Odsherredsbanen og Behovet for en Forbindelse til Vest- og Sydsjælland
Med Odsherredsbanen (Holbæk-Nykøbing Sjælland) fik Odsherred i 1899 en god forbindelse til det østlige Sjælland og København, men der var stadig en dårlig forbindelse til Vest- og Sydsjælland. Derfor opstod der et ønske om en jernbane mellem Odsherredsbanen og jernbaneknudepunktet Værslev, hvorfra der var forbindelse både til Kalundborg i vest og til Slagelse og Næstved i syd.
Lokale Initiativer for Hørve-Værslev Jernbane
Allerede i 1905 blev der taget et lokalt initiativ for at etablere en jernbane mellem Hørve og Værslev. Formålet med denne bane var at forbedre transportforholdene til Slagelse og Kalundborg Havn. Derudover spillede det en rolle, at man i dette landbrugsområde ønskede at opnå optimale forhold for den planlagte sukkerfabrik i Gørlev, som åbnede i 1912.
Anlæggelse og Drift af Hørve-Værslev Jernbane
De lokale initiativer førte til, at Hørve-Værslev Jernbane blev en del af den store jernbanelov i 1908, og der blev udstedt eneretsbevilling til Holbæk Amtsråd den 26. marts 1914. Aktiekapitalen udgjorde 2.269.600 kr., fordelt med 50% til staten, ca. 47% til kommunerne og ca. 3% til private. Anlægsarbejdet begyndte i januar 1916 og blev afsluttet i juni 1918. Anlægget stødte ikke på særlige problemer, men det var dyre tider, så omkostningerne blev dobbelt så høje som forventet.
Indvielsen og Driften af Hørve-Værslev Jernbane
Banen blev officielt indviet den 5. maj 1919, men allerede den 14. juli 1918 kørte et særtog på banen med ca. 300 skytter og gymnaster, der skulle til fest i Kalundborg. Da et af banens væsentligste formål var at transportere roer fra Odsherred til sukkerfabrikken Vestsjælland i Gørlev, blev der kørt et dagligt godstog fra oktober 1918.
Banens Infrastruktur og Materiel
Banens stationsbygninger blev tegnet af arkitekt Olaf Petri fra København. Der var to typer bygninger: de mindre på 8 m × 10 m på holdepladserne Bjergesø og Kaldred, og de større på de øvrige mellemstationer, hvor der skulle være plads til postekspedition, undtagen i Føllenslev, hvor banen opførte et separat posthus. Alle banens stationsbygninger samt remisen i Hørve er bevaret. Det gælder også Odsherredsbanens station i Hørve, mens DSB's station i Værslev, tegnet af arkitekt A. Ahrens, blev revet ned i 1973.
Driftsfællesskab og Personaleforhold
Hørve-Værslev Jernbane havde fra starten driftsfællesskab med Odsherredsbanen (OHJ) og fik dermed hovedkontor og værksted i Holbæk. Sammen med Odsherredsbanen delte HVJ ledende funktionærer (driftsbestyrer, værkmester og overbanemester) med Høng-Tølløse Jernbane (HTJ). Derudover havde HVJ 16 ansatte i 1919 og 9 i 1954.
Drift og Materiel
Hørve-Værslev Jernbane havde i en årrække driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane (OHJ), som også overtog en del af materiellet, da Hørve-Værslev Jernbane blev lukket. Banen fik dog ikke en lang levetid, da den allerede blev nedlagt den 31. december 1956.
Driftsmateriel og Personale i 1938
- Driftsmateriel: 2 damplokomotiver, 1 diesellokomotiv, 1 benzinmotorvogn, 3 personvogne, 3 lukkede og 6 åbne godsvogne.
- Personale: 17 tjenestemænd, heraf 8 fælles med OHJ og HTJ, samt 6 løsarbejdere.
Driftsmateriel og Personale i 1954
- Driftsmateriel: 2 damplokomotiver, 1 diesellokomotiv, 1 dieselmotorvogn, 2 personvogne, 1 pakvogn, 3 lukkede og 6 åbne godsvogne, 2 rutebiler.
- Personale: 7 tjenestemænd og 2 ekspeditricer plus fælles tjenestemænd med OHJ og HTJ, samt 7 løsarbejdere.
Nedgang i Trafikken og Banens Lukning
Fra 1. juni 1924 blev et dagligt togpar ført videre til Kalundborg. Dette forsøg fortsatte indtil 1929 og blev gentaget fra 1. august 1934 til sommeren 1935. Der blev også forsøgt at lade enkelte vogne køre videre med toget til Nykøbing. Alligevel blev persontrafikken aldrig stor, da oplandet var for smalt og for tyndt befolket. Godstrafikken skuffede også, bortset fra roetransporterne til Gørlev.
Banen havde i en årrække driftsfællesskab med Odsherreds Jernbane, som også overtog en del af materiellet, da Hørve-Værslev Jernbane lukkede. Hørve-Værslev Jernbane fik dog ikke en lang levetid, da banen allerede den 31. december 1956 blev nedlagt.
