Nakskov-Rødby Jernbane - NRJ, en artikel om Nakskov-Rødby Jernbane

Nakskov-Rødby Jernbane: Et kapitel i Lollands jernbanehistorie

Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) blev etableret med store forhåbninger om at skabe bedre forbindelser mellem Nakskov og Rødby. Bag initiativet stod Nakskovs borgmester, S. Breseman, og sognerådsformand Hertz i Dannemare, som så behovet for en regional jernbane, der kunne styrke det lokale erhvervsliv og forbedre transporten på det sydvestlige Lolland. Banen blev åbnet i 1926, men allerede fra begyndelsen var der problemer, der skulle vise sig at forfølge den gennem hele dens levetid. I denne artikel dykker vi ned i historien om Nakskov-Rødby Jernbane og de udfordringer, der førte til dens nedlæggelse i 1953.

Opstarten af Nakskov-Rødby Jernbane

Planerne om en jernbane mellem Nakskov og Rødby stammer fra tidligere år, men det var først i 1920'erne, at projektet for alvor tog fart. Formålet var at forbinde de to byer og skabe et opland for Nakskov, hvilket skulle sikre økonomisk vækst for området. Mange håbede på, at banen ville tiltrække nye virksomheder og forbedre transportmulighederne for både gods og passagerer.

Desværre var projektet fra starten plaget af forsinkelser og problemer. Leverancer af skinner fra Krupp i Essen blev forsinket på grund af Frankrigs besættelse af Ruhr-distriktet i 1923, og det tog helt frem til 1925, før skinnerne kunne lægges. Da skinnerne endelig var på plads, opstod der nye forsinkelser, denne gang med leveringen af lokomotiver fra Nakskov Skibsværft, der ikke kunne leveres til tiden. Man måtte derfor leje lokomotiver og personale fra Lollandsbanen, som også havde et driftsfællesskab med NRJ.

Indvielsen og de første år

Den 30. marts 1926 blev banen officielt indviet, men selv denne dag var præget af uheld. Stationsforstanderen i Nakskov havde af sparehensyn ikke modtaget en officiel invitation, og som gengæld undlod han at flage for den nye bane på dagen. Kort tid efter måtte man allerede renovere dele af banelegemet, da det viste sig, at det var nødvendigt at tilføre ekstra ballast og omlægge skinnerne flere steder.

Banens rute fulgte det såkaldte "kreisbahn"-princip, hvilket betød, at den snoede sig gennem det sydvestlige Lolland i jagten på et tilstrækkeligt trafikunderlag. Dette gjorde banen ineffektiv, da den skulle dække et stort og relativt tyndt befolket område. Selvom flere rutebilsruter blev nedlagt ved banens åbning, og NRJ selv begyndte at drive rutebiler, kunne banen aldrig konkurrere med landevejstrafikken.

2. verdenskrigs indflydelse på Nakskov-Rødby Jernbane

Under 2. verdenskrig fik Nakskov-Rødby Jernbane et midlertidigt opsving. Mangel på brændstof og den generelle transportkrise gjorde jernbaner til en vigtig transportåre, og banen oplevede en stigning i både gods- og passagertrafikken. Især landmænd og virksomheder i oplandet benyttede banen til at fragte varer ind til Nakskov og Rødby. Men da krigen sluttede, og normal hverdagsliv vendte tilbage, faldt trafikken igen markant, og landevejstrafikken tog over med både busser og personbiler.

Banens økonomiske vanskeligheder

I 1952 var det tydeligt, at Nakskov-Rødby Jernbane kæmpede for at opretholde en rentabel drift. Der blev fremlagt planer om at skære i driften og kun køre skinnebusser mellem Nakskov og Landet, da dette var den eneste delstrækning, der var rentabel. Strækningen mellem Rødby og Landet skulle derimod kun betjenes af godstog efter behov. Men planerne blev aldrig realiseret.

Den 6. juni 1953 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge banen. Referaterne fra den lokale dagspresse viser tydeligt, at banen ikke havde mange støtter blandt de lokale politikere og indflydelsesrige personer. Forslaget om nedlæggelse blev vedtaget uden større modstand, og den 31. december 1953 kørte det sidste tog fra Nakskov mod Rødby.

Nedlæggelsen af Nakskov-Rødby Jernbane

Ved banens sidste rejse var det tydeligt, at interessen for jernbanen havde været størst i Nakskov og omegn. Mange borgere mødte op for at tage afsked med den jernbane, som havde tjent dem i næsten 30 år. Men længere ude på strækningen, især mod Rødby, var opmærksomheden på banens nedlæggelse langt mindre. Banens betydning havde altid været mest mærkbar i Nakskov, og tabet af jernbanen føltes her som et tab af en vigtig regional forbindelse.

Banens rute blev kendt som "Ørkenbanen", da den snoede sig gennem det tyndtbefolkede sydvestlige Lolland. På trods af de mange udfordringer og begrænsede økonomiske resultater var Nakskov-Rødby Jernbane alligevel en vigtig del af Lollands transporthistorie og regional udvikling.

Sporene efter jernbanen i dag

Selvom Nakskov-Rødby Jernbane blev nedlagt i 1953, kan man stadig finde spor efter banen i landskabet. I dag er en del af LJ's strækning mellem Maribo og Rødby blevet omdannet til en natur- og cykelsti, hvor man kan gå eller cykle langs de gamle jernbanespor. Et stykke uden for Rødby kan man stadig se spor i landskabet, hvor NRJ forlod LJ's strækning.

Ved hovedvejen mellem Rødby og Maribo, tæt på Sædinge, er det stadig tydeligt at se, hvor jernbanen krydsede vejen. I mange år var det også muligt at se banens gamle remise i Rødby, som stadig står som en velholdt bygning, der nu bruges til andre formål. Selvom meget af banen er forsvundet, er disse spor vigtige vidnesbyrd om en tid, hvor jernbaner spillede en central rolle i regionens udvikling.

Rullende materiel på Nakskov-Rødby Jernbane

Nakskov-Rødby Jernbane havde fra begyndelsen et begrænset antal lokomotiver og vogne. I 1926 blev der leveret et lokomotiv fra A/S Frichs i Aarhus. Dette lokomotiv havde en længde på 9,9 meter, en vægt på 38 ton og en maksimal hastighed på 60 km/t. Lokomotivet var i drift gennem hele banens levetid og blev et symbol på banens hårdførhed, selvom den økonomiske situation ofte var kritisk.

Banens arv

Nakskov-Rødby Jernbane efterlod sig en blandet arv. På den ene side var det en bane, der aldrig opnåede de økonomiske resultater, som man havde håbet på, og som blev plaget af forsinkelser og tekniske problemer fra starten. På den anden side var det en vigtig forbindelse for de lokale samfund i næsten tre årtier, og den spillede en rolle i at forbinde regionens byer og landsbyer.

Selvom banen blev nedlagt i 1953, og meget af dens infrastruktur er forsvundet, lever mindet om Nakskov-Rødby Jernbane videre gennem de spor, der stadig findes i landskabet, og gennem den historie, der fortælles om banens kamp for overlevelse i en tid med stigende konkurrence fra landevejstrafik.