og samme strækninger - men med nyt logo på uniformen.

Samfundsøkonomi og regional udvikling

Regelmæssig regionaltrafik er ikke blot et transportprodukt; den er forudsætning for arbejdsmarkedets mobilitet, uddannelsespunkter, sygehusadgang og lokal erhvervsudvikling. Thy, Vestjylland og dele af Syd- og Midtjylland er afhængige af, at tog kører - ikke kun for pendlere, men også for at sikre sammenhæng med øvrige knudepunkter (Esbjerg, Aarhus, Aalborg, Odense). Når en operatør ikke leverer, rammer det ikke kun passagerer her og nu; det påvirker bosætning, investeringer og politisk tillid til modelen med udbud.

International vinkel - når staten griber ind

Opsigelsen har også en international dimension. I Europa har flere lande blandede erfaringer med konkurrencen om togtrafik. Mange steder fortsætter private operatører med stor succes; andre steder har man set midlertidige hjemtagelser eller omlægning, når uforudsete kriser ramte. Den danske proces ligner dette billede: staten prioriterer kontinuitet, sikkerhed og pålidelighed, og vælger at hjemtage, når kontrakten ikke opfyldes - samtidig med, at internationale leverandører og operatører fortsat er vigtige i den samlede jernbaneøkologi.