Kolding-Egtved Jernbane - KEJ

Historien om Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930)

Kolding-Egtved Jernbane, også kendt som Egtvedbanen, er en spændende del af dansk jernbanehistorie. Denne smalsporede bane (med en sporvidde på 1.000 mm) blev anlagt i 1898 og strakte sig fra Kolding til Egtved. Banen betjente et stort, men tyndt befolket opland, hvilket sammen med nedlæggelsen af Egtved Grisen satte fokus på de vanskelige vilkår, som mange privatbaner stod overfor på den tid.

Banens Anlæg og Udfordringer

Kolding-Egtved Jernbane blev nævnt i jernbaneloven fra 1894, og eneretsbevilling blev udstedt den 17. juni 1895. Bevillingshaverne valgte at anlægge banen som smalsporet, hvilket senere skulle vise sig at skabe udfordringer, særligt med omlæsning af gods til det normalsporede statsbanenet. Banen havde yderligere to problemer: Dens endestation i Egtved havde ingen forbindelse til andre baner, og Kolding by krævede en station i Låsbygade-kvarteret, hvilket resulterede i en krum og vanskelig strækning med en stigning på 1:75.

Forslag om Forlængelse og Omlægning

I jernbaneloven fra 1918 blev der foreslået en forlængelse af banen fra Egtved til Bindeballe på Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane samt en omlægning til normalspor. Forslaget omfattede også nedlæggelse af Nordbanegården i Kolding, men lokale hensyn i Kolding gjorde, at kommunen modsatte sig ændringerne. Endvidere frarådede Jernbanekommissionen fra 1923 både omlægningen og forlængelsen, hvilket betød, at projektet aldrig blev realiseret.

Banens Drift og Økonomiske Udfordringer

Banen stod overfor en række økonomiske udfordringer, især da Troldhedebanen åbnede i 1917 og begyndte at konkurrere med Egtvedbanen om passagerer og gods. Desuden gjorde den stigende popularitet af rutebiler i 1920'erne det vanskeligt at opretholde en rentabel drift. Driften blev til sidst indstillet i 1930, og Egtvedbanen blev en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.

Teknologiske Innovationer

Selvom banen var smalsporet, fandt den innovative løsninger på de udfordringer, dette medførte. Driftsbestyrer P.V.P. Berg opfandt en form for container kaldet "fading", som gjorde det muligt at transportere gods mellem smalsporede og normalsporede vogne uden besvær. Dette system blev godkendt af DSB og gjorde det muligt at sende gods ud på det normale banenet.

Bevarelse af Stationsbygningerne

Selvom banen blev nedlagt, er alle stationsbygningerne, inklusive dem på de oprindelige holdepladser, bevaret. Dette er med til at bevare mindet om en vigtig del af Koldings infrastrukturhistorie.

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Før og nu i Bramdrupdam. Bind 1 Lokalhistorisk Forening for Bramdrupdam 2008 111 Lunderskov Kolding Stadsarkiv 87-889-66-29-1
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Kolding-Egtved Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 10) B. Wilcke og P. Thomassen 1965 63 Dansk Jernbane-Klub
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930 Ib V. Andersen 1965 53 Ynico A/S
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Midtjyske jernbaner Niels Jensen 1979 116 København J. Fr. Clausen 87-11-03904-3

Kolding-Egtved Jernbane - KEJ

Historien om Kolding-Egtved Jernbane (1898-1930)

Banens Anlæg og Udfordringer

Forslag om Forlængelse og Omlægning

Banens Drift og Økonomiske Udfordringer

Teknologiske Innovationer

Bevarelse af Stationsbygningerne

Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) servicerede følgende jernbaner

Eksempler på banemærker fra Kolding-Egtved Jernbane (KEJ)

Litteratur for: KEJ - Kolding-Egtved Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<