Maribo-Torrig Jernbane - MTJ, en artikel om Maribo-Torrig Jernbane

Maribo-Torrig Jernbane: En Kortlivet Forbindelse på Lolland

Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) var en af de kortest eksisterende jernbaner i Danmark. Banen, der strakte sig over 23,7 kilometer, blev indviet den 12. april 1924 og nedlagt den 1. marts 1941. Trods sine beskedne 17 års levetid spillede den en vigtig rolle i udviklingen af det nordlige og midtvestlige Lolland.

Baggrund for Banens Anlæg

Diskussioner om en jernbane gennem Lollands indre begyndte allerede i 1870'erne, da man overvejede at forbinde Maribo med Nakskov via Stokkemarke. Dette forslag blev dog ikke til noget, da Søllested blev valgt som rute i stedet. Men behovet for en bane i området mellem Maribo og Torrig voksede med tiden, især efter succesen med Nakskov-Kragenæs Jernbane, der i 1916-17 havde givet økonomisk gavn til Nakskov.

Maribo, som var en vigtig handelsby, ønskede at forbedre sin infrastruktur og udvide sit opland for at styrke detailhandlen. En jernbane blev set som den ideelle løsning. Efter flere års diskussioner blev Maribo-Torrig Jernbane endelig en del af Jernbaneloven af 1918, som omfattede 42 projekter, hvoraf kun ni blev realiseret. Koncessionen for banen blev udstedt den 10. marts 1919.

Anlæg og Stationsbygninger

Anlægsarbejdet begyndte i 1921, efter at ekspropriationerne var afsluttet i 1920. Banen gik gennem relativt tyndt befolkede områder, hvilket gjorde den til en udfordring fra starten. Banens stationsbygninger blev tegnet af arkitekten Albert Petersen fra Nykøbing Falster, og det er bemærkelsesværdigt, at alle disse bygninger stadig er bevarede den dag i dag.

MTJ havde et driftsfællesskab med Lollandsbanen og delte overbanemester med både Kragenæsbanen og Nakskov-Rødby Jernbane. I Maribo blev stationstjenesten håndteret af Lollandsbanen, mens Kragenæsbanen tog sig af stationstjenesten i Torrig. Den daglige drift blev betjent af stationsmestre i de større byer, mens mindre stationer blev varetaget af ekspeditricer.

Banens Materiel og Drift

Torrigbanen er unik i dansk jernbanehistorie som den eneste privatbane, der aldrig ejede et damplokomotiv. På grund af driftsfællesskabet blev der dog kørt med damplokomotiver fra både Lollandsbanen og Kragenæsbanen. Banen ejede selv to diesellokomotiver, men efter en brand i 1930, der ødelagde det ene, blev det ikke erstattet.

Banen anskaffede fire personvogne, hvoraf to havde postkupéer, samt en rejsegodsvogn og flere godsvogne. Nogle af godsvognene var endda udstyret med bænke, så de kunne benyttes som midlertidige personvogne ved spidsbelastninger. Indtil drejeskiven i Torrig stod færdig, blev togene vendt i Kragenæs, hvilket betød, at Torrigbanens tog kørte videre til Kragenæs, og i visse tilfælde også til Nakskov.

Trafik og Økonomiske Udfordringer

Banens trafik var størst i de første år efter åbningen. I 1924 blev der transporteret 85.000 passagerer og 27.000 tons gods. Trafikken faldt dog drastisk i løbet af få år, især efter 1929, hvor passagertallet faldt til 46.000 i 1932. Dette skyldtes blandt andet den stigende konkurrence fra busser og biler.

I 1931 åbnede banen en bilrute i samarbejde med Lollandsbanen mellem Maribo og Nakskov via Stokkemarke og Vesterborg. Denne rute befordrede omkring 6-7.000 passagerer årligt. Samtidig reduceredes antallet af togafgange, hvilket resulterede i en betydelig nedgang i antallet af togkilometer. Fra et højdepunkt på 114.000 togkilometer i 1930 faldt det til kun 67.000 kilometer i 1932.

Godstrafikken var ligeledes størst i banens tidlige år, men begyndte at falde fra 1935, hvor den økonomiske situation for alvor forværredes. Banen havde sit sidste økonomiske overskud i 1929, og derefter begyndte underskuddene at hobe sig op. I 1935 stoppede de to små sognekommuner Birket og Vesterborg med at yde tilskud til driften, hvilket forværrede situationen yderligere.

Banens Nedlæggelse

Den stigende privatbilisme og konkurrencen fra busser og lastbiler førte til, at Torrigbanen ikke længere kunne konkurrere effektivt. Den økonomiske nedtur fortsatte, og i 1941 blev banen endeligt nedlagt. Torrigbanen er dermed den privatbane i Danmark, der har haft den korteste levetid med sine blot 17 år.

Kun en enkelt kilometer af banens tracé er bevaret i dag, og denne strækning findes gennem Nørre Fredskov ved Vesterborg. Den øvrige del af banens infrastruktur blev hurtigt fjernet efter nedlæggelsen.

Et Kortlivsbanes Bidrag

Maribo-Torrig Jernbane blev en af de få jernbaner, der blev realiseret i henhold til Jernbaneloven af 1918, men dens levetid var kort. Den blev offer for de økonomiske realiteter i en tid, hvor landevejstrafikken begyndte at dominere, og konkurrencen fra biler og busser blev for stor.

Selvom banen ikke eksisterer længere, lever dens historie videre som et vidnesbyrd om jernbanens betydning i Lollands udvikling og det forsøg, man gjorde på at forbinde de små lokalsamfund i området. De bevarede stationsbygninger og den korte bevarede strækning gennem Nørre Fredskov vidner om en svunden tid, hvor jernbanen var en afgørende faktor for regionens transportmuligheder.