Nordvestfyenske Jernbane - OMB
Nordvestfyenske Jernbane: En vigtig lokalbane på Fyn
Nordvestfyenske Jernbane, også kendt som Odense-Middelfart-Bogense Jernbane (OMB) eller Brenderupbanen, var en privatbane, der opererede fra 1911 til 1966. Banen strakte sig mellem Odense og Middelfart via Brenderup og havde en sidelinje mellem Brenderup og Bogense. Selvom denne jernbane ikke var blandt de længste eller mest kendte i Danmark, spillede den en vigtig rolle i at forbinde det nordvestlige Fyn og forbedre transportmulighederne for både gods og passagerer.Finansiering og anlæggelse
Nordvestfyenske Jernbane blev i høj grad finansieret gennem lokale midler. Statens tilskud til banen udgjorde kun 6,8%, hvilket var den mindste statsandel for nogen fynsk privatbane. På trods af dette formåede de lokale investorer at rejse nok penge til at opbygge en robust infrastruktur. Anlægsbudgettet for banen var større end for de fleste andre fynske jernbaner, hvilket gjorde det muligt at bygge flotte stationer, hvor mange havde glaserede tagsten.Banen blev også anlagt med "svævende stød", hvor der ikke blev placeret sveller under skinneenderne, hvilket gav en mere behagelig køreoplevelse, men øgede sliddet på skinnerne.
Moderne teknologi og innovative løsninger
Brenderupbanen var blandt de første jernbaner i Danmark, der benyttede buebroer af beton i stedet for de traditionelle stenkister af granitkvadre. Dette var en innovativ teknologi på det tidspunkt og et eksempel på banens teknologiske fremskridt. Banen blev også anlagt med en direkte linjeføring, hvilket betød, at afstanden mellem Odense og Middelfart var næsten lige så kort som via statsbanen gennem Tommerup.Driftsfællesskaber og samarbejder
Nordvestfyenske Jernbane havde fra starten fælles værksted og hovedkontor med Kertemindebanen, og de delte driftsbestyrer med Sydfyenske Jernbaner (SFJ), der også stod for anlæggelsen af banen. Fra 1915 havde disse tre selskaber fælles godsvognsbenyttelse, hvilket gjorde driften mere effektiv.Da SFJ blev overtaget af DSB i 1949, indledte OMB et tættere samarbejde med Bogensebanen. De to baner havde i deres sidste år fuldt driftsfællesskab med fælles direktør og hovedkontor. Denne effektivisering af ressourcerne var nødvendig, da mange privatbaner i Danmark oplevede økonomiske vanskeligheder i midten af det 20. århundrede.
Strækningen og stationer
Banen åbnede den 5. december 1911 med fire daglige tog i hver retning. Strækningen fra Odense til Middelfart via Brenderup dækkede et landbrugsdomineret område og bragte transportmuligheder til lokale producenter, især frugtplantager, teglværker og roemarker. Sidebanen mellem Brenderup og Bogense betjente også en række mindre byer og landsbyer.Da Nordvestfyenske Jernbane åbnede, var Odense Station under ombygning som en del af udvidelsen af dobbeltsporet over Fyn. Derfor fik OMB en midlertidig perron og en stationsbygning i træ, som blev brugt, indtil den nye DSB-station stod færdig i 1914. Den første del af jernbanen fulgte Nordfynske Jernbane (NFJ) og DSB's dobbeltspor mod vest, indtil OMB drejede mod nordvest.
En økonomisk udfordrende bane
Selvom Nordvestfyenske Jernbane blev betragtet som en succes i sine tidlige år, begyndte økonomien at falde i takt med, at privatbilismen og vejtrafikken steg. Landbrug og godstransporter, som var banens primære indtægtskilder, blev også påvirket af ændringer i transportmønstre, især efter Anden Verdenskrig.Fra 1960'erne blev underskuddet for banen stadigt større, og der var ikke længere tilstrækkelig passager- eller godstrafik til at opretholde en rentabel drift. På en ekstraordinær generalforsamling i 1964 blev det besluttet at nedlægge banen pr. 31. marts 1966. Denne beslutning blev truffet samtidig med lukningen af Kertemindebanen og Bogensebanen.
Bevarede strækninger og spor
Efter nedlæggelsen blev sporet taget op mellem juli og december 1966. Flere dele af banetracéet blev dog bevaret og omdannet til stier og rekreative områder. Odense Købstad og Pårup Sognekommune købte strækningen mellem Odense og Langesø for at anlægge Langesøstien, som i dag følger 7,5 km af det gamle banetracé.Middelfart Købstad købte tracéet mellem Røjle og Staurby Skov, som blev til en 2,5 km lang sti. Andre dele af tracéet, især mellem Farstrup og Veflinge samt gennem Morud, blev omdannet til veje, hvilket betød, at jernbanens historie stadig er synlig i det lokale landskab.
Nordvestfyenske Jernbane var en vigtig transportforbindelse for landbruget og befolkningen i det nordvestlige Fyn i mere end 50 år. Selvom banen til sidst måtte bukke under for økonomiske udfordringer og ændringer i transportvaner, efterlod den et varigt præg på regionens infrastruktur. Mange dele af banens tracé er i dag bevaret som stier og veje, hvilket gør det muligt for nutidens beboere at nyde de landskaber, som banen engang kørte igennem.
