Haderslebener Kreisbahnen, senere HAB - HK, en artikel om Haderslebener Kreisbahnen, senere HAB

Udviklingen af Haderslev Amtsbaner fra Tysk til Dansk Eje

Indtil Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev en del af Danmark, hed Haderslev Amts Jernbaner Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. Disse baner blev i folkemunde kendt som "Perle" eller "e lillebahn". Efter genforeningen i 1920 blev Haderslebener Kreisbahn omdøbt til først Haderslev Amtsbaner (HAB) og senere til Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).

Lokalbanernes Anlæg og Finansiering

Lokalbanerne i Haderslev Amt blev, ligesom de øvrige lokalbaner i Sønderjylland, anlagt inden for rammerne af den Preussische Kleinbahngesetz fra 1892. Denne lov havde til formål at fremme udviklingen af jernbaner i landområderne, hvor trafikken var mindre intensiv, og godsmængderne var begrænsede. Loven tillod, at man kunne se bort fra nogle af de ellers gældende sikkerhedskrav ved jernbanedrift i Preussen, fx med hensyn til indhegning og signaler. En del af konceptet var også, at der sjældent blev bygget egentlige stationer, men at lokale kromænd eller landmænd fungerede som baneagenter, der fra deres ejendomme varetog billetsalg mv.

Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og kredse (amter), og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet den 28. marts 1896. Anlægsarbejderne begyndte den 11. juni 1897, og de første strækninger blev indviet i marts 1899, hvilket havde kostet næsten dobbelt så meget som budgetteret.

Faser i Udbygningen af Haderslev Amtsbaner

1899 – Første Udbygning: Den oprindelige Haderslev Statsbanegård fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ingen forbindelse til bymidten og havnen. Derfor blev Haderslev Amtsbanegård placeret centralt ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Der blev også anlagt en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så både normalsporede og metersporede vogne kunne benytte det, trukket af amtsbanens lokomotiver.

1903-1905 – Anden Udbygning: I denne periode blev flere strækninger udvidet. Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Den blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.

1910-1911 – Fuldførelsen af Baneprojektet: HK's banenet blev fuldført ved, at de to vestlige strækninger, som endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt en bane til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane.

Med en samlet længde på 210,2 km, inklusive Haderslev Havnebane, var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for, hvor tunge tog der kunne køre på sporet, og hvor hurtigt de kunne køre. På de sidste baner fra 1910-1911 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.