Køge-Ringsted Jernbane, senere KRB - KRJ, en artikel om Køge-Ringsted Jernbane, senere KRB

Historien om Køge-Ringsted Jernbane – En Rejse Gennem Tid

Jernbanen mellem Køge og Ringsted har en længere forhistorie, der går helt tilbage til 1859, hvor de første planer om en bane mellem de to byer blev præsenteret. Det første projekt havde Borup som endestation, men det skulle tage næsten halvtreds år, før banen mellem Køge og Ringsted endelig blev en realitet. Det var først i 1913, hvor banen blev inkluderet i en jernbanelov, at etableringen begyndte at tage form. Koncessionen blev tildelt den 5. marts 1915, og anlægsarbejdet blev påbegyndt samme år af firmaet Rasmussen & Schiøtz med en kontraktsum på 423.500 kr.

Anlæggelse og Udvikling af Banen

På den projekterede jernbane mellem Køge og Ringsted blev den første pæl slået i jorden af etatsråd Alfred Sørensen, som markerede begyndelsen på det store projekt. I 1934 blev der bygget en ny 140 kvadratmeter stor stationsbygning i Køge, som lå skråt over for statsbanernes station.

Som mange andre danske privatbaner overlevede Køge-Ringsted Jernbane indtil starten af 1960'erne. Konkurrencen fra landevejene blev dog for stor, og den 31. marts 1963 blev jernbanedriften endeligt indstillet.

Banens Historie og Rolle i Samfundet

Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane, der blev indviet i 1917 og forblev i drift indtil 1963. Banen blev oprettet som en del af jernbaneloven fra 1894, hvor en rute fra Køge til Borup blev planlagt. I 1908 blev ruten ændret til Køge-Kværkeby, men det blev senere bestemt, at endestationen skulle være Ringsted. Byggeriet startede i 1915, og banen åbnede officielt i 1917.

I både Køge og Ringsted var banen tilsluttet statsbanestationerne, men i 1934 opførte selskabet sin egen station, Køge Vest, som lå i udkanten af statsbanestationens område og inkluderede en drejeskive og remise. Hovedkontoret lå oprindeligt i Køge, men blev flyttet til Hårlev i 1957, da banen fik driftsfællesskab med Østsjællandske Jernbaneselskab.

Banens Strækning og Infrastruktur

Banen havde syv stationer og holdepladser, hvoraf Ørslev var den største mellemstation med særligt udstyr. De øvrige stationer og holdepladser havde en længde på 115 meter krydsningsspor. Stationsbygningerne og remiserne var tegnet af arkitekten Christian Sylow, mens Køge Vest-stationen blev tegnet af arkitekt Tage Nielsen. Efter nedlæggelsen blev stationen brugt som rutebilstation, men blev revet ned i 1983 for at give plads til S-banen i Køge.

Banen fungerede også som havnebane for Ringsted, især efter Køge Havn blev udvidet i 1934, hvilket muliggjorde transport af kul fra havnen til gasværkerne i Ringsted og Sorø.

Banens Driftsmæssige Udfordringer og Nedlæggelse

Banen havde fra starten to damplokomotiver og et sæt personvogne, som kunne klare fire dobbeltture dagligt. Under 1. verdenskrig steg kulpriserne voldsomt, hvilket begrænsede køreplanen til to daglige togpar. Dette medførte utilfredshed, og banen øgede hurtigt antallet af tog til tre par. Efter krigen blev der igen skåret ned på antallet af tog, men i 1923 nåede banen de planlagte fire daglige togpar.

I løbet af 1930'erne begyndte banen at opleve økonomiske udfordringer på grund af konkurrence fra landevejstrafikken. I 1937 ophørte dampdriften, og banen overgik til motorvogne, hvilket gjorde driften billigere og hurtigere. Dog opstod der problemer under 2. verdenskrig, da benzinen blev rationeret, og gasgeneratorer måtte bruges på motorvognene, hvilket reducerede deres effektivitet.

I 1957 anskaffede banen en brugt skinnebus fra den nedlagte Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, og i nedlæggelsesåret 1963 kørte banen syv togpar på hverdage og seks på søn- og helligdage.

Banens Nedlæggelse og Eftermæle

Efter nedlæggelsen i 1963 blev store dele af banens tracé bevaret. Køge Kommune købte strækningen fra byen til Køge Ås og anlagde en cykelsti på den tidligere bane. Ringsted Kommune erhvervede sporet gennem byen som kommunal stambane, og tilgroede rester af dette tracé kan stadig ses i dag.