Ryomgård-Gjerrild Banen, også kendt som Gjerrildbanen, var en privat jernbane i Danmark, som forbandt Ryomgård med Gjerrild. Senere blev banen forlænget til Grenaa, og navnet ændrede sig til Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ). Banen spillede en væsentlig rolle i udviklingen af det nordøstlige Djursland og forbandt området med de større byer Aarhus og Randers gennem jernbaneknudepunktet i Ryomgård.
Baggrund og Planer for Jernbanen
I begyndelsen af 1900-tallet var der mange planer om elektrisk drevne jernbaner i Østjylland, herunder en linje fra Grenaa til Allingåbro via Gjerrild, Stenvad, Nørager, Vivild og Ørsted. Denne linje blev medtaget i den store jernbanelov fra 1908, men blev opdelt i to sektioner. Den første del omfattede strækningen fra Ryomgård til Gjerrild, som senere kunne forlænges til Grenaa. Denne del blev realiseret som en konventionel bane, og Ryomgård-Gjerrild Banen blev indviet i 1911. Forlængelsen til Grenaa blev realiseret i 1917.
Eneretsbevilling og Anlægsarbejde
Den 15. juni 1909 blev der udstedt eneretsbevilling til anlæggelse af Ryomgård-Gjerrild Banen. Anlægsarbejdet begyndte i april 1910, og det krævede betydelige ingeniørarbejder, især ved Kærende, hvor en 300 meter lang gennemskæring blev gravet gennem en bakke. Nord for Stenvad blev banens største dæmning anlagt over Ørum Ådal. Dæmningen var 350 meter lang, op til 10 meter høj og 35 meter bred på det bredeste sted ved bunden.
Åbning af Ryomgård-Gjerrild Banen
Ryomgård-Gjerrild Banen blev officielt indviet i 1911 som en del af de nye jernbaneforbindelser, der skulle forbedre transportmulighederne i det nordøstlige Djursland. Banen gav adgang til jernbaneknudepunktet i Ryomgård, hvilket skabte forbindelser både til Aarhus og Randers. Dette styrkede områdets infrastruktur og gjorde det lettere for både passagerer og gods at nå større byer.
Forlængelsen til Grenaa
Den 16. juli 1914 blev der udstedt eneretsbevilling til at forlænge banen fra Gjerrild til Grenaa. Forlængelsen blev åbnet i 1917, hvilket betød, at hele strækningen nu kunne betjene passagerer og gods fra Ryomgård til Grenaa. Samtidig blev navnet ændret til Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ). Denne forlængelse forbedrede transportmulighederne yderligere og gjorde banen til en vigtig forbindelse for det nordøstlige Djursland.
Banens Hovedkontor og Stationer
Indtil 1949 lå banens hovedkontor på Dyrehavevej 4 i Gjerrild. Derefter blev hovedkontoret flyttet til Grenaa Vestbanegård. Grenaa Vest var banens egen station i Grenaa og havde tilknytning til Statsbanernes havnespor, men der var ingen direkte forbindelse til Statsbanestationen. I slutningen af 1940'erne blev det foreslået, at banen skulle optages på Statsbanestationen, men dette skete aldrig, og forbindelsen forblev via havnesporet.
Tyskerbanen og Dens Rolle
Under Besættelsen i 1943 åbnede Organisation Todt et 4 kilometer langt sidespor nord for Gjerrild, kendt som "Tyskerbanen". Denne bane blev anlagt for at transportere sten fra Gjerrild Strand til store tyske anlægsprojekter i Danmark. Efter Besættelsen blev banen brugt i en periode, men mistede senere sin betydning, da skibe overtog transporten af sten.
Manglende Skinnebusser og Triangel-motorvogne
En interessant detalje om Gjerrildbanen er, at den var en af de få privatbaner i Danmark, der aldrig fik indført skinnebusser. Banen klarede sig med Triangel-motorvogne og beholdt damplokomotiver i beredskab indtil slutningen af sin levetid. Dette gjorde Gjerrildbanen unik i en tid, hvor mange andre privatbaner moderniserede deres rullende materiel.
Banens Betydning for Lokalområdet
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane var en væsentlig transportåre for både passagerer og gods i det nordøstlige Djursland. Banen bidrog til at forbinde de små landsbyer med de større byer og gjorde det lettere at transportere varer som landbrugsprodukter og byggematerialer. Selv om banen aldrig blev elektrificeret som oprindeligt planlagt, spillede den en vigtig rolle i områdets økonomiske udvikling i det tidlige 20. århundrede.
Nedlæggelse af Banen
Som mange andre privatbaner i Danmark oplevede Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane en nedgang i passager- og godstrafikken i årene efter Anden Verdenskrig. Konkurrencen fra landevejstransport og den stigende brug af biler og busser gjorde det svært for banen at opretholde en rentabel drift. Banen blev til sidst nedlagt, og dens rolle som en vigtig transportforbindelse i området blev overtaget af moderne transportformer.
Eksempler på banemærker fra Ryomgaard-Gjerrild Banen, senere RGGJ (RGB)
