Kleinbahnen des Kreises Apenrade, senere AaAJ - KA
De Sønderjyske Amtsbaner: En Del af Dansk Jernbanehistorie
De sønderjyske amtsbaner er en vigtig del af dansk jernbanehistorie, men de repræsenterer også en unik epoke præget af tysk indflydelse. Disse baner blev anlagt af tyskerne i årene omkring 1900 for at skabe bedre forbindelse med det øvrige tyske rige og for at sikre købstæderne et handelsmæssigt opland. Mens Danmark stræbte efter at optimere ressourcerne ved at samle alle baner i en by på samme station, havde Tyskland en anden tradition, hvor privatbaner og statsbaner ofte blev adskilt. Denne forskel i tilgang prægede udviklingen af amtsbanerne i Sønderjylland.Tysk Indflydelse på Sønderjyllands Infrastruktur
I Tyskland var tilsynet med privatbanerne generelt mere lempeligt end i Danmark. Dette betød, at banerne i Sønderjylland blev anlagt som selvstændige ruter, der snoede sig gennem landskabet uden at tage hensyn til statsbanerne eller andre eksisterende baner. Amtsbanerne i Aabenraa Amt blev indviet som Kleinbahnen des Kreises Apenrade (KA) den 14. februar 1899 med en 31,5 kilometer lang strækning mellem Aabenraa og Graasten. Den 8. maj 1901 blev strækningen Aabenraa-Løgumkloster åbnet, en bane der strakte sig over 54,3 kilometer.I perioden fra 1922 og frem til banernes lukning transporterede man betydelige mængder mergel på banen. Årligt blev der transporteret mellem 1.000 og 1.500 tons mergel i årene 1922-1925, men i 1925 faldt mængden til omkring 970 tons. Desværre er der kun begrænset information om banens økonomi og drift, men som med de øvrige amtsbaner har driftsomkostningerne formentlig været høje, især på grund af nedslidte anlæg og et forholdsvis stort personale.
En Kringlet Linjeføring
Det var almindeligt for jernbaner at sno sig gennem terrænet eller at nå ud til så mange småbyer som muligt. Men Aabenraa-Løgumkloster banen var i denne henseende ekstrem. Det er ikke overraskende, at den fik kælenavnet "Æ Kringelbahn". Løgumkloster ligger 30 km vest for Aabenraa i luftlinje, men banen tog en meget omvej gennem landskabet. Den første del af ruten fulgte den eksisterende Rødekro-Aabenraa bane, men herefter begyndte amtsbanestrækningen at dreje nordøst gennem Løjt Land, videre mod nordvest for at krydse statsbanen i Hovslund Stationsby, og til sidst mod sydvest og vest til Løgumkloster.Denne kringlende rute blev yderligere kompliceret af, at banen ikke fulgte en lige linje mellem Løjt Land og Hovslund. Den tog en omvej mod nord til holdepladsen Knivsbjerg, før den drejede mod vest. Knivsbjerg, et af Sønderjyllands højeste punkter, blev i 1893 erhvervet af Knivsberggesellschaft til afholdelse af tyske folkefester. I 1895 begyndte man at bygge et 45 meter højt Bismarck-tårn på Knivsbjerg, som blev indviet den 4. maj 1901, blot fire dage før banen åbnede.
Udfordringer og Konsekvenser af Den Kringlede Rute
Togturen mellem Aabenraa og Løgumkloster tog hele tre timer, og dette blev ikke bedre af, at Hovslund Station var en rebroussementsstation, hvor togene skulle skifte retning, hvilket forlængede rejsetiden yderligere. Der var advarsler mod den valgte linjeføring, men Aabenraa kreds (amt) var afhængig af statslig medfinansiering. Efter drøftelser med de preussiske statsbanemyndigheder blev det besluttet at anlægge banen efter den foreslåede rute, trods de praktiske udfordringer.På samme måde som med amtsbanerne på Als blev Aabenrå Amts Jernbaner (AaAJ) indviet i perioden, hvor Slesvig-Holsten var under tysk herredømme fra 1864 til 1920. Det var naturligt for Tyskland at forsøge at integrere hertugdømmerne med det øvrige tyske rige så hurtigt som muligt. Jernbanerne blev bygget inden for rammerne af Preussische Kleinbahngesetz fra 1892, som muliggjorde anlæggelsen af lokale jernbaner uden de strenge krav, der blev stillet til statsbaner.