Lolland-Falsterske Jernbane - LFJ

Historien om Lolland-Falsters Jernbaner og Udfordringerne ved Anlægget

I slutningen af 1865 vakte det stor opsigt, da civilingeniør Krøhnke fik tildelt koncession til at anlægge og drive en jernbane fra København til Syltholmen ved Rødby på Lolland. Denne bane var planlagt som en vigtig international forbindelse mellem Danmark og det europæiske kontinent. Selvom projektet var ambitiøst, mødte det en række økonomiske og tekniske udfordringer, som resulterede i, at det aldrig blev realiseret.

Lolland-Falsters Jernbaneprojekt og det Internationale Perspektiv

Krøhnkes projekt omfattede ikke blot en jernbane, men også et havneanlæg ved Syltholmen og en forbindelse til Tyskland via Femern. I en tid, hvor infrastrukturen var under hastig udvikling, blev der sat store forventninger til denne bane. Desværre viste det sig umuligt at rejse den nødvendige kapital, og trods udsættelser og forsøg på at finde finansiering, blev projektet opgivet i 1866.

C.F. Tietgens Ambitioner og Jernbaneudviklingen i Danmark

Mens Krøhnkes projekt stagnerede, fortsatte C.F. Tietgen, en central skikkelse i dansk erhvervsliv, med at udvikle nye planer for jernbanenettet i Danmark. Han arbejdede på at skabe et selskab, der skulle drive samtlige danske jernbaner, herunder også den sjællandske og lolland-falsterske strækning. Tietgens plan inkluderede anlæg af baner fra Ringsted over Næstved til Vordingborg og videre over Lolland og Falster.

Loven af 21. Juni 1867 og Nye Jernbanekoncessioner

I 1867 blev en lov vedtaget, som bemyndigede regeringen til at udstede koncessioner på flere nye jernbanestrækninger. En af disse var banen fra København via Køge og Vordingborg til Lolland, hvilket var en del af visionen om at skabe en effektiv transportkorridor mellem Danmark og det europæiske fastland. Lovgivningen omfattede også en bane på Falster fra Orehoved til Nykøbing.

Maribo-Bandholm Banen – En Lille, Men Vigtig Forbindelse

Selvom store projekter som Krøhnkes jernbane strandede, blev mindre jernbaner som Maribo-Bandholm-banen hurtigt realiseret. Denne korte bane blev åbnet i 1869 og spillede en vigtig rolle for transporten på Lolland, især for godstransport til havnen i Bandholm. C.F. Tietgen var involveret i denne bane, og den fungerede som et vigtigt skridt i udviklingen af jernbanenettet på Lolland.

Udfordringerne med at Få Anlagt en Hovedbane på Lolland

Trods Tietgens vedholdenhed og hans planer for en hovedbane på Lolland, opstod der mange forhindringer. Ikke mindst finansielle problemer og modstand fra investorerne gjorde det svært at realisere planerne. Der blev arbejdet på flere alternative projekter, men intet blev konkretiseret før langt senere.

Falsterbanen og Forbindelsen til Lolland

Da Falsterbanen blev åbnet i 1872, blev der endnu engang skabt mulighed for at anlægge en bane over Lolland. Det var dog først i 1872, at der blev vedtaget en lov om anlæg af en lolland-falstersk jernbane, der skulle forbinde Maribo, Nakskov og Rødby. Projektet havde stor betydning for regionens udvikling og var en del af den langsigtede plan om at skabe en international forbindelse via Lolland.

Bygningen af Guldborgsundbroen og Det Tekniske Gennembrud

En af de store tekniske udfordringer ved anlægget af Lolland-Falsters jernbaner var broen over Guldborgsund. Den første bro blev bygget i 1875, men efterhånden blev det nødvendigt at erstatte den med en mere solid konstruktion. I 1894 blev en ny jernbro færdiggjort, hvilket markerede et vigtigt skridt i infrastrukturen på Lolland-Falster og forbandt øerne tættere med resten af landet.

Udviklingen af Rødby Havn og Fremtiden for Jernbanerne på Lolland-Falster

Efter årtiers arbejde på at forbedre forbindelserne til Lolland, blev Rødby Havn-banen åbnet i 1912. Denne bane skulle forbinde Lolland med resten af Europa via havnen ved Syltholmen, et projekt, der længe havde været en del af den internationale vision for regionen. Selvom planen om en fast forbindelse til Tyskland blev forsinket af verdenskrige og økonomiske problemer, blev Lollandsbanen en vigtig del af den lokale og internationale transportinfrastruktur.