De Sønderjyske Amtsbaner: En Unik Del af Dansk Jernbanehistorie
De sønderjyske amtsbaner er et fascinerende kapitel i dansk jernbanehistorie. Disse baner, anlagt af tyskerne omkring 1900, blev skabt for at forbedre forbindelsen til det øvrige tyske rige og styrke købstædernes handelsmæssige opland.
Tyskernes Jernbanestrategi i Sønderjylland
I modsætning til Danmark, hvor man fokuserede på at samle alle baner i en by på én station for optimal udnyttelse af ressourcer, havde Tyskland en tradition for at adskille privatbaner og statsbaner. Tilsynet med disse baner var også mere lempeligt i Tyskland. Dette førte til, at de sønderjyske baner blev anlagt som selvstændige strækninger, der snoede sig gennem oplandet uden hensyn til statsbanerne eller andre eksisterende baner.
Indtil genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark igen, blev disse baner kendt som Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. De blev populært kaldt "Perle" eller "e lillebahn". Efter genforeningen blev HK omdøbt til først Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).
Lokalbanernes Finansiering og Drift
Lokalbanerne i Haderslev Amt blev, ligesom de andre lokalbaner i Sønderjylland, anlagt under rammerne af den preussiske Kleinbahngesetz fra 1892. Denne lov sigtede mod at fremme jernbaneudviklingen i landområder med begrænset trafik og godsmængde. Loven tillod, at man kunne fravige visse sikkerhedskrav, som ellers var gældende ved jernbanedrift i Preussen, fx med hensyn til indhegning og signaler. Ofte blev der heller ikke bygget egentlige stationer, men lokale kromænd eller landmænd fungerede som baneagenter, der fra deres ejendom varetog billetsalg mv.
Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og amter, og anlægget af de første baner i Haderslev Amt blev besluttet den 28. marts 1896. Anlægsarbejdet begyndte den 11. juni 1897, og de første strækninger blev indviet i marts 1899. Omkostningerne var dog næsten dobbelt så høje som budgetteret.
Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan inddeles i 3 faser:
1899: Første Fase af Udbygningen
Haderslev Statsbanegård fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ikke forbindelse med bymidten og havnen. Haderslebener Kreisbahn (HK) etablerede derfor den centrale station, Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård), ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning forbandt de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Der blev også anlagt en havnebane fra amtsbanegården. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så både normalsporede og metersporede vogne kunne benytte det, trukket af amtsbanens lokomotiver.
Fra Vojens Amtsbanestation udgik strækningen til Gram og Rødding. Dermed havde man smalsporsbaner i begge ender af Vojens-Haderslev-banen. For at undgå omlæsning af gods til og fra den normalsporede statsbane åbnede HK senere på året sin egen smalsporede bane mellem Haderslev og Vojens. Denne bane gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, som senere blev et knudepunkt.
Udvidelser i Perioden 1903-1905
Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Denne bane blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.
Fuldførelsen i Perioden 1910-1911
HK's banenet blev fuldført ved, at de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt en bane til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane.
Med en samlet længde på 210,2 km, inklusive Haderslev Havnebane, var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for, hvor tunge tog der kunne køre på sporet, og hvor hurtigt de kunne køre. På de sidste baner fra 1910-11 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.
Haderslev Amts Jernbaner fik hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev, hvor også banens værksteder og remise lå. Ved starten i 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter foruden nogle løst ansatte. I 1914 var dette antal steget til 432 personer. Trafikken udviklede sig jævnt frem til udbruddet af 1. verdenskrig i 1914, hvorefter den steg markant. Samtidig blev det vanskeligt at skaffe materialer, så jernbanen blev slidt kraftigt ned under krigen. Ved genforeningen var banen således i en dårlig forfatning, både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 kom de første motorvogne. De var forholdsvis primitive, men alligevel et fremskridt.
I 1926 begyndte banen at fragte mergel, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra kørtes der mergel på åbne vogne med lokalbanen, som ofte blev suppleret med interimistiske spor ud til de enkelte landmænd.
I 1923 begyndte bestyrelsen at udarbejde oversigter over økonomien i de enkelte strækninger, og heraf fremgik det, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Et væsentligt problem var, at strækningerne var anlagt for at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket gav en meget kringlet linjeføring. Dette var i særlig grad tilfældet med banen mellem Haderslev og Årøsund, hvor det blev hævdet, at en god fodgænger kunne gå fra Haderslev til Årøsund på samme tid, som det tog toget at køre strækningen. Da rutebiler begyndte at køre på vejene, foretrak mange passagerer at bruge dem i stedet.
Christiansfeldbanen blev nedlagt i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. Hermed ophørte amtsbanens trafik mellem de to banegårde i Haderslev, men i 1934 overtog DSB denne strækning, så Vojens-Haderslev-banen fik endestation på amtsbanegården. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938, efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni 1939.
