Præstø-Næstved Jernbane, senere NMPB - PNJ, en artikel om Præstø-Næstved Jernbane, senere NMPB

Præstø-Næstved Jernbane: En vigtig forbindelse for Sydsjælland

Præstø-Næstved Jernbane (PNJ), senere kendt som Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB), var en dansk privatbane, der spillede en central rolle i transport og udvikling på Sydsjælland. Jernbanens oprindelse kan spores tilbage til jernbaneloven af 1867, hvor den første idé om en jernbaneforbindelse til Præstø blev præsenteret. Det var dog først med jernbaneloven af 1894, at projektet for alvor blev en realitet. Denne artikel vil dykke ned i banens historie, udvidelser og betydning for lokalområdet.

Baggrunden for Præstø-Næstved Jernbane

I slutningen af det 19. århundrede var behovet for en effektiv transportløsning mellem byerne i Sydsjælland stigende. Præstø var en vigtig handelsby med havneaktiviteter, mens Næstved fungerede som et knudepunkt for regional handel og transport. Der var allerede overvejelser om en jernbaneforbindelse til Præstø i 1867, men først med loven af 1894 blev en direkte jernbaneforbindelse mellem Næstved og Præstø prioriteret.

Beslutningen om at forbinde Præstø med Næstved var strategisk vigtig, da det åbnede op for en større mængde gods- og passagertrafik. Det muliggjorde hurtigere transport mellem de to byer og styrkede Præstøs position som en vigtig havn.

Udvidelse til Mern

I 1908 blev en væsentlig udvidelse af jernbanen vedtaget. Jernbaneloven af 27. maj 1908 åbnede for en forlængelse af banen fra Præstø til Mern. Denne forlængelse blev iværksat som en del af en bredere plan om at forbedre infrastrukturen i regionen, især med hensyn til landbrug og sukkerproduktion. Mern havde en saftstation, der modtog sukkerroer fra det omkringliggende område, og en direkte jernbaneforbindelse til Næstved og Præstø gjorde det lettere at transportere disse roer.

Selvom der også blev diskuteret en videre forbindelse til Kalvehavebanen, blev dette projekt aldrig realiseret. Alligevel forblev udvidelsen til Mern en vigtig tilføjelse til Præstø-Næstved Jernbane og øgede banens betydning for godstransport i regionen.

Banens rolle i lokal transport

Præstø-Næstved Jernbane spillede en afgørende rolle i at forbedre transportmulighederne for både passagerer og gods på Sydsjælland. Især landbruget og de lokale industrier, som fx sukkerroedyrkning, havde stor nytte af banen. Transporten af landbrugsprodukter som korn, mejeriprodukter og sukkerroer blev væsentligt lettere, og Præstø blev styrket som en handels- og havneby.

Banen hjalp også med at forbinde mindre lokalsamfund med de større byer. For mange mennesker i regionen var toget den eneste måde at rejse på, og det gjorde det lettere at komme til byerne for at handle, arbejde eller besøge familie.

Modernisering med skinnebusser

En vigtig milepæl i banens historie var anskaffelsen af en skinnebus i 1946. Næstved-Præstø-Mern Banen blev dermed den første privatbane i Danmark, der introducerede skinnebusser. Disse busser blev hurtigt populære, da de var mere økonomiske og hurtigere end de traditionelle damplokomotiver. Skinnebussens lette konstruktion og fleksibilitet gjorde det muligt at køre flere daglige afgange, hvilket forbedrede serviceniveauet for passagererne.

Skinnebussens introduktion var en del af en bredere modernisering af jernbanen, der havde til formål at øge dens effektivitet og reducere omkostningerne. Det blev en nødvendighed i takt med den stigende konkurrence fra busser og biler, som begyndte at vinde indpas i midten af det 20. århundrede.

Konkurrence fra vejtrafikken

I takt med udviklingen af vejnettet og den stigende udbredelse af privatbiler og rutebiler begyndte Præstø-Næstved Jernbane at miste sin popularitet. Vejtrafikken tilbød større fleksibilitet og hurtigere transport, hvilket gjorde det sværere for jernbanen at konkurrere. Samtidig blev jernbanens godstransport mindre nødvendig, da lastbiler begyndte at overtage meget af den tunge transport af varer som sukkerroer og landbrugsprodukter.

Jernbanen oplevede derfor et fald i både passagerer og gods i løbet af 1950'erne, og de økonomiske vanskeligheder blev tydelige.

Nedlæggelse af banen

På trods af modernisering og forsøg på at tiltrække flere passagerer var Præstø-Næstved Jernbane ikke i stand til at klare konkurrencen fra de nye transportformer. Økonomiske problemer og faldende passagertal førte til, at banen blev lukket i 1961. Den sidste togafgang fandt sted den 31. marts 1961, og dermed sluttede jernbanens 61-årige historie.

Lukningen af jernbanen markerede afslutningen på en æra for lokal transport på Sydsjælland. Banen havde spillet en central rolle i at forbinde byer og landsbyer, men kunne ikke overleve den hurtige udvikling af vejtrafik og privatbilisme.

Arven efter Præstø-Næstved Jernbane

Selvom jernbanen blev nedlagt, efterlod den en varig arv i lokalområdet. Banen var med til at modernisere transporten og styrke den økonomiske udvikling i Præstø, Næstved og Mern. Den forbedrede mulighederne for handel og transport i en tid, hvor jernbanen var afgørende for regional udvikling.

I dag er dele af banens tracé bevaret som cykel- og gangstier, og de gamle stationsbygninger står stadig som minder om en tid, hvor jernbanen var livsnerven i lokal transport. Banens historie er en vigtig del af den samlede fortælling om de danske privatbaner, der i mange år var med til at binde Danmark sammen.