JFJ - Jydsk-Fyenske Jernbaner
Den første jyske jernbane åbnedes den 4. september 1862 mellem Århus og Randers under ledelse af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey and Betts, betalt af staten og driften var bortforpagtet til det private selskab DJDS "Det Danske Jernbanedriftsselskab".
Det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey & Betts havde forinden bygget både den sydslesvigske og den nordslesvigske bane og mange af de ingeniører og andet personel, der havde arbejdet i Slesvig, fortsatte i Nørrejylland og på Fyn, hvor de indtog arbejdet som: stationsforvaltere, tog- og lokomotivførere samt værkstedshåndværkede.
De Jysk-Fyenske Jernbaner (JFJ) blev dannet af staten i 1867, men skiftede navn i 1874 til "De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn" og uformelt "De Jysk-Fynske Statsbaner", efter at staten besluttede, at overtage kontrollen med selskabet.
Jysk-Fyenske Jernbaner overtog materiel og aktiviteter fra Det Danske Jernbanedriftselskab, der var oprettet af konsortiet Peto, Brassey and Betts, da konsortiet var kommet i økonomiske problemer under en økonomiske krise i England og måtte afhænde deres arrangementer. Konsortiet havde bygget og drevet de første jernbaner i Jylland og på Fyn og udbygningen fortsatte under det statslige selskab.
Strækningen mellem Århus og Randers, var den første delstrækning af et stort samlet projekt, som kom til at omfatte hele den østjyske længdebane og hovedbanen over Fyn.
Baner under Jysk-Fyenske Jernbaner driftsselskab - sorteret efter åbningsåret:
- Århus - Randers (1862)
- Langå - Viborg (1863)
- Viborg - Skive (1864)
- Skive - Struer (1865)
- Nyborg - Middelfart (1865)
- Middelfart - Strib (1866)
- Struer - Holstebro (1866)
- Fredericia - Vamdrup (1866)
- Fredericia - Århus (1868)
- Randers - Aalborg (1869)
Peto, Brassey and Betts ledede de første år driften under navnet Det Danske Jernbane-Driftsselskab, som også ejede alt det rullende materiel. Lokomotiverne og broerne var fremstillet i England og blev sejlet til Århus med skib. Peto, Brassey and Betts planlagde at bygge alle jernbanevognene i Danmark og i marts 1860 købte de Hvide Mølle i Randers, som var en tidligere vandmølle. Hvide Mølle lå umiddelbart øst for den projekterede banegård i Randers og produktion af jernbanevogne startede i efteråret 1861. I 1876 omdannedes vognfabrikken til et selvstændigt selskab og skiftede navn fra "Randers Jernbanevogn Fabrik" til "Vognfabrikken Scandia".
Den 11. maj 1866 gik Sir Peto i betalingsstandsning som følge af en konkurs af et større England firma. Sir Peto blev ikke selv erklæret konkurs, men selskabet Peto, Brassey & Betts var kommet i en yderst vanskelig økonomisk situation, så man ønskede straks at realisere de danske aktiver. Da den danske stat havde været utilfreds med flere af de engelske ledere, var man ikke sen til at få staten til at overtage alle aktiver og driften pr. den 1. september 1867.
Ved overtagelsen i 1867 var der stor mangel på lokomotiver og banernes nye chef, ingeniørkaptajn Niels Holst og den nyudnævnte overmaskinmester John Blair, bestille nye lokomotiver hos Robert Stephenson & Co i Newcastle-on-Tyne. De første år købte man udelukkende lokomotiverne i England, da de engelskbyggede maskiner - og især dem fra Stephensons fabrik - var af god kvalitet, således kørte en E-maskine i 64 år.
Peto, Brassey and Betts benyttede skinner med en vægt på 32 kg/m, men af sparehensyn gik man over til at anvende lettere skinner på kun 22,5 kg/m. De anvendte lokomotiverne blev, pga. de spinkle skinner, derfor også lettere, og de kunne derfor kun fremføre meget lette tog. Helt galt blev det, i 1880'erne da man anlagde banerne: Thybanen (Thisted–Struer), Sallingbanen (Skive - Glyngøre) og Assensbanen (Tommerup - Assens), hvor man gik helt ned på meget spinkle skinner på kun 17,5 kg/m, hvor det kun muliggjorde et maksimal akseltryk på 7 tons. Med et maksimal akseltryk på kun 7 tons, kunne man kun anvende lokomotiver med en meget begrænset trækkraft.
Direktørrækken for Jysk-Fyenske Jernbaner:
- John S. Louth, overdriftsbestyrer (1862-1866)
- F.H. Trevithick, overdriftsbestyrer (1866-1867)
- Niels Henrik Holst, driftsbestyrer (1867-1885), blev senere generaldirektør i DSB
I 1885 blev DSB dannet ved en fusion mellem "Det Sjællandske Jernbaneselskab" og "De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn", men de to selskaber fortsatte som selvstændige enheder indtil den endelige sammenlægning i 1892.