Haderslev Amtsbaner, fra 1923 ændres forkortelsen til HAJ - HAB

De Sønderjyske Amtsbaner: Jernbanens Gøgeunger i Danmark

De Sønderjyske Amtsbaner er en unik del af dansk jernbanehistorie, ofte omtalt som "gøgeunger" på grund af deres særegne oprindelse. Banerne blev anlagt af tyskerne omkring år 1900 med det formål at forbedre forbindelserne til det øvrige tyske rige og sikre handelsmæssige fordele for de lokale købstæder.

Tyske Traditioner og Sønderjyske Baner

I modsætning til praksis i Danmark, hvor man stræbte efter optimal udnyttelse af ressourcer ved at samle baner i samme by på én station, var det tysk tradition at adskille privatbaner fra statsbaner. Dette gjaldt også i det dengang tyske Sønderjylland, hvor banerne blev anlagt uden hensyntagen til eksisterende statsbaner eller andre jernbaner. Tilsynet med privatbanerne i Tyskland var generelt mere lempeligt, hvilket også blev overført til Sønderjylland. Banerne her blev derfor anlagt som selvstændige strækninger, der snoede sig rundt i oplandet.

Haderslev Amts Jernbaner: Fra Tysk til Dansk Ejerskab

Før genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland igen blev en del af Danmark, var området under tysk herredømme og kendt som Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. Efter genforeningen blev Haderslebener Kreisbahn omdøbt til først Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere til Haderslev Amts Jernbaner (HAJ). I folkemunde blev banerne ofte omtalt som "Perle" eller "e lillebahn."

Preussens Kleinbahngesetz og Anlægsarbejdet i Haderslev

Lokalbanerne i Haderslev Amt, ligesom de øvrige lokalbaner i Sønderjylland, blev anlagt inden for rammerne af Preussens Kleinbahngesetz fra 1892. Denne lov var designet til at fremme udviklingen af jernbaner i landområder med lavere trafikintensitet og begrænsede godsmængder. Loven tillod en vis lempelse af sikkerhedskrav, hvilket gjorde det muligt at undlade indhegning og signaler ved banerne. Stationerne var ofte ikke eksisterende, og en lokal kromand eller landmand fungerede som baneagent, der fra sin ejendom solgte billetter og varetog andre opgaver.

Anlægsarbejde og Økonomi

Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og amter, og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet den 28. marts 1896. Anlægsarbejdet begyndte den 11. juni 1897, og de første strækninger blev indviet i marts 1899. De endelige omkostninger var næsten dobbelt så høje som budgetteret.

Udbygningen af Haderslev Amtsbaner

Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan opdeles i tre faser, hvor hver fase bidrog til udvidelsen af jernbanenettet i området og forbandt flere vigtige destinationer.

Første Fase: 1899

Haderslev Statsbanegård, der blev etableret i 1866, lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ingen forbindelse til bymidten og havnen. Haderslev Amtsbanegård (Hadersleben Kleinbahnhof) blev derimod placeret centralt ved Jomfrustien i byen. Den første strækning af amtsbanerne forbandt disse to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Der blev også anlagt en havnebane fra amtsbanegården, og sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, hvilket gjorde det muligt for både normalsporede og metersporede vogne at benytte det samme spor.

Fra Vojens amtsbanestation udgik en strækning til Gram og Rødding. For at undgå omlæsning af gods mellem smalsporsbanerne og den normalsporede statsbane åbnede HK senere samme år en egen smalsporet bane mellem Haderslev og Vojens. Denne bane gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, der senere blev et knudepunkt.

Anden Fase: 1903-1905

I 1903 blev strækningen fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund indviet. Året efter, i 1904, blev strækningen fra Ustrup mod syd via Branderup til Toftlund åbnet, og i 1905 blev strækningen til Skodborg indviet. Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev, selvom den blev anlagt fra statsbanegården.

Tredje Fase: 1910-1911

I 1910 blev de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, forlænget til Arnum, og i 1911 blev banen anlagt til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane. Med en samlet længde på 210,2 km, inklusive Haderslev Havnebane, var HK/HAJ den længste af de sønderjyske amtsbaner.

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

Haderslev Amts Jernbaner havde sit hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev, hvor også værksteder og remise var placeret. I 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter. Dette antal steg til 432 personer i 1914. Under 1. verdenskrig steg trafikken markant, men det blev svært at skaffe materialer, hvilket førte til, at jernbanen blev slidt kraftigt ned.

Efter genforeningen var banen i dårlig forfatning både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 blev de første motorvogne introduceret, og i 1926 begyndte banen at transportere mergel til forbedring af landbrugsjorden. Økonomiske oversigter fra 1923 viste dog, at kun strækningen til Rødding gav overskud. De øvrige strækninger var anlagt for at tilgodese så mange lokalsamfund som muligt, hvilket resulterede i en kringlet linjeføring, der blev udfordret af konkurrencen fra rutebiler.

Christiansfeldbanen blev nedlagt i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. I 1934 overtog DSB strækningen mellem de to banegårde i Haderslev, og de vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938, og senere samme år blev Gram/Røddingbanen også nedlagt. Det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni 1939.