København-Slangerup Banen - KSB

Slangerupbanen: En Rejse Gennem Jernbanehistorien

Omtrent samtidigt med at det Sjællandske Jernbaneselskab begyndte arbejdet med planerne om en jernbane fra København til Frederikssund, opstod der også tanker om en bane til Slangerup. Det Sjællandske Jernbaneselskab foreslog, at man førte Frederikssundbanen gennem Slangerup, men der var ikke den store interesse for denne løsning i Slangerup.

Slangerups Egen Vision om en Jernbane

Slangerup havde andre og større planer. Man ønskede sin egen bane og så ikke nødvendigheden af at blive en del af Frederikssundbanens rute. Som følge heraf måtte byen nøjes med at betragte fra sidelinjen, da Frederikssundbanen åbnede i 1878. Denne tilbagetrækning var dog indirekte medvirkende til, at Slangerup blev pioner på et andet område. I 1904 åbnede Danmarks første autobusrute fra København til Slangerup, en udvikling der satte Slangerup i førersædet for offentlig transport.

København-Slangerup Banens Etablering

København-Slangerup Banen (KSB) var et dansk privat jernbaneselskab, der blev etableret for at anlægge og drive Slangerupbanen mellem København Lygten (København L) og Slangerup. Strækningen fra København til Farum er i dag omdannet til S-banen, også kendt som Hareskovbanen. Banen åbnede officielt for drift den 20. april 1906 og blev hurtigt en vigtig forbindelse mellem hovedstaden og oplandet.

Slangerupbanens Urolige Historie

Selv om Slangerupbanen åbnede med stor fanfare i 1906, men dens historie blev præget af uafklarede politiske beslutninger og økonomiske udfordringer. I 1929 købte kommunerne langs banen jernbaneselskabet og overtog driften som et kommunalt trafikselskab. Gladsaxe Kommune blev den dominerende ejer med 60% af aktiekapitalen. Den 1. april 1948 overdrog kommunerne driften til DSB, som senere i 1954 afkortede banen ved at lukke strækningen mellem Farum og Slangerup. Dette blev set som et kortsigtet træk, der mødte stor kritik fra både beboere og lokale erhvervsdrivende, som var afhængige af banen. Navnet på banen frem til Farum blev ændret til Hareskovbanen, men den blev stadig opereret på enkeltspor, hvilket gjorde transporten langsom og ineffektiv. Gennem årene var banen flere gange truet af nedlæggelse, især i perioden omkring 1950'erne og 1960'erne, hvor de københavnske forstæder oplevede eksplosiv vækst. Denne vækst gjorde banen uundværlig, men politikere havde stadig svært ved at beslutte sig for, hvordan banen skulle moderniseres og udbygges.

Den Lange Vej mod Modernisering

Togmateriellet var tungt og accelererede langsomt, hvilket ofte resulterede i lange ventetider, når togene skulle afvente modkørende tog. I løbet af 1960'erne begyndte man langt om længe at ombygge banen til en moderne S-bane. Det var et kompliceret projekt, hvor stort set alt skulle laves om, samtidig med at togene skulle fortsætte med at køre ifølge køreplanen. Byggeriet blev flere gange sat på pause, når politikerne løb tør for midler, hvilket forlængede processen. Passagererne måtte ofte kæmpe sig gennem mudrede byggepladser og ventede i regn og kulde for at nå deres tog.

Overgangen til S-banen

Efter flere års ombygning og utallige forsinkelser, hvor banen blev tilsluttet S-banenettet ved Svanemøllen, blev S-banen endelig en realitet. Den 24. september 1977 begyndte S-togene at køre på Hareskovbanen, hvilket betød, at man nu kunne rejse direkte til Hovedbanegården i København uden skift. Dette markerede en milepæl i banens historie og gjorde den til en vigtig del af hovedstadens offentlige transportnetværk. Overgangen markerede afslutningen på en æra for Slangerupbanen, som i mange år havde været en vigtig del af de små lokalsamfunds transportinfrastruktur.

Bevaring af Historisk Materiel

Selvom Slangerupbanens strækning til Slangerup blev lukket, er otte af selskabets personvogne blevet bevaret for eftertiden. Seks af disse vogne ejes i dag af Nordsjællands Jernbaneklub, hvoraf fire jævnligt kan opleves i klubbens veterantog. Den syvende personvogn er i Dansk Jernbane-Klubs besiddelse og bruges i veterantog på Maribo-Bandholm Jernbane. Den ottende vogn er privatejet og udstilles ved Bindeballe Station. Disse vogne er ikke kun en del af den danske jernbanehistorie, men også en del af vores kulturelle arv.

Slangerupbanens Betydning i Dag

Slangerupbanen var mere end blot en transportforbindelse; den var en livsnerve for de lokalsamfund, den betjente. Dens historie er en påmindelse om, hvordan infrastrukturelle beslutninger kan forme og omforme regioner og deres indbyggere.

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	KSB Kjøbenhavn - Slangerup banen P. Thomassen 1980 203
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	KSB-DSB : Slangerupbanen - Hareskovbanen P. Thomassen 1981 182
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Slangerupbanen og dens materiel Ole-Chr. Munk Plum, Birger Wilche 1982 124 Dansk Jernbane-Klub 87-87050-21-8

København-Slangerup Banen - KSB

Slangerupbanen: En Rejse Gennem Jernbanehistorien

Slangerups Egen Vision om en Jernbane

København-Slangerup Banens Etablering

Slangerupbanens Urolige Historie

Den Lange Vej mod Modernisering

Overgangen til S-banen

Bevaring af Historisk Materiel

Slangerupbanens Betydning i Dag

København-Slangerup Banen (KSB) servicerede følgende jernbaner

Eksempler på banemærker fra København-Slangerup Banen (KSB)

Litteratur for: KSB - København-Slangerup Banen

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<