Præstø-Næstved Banen, senere NPMB - PNB, en artikel om Præstø-Næstved Banen, senere NPMB

Præstø-Næstved Banen (PNB) – En vigtig jernbaneforbindelse på Sydsjælland

Præstø-Næstved Banen (PNB), senere kendt som Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB), spillede en central rolle i transporten på Sydsjælland i første halvdel af 1900-tallet. Banen blev oprettet som en del af den store jernbanelov i 1894 og havde som primært mål at forbinde Præstø med Næstved, som var en af regionens største byer og et vigtigt knudepunkt for handel og transport. Selvom banen senere blev udvidet til at inkludere en forbindelse til Mern, blev driften med tiden udfordret af konkurrencen fra biler og busser.

Oprettelsen af Præstø-Næstved Banen

Den første diskussion om en jernbane til Præstø startede allerede i jernbaneloven af 21. juni 1867, men det var først med loven af 1894, at det blev besluttet at anlægge en bane, der kunne forbinde Præstø med Næstved via Lundby eller Haslev. Dette initiativ blev stærkt efterspurgt af lokale erhvervsdrivende, der så behovet for en hurtigere og mere pålidelig transportform for både passagerer og gods.

Præstø var på dette tidspunkt en vigtig handelsby og havn, og en jernbane ville yderligere styrke byens position som et regionalt centrum. Banens endelige linjeføring blev besluttet i 1894, hvor man valgte at forbinde Præstø direkte med Næstved. Dette valg blev betragtet som det mest fornuftige, da Næstved allerede var en central station på statsbanen.

Banens åbning og betydning

Præstø-Næstved Banen blev officielt indviet den 20. marts 1900, og dagen efter begyndte den regelmæssige togdrift med fire tog om dagen i hver retning. Fra begyndelsen var banen vigtig for både persontransport og fragt, især inden for landbrug. Regionen omkring Præstø var præget af landbrug, og banen blev derfor en vigtig transportvej for landbrugsprodukter, som fx korn, grøntsager og mejeriprodukter.

Præstø havde også en kort havnebane, der blev anlagt i 1909 og løb ca. 150 meter fra stationen til havnen. Dette gjorde det muligt at transportere varer fra havnen til de større byer i regionen og styrkede Præstøs position som en havn for Næstved.

Udvidelsen til Mern

I jernbaneloven af 27. maj 1908 blev der fremsat planer om at forlænge Præstøbanen til Mern. Forlængelsen blev iværksat som et svar på efterspørgsel fra lokale landmænd og industrier, især sukkerroedyrkere, som havde brug for bedre transportmuligheder til Stege Sukkerfabrik. Saftstationen i Mern blev anlagt i 1913, og dette bidrog væsentligt til at drive banens godstrafik.

Den nye strækning fra Præstø til Mern blev officielt indviet den 15. november 1913. Med forlængelsen skiftede Præstø-Næstved Banen navn til Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB), og den samlede længde af banen blev nu 32,5 km. I forbindelsen med loven af 27. maj 1908 blev det vedtaget at udvide banen fra Præstø til Mern. Selv samme lov åbnede også mulighed for en videre forbindelse til Kalvehavebanen, hvilket aldrig blev til noget.

Skinnebusser og modernisering

Næstved-Præstø-Mern Banen var en af de første privatbaner i Danmark, der anskaffede en skinnebus. I 1946 blev en skinnebus introduceret på banen, hvilket skulle effektivisere driften og reducere omkostningerne. Skinnebusserne blev hurtigt populære blandt passagererne, da de var hurtigere og mere økonomiske i drift end de traditionelle damplokomotiver.

Skinnebussens indførelse var en del af en bredere modernisering af banen, som også omfattede forbedringer af infrastrukturen. Men på trods af disse forbedringer begyndte banen at opleve økonomiske vanskeligheder i midten af 1900-tallet. Dette skyldtes primært konkurrencen fra de hurtigt voksende bus- og vejnetværk, som tilbød større fleksibilitet end jernbanen.

Nedgangen og banens lukning

Efter 2. verdenskrig begyndte passager- og godstransporten at falde markant på Næstved-Præstø-Mern Banen. Især i 1950'erne blev det tydeligt, at jernbanen ikke længere kunne konkurrere med de nye transportmidler. Mange landbrug og virksomheder begyndte at bruge lastbiler til at transportere deres varer, og de lokale beboere valgte ofte at tage bussen i stedet for toget.

Banen gav underskud fra 1953, og en række forsøg på at redde den økonomisk blev gjort, men uden held. Nedgangen kulminerede i 1961, hvor det blev besluttet at nedlægge banen. Den 31. marts 1961 kørte det sidste tog på strækningen, og jernbanen blev herefter formelt nedlagt.

Arven efter Næstved-Præstø-Mern Banen

Selvom Næstved-Præstø-Mern Banen kun eksisterede i lidt over 60 år, spillede den en vigtig rolle i udviklingen af regionen. Den sikrede en effektiv transport af varer og mennesker mellem Præstø, Næstved og Mern og bidrog til udviklingen af lokal handel og industri. Banen var også et vigtigt element i landbrugets udvikling, da den gjorde det lettere for landmændene at få deres produkter til markedet.

I dag er dele af banens tracé bevaret som stier, og de gamle stationsbygninger står stadig som minder om en tid, hvor jernbanen var hjertet i lokal transport. Banens historie er en del af den bredere historie om de danske privatbaner, der spillede en afgørende rolle i landets udvikling, men som til sidst måtte vige pladsen for nye transportformer.

Næstved-Præstø-Mern Banen var en vigtig del af Sydsjællands transportnetværk i første halvdel af det 20. århundrede. Selvom banen til sidst måtte lukke på grund af konkurrencen fra biler og busser, spillede den en central rolle i regionens udvikling. Banens historie viser, hvordan jernbanen var en afgørende drivkraft for vækst og modernisering, og den efterlader et varigt indtryk på Sydsjællands infrastrukturhistorie.